Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Sung Shin Erlandsen
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og historiebrug
Titel 2 Grønland - før, under og efter moderniseringen
Titel 3 Middelalderen og korsfarerne
Titel 4 Hitler og Holocaust
Titel 5 Antikkens Grækenland og demokrati
Titel 6 Demokratiets betydning fra Antikken til Grundloven
Titel 7 USA og den amerikanske drøm
Titel 8 Den kinesiske drøm
Titel 9 Dansk udenrigspolitik fra 1864 til i dag
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og historiebrug

Formål
I forløbet arbejder vi med vikingetiden før og nu. Vi ser på, hvordan vikingetiden bliver fremstillet i dag, og hvordan "vikinger" er blevet brugt politisk og kommercielt - historiebrug. Vi undersøger vikingernes betydning i 1800 tallet, og hvorfor vikingerne som begreb opstod. Vi har bl.a. arbejdet med togter, asatro og kristendom, statsdannelse og kongemagt.

Metoder
Eleverne introduceres til historiebrug som begreb og udarbejder selv en kortere videosekvens med fokus på kommercielt historiebrug af vikingetiden.
Eleverne introduceres til kildeanalyse og fremstillingsanalyse.

Faglige mål
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof fra læreplanen
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.

Pensum
Grundbøger
Danielsen, Kim B., mfl: Fokus 1. Fra antikken til reformationen.1. udg. Gyldendalske boghandel, 2008 s.64-67
Hassing, Anders; Vollmond, Christian: ”Fra fortid til historie”. 2. udg. Columbus, 2015, s. 7-14, s. 16-21 og s. 25-31.
Iversen, Kristian og Ulla N. Pedersen: “Danmarks historie - mellem erindring og glemsel” 1.udg. Columbus 2015  28-32.
Schou, Lotte m-fl: "Danmark i verden - fortid nutid fremtid". Columbus, 2011, s. 21-25
Blom, Mads m.fl: "Vinkler på vikingetiden". Nationalmuseet.dk, 2013, s. 87-90

Film
Vikings Sæson 1 episode 2 (00.31.18 - 00.46.08) 15 min
Afsnit 4 "Historien om Danmark" - vikingerne. Hele afsnittet, DR, 16. april 2017

Kilder
Ringborgenes placering: https://videnskab.dk/kultur-samfund/arkaeologer-flere-vikingeborge-vil-dukke-op
Glavendrupstenen
De frankiske Rigsanaler om Godfred år 808 i  Baastrup, Maria P.: Vikingerne og deres togter. Blom, Mads og Mette Boritz: I: Vinkler på vikingetiden. 1. udg. Nationalmuseet, 2013. side 62.
Angrebet på Lindisfarne Kloster fra: Den oldengelske krønike i Elin, Bach: “Vikingernes vide verden” Systime 1986 s.85
Flaccus Albinus Alcuin om vikingernes hærgen og årsagerne hertil fra: Thiedecke, J.: De danske vikinger, Pantheon, 2003 s.192
Widukin om Haralds overgang til kristendommen https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo/
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen fra: Arendse og Johnny Thiedecke: De danske vikinger, Pantheon 2003 s.107
Støbeform med kors og thorshammer
Krucifikset fra gammel Åby - Billede fra Moesgaard museum i Aarhus

Total sideantal:
40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grønland - før, under og efter moderniseringen

Formål
Dette forløb leder op til DHO, som handler om Grønland – før, under og efter moderniseringen. ”Hvordan er mødet mellem danskerne og grønlænderne, og hvilke konsekvenser får mødet for grønlænderne?” Elevernes starter med at få en kort præsentation af Grønlands tidlige historie fra 982-1721 om Nordboerne og Thulefolket for at få en forståelse af det folk og den kultur, som danskerne møder. Vi har ekstra fokus på den danske kolonipolitik og moderniseringen. Gennem hele forløbet lægges der vægt på, hvordan henholdsvis grønlændere og danskere erindrer deres fælles fortid forskelligt.

I forløbet har vi lagt vægt på følgende:
- Grønlands helt tidlige historie 982-1721: Nordboerne og Thule-befolkningen
- Hans Egede og missionen fra 1721-36
- Grønland før og efter 2. verdenskrig
- Grønland og FN pagten i 1945
- Modernisering af Grønland fra 1948-1979, herunder:
     - Eksperimentet 1951
     - Forflytninger af Thule-folket i 1953
     - Grundlovsrevisionen i 1953
- Hjemmestyre og selvstyre i 1979
- Historiebrug, historiebevidsthed og kollektiv erindring

Metoder
Eleverne fortsætter med at arbejde med de centrale historiefaglige begreber, kildeanalyse og fremstillingsanalyse, som de blev introduceret for i det første forløb.
Eleverne introduceres til ”at skrive historie” og opgavegenren

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof fra læreplanen
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie  
- historiebrug og -formidling

Pensum
Grundbøger
Færk, Winnie, Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus, 2016, s. 29-58

Artikler
Søndergaard, Britta: ”Grønlandske unge vil bryde den onde cirkel af selvmord og svigt”, Kristeligt Dagblad, d. 19.03.2020

TV-serie/Film
Historien om Grønland og Danmark: Mødet, S1 E3, DR (https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-groenland-og-danmark_-moedet_350857)
Historien om Grønland og Danmark: Et lukket land, S1 E1, DR (https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-groenland-og-danmark_-et-lukket-land_350856)
Kampen om historien, Undertrykker eller redningsmand?, DR. (https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-historien_-undertrykker-eller-redningsmand_312969)

Kilder
Litografi af Louis Moe fra 1898 (kilde 1: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/4-groenland-1550-1800/hans-egede-missionen/)
Hans Egede Statue i Nuuk 2020 (https://www.dr.dk/nyheder/indland/dansker-statue-overmalet-og-udsat-haervaerk-i-groenland-flere-vil-have-den-revet-ned)
Kilde 3 og 4 om Hans Egede herfra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/4-groenland-1550-1800/hans-egede-missionen/
Uddrag af 'Instrux for Grønland': "Om Giftermaal", 19. april 1782, paragraf 1-3 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-instrux-for-groenland-om-giftemaal-19-april-1782)
Knud Rasmussen monument: https://www.rundtidanmark.dk/knud-rasmussen-monument/
Medlem af Folketinget Frederik Lynges svar til Aksel Larsen vedrørende flytningen af Thule-befolkningen ved Folketingets åbningsdebat d. 16. oktober 1953. (uddrag) i Færk, Winnie, Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus, 2016, s. 93
Kilden Et smerteligt farvel (Thule-befolkningens forflyttelse) i Færk, Winnie, Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus, 2016, s. 94
Uddrag af G50-betænkningen: https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/
Om Eksperimentet – og kilden om Gabriel: Artikel fra Zetland.dk af Selin Türker: De skulle være de grønlandske supermennesker. Men alt gik galt i dansk eksperiment, Zetland, 4/12-2021: https://www.zetland.dk/historie/s8DPWPrA-aegJG0Zj-921e1
Tekstuddrag fra Helene Thiesen, For flid og god opførsel, Forlaget Milik

Total sideantal:
50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalderen og korsfarerne

Formål
I dette forløb undersøger vi middelalderens kulturmøde mellem kristendommen og islam. Vi arbejder med forskellige fortolkninger af fortiden – både populær og faghistoriske fremstillinger med det formål at kunne reflektere over, hvordan historie kan bruges som argument i den nutidige politiske debat (debatten om korstogene som et aggressivt angreb eller et forsvar mod islams ekspansion).

I forløbet har vi lagt vægt på følgende:

- problematisering af definitionen af middelalderen som periode
- Kalundborg som middelalderby
- begreberne standssamfund og feudalisme
- den islamiske ekspansion og livet i det muslimske rige i Spanien
- La Mezquita katedralen i Cordorba som et erindringssted
- årsagerne bag korstogenes begyndelse:
- den kildekritiske metode i forhold til Pave Urbans tale
- historiografisk analyse af forskellige nutidige fremstillinger af korstogenes begyndelse.
- populær versus faghistoriske fremstillinger af korstogene

Metoder
Eleverne fortsætter med at arbejde med de centrale historiefaglige begreber i forbindelse med kilde- og fremstillingsanalyse, som de blev introduceret for i det første forløb.
Eleverne introduceres til erindringsanalyse og historiografisk analyse samt begreberne grundfortælling og modfortælling

Faglige mål
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

Kernestof fra læreplanen
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder, herunder begrebshistorie

Pensum
Grundbøger
Danielsen, Kim Beck m.fl.: ”Fokus - fra antikken til reformationen”. Gyldendal, 2007, s. 95-96, 105-106, 125-138 og 143-146
Hassing, Anders; Vollmond, Christian: ”Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder". Columbus, 2014, s. 23-27
Falbe-Hansen, Rasmus: "Historie i levende billeder", Columbus, 2013, s. 49-56

Artikler
Hansen, Regner: ”Helligdommens besværlige dobbeltliv”, Weekendavisen.dk, 14. marts 2014
Søgaard, Lise: ”Historikere: Korstogene var ikke en uprovokeret aggression”, Kristelig-dagblad.dk, 23. september 2016
Pihl, Michael: ”Korstog og korståger”, Weekendavisen.dk, 8. juli 2016

Film
Filmen "Kingdom of Heaven" (3t 14 min) fra 2005 instrueret af Ridley Scott

Kilder
”Pave Urbans tale”. In Danielsen, Kim Beck m.fl.: ”Fokus - fra antikken til reformationen”. Gyldendal, 2007, s. 143-145

Total sideantal:
40 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hitler og Holocaust

Formål
I dette forløb arbejder vi med Hitlers vej til magten og nazismens racelære som leder til Holocaust. Vi undersøger, hvordan det lykkedes Hitler og nazisterne at få magten i Tyskland og dernæst, hvordan jødeforfølgelsen efterfulgt af Holocaust foregik. Vi er specielt interesseret i at forklare baggrunden/forudsætningerne for nazismen og kende årsagerne til den nazistiske magtovertagelse i Tyskland, jødeforfølgelsen og Holocaust.

I forløbet er der blevet lagt vægt på:

- en fascistiske og nazistiske ideologi – forskelle og ligheder
- afslutning af 1. Verdenskrig og Versaillestraktaten (1919)
- det tyske kejserrigets fald og indførelse af demokrati (Weimarrepublikken 1919-1933)
- grundlæggelsen af NSDAP, SA og SS  
- Nazisternes 25 punktsprogram fra 1920
- Tysklands økonomiske og politiske krise efter 1. Verdenskrig
- Hitlers vej til magten og hans magtovertagelse i 1933 Hitlers vej til magten og hans magtovertagelse i 1933
- den ideologiske kamp mellem socialdemokratisme, kommunisme og fascisme
- nazismens raceideologi
- jødeforfølgelsen fra 1931-45
- livet i ghettoerne
- folkedrab og Stantons 10 stadier i folkedrab
- Holocaust  
- Sammenligning af Holocaust og andre selvvalgte folkedrab

Metoder
Eleverne fortsætter med at arbejde med de centrale historiefaglige begreber særligt de indledende kildeovervejelser, kronologi og årsagsforklaringer. Eleverne introduceres til billede- og film/dokumentaranalysen.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof fra læreplanen
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Pensum
Grundbøger
Frederiksen, Peter: "Ideologiernes kamp - kampen om det gode samfund", I-bog, Systime, 2014, s. 1-2, s. 4-6 og s.10-11
Frederiksen, Peter: "Det tredje rige fællesskab og forbrydelse", Systime, 2. udg., 2013, s. 7-11, s. 21-27, s. 37-48 og s. 75-79
Bjerre, Jacob Halvas: ”Holocaust”, Frydenlund, 2010, s. 13-18, s. 70-77, s. 96-98 og s. 104-112
Boring Olesen, Torsten m.fl.: ”Verdens historie 2 - 1750-1945”. Gjellerup og Gad Kbh, 1993, s. 228-229
Vollmond, Christian og Hassing, Anders: ”Fra fortid til historie, Columbus, 2. udg. s. 25-29
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: ”Luk samfundet op”, Columbus, 3. udg., 2017, s. 113-116  

Videoklip/TV/Film
Dokumentaren ”Hitlers vej til magten I” (54 min) sendt på DR1, 2014
Dokumentaren ”Hitlers vej til magten II” (55 min) sendt på DR1, 2014
Klip fra filmen ”Pianisten” (8.29-49 min) fra 2002 instrueret f Roman Polanski
Filmen ”The Last Days” (86 min) fra 1998 instrueret af James Moll
Videoklippet ”1. Verdenskrig fortalt på 1 minut” (5 min), P3, d. 08.07.2019
Videoklippet “Why did Hitler become Chancellor in 1933? GCSE history” (4.40 min) af Ben Newmark, 2015

Kilder
Versaillestraktaten fra 1919 i forkortet udgave
Forskellige kort over Europa i 1914 og 1925
”NSDAPs partiprogram, 1920”. In Hofer, Walther: “Der Nationalsozialismus. Dokumente 1933-1945”. Oversat af Mogen Juul Madsen: Nationalsocialismen: En dokumentaristisk fremstilling”. Gyldendal, 1978
Uddrag fra Mein Kampf fra 1925, tekst 7 i Peter Frederiksens Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime, 2. udg. 2013, s. 137-138
Definitioner af 'jøde', 'halvjøde' og 'kvartjøde'
http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nlovene.asp#12

Billeder
Antisemitisk plakat fra 30erne ”Der evige Jude” fra 1937. In Boring Olesen, Torsten m.fl.: ”Verdens historie 2 - 1750-1945”. Gjellerup og Gad Kbh, 1993, s. 228

Hjemmesider
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier https://denstoredanske.lex.dk/holocaust
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab
https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt

Total sideantal:
200 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antikkens Grækenland og demokrati

Formål
I dette forløb arbejder vi med antikkens Grækenland med fokus på Athen og dens styreform og borgere og deres levevis. Vi undersøger datidens demokrati. Forløbet afsluttes med en mundtlig prøveeksamen.   

Vi har vægt på følgende:
- Grækenlands geografi og placering
- Årsagerne til at Athens demokratiet opstår
- Athens styreform og levevis, herunder indretning af ”Polis”
- Athens borgere - livet som slave, metoiker, borger og kvinde
- Spartas styreform og levevis, herunder militariseringen af samfundet
- definition af det moderne demokrati i Vesten
- skindemokrati versus demokrati
- forskellige styreformer såsom monarki/tyranni, aristokrati /oligarki og teokrati
- Perikles og Den gamle Oligarks syn på Athens demokrati
- Mogens Herman Hansens syn på nutidens demokrati og Athens demokrati

Metoder
Eleverne arbejder fortsat med kildeanalyse særligt ophavsanalyse og trække den historiske kontekst ind i læsningen af kilderne. Eleverne arbejder med at formulere egen problemstillinger.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof fra læreplanen
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.

Pensum
Grundbøger
Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 i dansk perspektiv", Systime, 2016, s. 9-23

Artikler
Hasemann, Ulrik: "Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror ", Information.dk, d. 28.10.2017

Kilder
“Perikles gravtale” (uddrag. In Damsgård Madsen, Aksel: ”Det athenske Demokrati”. 1974, s. 91-93
“Den gamle Oligark” (uddrag). In Damsgård Madsen, Aksel: ”Det athenske Demokrati”, 1974, s. 127-129

Film
Klip fra dokumentaren "Sandheden om Athens demokrati" (49 min), DRKultur, 2011
Diverse videoer med Mogens Herman Hansen. In Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914 i dansk perspektiv”. I-bog, Systime, 2022 https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=497
  
Total sideantal:
45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokratiets betydning fra Antikken til Grundloven

Formål
I dette forløb undersøger vi begrebet ”demokrati” nøjere. Hvordan har begrebet og dets betydning udviklet sig fra antikken til sen enevælde i 1849, herunder hvilke samfundsmæssige forhold påvirker/inspirerer demokratiopfattelsen.

I dette forløb lægges der vægt på følgende:
- Enevælde
- Oplysningstidens store filosoffer: John Locke, Jean-Jacques Rousseau og Charles-Louis de Secondat Montesquieu
- Den amerikanske revolution: Den amerikanske forfatning
- Den franske revolution: Menneskerettighedserklæringen
- Junigrundloven

Metoder
Eleverne arbejder fortsat med kildeanalyse med fokus på de historiefaglige begreber og trække den historiske kontekst ind i læsningen af kilderne.
Eleverne introduceres for begrebshistorie og for begrebsparrene: struktur/aktør, nomotetisk/ideografisk og diakront/synkront

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof fra læreplanen
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.

Pensum
Grundbøger
Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 i dansk perspektiv", Systime, 2016, s. 9-23
Hassing, Anders: ”Da demokratiet blev opfundet og genopfundet”, Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2012, s. 3-29  Hansen,

Artikler
Jørgensen, Claus Møller. ”Årene 1848/1849 og overgangen fra enevælde til folkestyre (uddrag)”. Danmarkshistorien.dk. d. 11.05.2021
Bejder, Peter og Kristensen, Benjamin. ”Det danske demokrati efter 1849 (uddrag)”. Danmarkshistorien.dk. d. 15.09.2014

Film/video/klip
Afsnit 8. ”Grundloven, folket og magten” fra serien ”Historie om Danmark”, DR1, d. 07.10.2017
Klip fra afsnit 7. ”Enevælde og oplysning” fra serien ”Historie om Danmark, DR1, d. 30.09.2017
Video ”Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første Grundlov i 1849”, Danmarkshistorien.dk, d. 09.04.2019 https://www.youtube.com/watch?v=rRioMK85mDs

Kilder
“Montesquieu om direkte demokrati og tredeling af magten” (uddrag). In Stangerup, Hakon: ”Kulturhistoriske Tekster”, 1965, s. 38-39
Uddrag fra Menneskerettighedserklæringen fra d. 26. august 1789  
Uddrag fra Grundloven, d. 5. juni 1849

Total sideantal:
35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 USA og den amerikanske drøm

Formål
Formålet med forløbet er at undersøge, hvad handler den amerikanske drøm om, og hvordan det går med den amerikanske drøm. Fra den fødes til i dag. Forløbet er delt op i 2 dele. Første del handler om, hvordan USA formes politisk, geografisk og kulturelt. Anden del handler om, hvordan det går med den amerikanske drøm under slaveriet, tiden efter borgerkrigen, borrettighedsbevægelsen i 1950erne/60erne til i dag.

I forløbet lægges er ekstra vægt på at trække lange linjer/spor helt tilbage fra USA’s tilblivelse til borgerkrig til borgerrettighedsbevægelsen op til nu og læse den historiske kontekst ind i kilderne – renæssancen og oplysningstiden.

Fokus har været på:
• Opdagelsen af Den Nye Verden
• De 13 kolonier og de første amerikanere
• Optakten til Uafhængighedskrigen - 7 års krigen
• Uafhængighedserklæringen og den amerikanske drøm fødes
• USA formes politisk - Forfatningen og Bill of Rights
• USA manifesterer sig på det amerikanske kontinent - Manifest Destiny
• Frontier-tesen – civilisationsgrænsen og den amerikanske identitet
• Slaveriet- slavernes arbejds- og levevilkår
• Borgerkrigen - et spørgsmål om slaveri?
• Tiden efter borgerkrigen – rekonstruktionen, Black Codes og Jim Crow lovene
• Borgerrettighedsbevægelsen i 1950-60erne - Martin Luther King Jr. og Malcolm X.
• Den amerikanske drøm i dag


Metoder
Eleverne fortsætter med at arbejde med den kildekritiske metode og det funktionelle kildebegreb og ud fra forskelligt kildemateriale formulerer og besvarer egne problemstillinger i forbindelse med eksamenstræning. Eleverne introduceres for begrebsparrene: aktør/struktur, historieskabt/historieskabende, ideografisk/nomotetisk og diakront/synkront.   

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestoffet
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie  
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Pensum
Grundbøger
"Kolonisering" fra Inge Andriansen m.fl.: "Fra oplysningstid til imperialisme Fokus 2". Gyldendal Uddannelse, 2007, s. 9 og s. 12
Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: ”USA – Historie, samfund og religion”. Systime, 2015, s. 13-18, s. 23-24, s. 26-27, s. 30 og s. 181-184
Meier og Østergaard: ”USA's tilblivelse”. Columbus, 2019, s. 172-79
Vollmond og Hassing: ”Fortid til historie ”. Columbus, 1. udg. 2013, s. 61-65
Uddrag om borgerrettighedsbevægelsen fra faktalink i alt 7 sider.

Artikler
Bie, Ulrik Harald: ”Politivold er ikke de sorte amerikaneres eneste problem – den økonomiske ulighed er enorm”, Berlingske.dk, 10. juni 2020

Film/tv/videoklip
NB!!!!HUSK at skrive afsnittet Horisont fra 2014 ind i stedet for
Videoklip ”Roots: Middel passage (rejsen fra Afrika til Amerika)” (2.35 min), History, d. 25.02. 2017 https://www.youtube.com/watch?v=0IJrhQE6DZk
Klip fra dokumentaren ”Historien om Ku Klux Klan: De kutteklædte terrorister”, (0-20 min) sendt på DR2, d. 12.10.2020
Sangen ”Strange Fruit med Billie Holiday fra 1959” https://www.youtube.com/watch?v=Web007rzSOI

Kilder
Uddrag fra Alexis de Tocqueville om den amerikanske nationalkarakter fra 1840
i Niels Bjerre-Poulsens USA – Historie og identitet, Systime, 2010-13, s. 12-13
”Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776” (uddrag). In Bryld, Carl-Johan: "Verden før 1914 i dansk perspektiv", I-bog. Systime, 2016
https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=103
Bill of Rights fra 1791 oversat til dansk https://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=https://billofrightsinstitute.org/founding-documents/bill-of-rights/&prev=search
Uddrag fra Frederick Jackson Turner om civilisationsgrænsens betydning i amerikansk historie fra 1893 i Niels Bjerre-Poulsens USA – Historie og identitet, Systime, 2010-13, s. 17
”Lincoln om Borgerkrigens mål”. In Hansen og Sindberg: ”USA – Historie, samfund og religion”. Systime, 2015, s. 29-30
”Tekst 14 – Abraham Lincolns indsættelsestale” (uddrag). In Hemmersam og Grubb: "Slaveriet og den Amerikanske Borgerkrig". Gyldendalske boghandel, 2002, s. 56-58
”William Wells Brown om brutalitet under slaveriet fra 1847”. In Hansens, Erik A: ”Negeren i USA – Raceproblemet før og nu”. Gyldendal, 1976, s. 39-40
Uddrag fra Emancipationserklæringen, 1862
”Public sales og Negroes” Auktionsplakat, South Carolina 1833 i Hemmersam, Karl-Johann m.fl. Slaveriet og den amerikanske borger, Gyldendal, 2002, s. 18
https://da.wikisource.org/wiki/Emancipationserkl%C3%A6ringen
“Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana”. In Hansen og Sindberg: ”USA – Historie, samfund og religion”. Systime, 2015, s. 181-182


Billeder
John Gasts maleri ”American Progress” fra 1872 i Niels Bjerre-Poulsens USA – Historie og identitet, Systime, 2010-13, s. 22

Andet materiale
”Figur 2.3 Eksempler på magtbeføjelser i det amerikanske politiske system”. In Brøndum og Rasmussen: ”USA’s udfordringer”. Columbus, 3. udg., 2020, s. 53
”Figur 2.5 Checks and balances”. In Brøndum og Rasmussen: ”USA’s udfordringer”. Columbus, 3. udg., 2020, s. 56
”Figur 6.7 To politiske systemer: Danmarks og USA's. In Brøndum, Peter m.fl.: ”Luk samfundet op”. Columbus, 3. udg., 2017, s. 132

Total sideantal
150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den kinesiske drøm

Formål
Formålet med forløbet er at undersøge, hvad Xi Jingpings ”kinesiske drøm” handler om. Hvor står Kina i dag, hvilke planer har Kinas leder Xi Jinping for Kina i fremtiden, og ikke mindst, hvad ligger der bag ”Den kinesiske drøm”. I forløbet lægges der ekstra vægt på at trække lange linjer/spor helt tilbage fra Kinas tidlige dynastier (kejsertiden) til de 100 års ydmygelser (offertiden) og til tiden med Mao Zedong og Deng Xiaoping (genoprejsning) for at få indsigt i den kinesiske selvforståelse og forstå XI Jinpings historiske argumenter for igen at blive ”Riget i midten”.

Vi har arbejdet med følgende:
- Den kinesiske drøm
- Den tidlige kejsertid (Qin dynastiet fra ca. 221-206 f.v.t og Han dynastiet fra ca. 206 f.v.t -222 e.v.t)
- Himlens Mandat
- Riget i midten  
- Konfucianisme
- Den dynastiske cyklus
- De 100 års ydmygelser med specielt fokus på tiden før og efter den første opiumskrig 1839-42 og tiden efter Ming dynastiets fald
- Eurocentrisme
- 1895-1914 Melonen parteres – imperialistiske fordele Kina imellem sig
- De fire industrielle revolutioner  
- Det store spring fremad
- Maos kulturrevolutionen
- Grundlæggelsen af det moderne Kina med fokus på de økonomiske reformer


Metoder
Eleverne fortsætter med at arbejde med den kildekritiske metode og det funktionelle kildebegreb og ud fra forskelligt kildemateriale formulerer og besvarer egne problemstillinger med ekstra fokus på kildeudnyttelsen. Eleverne arbejder fortsat med begreberne indenfor basal videnskabsteori: ideografisk/nomotetisk, diakront/synkront, brud/kontinuitet, regressiv/progressiv/kritisk historiesyn samt forskellige tidsopfattelser – cyklisk og lineær tidsopfattelse.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof fra læreplanen
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie  
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Pensum
Grundbøger

Frederiksen, Peter: ”Vores verdenshistorie 1. De ældste tider”, Columbus, 2019, s.154-161, s. 169-170 og s. 173-175.
Frederiksen, Peter: ”Vores verdenshistorie 2. Brydningstid”, Columbus, 2019, s. 214-220 (minus kilder) og s.222-223.
Frederiksen, Peter: ”Vores verdenshistorie 3. Den nyeste tid.”, Columbus, 2020, s.237-242 (minus kilder)
Kauffeldt, Søren: ”Den lille hjælper til historie, Columbus, 2021, s. 80-81

Artikler
Thobo-Carlsen, Jesper: ”Her er planen der skaber bekymring i Europa og frygt i USA”, Information.dk, (ingen årstal) https://politiken.dk/udland/art6913857/Her-er-planen-der-skaber-bekymring-i-Europa-og-frygt-i-USA


Film/video
”Mulan” (1t og 27 min) fra 1998 instrueret af Tony Bancroft og Barry Cook, Disney
”Hvad vil Xi med Kina?” (30 min), DR Deadline, 16.10.2022
Videoen ”Kinas historie del 3 - Opiumskrigene, Taipingoprøret, bokseropstand
Kinas historie del 1 - oldtiden og de første dynastier med Søren Vrist Christensen, 2020 (20 min)  
https://www.youtube.com/watch?v=eK-kgz7u-P0&t=897s
Videoen “The Great Leap Forward (1958-62)” fra Simply History, 2020 (8.36 min)
https://www.youtube.com/watch?v=xWRhPf9Qzmw&t=285s
Videoen “This photo triggered China's Cultural Revolution” fra Vox, 2020 (6.24 min)
https://www.youtube.com/watch?v=kXByOrRrO7c
Videoen ”Deng Xiaoping’s rolle i forvandlingen af Kina” South China Morning Post, 2019  (3.05 min)
https://www.youtube.com/watch?v=9c-hDzN7lX4

Kilder
”Kilde 1: Tale af Xi Jinping, 29. november 2012” i Bech, Lene Sønderby m.fl.: ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie”, Systime, 2022, s. 22
Plakaten ”Kinas drøm, den store drage rejser sig”, plakat fra Shanghai 2018 i Bech, Lene Sønderby m.fl.: ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie”, Systime, 2022, s. 16  
Kilde 36 uddrag fra ”Song Ruozhao om kvindens rolle” i Frederiksen, Peter: ”Vores verdenshistorie 1. De ældste tider”, Columbus, 2019, s.170
Kilde 37 uddrag fra ”Marco Polos beretning” i Frederiksen, Peter: ”Vores verdenshistorie 1. De ældste tider”, Columbus, 2019, s.175
Kilde 73 uddrag fra ”Nanjing traktaten” i Frederiksen, Peter: ”Vores verdenshistorie 2. Brydningstid”, Columbus, 2019, s. 221
Kilde 56:"De 23 forbud" i Frederiksen, Peter: ”Vores verdenshistorie 3. Den nyeste tid.”, Columbus, 2020, 240
Kilde 59: ”Kinas socialistiske modernisering” i Peter: ”Vores verdenshistorie 3. Den nyeste tid.”, Columbus, 2020, s. 248

Andet
Figur 24. Bipolaritet 1947-1989 i Sørensen, Jacob Graves m.fl.: ”IP & Ø – Grundbog i International politik og økonomi”, Columbus, 2023
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/ipoe/figurer-fra-bogen
Figur 24. Unipolaritet – 1990erne i Sørensen, Jacob Graves m.fl.: ”IP & Ø – Grundbog i International politik og økonomi”, Columbus, 2023
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/ipoe/figurer-fra-bogen
De fire industrielle revolutioner i Bech, Lene Sønderby m.fl.: ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie”, Systime, 2022, s. 180
”De fem relationer” s. 36-37 i Bech, Lene Sønderby m.fl.: ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie”, Systime, 2022

Total sideantal:
150 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dansk udenrigspolitik fra 1864 til i dag

Formål
Forløbet handler om Danmarks udenrigspolitik fra 1864 og til i dag, hvor formålet er at undersøge: ”Hvordan overlever en lille småstat i krige og kriser?” For bedre at forstå, hvorfor vi går fra neutralitetspolitik til samarbejdspolitik til aktivistisk udenrigspolitik og til sidst værdibaseret udenrigspolitik i dag. I dette forløb lægges der ekstra vægt på de forskellige årsagsforklaringer, herunder også skjulte og officielle årsagsforklaringer, samt at trække lange linjer/spor tilbage til fx dansk udenrigspolitik fra 1864 til 1. og 2. verdenskrig til den kolde krig.

Vi har arbejdet med følgende:
- Dansk udenrigspolitik efter 1864 til 1940
- Eric Scavenius og den danske aktivistiske samarbejdspolitik fra 1940 til 1943
- Henrik Kauffmann og hans modstandskamp i USA for Danmarks forsatte suverænitet
- Dansk udenrigspolitik under den kolde krig fra 1945-1990
- Eftertidens syn på samarbejdspolitikken: Anders Fogh Rasmussen, Bo Lidegaard og Jørgen Kieler
- Dansk aktivistisk udenrigspolitik fra 1991-2011 med krigene i Balkan, Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien
- Optakten/de forskellige grunde til at indlede krigen i Irak – lovlig eller ulovlig krig?
- Samuel P. Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød
- Ruslands invasionen af Ukraine – lovlig eller ulovlig krig?
- Dansk værdibaseret udenrigspolitik
- Den historiske film og dokumentarfilm som genre

Metoder
Eleverne fortsætter med at arbejde med den kildekritiske metode og det funktionelle kildebegreb og ud fra forskelligt kildemateriale formulerer og besvarer egne problemstillinger. Der er specielt fokus på artikler - nutidigt synpunktsmateriale i forhold til troværdighed, tendens og repræsentativitet. De arbejder med mere strukturerede besvarelse af problemstillingen. Derudover arbejder eleverne med samfundsfaglige begreber og teori, mens de forsat arbejder med begreberne indenfor basal videnskabsteori: ideografisk/nomotetisk, diakront/synkront, historieskabende/historieskabt, aktør/struktur, brud/kontinuitet og det kritiske historiesyn.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof fra læreplanen
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie  
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Pensum
Grundbøger
Lidegaard, Bo: ”I Henrik Kauffmanns fodspor – Danmarks udenrigspolitik 1864-1958”, Systime, 2021, s. 211 og 221

Artikler
Olesen, Niels Wium: “Aktivistisk samarbejdspolitik under besættelsen, 1940-1943”, Danmarkshistorien.dk, 24.02.2012
Stenstrup, Brita: ”Med den ene fod på Danmarks fremtid”, Berlingske.dk, 04.11.2003
Blüdnikow, Bent: ”Europa betalte prisen for vores egoisme”, Berlingske.dk, 22.08.2004
”Dansk udenrigspolitik fra 1945-2001”, Danmarkshistorien.dk
Lidegaard, Bo: ”Danmark i krig 1991-2011”, Danmarkshistorien.dk, 07.02.2018
Rasmussen, Anders Fogh: ” Kronik: Beslutningen om Irak - et år efter”, Jyllandsposten.dk, 24.03.2004
Emil: ”Ny strategi skal styre dansk udenrigspolitik i ’den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise for Europa siden den kolde krig’”, DRNyheder.dk, 31.01.2022
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-strategi-skal-styre-dansk-udenrigspolitik-i-den-mest-alvorlige

Film/tv/video
Klip fra den historiske film ”Vores mand i Amerika” instrueret af Christina Rosendahl, 2020 (111 min)
Videoen ”Lektion 6: Neutralitetspolitik i Tysklands skygge”, Danmarkshistorien.dk, d. 18.01.2023 (7.47 min) https://www.youtube.com/watch?v=3tj2Yv6yi9w
Uddrag fra interview ”Anders Fogh: Irak-krigen kunne have været bedre forberedt”, DR P3, 29.10.2014 (2.39 min) https://www.youtube.com/watch?v=1veS7RZeIjs
Videoen med John L. Esposito ”Om civilisationernes sammenstød, 17.10.2008” i Bryld, Carl-Johan: ”Verden efter 1914” , (Ibog) Systime (5.38 min)
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=85&L=0
Dokumentaren ”Krigskampagnen” instrueret af Boris Benjamin Bertram, 2013 (59.22 min) https://www.information.dk/indland/2019/03/se-dokumentaren-krigskampagnen-foghs-beslutning-gaa-krig-irak
Klip fra dokumentarserien "Velkommen til frontlinjen" episode 5 "Den gode krig" d.
22.09.2024 fra DR   

Kilder
”Tekst 7: Scavenius om forholdet til Tyskland” i Frederiksen, Peter: ”Danmark – besat og befriet”, Systime, 2000, s. 58
”Uddrag fra Betænkningen afgivet af Forsvarsudvalget d. 20.03.2003”  
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20021DB00480
”Huntington civilisationernes sammenstød ” Her efter Bryld og Haue, Kilder til Den Nye Verden, 1997, s. 225, oversat af udgiveren.

Andet
Satiretegning i Lars Andersen m.fl., Fra Verdenskrig til Velfærd, Fokus 3, 2007, s. 148 ”
”Figur 2.4. Multipolært system  - indtil 1945” i Sørensen, Jacob Graves m.fl.: ”IP & Ø – Grundbog i International politik og økonomi”, https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/ipoe/figurer-fra-bogen
”Figur 2.4. Overgangsfase fra multipolært til bipolært system” i Sørensen, Jacob Graves m.fl.: ”IP & Ø – Grundbog i International politik og økonomi”, Columbus, 2023
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/ipoe/figurer-fra-bogen
”Figur 1.14 MEMA-landene i det bipolære internationale system ca. 1980” i Sørensen, Jacob Graves m.fl.: ”IP & Ø – Grundbog i International politik og økonomi”, Columbus, 2023
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/ipoe/figurer-fra-bogen
Bo Lidegaards foredrag ”Hvad gør en småstat, når Jerntæppet sænker sig? Dansk udenrigspolitik før og nu” illustreret af Erik Petri, d. 29.08.2022

Total sideantal:
150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologiforløb

Formål
Formålet med kronologiforløbet er at få genopfriske/repetere diverse forløb og gøre dem dem skarpe samt få et overordnet overblik over de historiske tidsperioder, og hvor de forskellige forløb hører til. Og lægge ekstra vægt på, hvorledes de forskellige forløb kan perspektiveres.   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer