Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Anneli Friis Holdt
Hold 2020 id/pqr (1pqr id)

Oversigt over gennemførte orløb
Titel A Forløb 1: ULTIMATE
Titel B Forløb 2: KROP & TRÆNING - YOGA & CROSSFIT
Titel C Introduktion til idrætsfaget
Titel D Forløb 3: OPVARMNINGSPROGRAMMER TIL MUSIK
Titel E Forløb 6: FOLKEDANS
Titel F Forløb 4: VOLLEYBALL
Titel G Forløb 5: KAMPSPORT
Titel H Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Forløb 1: ULTIMATE

Forløbet strækker sig over 8 praksismoduler og er afviklet i perioden uge 32-41, parallelt med
Forløb 2: Krop & træning og Forløb 3: Opvarmningsprogrammer til musik.

Faglige mål:

1) Tekniske færdigheder:
- Beherske baghåndskast og have prøvet forhåndskast samt forstå hvornår de forskellige kast benyttes.
- Beherske høje og lave gribninger samt pandekagegribning og forstå hvornår de enkelte gribninger benyttes.
- Stifte bekendtskab med pivoteringer, og kunne udføre dem i færdigt spil.
- Kende til simple løbemønstre (modløb og medløb) og kunne udføre dem med overbevisning i kontrollerede øvelser.
- Kende til cuts og finter og i nogen grad kunne bruge det i færdigt spil
- Kende til angrebstaktikken stak
- Kunne lave en effektiv mandsopdækning både på person med disk og uden
  
2) Taktiske færdigheder/spilforståelse:
- At kunne aflevere og bevæge sig hensigtsmæssigt. Herunder at kunne bevæge sig for boldholder; søge de frie rum og gøre sig spilbar, at skifte retning i spillet (skabe dybde/bredde med cuts) samt at aflevere til en medspiller i løb.
- Derudover kende til angrebsteknikken stak.

3) Regelkendskab:
At kunne indgå i ultimatespillet med et basalt regelkendskab og basal spilforståelse.
Reglerne er tilpasset vintereksamen, og der spilles derfor efter gældende indendørs regler på hold á 5 personer. Der spilles med fairplay og uden ekstern dommer.

4) Teoretisk
-Kende spillets regler og ånd.
-Have forståelse for almindelig boldbasis og boldspillenes organisering.

Drejebog:
Læreren har præsenteret eleverne for forskellige øvelsesvalg jf. de faglige mål, på baggrund af hvilke eleverne selv har udarbejdet de anvendte drejebøger.

Litteratur:
"DFSU guide til idræt i gymnasiet" Dansk Frisbee Sport Union.2020. s. 45-51 og 56-57 (9 sider)

Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 1. oplag 2018 s. 377-382 (5 sider)

Arbejdsformer:

Par, grupper og større hold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Forløb 2: KROP & TRÆNING - YOGA & CROSSFIT

Forløbet strækker sig over 8 praksismoduler og er afviklet i perioden uge 32-41, parallelt med
Forløb 1: Ultimate og Forløb 3: Opvarmningsprogrammer til Musik

Forløb 2: Træningsprojekt: Yoga & Crossfit

I forløbet får eleverne kendskab til træning med egen krop i et forløb inspireret af det almindelige fitnessbegreb (træning af styrke, kredsløb, koordination og bevægelighed).
Forløbet har haft et særligt fokus på træning i disciplinerne Yoga og Crossfit, og således et særligt fokus på de 2 discipliners forskellige tilgange til kroppen, og tilpasninger af træningen.

Til forløbet kobles teori omkring basal anatomi og muskelarbejde.


Faglige mål:

Tekniske færdigheder:
- Kunne udføre en klassisk begynderudgave af solhilsenen.
- Kunne skabe en udvidet solhilsen hvor der inkorporeres bevægelse gennem mindst 2 ekstra basisstillinger samt mindst 1 balance.
I undervisningen er der arbejdet med følgende 3 balancer:
o Tudse-håndstand
o Klassisk hovedstand
o Lys
I undervisningen er der arbejdet med følgende 3 basisstillinger (i tillæg til solhilsenen):
o Krigeren
o Barnets stilling
o Træet

Det står eleverne frit for at bevæge sig uden for pensum.

- Eleven har kendskab til Kettlebell swing (enhånds og dobbelt), Clean & Pres & Row.

- Eleven skal efter forløbet kunne demonstrere færdigheder inden for helkropsøvelser med egen kropsvægt eller basisøvelser med kettlebells, der stimulerer de større muskelgrupper i kroppen og kunne redegøre for de dominerende musklers muskelarbejde.

- Eleven skal demonstrere kendskab til funktionelle mave-, ryg-, bryst-, skulderbælte- og benøvelser inden inden for gængse crossfitkultur.


Drejebog:
Yogadelen i forløbet har været opbygget omkring en gængs, begyndervenlig solhilsen, som eleverne selv har skullet udvikle på, således at der inkorporeres balancer og stillinger jf. det praktiske pensum.

Læreren har udleveret et crossfit-inspireret eksempel på en drejebog, som eleverne har kunnet lade sig inspirere af.
Men eleverne har selv skullet udvælge træningsfokus (jf. det firstrengede fitnessbegreb: styrke, kondition, koordination og bevægelighed) og i henhold dertil udvælge et crossfit-format til sit træningsprogram og udvælge relevante øvelser hertil.

Litteratur:

Nielsen, Mie Lykke: Dans 22, 1. udgave 1. oplag, Frydenlund 2019: Side 157-165 (8 sider)

Sammenskriv produceret af Underviseren: ”Formater af Crossfit WOD”. (1,5 sider)
Filen er tilgængelig i lectio, og WOD-formaterne er frit forklaret af AF med udgangspunkt i følgende referencer:
https://vorespuls.dk/kost-sundhed/artikler/styrketraening-10-crossfit-oevelser-du-kan-lave-overalt
https://www.coachmag.co.uk/exercises/exercise-videos/3308/crossfit-workouts-video-guide
http://www.woddrive.com/list-of-crossfit-wods.html

Anatomisk oversigt over muskler og deres funktioner fra webportalen til bogen ”Idræt B – For bedre Idræt” s. 66, Gyldendal”, www.idraet.gyldendal.dk (2 sider)

Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 1. oplag 2018 s. 53-54+56mf-57 (3,5 sider)

Arbejdsformer:

Individuelt, par og grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Introduktion til idrætsfaget

Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Forløb 3: OPVARMNINGSPROGRAMMER TIL MUSIK

Forløbet strækker sig over 8 praksismoduler (inkl. eksamenstræning) og er afviklet i perioden uge 31-41, parallelt med
Forløb 1: Ultimate og Forløb 2: Krop & træning.

Faglige mål:

- At kunne udvikle og afvikle et generelt opvarmningsprogram til musik.

- At kunne udvælge øvelser og musik så disse kommer til at fremstå som en helhed (takt og øvelse passer sammen).

- At kunne udvikle og afvikle et opvarmningsprogram med forskellige sekvenser og forskelligt fokus

- At kunne afvikle et opvarmningsprogram hvor hele kroppen er varm. Herunder muskler, sener, led, kredsløb og nervesystem.


Teori:
- Forstå opvarmningens effekt på en udøvers fysiske aktivitet.
- Kende til anvendelse af basal musikteori til udvælgelse og udformning af opvarmningsprogrammet.

Drejebog:

Læreren har kun udleveret drejebogsskabelon, da eleverne selv skulle udvikle egne programmer. Skabelonen indeholdt dog musikforslag samt et forslag til progression og sekvensopbygning (gang, sving, løb, hop, styrke).


Litteratur:

Tybjerg-Pedersen, E.L: Krop og Træning, 3. udgave, Gyldendal 1999: s. 61-62 (2 sider)
Claus Estrup m.fl.: Idræt C, 2. udgave 5. oplag, Systime 2008: Side 90-95 (5 sider)
Fil om musiktælling bestående af:
DGI Gymnastikuddannelse for voksne, Deltagermateriale, 2. udgave, 2014, s. 47-48 (2 sider)
Hedeskov, Birgitte & Kasper Gade: Tjek på Idræt, 1. udgave, Gyldendal 2015, s. 108 (1 side)

Arbejdsformer:

Grupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Forløb 6: FOLKEDANS

Forløbet strækker sig over 9 moduler (inkl. eksamensforberedelse) og er afviklet i ugerne 43-52, parallelt med Forløb 4: Volley og Forløb 5: Kampsport.

Forløb 6: Folkedans

Faglige mål:
1) Kunne høre og følge takten i hhv. 4/4 og 3/4 musik.
2) Kunne føre eller lade sig føre i en almindelig polka.
3) Kunne bevæge sig i klassisk valsetakt (jf. 3/4 musik) med tydelig skelnen mellem trin på   
            hæl og tå.
4) Kunne huske længere bevægelsessekvenser af forskellig kompleksitet jf. følgende 4
            folkedanse af forskellig længde og sværhedsgrad:
                     a) Jiffy Mixer (fokus på retning, rytmik og at kunne skifte partner samt at kunne
                         samstemme dans, retning og tempo med de øvrige par, således at der danses i en
                         helhed).                     
                     b) Totur fra Vejle (fokus på kredsdansens tekniske elementer: Kæde, Polka og
                         Cher Cher-trin samt disses indgåen i fælles kredsdans. Dansen er fortrinsvist
                         danset i 2- eller 3-pars grupper af coronahensyn).
                     c) Bitte Mand i Knibe (fokus på samarbejde, par-løft og dans i 3/4).
5) Kunne indgå i et dynamisk dansefællesskab i hhv. til ovenstående par- og kredsdanse.

Teori:
- Kende baggrunden for folkedansens renæssance i DK i begyndelsen af det 20. århundrede.
- Kunne reflektere over forskellen i det visuelle udtryk afhængigt af om der danses 4/4 eller ¾ og afhængigt af om der danses i større eller mindre kreds.


Drejebog:

Læreren har lavet en drejebogs-skitse til inspiration. Dette for at sikre elevernes forståelse af muligheden for at vise brudstykker af dansene, uafhængigt af dansefællesskabet.

Litteratur:

Nielsen, Mie Lykke: Dans 22, 1. udgave 1. oplag, Frydenlund 2019, s. 16-17 + 18-26 + 63-64 (8 sider).

Desuden forefindes forskellige links til de dansede danse i studieplanen i lectio.

Arbejdsformer:

Par, grupper og hele holdet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Forløb 4: VOLLEYBALL

Forløbet strækker sig over 9 moduler (inkl. eksamensforberedelse) og er afviklet i ugerne 43-52, parallelt med Forløb 5: Kampsport og Forløb 6: Folkedans.'

Forløb 4: Volley
Volleyball er et fysisk hårdt og teknisk svært spil, som spilles i mange forskellige sammenhænge med et bredt spekter af niveauer. Sporten dyrkes såvel i skolen som i idrætsklubber, i forskellige studiemiljøer, udenfor i sandet og som firmasport på forskellige arbejdspladser rundt om i landet.  

Gennem volleyballforløbet skal eleven erhverve sig både taktiske og tekniske færdigheder, som sætter eleven i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i volleyballspil med simple rotationssystemer. Derudover skal eleven ud fra Tuckmanns teori om teamudvikling, lære om basale teamstrukturer og -roller.
Faglige mål:

1) Teknik:
- Grounding: Eleven skal vise fysisk parathed med lavt tyngdepunkt foran fødderne i
hele spillets forsvarsfase samt servemodtagning.

- Baggerslag: Eleven skal kunne udføre et retningsbestemt baggerslag, hvor armene
er fuldt ud strækket. Bolden skal rammes på underarmene (lige over håndleddet). Benene skal være let spredte, og spilleren skal være nede i knæ. Benene skal anvendes til at skabe kraft til bolden.

- Fingerslag: Eleven skal kunne udføre et retningsbestemt fingerslag. Træfpunktet for
fingerslaget skal være lige over panden (når man kigger op) med let bøjet arme. Der skal i fingerslaget foregå tydelig kraftoverførelse fra benene til bolden.

- Underhåndsserv eller overhåndsserv. Eleven skal kunne udføre en retningsbestemt
serv, hvor centralbevægelsen starter fra benene og slutter med hensigtsmæssig kraftoverførelse til slaghånd.
- Servemodtagning. Eleven skal kunne udføre en servemodtagning i en højde og
retning der gør det muligt for hæveren at hæve bolden med et fingerslag. Servemodtagningsspilleren skal i serveøjeblikket være groundet.

2) Taktik:
Eleven skal kende praksis for følgende roller i ’det simple hæversystem (betonvolley) med hæveren i position 3 (se afsnit ’Hæveren og system’). Herunder ligger det implicit at holdet tilstræber 3 boldberøringer for at komme frem til angreb.
Hæveren: Eleven skal kunne agere hæver i position 3.
Forsvar: Eleven skal kunne dække den aftalte zone i position 1, 6 og 5.
Angrebsspil: positionere sig korrekt til angreb i position 2 og 4 i transitionsspillet.

3) Teori
Eleven skal have kenskab til
Tuckmanns teamudvikling: (B-for bedre idræt s. 156 – 158 + 163)
Forming, storming, norming, performing og afslutning
Roller: Den formelle og de uformelle roller


Drejebog:

Læreren har udleveret et eksempel på en drejebog til inspiration. Grupperne har selv tilpasset deres egen drejebog herefter.

Litteratur:
Volleykompendium udfærdiget til undervisning på Kalundborg Gymnasium & HF af Lasse Hasløv og Jens Kristian Sørensen, 2019. Frit sammenskriv om volleyspillets form og faser. Side 5-9 (4 sider).

Wolf, Troels og Jørn Hansen: Idræt B – for bedre idræt, 1. udgave, Gyldendal 2009, s. 156-158 + 163.

Arbejdsformer:

Par, grupper og hele holdet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Forløb 5: KAMPSPORT

Forløbet strækker sig over 9 moduler (inkl. eksamensforberedelse) og er afviklet i ugerne 43-52, parallelt med Forløb 4: Volley og Forløb 6: Folkedans.

Forløb 5: Kampsport
I forløbet er der arbejdet med Karate og Boksning. Desuden skulle der have indgået judo, men denne gren udgik pga. forværret coronasituation nationalt. I boksning er det desuden afviklet som frivilligt tilbud at anvende handsker mm. dette har de fleste fravalgt.
Faglige mål:

Karate:
- Kunne udføre høj, lav og sideværs parader samt basisslag i karate med tydelig arbejdsvej mod slutpunkt.
- Kunne udføre lige, sidelæns og cirkelspark i karate med kontrol over balancen på standben, fastholdt retningsfokus i blikket og tydelig træf-retning.

Boksning:
- Kunne bevæge sig med tydelig grundstilling i både hænder og fødder inden for de 3 arbejdsafstande: Distance, Halvdistance og Infight.
- Kunne udvise forståelse for det gældende træffelt i boksning, og placere sine slag i henhold hertil. Der er arbejdet med følgende slag: Lige slag/jab, Hook og Uppercut.
- Udvise centralbevægelse i slag, således at kraften understøttes af underkroppens kontakt med underlaget.

- Kunne sætte teknikker sammen til en iscenesat kamp inden for begge discipliner (karate og boksning)

Teori:
- Kendskab til kampsportens historie og æresbegreb.
- Forståelse for de største grene af kampsports organisering i hårde og bløde afgreninger (”familietræet”) .

Drejebog:

Eleverne har individuelt/gruppevis udviklet drejebøger.

Litteratur:

Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 1. oplag 2018 s. 371-380 (9 sider)
Boksekompendium udleveret på tryk: DABU’s Instruktionsmappe – Fane 8, 1997, s. 2-6 (4 sider)

Arbejdsformer:

Par og Mindre grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Eksamensforberedelse

I eksamenstræningsperioden er der primært blvet arbejdet med drejebøger og repetition af den teoretiske dimension tilknyttet praksis.

Her i lectio er uploaded den samlede undervisningsbeskrivelse og oversigt over de forskellige tekster. Desuden information vedr. eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer