Holdet 2022 BI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Jens Kristian Deigaard Sørensen
Hold 2022 BI/c (1c BI, 2c BI, 3c BI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er liv? Cellen og membranen
Titel 2 Æblejuice og fordøjelse
Titel 3 TF1 - Sundhed på kalgym
Titel 4 Mikroorganismer, Energi og vækst
Titel 5 Koffein og reaktionstid
Titel 6 Natursyn og biodiversitet
Titel 7 Energi og forurening i havet
Titel 8 Åndedræt, KOL og Bjergbestigning
Titel 9 Blodkredsløb, Arbejde og EPO
Titel 10 Forplantning og hormonforstyrrende stoffer
Titel 11 SRO
Titel 12 Energiproduktion, Energi og Marathon
Titel 13 Muskelkraft; Sprint og Maraton
Titel 14 N- og C-kredsløb
Titel 15 Fra forældre til børn
Titel 16 ESE - Arv eller miljø?
Titel 17 Jagten på seglccelleanæmi
Titel 18 HIV og immunforsvaret
Titel 19 Genmanipulation
Titel 20 Kill the Dafnies

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er liv? Cellen og membranen

Cellen og organismen – Hvad er liv?
Forløbet er et introforløb der har til formål at give eleverne en overordnet indsigt i hvad liv og hvordan liv udvikler sig. Dette belyses kort ud fra klassifikation og artdannelse og dels ud fra naturlig selektion og evolutions. Derfra arbejdes der med livets forskellige celletyper; den eukaryote og prokaryote celle med særlig fokus på opbygningen af den eukaryote celle. Da cellemembranen og dens transportprocesser er vigtige for fremadrettede biologiforløb, arbejdes der dybdegående med dette emne hvor en kartoffels osmotiske forhold testet vha. lineær regression.

Kernestof:
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse

Faglige mål
• Evolution: Hvad er liv og hvordan udvikler livet sig. biologisk variation og naturlig selektion.
• Arter og klassifikationer
• Celletyper: Prokaryote og eukaryote
• Den eukaryote celle: Opbygning, cellestruktur og funktion.
• Cellemembranens opbygning og funktion
• Transportprocesser over membraner: Diffusion, osmose, passiv og aktiv diffusion, endocytose og exocytose
• Lineærregression


Forsøg
Osmose i kartofler

Aflevering
Osmose i kartofler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Osmose i Kartofler 16-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Æblejuice og fordøjelse

Æblejuice og fordøjelse
Dette forløb leder eleverne frem mod TF1, som handler om sundhedstiltag på Kalundborg gymnasium. Eleverne starter forløbet med at se på proteinernes og enzymernes opbygning og funktion. Dette anvendes i et forsøg hvor der produceres æblejuice vha. enzymkomplekset Pectinex-ultra SPL som nedbryder kulhydratsstrukturen i æblets cellevæg. I tråd med dette gennemgås også kulhydraternes opbygning og struktur med særlig fokus på de kulhydrater der findes i et æble. Endvidere testes enzym- og substratkoncentrationens indflydelse på reaktionshastigheden i et lever/katalaseforsøg. Herfra drejer forløbet sig over mod fordøjelsen. Efter en kort overordnet gennemgang af fordøjelsessystemet arbejdes der med et særligt fokus på tyndtarmens enzymatiske nedbrydning og optagelse af kulhydrater hen over slimhindecellen. Herfra arbejdes der med omsætning af kulhydraterne i kroppens forskellige væv samt insulin og glukagons rolle i blodsukkerreguleringen. Fordøjelsens, optagelsen og omsætningen af kulhydrater belyses endvidere i et blodsukkerforsøg, hvor blodsukkerkoncentrationen måles i tiden efter indtagelse af cola. Herfra belyses kort det metaboliske syndrom som et afsæt i problematiseringen af sundhed er og hvordan sundhed kan måles med objektive sundhedsparametre. Til dette belyses BMI, kondital, fedt% og THR som objektive mål.


Kernestof
- cellebiologi: eucaryote celletyper og membranprocesser
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
- fysiologi: hormonel regulering


Faglige mål
- Proteinernes opbygning. Herunder aminosyrernes struktur og egenskaber, primær-, sekundær-, tertiær- og kvaternærstruktur samt proteinernes stabilitet.
- Enzymernes opbygning og funktion. Herunder faktorer som har indflydelse på reaktionshastighed, samt enzymernes forskellige hovedklasser
- Madens energiholdige stoffer herunder kulhydraternes, lipidernes og proteinernes opbygning og struktur.
- Overordnet gennemgang af fordøjelsessystemet med særlig fokus på den enzymatiske nedbrydning af kulhydrater i tyndtarmen. Herunder primær og sekundær aktivtransport (Na+/K+-pumpen og SGLT1) over slimhindecellen.
- Kulhydraternes omsætning i kroppen, herunder GLUT og SGLT- transportørernes rolle.
- Blodsukkerregulering med fokus på hormonerne insulin og glukagons rolle.
- Det metaboliske syndrom og diabetes.
- Mål for sundhed: BMI, THR og fedt% samt kondital.

Forsøg:
- Fremstilling af æblejuice.
- Forsøg med enzymet katalase
- Blodsukkerrespons på cola
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Produktion af æblejuice 10-02-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 TF1 - Sundhed på kalgym

TF1 – Klassedyst i sundhed
I dette forløb skal eleverne fra 1c, 1d og 1x dyste om at udvikle den bedste ide til sundhedsforbedrende indsats for eleverne på Kalundborg Gymnasium og for borgerne i samme aldersgruppe i Kalundborg Kommune.
Forløbet tager udgangspunkt i verdens mål 3: sundhed og trivsel og har til formål at introducere og forberede eleverne på kommende tværfaglige forløb samt SRP-processen i 3g.
Eleverne skal i løbet af ugen undersøge sundhedstilstanden for eleverne på Kalundborg Gymnasium ud fra udvalgte parameter for sundhed. Disse sundhedsparametre skal sammenlignes sundhedstilstanden for borgerne i samme aldersgruppe i Kalundborg Kommune. Undersøgelsen skal bero sig på spørgeskemaundersøgelser samt fysiologiske målinger mht. BMI, fedt% og kondital.
På baggrund af undersøgelsen og af udvalgte teorimodeller skal eleverne udvikle en ide til en sundhedsindsats som implementeres for eleverne på Kalundborg Gymnasium og for borger i samme aldersgruppe uden for Gymnasiet. Ideen skal pitches for Rektor og viserektor af Kalundborg Gymnasium samt en repræsentant fra fagcenter Sundhed og Myndighed ved Kalundborg kommune.
Opgaveformulering
Udvikle et forslag til sundhedsforbedrende tiltag for elever på Kalundborg Gymnasium og unge i Kalundborg Kommune. Tiltaget skal tage udgangspunkt i naturvidenskabelige og samfundsfaglige undersøgelser af elevgruppen.
Videreudvikle jeres sundhedsforbedrende tiltag for gymnasieeleverne, så det er anvendeligt for borgerne i Kalundborg Kommune. Dette tiltag skal målrettes samme aldersgruppe og være tilgængeligt uden for Gymnasiet.
Dette skal munde ud i to pitch:
- Pitch 1 skal henvende sig til ledelsen på Kalundborg Gymnasium
- Pitch 2 skal henvende sig til ””””  i Kalundborg Kommunen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mikroorganismer, Energi og vækst

Indhold
I dette forløb undersøger vi forskellige mikroorganismerne og den mikrobielle vækst. Først i forløbet ser vi nærmere på den generelle opbygning af prokayoterne og belyser desuden forskellige former for mikroorganismer, bla. eukaryoten Saccharomyces Cerevisiae, bedre kendt som bagegær. Denne gærsvamps energigivende processer undersøges nærmere i et gæringstanks forsøg, hvor der måles på iltforbrug og kuldioxidproduktion som mål for alkoholgæring og respiration. Herunder belyses kort andre former for gærings- og respirationsprocesser. Forud for dette forsøger vi at forstå ATP som det energiholdige kemiske molekyle, der driver organismernes metaboliske processer samt om de forskellige livsformer er heterotrofe eller autotrofe organismer.
Her fra drejer forløbet sig over i et teoretisk såvel som praktisk arbejde med mikrobielle arbejdsmetoder og sterilisationsteknikker. Med afsæt i dette, forsøger vi at rendyrke bakterier ud fra et kimfaldsforsøg, hvortil der anvendes faste LB agarplader. Den udvalgte bakterie testes desuden for antibiotikaresistens, som perspektiveres til udviklingen af multiresistente bakterier og MRSA i samfundet. Det skal herunder nævnes at der ikke isoleres en bakterie fra kimfaldsforsøget, men der anvendes en indkøbt E.coli.
Afslutningsvis undersøger vi saccharomyses Cerevisiaes vækstforløb vha spektrofotometri. Til dette anvendes. Dertil udarbejdes en standardkurve, lavet på baggrund af en fortyndingsrække og spektrofotometri, så sammenhængen mellem absorbans og koncentration kan bestemmes.

Kernestof
- cellebiologi: opbygning af prokaryoter
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer og resistens
biokemiske processer: respiration og gæring
- mitose,
- populationsbiologi: vækstmodeller
- eksperimentelle metoder: celledyrkning, spektrofotometri, bestemmelse af populationsstørrelse


Faglige mål
- Prokayotens opbygning
- Kendskab til forskellige typer af mikroorganismer, med særlig fokus på gærsvampen saccharomyces cerevisiae
- Mikrobielle arbejdsmetoder og sterilisationsteknikker. Herunder fortyndingsrække og fremstilling af standardkurve, samt fremstilling af YPD-vækst og LB vækstmedier i både fast og flydende form.
- Spektrofotometri af gærvækst.
- Energiprocesser og ATP-molekylet. Herunder anaerobe og aerobe energiprocesser, samt autotrofe og heterotofe organismer.
- Respiration og Gæringsprocesserne med fokus på alkoholgæring.
- Mikrobiel vækst og vækstfaktorer. Herunder mitose samt den mikrobielle vækstkurve forløb; Lagfasen, eksponentielle fase, stationære fase og dødsfasen. Desuden eksponentiel vækst og logistisk vækst, samt bæreevnen og generationstiden.
- Eksponentiel og lineær regression.
- Antibiotika og udviklingen samt overførelsen af antibiotikaresistens blandt bakterier. Herunder perspektiveres til udviklingen af multiresistens og MRSA.

Forsøg
- Gæringstank forsøg.
- Kimfald og renkultur
- Test af antibiotika resistens
- Undersøgelse af mikrobiologisk vækst vha spektrofotometri.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mikrobiel vækst - SRP format 21-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Koffein og reaktionstid

Forløb: Koffein og reaktionstid og nervesystemet
Formålet med dette forløb er at teste koffeins indflydelse på menneskes reaktionstid. Forud for dette gennemgår vi den generelle opbygning af nervesystemet som består af centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Derfra beskriver vi nervecellens anatomi og forklarer membranpotentialets opstående. Dette lægger grundlaget for forståelse af aktionspotentialet og signalets overførelse hen over synapsen. Hertil beskrives transmitterstoffernes rolle i at fremme eller hæmme signalets videre afsendelse.
Koffeins indflydelse på reaktionstiden testes ved at eleverne skal gribe en lineal før og efter de indtager koffein. Der anvendes i forsøget to forskellige koffeinkilder, redbull sugar free og preworkout shot. Eleverne skal på baggrund af resultaterne udarbejde en elektronisk poster samt en aflevering. Disse skal blandt andet indeholde databehandling i form af boksplot med udregnet spredning og middelværdi. Posteren skal fremlægges for læren sidst i forløbet.

Kernestof
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, nervesystem


Faglige mål
- Oversigt over kroppens organsystemer
- Opbygningen og funktionen af nervesystemet. Herunder CNS og PNS, samt det sensoriske, motoriske og autonome nervesystem.
- Axonets og synapsens opbygning.
- Afsendelsen af Aktionspotentialet henover aksonet.
- Afsendelsen af signalet over synapsen. H
- Ionkanaler i nervecellen: transmitterstofafhængige ionkanaler, spændingsreguleret ionkanaler Na+/K+-pumpen.
- Transmitterstoffer, samt fremmende og hæmmende synapser. Herunder rummelig og tidsforskudt summation ift. oprettelsen af AP i aksonhalsen.
- Membranpotentialet og hvilemembranpotentialet
- Antagonist, agonist og affinitet.
- Koffeins effekt som antagonist til adenosin på post- og præsynapsen.
- Boksplot, spredning og middelværdi.

Forsøg
- Koffein og reaktionstid.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Natursyn og biodiversitet

Forløbsplan Natursyn og biodiversitet
I dette forløb skal vi ud i naturen. Her skal eleverne forholde sig til biodiversitetskrisen og forskellige natursyn som sætter dagsordenen for den danske naturpleje. På første ekskursion tager vi til overdrevet hvor græssende køer får lov at regulere naturen ved at lave succession. Dette belyses med teori om hvordan økosystemet er bygget op og hvad som påvirker arter indenfor et økosystem. Desuden gennemgås populationsbiologien. På anden ekskursion undersøger vi to økosystemer mht forskellige abiotiske og biotiske faktorer. Her anvendes Raunkiær cirkelmetode til vegetationsanalyse og biodiversitetsmåling vha. shannonindeks på græsarealer på hver sin side af en indhegning. Desuden fanges og indsamles vandlevendedyr til at vurdere biodiversitet i to havmiljøer.

Kernestof
- populationsbiologi: vækstmodeller,
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme biodiversitet

Faglige mål
- Biodiversitet og natursyn; herunder arts-, økosystem-, og genetiskdiversitet. Økosystemtjenster og natursyn. Masseudryddelse og istid. Shannonindeks.
- Succcession
- Økosystem; herunder abiotiske og biotiske forhold. Begrænsende faktorer, habitat og niche.
- Danske naturtyper; overdrevet og havet.
- Populationsbiologi. Herunder logistisk og eksponentiel vækstkurve, prædation, intra- og interspecifik konkurrence, bæreevne, migration mfl.
- Måling af populationsstørrelse: Raunkiærs cirkelmetode, fangst genfangst, teoretisk gennemgang af eDNA og andre målemetoder.



Forsøg/feltarbejde:
- Fangst-genfangst med papirdyr
- Fingeren i Kokassen på overdrevet.
- Sammenligning af to sammenhængende økosystemer; Houget og Havet. Herunder to opgaver:
o Land: Vegetationsanalyse og artsdiversitetsundersøgelse
o Vand: Fangst-genfangst og artsdiversitet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig eksamensopgave Ulve i yellowstone 01-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Energi og forurening i havet

I dette forløb ser vi nærmere på energiproduktion og forurening med særlig fokus på havet som økosystem. Forløbet starter med at se nærmere på energien ned gennem fødekæden både som primærproduktion og som assimilation hos dyrere. Herunder fødekædeeffektiviteten. Derfra undersøges fotosyntesens to delprocesser og vi forsøger eksperimentelt at undersøge forskellige planter for hvilke pigmenter de har i deres klorofyl. Desuden undersøger vi vha. iltmetoden primærproduktionen i to sammenhængende havområder, som er udsat for helt forskellig bølge- og strømpåvirkning. Med afsæt i energiproduktionen følger vi herfra energien ned gennem nedbrydningsfødekæden, hvor vi undersøger mikroorganismernes gasproduktion under nedbrydning af DOM. Nedbrydningsfødekæden anvendes som model til at forstå iltsvindsproblemerne i de danske farvande, hvor særligt udslip af plantenærringsstoffer spiller en rolle.

Kernestof
- cellebiologi: membranprocesser
- biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring,
- økologi: energistrømme, N- og P-kredsløb, økotoksikologi
- eksperimentelle metoder: spektrofotometri, bestemmelse af netto- og bruttoproduktion.

Faglige mål
- Energistrøm i økosystemet. Herunder græsningsfødekæde og fødenet, nedbrydningsfødekæden, energipyramide og fødekædeeffektivitet, heterotrofe og autotrofe organismer, assimilation
- Fotosyntesen. Herunder lysprocessen og Calvins cyklus.
- TLC og spektrofotometri
- Havet som økosystem. Herunder springlag, sigtdybde og primærproduktion
- Primærproduktion, herunder bruttoprimærproduktion, nettoprimærproduktion og respiration.
- Lysmetoden
- Makro og mikronæringstoffer, samt plantens optagelse af næringsstofferne gennem rødderne.
- Symbioseforhold. Herunder mutualisme, kommensalisme og parasitisme
- Eutrofiering af havet. Herunder iltsvind, liglagen og bundvending.
- N- og P-kredsløb og rensningsanlæg

Forsøg
- Ekstraktion af pigment. TLC og spektrofotometri af plantepigmenter
- Springlag i dk: springlagsdannelse
- Gasproduktion under nedbrydning af DOM
- Lysmetoden: måling af primærproduktion i to sammenhængende hav-økosystemer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Åndedræt, KOL og Bjergbestigning


En del danskere bliver hvert år ramt af den livsbegrænsende lungesygdommen KOL. Bestigning af verdens højeste bjerg ”Mount Everest”, er i de seneste år blevet en masseturisme. En turisme som efterlader store mængder af affald, forhøjet dødsfald på bjerget ifm bestigningen og forurening af lokalmiljøet.
KOL og Bjergbestigning lægger på hver sin måde i hver sin ende af ekstremiteterne, men ens for de to fænomener er at de påvirker vejrtrækningen da de sætter energiproduktionen under pres.
For at forstå disse to fænomener, starter forløbet med at se nærmere på lungernes opbygning og vejrtrækning hos en rask person. Dette uddybes ved at se nærmere på blodets bestanddele med særlig fokus på det iltbærende protein i de røde blodlegemer, hæmoglobin. Udover at kigge nærmere på hæmoglobins proteinstruktur og hæmgrupper, undersøges iltbindingskurven under de forskellige iltforhold i blodcirkulationen. I forbindelse med Bjergbestigning holdes dette op mod to parameter, dels hvad der sker med vejrtrækning og iltbinding under arbejde og dels hvad der sker med iltbindingen når bjergbestigeren kommer op i højderne.
KOL belyses ved at se nærmere på hvad der er sket i lungevævet hos en KOL-patient og hvorfor dette nedsætter diffusionsareal og besværliggøre vejrtrækning.

Kernestof
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, arbejdsfysiologi
- biokemiske processer: respiration,
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder


Faglige mål
- Lungernes opbygning og funktion. Herunder celiernes og surfaktants funktion.
- Åndedrættet og åndedrætsmusklerne. Herunder ventilation, åndedrætsfrekvens og tidalvolumen, vitalkapacitet og det døde rum i hvile og under arbejde.
- Spirometri og lungefunktionsmålinger.
- Gasudveksling mellem lunger og blod og blodet og vævet i hvile og under arbejde.
- KOL som sygdom.
- Hæmoglobins opbygning og funktion, samt hæmoglobin og myoglobins iltbindingskurve under hvile og under arbejde (Bohr effekt).
- Regulering af åndedrættet.
- Transport af CO2 og syrebasereguleringen.
- Iltbindingskurven i højderne.

Forsøg
- Test af KOL
- Ventilation i hvile og under arbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig eksamen: Primærproduktion og Åndedræt 05-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Blodkredsløb, Arbejde og EPO

I dette forløb undersøges der hvad der sker med blodkredsløbet når et menneske går fra hvile til arbejde. Først gennemgås blodkredsløbet og blodets bestanddel. Herefter disseker vi et svinehjerte for at blive klogere på hjertes opbygning og undersøger nærmere hvad der sker med hjertet underarbejde. Desuden arbejdes der med blodtryk og det kolloidosmotisk tryk. Afslutningsvis skal eleverne selv designe et forsøg der efterviser den lineære sammenhæng mellem intensitet og puls.
Kernestof
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, blodkredsløb, arbejdsfysiologi
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder

Faglige mål
- Blodets bestanddele. Herunder særlig fokus på hæmatokritværdi og EPOs rolle i produktionen af rødeblodlegmer, samt konsekvensen af brugen af kunstig fremstillet EPO.
- Blodkredsløbets opbygning og funktion.
- Arteriernes funktion og regulering af blodets hastighed.
- Design af eget forsøg: sammenhængen mellem intensitet og puls. Herunder forholdet mellem minutvolumen, slagvolumen og puls.
- Hjertets opbygning og funktion.
- Blodtryk og reguleringen heraf. Herunder blodtrykket i hvile og under arbejde
- Vandbevægelse i kapillærerne.
- Den maksimale iltoptagelseshastighed, kondital og udholdenhed


Forsøg
- Hæmatokritmåling (ingen forsøgsvejledning)
- Puls og intensitet
- Dissektion af hjerte
- Blodtryksmåling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodkredsløb og pulsintensitet - SRP 02-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forplantning og hormonforstyrrende stoffer


Forløbet starter med at problematisere danskernes fertilitetsrate. Her kigger vi på statistik fra dst.dk og kommer med mulige bud på den lave fertilitet. Herfra starter forløbet med en belysning af hormonsystemet, hvor vi blandt andet kigger nærmere på hvad et hormon er og hvilke typer af hormoner der er i kroppen. Desuden behandles reguleringsmekanismerne negativ og positivfeedback. Herfra belyser forløbet kønscelledannelse med fokus på kønshormonernes rolle ifbm udvikling og produktion af mandlige og kvindelige kønsceller samt kønsorganer.
Forløbet kredser ind på danskernes eksponering for hormonforstyrrende stoffer og hvilken konsekvens disse kan have for kønsudviklingen i forsterstadiet, samt mænds nedsatte fertilitet. Dette belyses nærmere op med et GMO-forsøg hvor forskellige udvalgte produkter undersøges for testosteron- og østrogenlignende stoffer.

Kernestof
- cellebiologi: membranprocesser
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af lipider og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, hormonel regulering og forplantning
- eksperimentelle metoder: celledyrkning, transformation,

Faglige mål
• Hormonsystemets opbygning og funktion. Herunder endokrin og parakrin signalering, negativ og positiv feedback, samt vandopløselige, fedtopløselige hormoner, peptid- og proteinhormoner, steroider samt aminosyre- og fedtsyreforbindelser.  Desunden belyses på et generelt niveau hormonceceptorer (Tyrosinkinasereceptor og G-protein-receptor) samt cellulærrespons og kaskadereaktion.
• Udvikling og produktion af mandlige og kvindelige kønsceller og organer. Herunder kønshormonernes rolle.
• Hormonernes rolle i mandens sædcelleproduktion
• Hormonernes rolle i kvindens menstruationscyklus
• Danskernes fertilitet
• Hormonforstyrrende stoffer og deres konsekvens for fosterudvikling samt sædcelleproduktion.

Forsøg
- Hormonforstyrrende stoffer. GMO forsøg.



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRP opgave Hormonforstyrrende stoffer 10-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Energiproduktion, Energi og Marathon

Kroppens skeletmuskulatur har forskellige måder hvorpå den kan producer energi. I dette forløb ser vi nærmere på disse processer både i hvile men også under arbejde. Først og fremmest dykker vi ned i respirationens tre delprocesser og ser i den forbindelse på mælkesyredannelsen under anaerobe forhold. Desuden kigger vi på energibidraget både under hårdt arbejde, submaksimalt aerobt arbejde og tester den maksimale iltoptagelseshastighed. Afslutningsvis diskuter vi energibidraget under 100m sprint ift. et maraton.

Kernestof
- cellebiologi: membranprocesser
- biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, muskler, arbejdsfysiologi,
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder

Faglige mål
- Respirationsprocessens delprocesser; glykolyse, citratcyklus og elektrontransportkæden, ATP-regnskab
- Energiomsætning i skeletmuskulaturen hernunder energiprocesserne creatinfosfat og laktatdannelse.
- Energibidraget under submaksimalt arbejde
- Mælkesyredannelse under stigende intensitet.
- Maksimale iltoptagelseshastighed og kondital
- Energibidrag under sprint og maraton.
- RQ-værdi

Forsøg
- Energibidrag under submaksimalt arbejde
- Ryhmnings steptest.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Muskelkraft; Sprint og Maraton

Muskelkraft: Sprint og Maraton
I dette forløb kigger vi nærmere på skeletmuskulaturens kontraktion. Dette gør vi ved at forstå hvordan muskelfibrene er opbygget og hvordan muskelfibrenes kontraktile filamenter virker. Herunder ser vi også nærmere på hvordan nervebanernes aktivering af muskelfibrene fører til tværbrodannelse mellem aktin og myosinfilamenterne og derved skaber kontraktionen. Dertil belyses hvad muskelkraft og power afhænger af samt forskellene på forskellige muskelfibertyper. Dette munder ud i en vurdering af hvilken type muskekraft/power en 100m sprinter og en maratonløber gør brug af samt deres muskelfibertypefordeling. Sluttelig vendes kort om toppræsentationer afhænger af arv eller miljø.

Kernestof
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, muskler, arbejdsfysiologi, nervesystem
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder,

Faglige mål
- Skeletmuskulaturens opbygning og funktion
- Muskelfiberens kontraktile filament. Herunder sarkomer og myofibriller, samt tværbrodannelse og kontraktion.
- Neuronernes aktivering af muskelfiberne. Herunder spredning af AP gennem sarkolemma, T-rør og sakroplasmatiskereticulum, samt summation og muskellammelse.
- Muskelskraft og power. Tværsnitsareal og nerveaktivering.
- Muskelfibertyper og deres egenskaber.
- Opstille en to-parametersundersøgelse for en bred gruppe og teste for sammenhængen
- Muskelkraft og fibertyper under sprint og maraton

Forsøg
- Muskelkraftundersøgelse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 N- og C-kredsløb

Forløb N-og c-kredsløb og Hvad med korallerne?
Dette forløb følger op på sommerens skriftlige eksamenstræning ved dels at repetere N- og C-kredsløbet ifbm den skriftlige eksamenstræning og dels at sætte fokus på sammenhængen mellem biodiversitet og succession. C-kredsløbet sættes ifbm global opvarmning, hvor der i denne forbindelse kigges nærmere på koralrevet som et økosystem, hvis abiotiske faktorer er ved at forandre sig.

Kernestof
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N-kredsløb og biodiversitet
- biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser og respiration , herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
-

Faglige mål.
- N-kredsløbets delprocesser
- Repetition af makromolekylernes opbygning (protein, fedtstof, kulhydrat og nukleinsyrer), samt plantevækst og vækstfaktorer.
- Succession og biodiversitet. Herunder de store patterdyrs betydning for biodiversiteten og deres forsvinden.
- Koralrevet som økosystem. Beskrivelse af de abiotiske og biotiske faktorer samt symbioseforhold og kalcificering.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Fra forældre til børn

Fra forældre til børn
Forløbet handler om nedarvning af genetiske egenskaber og kommer i forlængelse af forløbet ’hormonforstyrrende stoffer’ som lægger vægt på forplantningen hos mennesket. I dette forløb tages der udgangspunkt i befrugtningen, dels for at belyse hvor det genetiske materiale kommer fra (sæd- og ægcellen) og dels at kigge på hvordan zygotens genetiske materiale kopiers videre i mitosen. Dermed dannes grundlaget for at forstå hvordan mennesket som flercellet organisme har identisk genetisk materiale i samtlige celler, på nær kønscellerne. Herunder belyses cellens livscyklus med uddybning af mitosen og replikationen. Som en forudsætning for at forstå replikationen og videre arbejde i kommende forløb om genetik, gennemgås DNA-molekyles opbygning og struktur.
Herfra går forløbet over til at behandle Mendels 1. og 2. arvelov, som beskriver hvordan genetiske egenskaber nedarves fra generation til generation. Hertil knytter dig sig et forsøg hvor heterozygote majs mht to uafhængige egenskaber (grøn/albino og normal/dværgvækst) udsås og spires for at tælle udspaltningsforholdet. Den ene af disse to egenskaber testes med en chi i anden test.
Afsluttende belyser forløbet co-dominant og manglende dominans, samt autosomale og kønsbunde nedarvningsmønstre. Disse skal eleven kunne bruge i næstkommende forløb der omhandler seglcelleanæmi.

Kernestof
- makromolekyler: opbygning af nucleinsyrer, specifikke egenskaber og funktioner
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, mitose, meiose

Faglige mål
• Cellens livscyklus
• Genetiske grundbegreber, herunder; autosomer og kønskromosomer, kromosomer og karytype-
• Mitosen og Meiose
• DNA-molekyles opbygning og struktur
• Replikationen
• Mendels 1.arvelov og 2.arvelov
• PTC og smagsløg
• Nedarvningsmønstre: Autosomale og kønsbundne.
• Epistasi
• Codominant og manglende dominans. Herunder eksemplificering af blodtype som en co-dominans

Forsøg
• PTC og chi-i-anden-test
• Majs og chi-i-anden-test
• Blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 ESE - Arv eller miljø?

Evolution, Slægtskaber og Epigenetik - Arv eller Miljø
Forløbet stiller spørgsmål til den klassiske problemstilling om arv eller miljø. Problemstillingen belyses først ud fra et evolutionært perspektiv, som har til hensigt at lede eleverne frem mod en forståelse af populationsgenetikken. Herunder tages der udgangspunkt i Hardy-Weinberg-loven og hvilke antagelser der er omkring genpuljens sammensætning. Deslige ses der på hvordan genetisk drift, migration, mutationer og selektion har for afvigelsen af Hardy-Weinberg loven og derfra grundlaget for artsdannelse.
Herefter arbejder forløbet med klassifikationer og slægtskaber. Her arbejdes der med hvordan bioinformatikken kan give nyttig viden om klassificeringen af arter og deres indbyrdes slægtskaber. Herunder skal eleven konstruere fylogenetiske stamtræer på baggrund af udvalgte datasæt med 16s rRNA fra forskellige primater. Til denne konstruktion anvendes computerprogrammet ’Geneious’. Derudover lærer eleven at beregne den genetiske afstand mellem arter i en fylogenetisk sammenligning.
Det sidste emne som behandles i forløbet, er epigenetik og genregulering. Her kigger vi nærmere på hvordan genudtryk reguleres fra kromatin-niveau til transskriptionsfaktorernes rolle, samt reguleringen af translationen og forskellige typer af RNA-molekyler regulerende funktion.

Kernestof
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, mutation, genteknologi og bioinformatik
- evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse
- populationsbiologi: populationsgenetik og Hardy Weinberg-loven

Faglige mål
- Evolution og udvikling af art
- Hardy Weinberg-loven og afvigelsen heraf. Herunder; genetisk drift, migration, mutationers effekt og selektion.
- Klassifikation og Slægtskaber. Herunder morfologiske/anatomiske byggede fylogenetiske stamtræer og fylogentiske stamtræer der sammenligner base- eller aminosyresekvenser.
- Bioinformatik og biodiversitet
- Epigenetik og genregulering: regulering på kromatin-niveau, regulering af translationen via splejsning samt forskellige RNA-molekylers rolle i genreguleringen.
- Diskussion af arv eller miljø.

Ekskursion
- Observation af chimpanser og faderskabsbestemmelse i KBH zoo samt konstruktion af fylogenetisk træ ud fra dyre-jagt.

Database og computerbehandling
- Opbygning af fylogenetiske træer vha. database over 16s rRNA fra forskellige dyr.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Jagten på seglccelleanæmi

Jagten på seglcelleanæmi
Dette forløb tager udgangspunkt i den genetiske sygdom seglcelleanæmi. Det interessante ved sygdommen er at den yder en vis beskyttelse mod den dødelige malariaparasit der spredes med malariamyggen.  Allelen for seglcelleanæmi er i den forbindelse særligt udbredt i de områder som er særligt ramt af malaria. For at kunne forstå hvordan sygdommen kommer til udtryk er det først og fremmest vigtigt at eleven får indsigt i hvordan generne kommer til udtryk som proteiner i proteinsyntesen. Da sygdommen netop forsages af en mutation af genet for hæmoglobins betakæde belyses hæmoglobinmolekylens opbygning ligeledes i forløbet.
Forløbet afsluttes ved at kigge nærmere på en række bioteknologiske metoder der anvendes inden for genetikken. Dette munder ud i et elektroforeseforsøg hvor en familie ønskes udredt for seglcelleanæmi vha. RFLP.

Kernestof
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- genetik og molekylærbiologi: genregulering, proteinsyntese, mutation og genteknologi
- eksperimentelle metoder: PCR, elektroforese, DNA-sekventering.


Faglige mål
- Det humane genom, blandt andet repetitivt DNA, tandemrepeteret DNA, DNA-repeats, satellit DNA, STR, Transposoner, SNP, CNV mm.
- Proteinsyntesen: Transskription, translation og splejsning
- Genmutationer; tavs-, missense, frameshift og nonsensmutationer.
- Kromosommutationer: fejl i meiosen, deletion, duplikation, inversion og translokation
- Hæmoglobins struktur, gener og funktion.
- Bioteknologiske metoder. Herunder RFLP, gelelektroforese, PCR, restriktionsenzymer og DNA-sekventering, herunder forskellige sekventeringsgenerationer samt udvalgte eksempler.
- Seglcelleanæmi; konsekvens for hæmoglobins struktur og de røde blodlegemer. Mutaionstype og sammenhæng til malaria.

Forsøg
- Jagten på seglcelleanæmi.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 HIV og immunforsvaret

Forløbet tager udgangspunkt i den patogen HIV som spredte sig verden over i begyndelsen af 1980’erne og som forsager AIDS. Hen mod slutningen af forløbet skal eleverne netop også diagnosticere to patienter med HIV vha af en ELISA. Før dette belyser forløbet hvordan viras generelt er opbygget og ser nærmere på tre af de store patogene viras (HIV, HPV og corona) måder at former sig på. Derfra springer forløbet over til en fordybelse i den specifikke og uspecifikke immunforsvar samt hvilken rolle antistofferne spiller for immunitet overfor forskellige sygdomme. Slutteligt i forløbet belyses smittespredning blandt en befolkning hvor immunitet vha. vaccination spiller en rolle.

Kernestof
- virus: opbygning og formering
- makromolekyler: proteiners specifikke egenskaber og funktioner
- fysiologi: immunsystem,
- eksperimentelle metoder; ELISA

Faglige mål
- Patogene mikroorganismer, epidemier og Pandemier
- Opbygning og struktur af virus samt virus-typer. Formering af udvalgte viras (HIV, HPV og Corona).
- Immunforsvaret. Herunder ydre barriere, uspecifikke- og specifikke forsvar, samt antistoffer.
- Smittespredning, HIT og R0. Herunder vaccination og flokimmunitet.
- Immunologisk test med særlig fokus på ELISA.

Forsøg
- ELISA-HIV
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Genmanipulation

Dette forløb kigger nærmere på bioteknologier der anvendes til at genmanipulere organismer som kan udnyttes til f.eks højere høstudbytte, fremstilling af medicin osv. Først og fremmest kigges der nærmere på rekombinant teknikken og transformation. Denne teknik anvendes i forløbet til at indsætte et plasmid i E.coli, som giver dem resistent overfor et bestemt antibiotika og evnen til at producer et protein der fluorescere grønt under UV-lys. Dette forsøg eksemplificer desuden hvorfor selektive markørgener er nødvendige.
Afslutningsvis ses der nærmere på hvordan man kan udnytte genmanipulation i afgrøder samt hvorfor CRISPR-metoden er særlig smart.

Kernestof
- cellebiologi: opbygning af procaryote celletyper og membranprocesser
- makromolekyler: biologisk funktion af carbohydrater og nucleinsyrer og proteiners specifikke egenskaber og funktioner
- genetik og molekylærbiologi: genregulering, replikation, proteinsyntese og genteknologi
- eksperimentelle metoder: celledyrkning og transformation,

Faglige mål
- Genteknologi og etik
- Rekominant teknik og Transformation, herunder selektive markørgener og kloning.
- Ti-plasmider og genblokering.
- Trans- og cisgene planter samt
- CRISPR-cas9-metoden.

Forsøg
- Transformation af E.coli med pFG og pFB
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Kill the Dafnies


I dette økotoksikologiforløb skal eleverne opstille et forsøg med det formål at undersøge LC50 for et udvalgt stof. Testorganismen er Dafnies. Forløbet indledes ved at undersøge dafnier under et mikroskop og observere hvad der sker med dafniers hjertefrekvens når man udsætter dem for 20% ethanol. Herfra skal eleverne selv konstruere et forsøg hvor de vha. fortyndingsrækker, koncentrationsberegning og AI opstiller et kontrolleret eksperiment, hvor fortyndingen af et selvvalgt stof passer med et område for LC50. På baggrund af forsøgsresultaterne skal de opstille en LC50-kurve med angivelse af LC50. Undervejs i forløbet afholdes små workshop omhandlende bioakkumulation og -magnifikation, samt konsekvensen af udvalgte miljøgifte.
Kernestof
- makromolekyler: proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- økologi: økotoksikologi

Faglige mål
- Naturvidenskabelig metode
- Undersøgelse af Dafnier.
- LD50 og LC50
- Toksicitet og bioassay, Carcinogene, TDI/ADI
- REACH og GHS-farepiktogrammer.
- Bioakkumulation og biomagnifikation
- PFOS, Tungmetaller og miljøgifte. Herunder kviksølv og pesticider  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer