Holdet 2022 SA/t - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Anne Sung Shin Erlandsen
Hold	2022 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Dansk politik - valget 2022
Titel 2	SoMe - unges socialisering og identitetsdannelse
Titel 3	Den danske velfærdsstat i 2023
Titel 4	EU og flygtningene
Titel 5	Dansk økonomi set i et internationalt perspektiv
Titel 6	Social ulighed og velfærdsstaten
Titel 7	Forberedelse til årsprøven
Titel 8	International politik – hvem bestemmer i verden?
Titel 9	USA's mange udfordringer
Titel 10	Fra vækstøkonomi til bæredygtig økonomi
Titel 11	Hvad rør sig i international og dansk politik?
Titel 12	Unge og mistrivsel 2025

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Dansk politik - valget 2022 Formål Formålet med forløbet er at undersøge resultaterne af det danske folketingsvalg 2022. Hvorfor stemte vælgerne, som de gjorde, og hvorfor fik vi en SVM-regering? Er dansk politik i opbrud? Vi genopfrisker begreber og ideologier fra grundforløbet om dansk politik og inddrager teorier om partiadfærd og vælgeradfærd. Vi har arbejdet med følgende: - Partier, ideologier og politiske skillelinjer - Parlamentarisme (negativ og positiv) og regeringsdannelse - Partiadfærd: o Molins model o Downs model o Strøms model - Vælgetyper: o Classvoter o Issuevoter o Kernevælger o Marginalvælger - Vælgeradfærd: o Den klassiske sociologiske teori o Den socialpsykologiske teori: Michigan modellen o Rational Choice teorien Metoder - Komparativ metode - Kvalitativ og kvantitativ metode Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof fra læreplanen - Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd - Politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder de politiske systemer i Danmark Pensum Grundbøger Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke, Luk samfundet op, Columbus, 3. udg., 2017, s. 118-123 Skov, Oliver Boserup m.fl.: Samf på B. Din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Columbus, 2. udg., 2018, s. 192-195 Jensby, Jakob Glenstrup m.fl.: Politikbogen, Columbus, 2017, s. 119-133 Artikler ”Så er der valg! Byg dit eget flertal med vores interaktive værktøj”, Zetland.dk, d. 06.10.2022 https://www.zetland.dk/historie/seQABKEm-aOJvb0Ry-bf69a ”De går op i politik og bliver tændt af enkeltsager. Her er de vælgere, der afgør valget”, Information.dk, d. 10.10.2022 https://www.information.dk/indland/2022/10/gaar-politik-taendt-enkeltsager-vaelgere-afgoer-valget ”Trængsel på højrefløjen: Tre partier kæmper om de samme vælgere”, DR Nyhederne.dk, d. 31.10.2022 https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/traengsel-paa-hoejrefloejen-tre-partier-kaemper-om-de-samme-vaelgere ”13 vælgere fortæller: Derfor stemmer vi, som vi gør”, Kristeligt Dagblad.dk, d. 27.10.2022 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/13-vaelgere-fortaeller-derfor-stemmer-vi-som-vi-goer Podcast ”Nattens dronning”, DRLYD.dk, d. 02.11.2022 (22 min) https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-nattens-dronning-11802200218 ”Valgkampens vigtigste vælger” DRLYD.dk, d. 06.09.2022 (24 min) https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-valgkampens-vigtigste-vaelger-11802200177 Hjemmesider Meningsmålinger fra DR Nyhederne https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Valgresultatet fra Folketingsvalget 2022 https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater Folketinget hjemmeside: sådan dannes en regering https://www.ft.dk/da/folkestyret/regeringen/saadan-dannes-en-regering Total sideantal: 100 sider
Indhold	Kernestof: 1. Opstart på samfundsfag i 1t https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater Hvem kan danne regering.docx 2. Regeringsdannelse? Hvad står partierne for, og hvem kan arbejde sammen? Genstart \| Nattens dronning \| DR LYD Så er der valg! Byg dit eget flertal med vores interaktive værktøj 3. De politiske skillelinjer: partiernes værdi og fordelingspolitik Genstart \| Valgkampens vigtigste vælger \| DR LYD Trængsel på højrefløjen: Tre partier kæmper om de samme vælgere 4. Partiadfærd: hvorfor gør partierne, som de gør? Pararbejde om Molins mode1.docx 5. Partiadfærd: hvorfor gør partierne, som de gør? Fortsat Molins model – Google Drive 6. Partiadfærd: hvorfor gør partierne, som de gør? Fortsat Tekst - Teorier om partiadfærd.pdf Pararbejde om Downs og Strøms teorie1.docx Feedback tjekliste til præsentation af Molins model.docx 7. Skriftlighed i samfundsfag Eksempel på et eksamenssæt i skriftlig samfundsfag A.pdf Sådan gør du - trin for trin, når du skal udlede.docx Par til den første aflevering.docx Opgave 82 - Partivalg og fordelingspolitik.docx Afleveringsopgave 82 om Partivalg og holdninger .xlsx Instruktionsfilm - Forlaget Columbus 8. Skriftlighed i samfundsfag - fortsat 9. Hvad handler de forskellige typer vælgeradfærd om? Tekst - Vælgeradfærd.pdf Uddrag fra artiklen - De går op i politik, bliver tændt af enkeltsager og de afgør valget.docx 10. Hvordan stemmer vælgerne, som de gør? Afsnit 6.2 - Hvad har indflydelse på vælgernes adfærd.docx Tekst - teorier om vælgeradfærd.pdf Vælgeradfærdsteorier .pptx 11. Hvordan stemmer vælgerne, som de gør? Artikel - 13 vælgere fortæller - Derfor stemmer vi, som vi gør.docx 12. Afslutning på forløbet "Folketingsvalget 2022"
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	SoMe - unges socialisering og identitetsdannelse Formål Formålet med forløbet er, at få kendskab til identitetsdannelsen i det senmoderne samfund og undersøge de unges identitetsdannelse og socialisering på de sociale medier i det senmoderne samfund. I dette forløb har vi lagt særligt vægt på at redegøre og anvende de forskellige begreber, modeller og teorier på aktuelle problemstillinger. Igen er fokus på det mundtlige i form af forskellige oplæg. Forløbet indeholder også 2 skriftlighedsmoduler, hvor de bliver introduceret for nye genre. Vi har arbejdet med følgende begreber, modeller og teorier: • Davis Riesmans teori om samfundstyper og socialkarakter • Anthony Giddens centrale kendetegn ved det senmoderne samfund • Thomas Ziehes kulturelfrisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund • Ulrick Becks risikosamfund • Socialisering • Primær, sekundær og dobbeltsocialisering • Sommerfuglemodellen og mulitsocialiseringsmodellen • De forskellige familietyper • Normer, socialkontrol, sociale roller og rollekonflikter • Carsten Rene Jørgens teori om identiteter og identitetsdannelse • Erving Goffman teori om identitetsdannelse i det senmoderne samfund Metoder Kvalitativ og kvantitativ metode Komparativ metode Modellæsning Kernestof fra læreplanen - identitetsdannelse og socialisering - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. Pensum Grundbøger Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, Columbus, 3. udg., 2017, s. 30-43, s. 53-59 og s. 63-81 Morten Bülow (red.), SamfNu STX & HF B-niveau – Grundbog til samfundsfag, Systime, 2011, s. 52-55 Artikler Uddrag fra ”(Ungdommen er ikke længere en parentes)”, Berlingske.dk, d. 22. 09.16 Uddrag fra ”Perfekte kroppe gøre os ulykkelige”, Politiken.dk, d. 06.12.14 Uddrag fra ”Kronik: Er du nærværende overfor dit barn?”, Information, d. 06.05.13 TV/videoklip/film Dokumentaren ”FOMO” (29 min), DR3, 2018 Hjemmesider http://www.luksamfundetop.dk/index.php?id=19658 Total sideantal: 60 sider
Indhold	Kernestof: 1. SoMe og unges identitetsdannelse 2. Hvordan ser socialkarakteren ud i det traditionelle og moderne samfund? De forskellige socialekarakter.pptx 3. Hvad kendetegner det senmoderne samfund I? 4. Hvad kendetegner det senmoderne samfund II? Minioplæg om Thomas Ziehes teori om det senmoderne samfund.docx 5. Hvad handler det senmoderne samfund om? III Liste over alle begreberne til det senmoderne samfund.docx 5. Hvad handler det senmoderne samfund om? IV Uddrag fra forskellige artikler.docx Afsnit Udkast til spørgeskema – Google Drev 6. Hvordan foregår vores socialisering? 7. Hvordan foregår vores socialisering, og hvilken betydning har familien i dag? De fire forskellige familietyper.pdf 8. Hvordan foregår socialiseringen? Normer, sociale roller og social kontrol Parparbejde om normer, sociale roller og social kontrol.docx Noter til normer, social rolle og social kontrol – Google Drev 9. Hvordan foregår socialiseringen? Normer, sociale roller og social kontrol - fortsat 10. Hvordan foregår vores identitetsdannelse i det senmoderne samfund på de sociale medier? Figur 2.7 og 2.8 om identitet.pptx 11. Hvordan foregår de unges identitetsdannelse på de sociale medier, og hvordan påvirker de unges identitetsdannelse? Figur 2.18.pptx Prøve i SoMe - unges identitetsdannelse og socialisering .docx 12. Hvordan foregår de unges identitetsdannelse på de sociale medier, og hvordan påvirker de unges identitetsdannelse? II Svarerne på prøven i SoMe - unges identitetsdannelse og socialisering.docx DRTV - FOMO 12. Hvordan foregår de unges identitetsdannelse på de sociale medier, og hvordan påvirker de unges identitetsdannelse? II Gruppearbejde - podcast om dokumentaren.docx 12. Hvordan foregår de unges identitetsdannelse på de sociale medier, og hvordan påvirker de unges identitetsdannelse? III Grupper til podcast om FOMO.docx Podcast om FOMO og unges identitetsdannelse – Google Drive Feedback på podcast om dokumentaren FOMO.docx Feedback på podcasten om FOMO – Google Drive 13. Skriftlighed i samfundsfag Video Sådan gør du trin for trin, når du undersøger .docx Kapitel 6: Undersøg Kapitel 10 - Guide til beregninger.docx Nye par til aflevering i SoMe.docx Afleveringsopgave - unges sociale liv - delopgave C .docx 14. Skriftlighed i samfundsfag 15. Skriftlighed i samfundsfag Genreguide: Diskussion i skr. samfundsfag Sådan gør du - trin for trin, når du skal diskutere.docx
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Den danske velfærdsstat i 2023 Formål Formålet med forløbet er at undersøge, hvordan den danske velfærdsstat ser ud i dag, og hvor presset er vores velfærdsstat i dag. I dette forløb lægges der også vægt på det mundtlige, som skal trænes via dialog og oplæg. Vi har også fokus på at indhente og bearbejde relevant materiale samt den faglige formidling samt introduktion til nye genre i skriftlighed . Vi har arbejdet med følgende begreber, modeller og teorier: • De forskellige velfærdsmodeller: universelle, residuale og korporative velfærdsmodel (velfærdstrekanten) • De forskellige politiske ideologier: socialisme, liberalisme og konservatisme • Velfærdsstatens forskellige interne/eksterne udfordringer • Nedskærings- og udvidelsesstrategien Metoder Kvalitativ og kvantitativ metode Komparativ metode Modellæsning Kernestof fra læreplanen - velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, Pensum Grundbøger Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, Columbus, 3. udg., 2017, s. 190-198, s. 201-216 og s. 217-220 (minus figur 9.14 og 9.16) Artikler "Universal velfærd er snart forbi", Berlingske.dk. d. 24.01.2014 TV/videoklip/film ”Farvelfærd: Sundhed” sendt d. 10.12.14 på DR2 (29 min) Hjemmesider Selvfundne artikler og statistik fra diverse hjemmesider: www.Informedia.dk www.cepos.dk www.vive.dk/da www.dst.dk www.ae.dk www.cevea.dk Total sideantal: 35 sider
Indhold	Kernestof: 1. Opstart på nyt forløb "Den danske velfærdsstat anno 2023" Farvelfærd om sundhed 2. Hvordan ser de forskellige velfærdsmodeller ud? I Opgave om de forskellige velfærdsmodeller.docx Opgaver om de forskellige velfærdsmodeller – Google Drive 4. Hvordan ser de forskellige velfærdsmodeller ud? II figur 9.7 Sammenligningen af de tre velfærdmodeller .pptx 4. Hvor er den danske velfærdsmodel på vej hen, og hvilke udfordringer står den overfor? Artikel fra Berlingske.docx Miniprojekt om velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer.docx Miniprojekt om velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer – Google Drive Grupper til velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer.docx 5. Hvilke udfordringer står den danske velfærdsmodel overfor? I 6. Hvilke udfordringer står den danske velfærdsmodel overfor? II Hygge med klassen 😊 7. Vil den danske velfærdsstat overleve? Eksempel på et eksamenssæt - 3 Den danske velfærdsstat i 2021.docx Et godt eksempel på en god diskussion.docx Forberedelse til mundtlig årsprøve i samfundsfag
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	EU og flygtningene Formålet med forløbet er at introducere eleverne for EU og det politiske system gennem en case, nemlig flygtningestrømmen 2023 i forbindelse med vores studietur til Bruxelles. Vi har arbejdet med det overordnede spørgsmål "”Hvorfor er det så svært at få løst flygtningeproblemet?”, hvor vi gerne vil finde ud af, hvad er EU, og hvordan fungere EU-samarbejdet. Vi afslutter forløbet med en skriftlig aflevering om "Dansk flygtningepolitik", som forberedelse til den skriftlige eksamen. Vi har arbejdet med følgende: - Kort IP intro - EU’s udvikling frem til i dag - Dybde og bredde integration - Overstatslig og mellemstatslig samarbejde - EU’s institutioner - Danmark og EU’s opbygning og beslutningsproces - De forskellige integrationsteorier - Forholdet mellem Danmark og EU Metoder Casestudie Komparativ metode samt kvantitativt og kvalitativ metode Dilemmaspil og rollespil Afskriftlig aflevering Faglige mål -anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå -anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser -undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold -undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå -forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed - demonstrere viden om fagets identitet og metoder -påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller -analysere og formidle – skriftligt og mundtligt -empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi -på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof fra læreplanen - Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, politiske systemer i Danmark og EU - Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt - Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik Pensum Grundbøger Benny Jacobsen og Ove Outzen: Liv i Danmark. Columbus, 2. udg., 2010, s. 130-133 Branner, Hans: Det politiske Europa. En grundbog om EU. Columbus, 3. udg. 2017, s. 34-44 og s. 77-81 Nedergaard, Peter: Hvordan funderer Den Europæiske Union? En grundbog om EU efter Finanspagten. Columbus, 2010, 2. udg., s. 15-23 Bülow, Helle Hauge m.fl: ”Samfnu B” (ibog), Systime, 2020, p323,324 og 326 Diverse figurer fra grundbøger ”Figur 6.1:Eastons model af det politiske system” fra Brøndum, Peter m.fl.: Luk samfundet op. Columbus, 3. udg., 2017, s. 126 ”Figur 6.7: To politiske systemer: Danmarks og USA’s” fra Brøndum, Peter m.fl.: Luk samfundet op. Columbus, 3. udg., 2017, s. 132 ”Figur 1: En oversigt over traktaterne i det europæiske samarbejde” fra Nedergaard, Peter: EU – politik og økonomi. En grundbog. Columbus, 2009, s. 14 ”Figur 8: Søjlerne i EU” fra Nedergaard, Peter: EU – politik og økonomi. En grundbog. Columbus, 2009, s. 59 ”Figur 1.1 Graden af konflikt og samarbejde i Europa 1900-2017” fra Branner, Hans: Det politiske Europa. En grundbog om EU. Columbus, 3. udg., 2017, s. 10 ”Figur 1.15 EU som politiske system fra Branner, Hans: Det politiske Europa. En grundbog om EU. Columbus, 3. udg., 2017, s. 35 Artikler "Migranter strømmer til Europa i hobetal: Trænger til mad, sko og tøj", DRNyhederne, d. 30.12.22 https://www.dr.dk/nyheder/udland/migranter-stroemmer-til-europa-i-hobetal-traenger-til-mad-sko-og-toej ”Overblik: Migranter på Middelhavet: Hvad er fakta, og hvad er politik?”, DRNyhederne, d. 27.06.18 https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-migranter-paa-middelhavet-hvad-er-fakta-og-hvad-er-politik "Migranter og flygtninge - hvad er forskellen?", Videnskab.dk, besøgt d. 19.02.2024 https://videnskab.dk/kultur-samfund/migranter-og-flygtninge-hvad-er-forskellen/ ”Malta må selv klare flygtninge, Berlingske Tidende”, d. 13.07.07 https://www.berlingske.dk/internationalt/malta-maa-selv-klare-flygtninge TV/Filmklip Explainer: Sådan bliver migranter efterladt på middelhavet DR1, 18.10.21 https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-saadan-bliver-migranter-efterladt-paa-middelhavet_275010 Hjemmesider EU-dilemmaspillet ”Lad dem bare sejle deres egen sø” https://arkiv.emu.dk/modul/eu-dilemma-lad-dem-bare-sejle-deres-egen-s%C3%B8 https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/promoting-our-european-way-life/statistics-migration-europe_da Folketingets EU-oplysning: https://www.eu.dk/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/institutioner https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvad-handler-lissabontraktaten-om https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens-quiz/quiz-om-sporgsmaal-til-euo Total sideantal: 65 sider
Indhold	Kernestof: 1. Opstart på nyt forløb om EU og flygtninge Migranter strømmer til Europa i hobetal: Trænger til mad, sko og tøj \| Udland \| DR 2. EU dilemma spil: Lad dem bare sejle deres egen sø EU hastemødeindkaldelse .docx EUs beslutningsproces + EU - organisation eller føderation.pptx Kort over EU anno 2023.pptx https://www.berlingske.dk/internationalt/malta-maa-selv-klare-flygtninge 3. EU dilemma spil: Lad dem bare sejle deres egen sø 4. Hvad er EU for en størrelse? Lav tidslinje over EU historie.docx Studietur til Bruxelles – Google Drev 5. EU's politikområder – hvad arbejder EU med? EUs grundlag - historie og samarbejde.docx 6. EU's institutioner - hvordan er EU opbygget? I 7. EU's institutioner - hvordan er EU opbygget? II EU's institutioner – Google Drev TJEKLISTE - Ungdommens Folkemøde (1).docx Opgaven.docx 8. Skriftlighed i samfundsfag https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/saadan-har-politikerne-taget-imod-flygtninge Genreguide: Sammenligning i skr. samfundsfag Opgavehæfte delprøve 2.pdf TYPISKE FEJL og tjekliste ved sammenlign.docx 9. Skriftlighed i samfundsfag https://docs.google.com/document/d/1QpZAt-5fm-7QorSDndDfufjrF6g7VN-jF2feRNAGUYY/edit 10. Hvordan er EU opbygget? III Teksten Andet nølgebegreb - Organisation.pdf Margrete Auken: Regeringens asylpolitik er et bluff med ulykkelige følger Oplægget til elevoplæg.docx 11. Hvordan virker EU´s beslutningsproces? 12. Hvem bestemmer i EU? EU eller de nationale regeringer? Tekst - EUs institutioner under luppen.pdf 13. hvad handler de 3 integrationsteorier om? Tekst - Teorier om EUs integration og opbygning.pdf 14. Hvad handler de 3 integrationsteorier om? Fortsat EU's integrationsteorier – Google Drev Arkitektur copypastet fra wiki.docx KIG OP opgave.docx 15. Afslutning af forløbet EU integrationsteorier 16. Afslutning på forløbet - fortsat Selvevaluering og evaluering af forløbet (1).docx
Omfang	Estimeret: 18,00 moduler Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Dansk økonomi set i et internationalt perspektiv Formål Formålet med forløbet er at undersøge, hvor god er den danske økonomi set i forhold til udlandet, og hvad kan eventuelt true den, som fx Corona-virussen. Den første del af forløbet er en slags ”grundkursus” i økonomi. Eleverne bliver introduceret til mikroøkonomi med fokus på økonomisk adfærd. Hvad sker der, når markedskræfterne slippes løs? Herefter arbejder eleverne med dansk økonomi og undersøger, hvordan det går med dansk økonomi. I den sidste del af forløbet kobles økonomisk teori og det globale markedet på. Vi har arbejdet med følgende: Mikroøkonomi: - Markedsmekanisme: - Markedet - Markedsligevægt - Prisdannelse - Udbud og efterspørgsel - Økonomisk adfærd: forbruger og virksomheder - Adam Smiths teori om den usynlige hånd Makroøkonomi - Det økonomiske kredsløb - Konjunktur: opgang-, høj-, nedgang- og lavkonjunktur - God økonomi - de 7 økonomiske mål: Vækst i BNP: Lav arbejdsløshed: Lav/stabil inflation: Balance/overskud på betalingsbalancen Bæredygtig økonomi (grøn økonomi) Balance/overskud på statsbudgettet Social lighed: Ginikoefficienten og Lorenzkurven - Målkonflikter mellem de økonomiske mål: - De forskellige økonomiske politikker - Mulitplikatoreffekten og multiplikatorligningen - De økonomiske skoler: John Maynard Keynes/den keynesianske skole Milton Friedman/Friedrich Hayek/den neoklassiske skole (monetaristerne) - Philipskurven - Globalisering - Interdependence - Outsourcing - International arbejdsdeling - Konkurrenceevne Metoder Casestudie Komparativ metode Kvalitativ og kvantitativ metode Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof fra læreplanen Velfærdsprincipper – stat, civilsamfund og markedet og markedsmekanismernes påvirkning EU og globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark – konkurrenceevne og arbejdsmarkedet Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og internationalt Pensum Grundbøger Kåre Clemmensen og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2007, s.17-31 Skov, Oliver Boserup m.fl.: Samf på B. Din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Columbus, 3. udg., 2022, s. 211-233, s. 234-245 og s. 260-265 Artikler/analyser/undersøgelser ”Amerikansk økonomiprofessor begraver den usynlige hånd”, Politiken.dk, d. 25.02.2012 https://politiken.dk/kultur/boger/boganmeldelser/faglitteratur_boger/art5052829/Amerikansk-%C3%B8konomiprofessor-begraver-den-usynlige-h%C3%A5nd ”Overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven”, d. 27.11.2023, Berlingske.dk https://www.berlingske.dk/politik/overblik-her-er-hovedpunkterne-i-finansloven Dansk Erhvervs undersøgelse af dansk konkurrenceevne fra 2022 https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/konkurrenceevnebarometer2022.pdf DI’s analyse: Manglende efterspørgsel presser vækstudsigterne fra 2023 https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/12/manglende-eftersporgsel-presser-vakstudsigterne/ DI’s analyse: Regering skal videre på reformkursen fra 2023 https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/12/regeringen-skal-videre-pa-reformkursen/ DI’s analyse: Topskatten går ud over konkurrenceevnen fra 2023 https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/11/top-topskatten-gar-ud-over-konkurrenceevnen/ Diverse ”Figur 4.7. Philipskurven” fra Kåre Clemmensen og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2007, s. 103 ”Figur 4.9. (a) Philipskurven” fra Kåre Clemmensen og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2007, s. 106 ”Figur 4.9. (b) Philipskurven” fra Kåre Clemmensen og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2007, s. 106 Film/video Video: ”The Invisible Hand – Full video”, d. 12.08.2016 (14.37) min https://www.youtube.com/watch?v=vR6nEasVGao&t=139s Video: ”Keynes versus Hayek - anden runde”, d. 27.04.2011 (10 min) https://www.youtube.com/watch?v=GTQnarzmTOc&t=481s Film: "The Big Short" fra 2015 instrueret af Adam Mckay (2t 10 min) Total sideantal: 130 sider
Indhold	Kernestof: 1. Opstart på nyt forløb "Dansk økonomi set i et internationalt perspektiv" Figur 7.4 Konjunkturforløb.pptx 2. Hvad er økonomi og hvordan fungerer et marked - udbud og efterspørgsel? Udbud og efterspørgsel \| Markedsmekanismen 3. Hvad er et markedet, og hvordan fungeret et markedet – udbud og efterspørgsel 4. Hvad handler økonomisk adfærd om? (Købers adfærd) Tekst om Forbrugen og Virksomheden fra Økonomi - principper, praksis og teori.pdf 5. Hvad handler økonomisk adfærd om? (sælgers adfærd) 6. Hvilke økonomiske principper ligger bag Adam Smiths teori om ”Den usynlige hånd”? 7. Det frie marked - hvad sker der, når markedskræfterne slippes fri? 2ts elevoplæg – Google Drev 8. Det frie marked - hvad sker der, når markedskræfterne slippes fri? II Artikel fra Politiken om den usynlige hånd.docx 9. Det frie marked - hvad sker der, når markedskræfterne slippes fri? III 10. Hvordan hænger markederne sammen? I Figur 8.12 Det økonomiske kredsløb og 8.13 Høj- og lavkonjunktur.pptx 11. Hvordan hænger markederne sammen? II Opgaver i det økonomiske kredsløb – Google Drev 12. Hvad er god økonomi? TF4 produkt - film om studieturen til Bruxelles – Google Drev 13. Hvad er god økonomi? De 6 økonomiske mål – Google Drev 14. Hvad handler de økonomiske politikker om? Hvordan styrer vi økonomien? Målkonflikter og de 7 økonomiske mål.docx 15. Skriftlighed i samfundsfag 2. Aflevering i økonomi - delopgave A - spørgsmål 3 16. Skriftlighed i samfundsfag 17. Skriftlighed i samfundsfag 18. Hvad er effekten af de økonomiske politikker? Multiplikatoreffekten og de økonomiske mål 19. Hvad er effekten af de økonomiske politikker? Multiplikatoreffekten og de økonomiske mål 19. Hvad handler de økonomiske skoler om? 20. Hvad handler de økonomiske skoler om? Fear the Boom and Bust: Keynes vs. Hayek - The Original Economics Rap Battle! Gode eksempler fra 2. aflevering - notat.docx 21. Hvad er globalisering, og hvordan står det til med dansk konkurrenceevne? Wammen og co. får hård kritik for stram finanslov: "Det er et teknokratisk og apolitisk forslag" 22. Hvad er globalisering, og hvordan står det til med dansk konkurrenceevne? Philipskurven.pptx 23. Hvordan står det til med Danmarks konkurrenceevne på det globale markedet?
Omfang	Estimeret: 22,00 moduler Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Social ulighed og velfærdsstaten Formål Formålet med dette forløb er at undersøge den sociale ulighed i Danmark. Hvorfor stiger uligheden, når vi har verdens mest gavmilde velfærdssystem? Derudover bliver eleverne også introduceret for aktør og struktur tilgangen i sociologi. I dette forløb har vi arbejdet med den strukturelle tilgang i sociologi. Det er altså i strukturen – velfærdsstaten/konkurrencestaten, at vi finder svarene/forklaringerne og ikke hos individet. Forløbet afsluttes med en masse skriftlighed – forberedelse til skriftlig årsprøve. Vi har arbejdet med følgende: Vi har arbejdet med følgende: • Social ulighed • Forskellige former for lighed • Karl Marx klasseteori • Lars Olsens teori om den nye ulighed • Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitalformer • Social stratificering/klasser • Socialmobilitet • Social arv – positiv og negativ • Mønsterbryder • Absolut og relativ fattigdom • John Rawls teori om et retfærdige samfund Velfærdsstaten: • Velfærd versus velstand • Samfundstrekanten: stat, markedet og civil samfundet • Den universelle velfærdsmodel: Den social kontrakt Universalisme Den progressive beskatning Lafferkurven Flexicuritymodel • Den residuale velfærdsmodel • Den korporative velfærdsmodel • Konkurrencestaten • Ideologier Metoder Forholdet mellem struktur og aktør Kvantitativ og kvalitativ metode Faglige mål -anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser -forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre -undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere -påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler -analysere og formidle – skriftligt og mundtligt -på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof fra læreplanen Statistiske mål, herunder lineær regression og diverse beregninger Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund Identitetsdannelse og socialisering samt socialdifferentiering og kulturmønstre i forskellige lande, herunder Danmark Pensum Grundbøger Boserup, Oliver Skov m.fl., Samf på B. Din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Columbus, 2 udg., 2018, s. 55-67 og 159-166 Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke, Luk samfundet op. Columbus, 3. udg., 2017, s.201-205 og 216-217 Bülow, Morten et. al, Samfnu B – STX & HF (Ibog), Systime, 2017: 7.2.2 Den sociale kontrakt https://samfnub.systime.dk/index.php?id=219&L=0 7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder – Laffer kurven https://samfnub.systime.dk/index.php?id=222&L=0 7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker – Flexicurity-modellen https://samfnub.systime.dk/index.php?id=221&L=0 ”Samfundsstatistik”, Columbus, 2019, s. 40-44 (Social arv og fattigdom) Artikler ”Den gyldne procent af danskerne sidder på mere end ni procent af de samlede indkomster”, Arbejderbevægelsens erhvervsråd, marts 2023 https://www.ae.dk/analyse/2023-03-den-gyldne-procent-af-danskerne-sidder-paa-mere-end-ni-procent-af-de-samlede ”En arbejder betaler godt 50 pct. af sin løn i skatter og afgifter”, CEPOS.dk, 17.11.2022 ” Forsvar den danske flexicurity-model – før det er for sent!”, danskeakasser.dk, 07.11.2017 ”Familiekulturen er afgørende for enliges børn”, Larso.dk, 2008 https://larso.dk/familiekulturen-er-afgoerende-for-enliges-boern/ ”Sådan gjorde politikerne Danmark skævere”(uddrag), Magisterbladet, nr. 7, 2017 https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2017/magisterbladet-nr-7-2017/saadan-gjorde-politikerne-danmark-skaevere ”Velfærdspolitik: Hvad er konkurrencestaten?”, Ræson.dk, 22.03.13 https://www.raeson.dk/2013/hvaderkonkurrencestaten/ ”Lige ret smuldrer”, Arbejderen.dk, d. 30.05.2017 https://arbejderen.dk/indland/lige-ret-smuldrer Diverse Figur 8.1. Sammensætningen af langvarigt fattige i Danmark og figur 8.4 Hvor er de 20 procent fattige opvokset fra Samfundsstatistik 2019, Columbus Figur 1.1. Forventet restlevetid (år) for 30 årige i højeste og laveste kvartil efter uddannelseslængde. Danmark 1987 og 2009 fra artiklen ”Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?”, videnskab.dk, 07.04.2018 https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-danmark-saa-stor-social-ulighed-i-sundhed ”Progression i beskatning af arbejdsindkomst, OECD, 2017” https://www.cepos.dk/abcepos/danmark-har-det-4-mest-progressive-skattesystem-i-oecd ”Progressionen i indkomstskattesystemet i 2016”, skm.dk, 2016 https://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/progressionen-i-indkomstskattesystemet-2016 Den sociale kontrakt https://www.google.com/search?q=den+sociale+kontrakt&rlz=1C1JZAP_daDK707DK707&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwjuhc6w7cjgAhVFxIsKHU3EB9YQ_AUIDigB&biw=1366&bih=625#imgrc=NLpQNx4_GR5irM TV/Film Dokumentar: ”Velfærdsstatens historie”, Danskernes akademi, DR2, 2010 (29 min) Dokumentarserie: ”En syg forskel”, sæson 1, episode 2, DR1, 2016 (42 min) Hjemmesider Beregninger i Samfundsfag fra Columbus https://forlagetcolumbus.dk/boeger/statistik-og-metode/metodebogen/instruktionsfilm/ Total sideantal: 75 sider
Indhold	Kernestof: 1. Opstart på nyt forløb "Social ulighed og velfærdsstaten" 2ts elevoplæg – Google Drev 2. Hvad handler den danske velfærdsmodel, og hvad er formålet med den? 3. Hvad handler den danske velfærdsmodel, og hvad er formålet med den? 4. Hvordan har vi indrettet vores velfærdsmodel/stat? Titel 5. Hvordan har vi indrettet vores velfærdsmodel/stat? Fortsat Gruppearejde - Hvordan er den danske velfærdsstat indrettet.docx Afsnit 6. Hvordan er den danske velfærdsmodel/stat indrettet? Fortsat Gruppearbejde: Hvordan har vi indrettet den danske velfærdsstat – Google Drev Idealet om velfærd for alle er under afvikling 7. Hvad handler konkurrencestaten om? Udvikling eller afvikling af velfærdsstaten? Artikel fra Ræson - Hvad er en konkurrencestat.docx 8. Hvad er social ulighed, og hvad består den nye ulighed i? Individuelt arbejde - læsespørgsmål til Pierre Bourdieus teori om habitus, kapitalformer og felter.docx Den nye sociale ulighed.pptx 9. Hvad er social ulighed, og hvad består den nye ulighed i? Fortsat Model af Pierre Bourdieu's teori – Google Drev 10. Klassevejledning vedr. SRO SRO 2t 2024 – Google Drev Tur til Kbh. torsdag d. 21.3 .docx 09935427-5786-4F35-A949-7520D81A7F47.png 10. Hvad er social ulighed, og hvad består den nye ulighed i? Fortsat 11. Hvordan reproduceres social ulighed ifølge Pierre Bourdieu og Lars Olsen? Opsamling på Pierre Bourdieu spillet.docx 12. Hvordan undersøger vi social ulighed - danskerne forskellige levevilkår? Kapitel 12: Social arv og fattigdom 13. Hvordan går det med social arv og socialmobilitet i Danmark? Del 2: Et børneliv i fattigdom Børnefattigdom i Danmark: Hvad er op og ned? - Mødrehjælpen 14. Har vi et problem med relativ fattigdom i Danmark og kan ulighed være retfærdig? Forberedelse til SRO Den videnskabelige basismodel.pdf 15. Opstart på synopsisskrivning Arbejdsprocessen i en synopsis.docx 16. Synopsisskrivning Eks 1 .på synopsis - IP.docx 17. Synopsisskrivning 18. Afslutning på forløbet "Social ulighed og velfærdsstaten" Tjekliste til synopsisfremlæggelser i matrixgrupper.docx
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forberedelse til årsprøven Formålet med dette miniforløb er at få introduceret de to skriftlige genre: lineær regression og hypoteser inden årsprøven .
Indhold	Kernestof: 1. Forberedelse til årsprøven i samfundsfag Lineær regression – Google Drev 2. Forberedelse til årsprøve i samfundsfag Genreguide: Hypoteser i skr. samfundsfag 3. Forberedelse til årsprøve i samfundsfag Hypoteser – Google Drev Hygge - sidste samfundsfagstime 😊 2ts eksamensgrupper til den skriftlige årsprøve.docx
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	International politik – hvem bestemmer i verden? Formål Formålet med dette forløb er at undersøge forskellige aktuelle konflikter med særlig fokus på krigen mellem Ukraine og Rusland og konflikten mellem USA og Kina for at finde ud af, hvem bestemmer i verden? Hvordan ser verdensordenen ud i dag, og hvilke forandringer kan vi ane ud i fremtiden. Snakker vi om uni-, bi- eller multipolaritet? Eller noget helt fjerde? I dette forløb er der lagt særlig vægt på at indhente, bearbejde og formidle materiale. Vi har arbejdet med følgende: - Tre modeller for verdensordenen: o Int. Retsorden o Magtbalance o Hegemoni - Forskellige former for magt: o Ressourcemagt: Fysiske ressourcer: Hård magt • Militære • Økonomiske • Teknologiske Ikke fysiske ressourcer: Blød magt • Kultur • Ideologi • Institutioner o Magt som relation: Institutionel: • Afstemningsregler • Alliancedannelse • Argumentationsevne Ikke institutionel: • Viljestyrke • Afhængighed • Legitimitet o Strukturel magt: Dagsordensættende Dominans over viden Kontrol med finans- og produktionssektorer - Magthierarkiet mellem staterne o Super magt o Potentiel supermagt o Stormagt o Småstater - Poler/polaritet/global verdensorden: o Multipolaritet o Bipolaritet o Unipolaritet - Non-polaritetstankegangen o Regionale stormagters betydning (figur 5.12 + 5.13) - IP-teorier o Realisme o Idealisme - USA’s udenrigstraditioner: o Neo isolationisme o Neo konservatisme o Realisme o Liberal interdependens - Kinas udenrigspolitik - Indiens udenrigspolitik (overset spiller i IP) - EU’s rolle i multipolær verdensorden - Ruslands rolle – en stormagts ambitioner Metoder Single casestudier Kvantitativ og kvalitativ metode Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde - på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof fra læreplanen - Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt - Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik - Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin. Pensum Grundbøger Branner, Hans: Global politik. Grundbog til International Politik. Columbus, 3. udg., 2015, s. 10-14, s. 16-29, s. 34-41 og s. 110-139 Artikler Selvfundne artikler om diverse aktuelle konflikter Videoer Video: ”Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland”, P3 Essensen, 2021 (10.30 min) https://www.youtube.com/watch?v=j5O0tNeqdUM Video: ”Syrien, idealisme og realisme”, Heftig klasse, 2014 (5.18 min) https://www.youtube.com/watch?v=UU-rN_wRizk Podcast “G20: Don’t metion the war”, DRLYD.dk, d. 13.09.2023 (55 min) https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2023/verden-ifoelge-gram-g20-don-t-mention-the-war-11802332373 Total sideantal: 80 sider
Indhold	Kernestof: 1. Velkommen og opstart Årsprøven - 2. del - Splittelse - med bilag. Udleveres efter 40 min.pdf 1. Opstart på nyt forløb "International politik - hvem bestemmer i verden?" Gruppearbejde om de forskellige konflikter.docx 2. Hvad handler IP om? 3. Hvad er magt i IP? Figurer fra Kap 2 Magtens betydning i international politik.pptx 4. Krigen mellem Rusland og Ukraine 5. Hvordan er magthierarkiet mellem staterne i dag? 6. Konflikterne mellem USA og Kina - hvem bestemmer i verden? Gruppearbejde om konflikterne mellem USA og Kina.docx 7. Konflikterne mellem USA og Kina - hvem bestemmer i verden? Fortsat Konflikterne mellem USA og Kina – Google Drev 8. Hvad handler idealisme og realisme om? Vigtige begreber i realismen og idealismen.docx Præsentation af IP- teorierne – Google Drev 9. Skriftlighed i samfundsfag 2stx231-SAM-A_25052023_del1_19068-11779.pdf 10. Skriftlighed i samfundsfag 11. Skriftlighed i samfundsfag Genreguide: Sammenligning i skr. samfundsfag 12. Skriftlighed i samfundsfag Genreguide: Notat i skr. samfundsfag 13. Hvordan ser verden ud i en realists/idealists øjne? Figur 2.13 Realsime og idealisme - kan anarkiet overvindes.docx 14. Alt godt fra havet Tjekliste til synopsisfremlæggelser i matrixgrupper.docx 15. Hvordan kommer fremtiden til at se ud for de forskellige stormagter? I Oplæg om stormagternes fremtid – Google Drev 16. Hvilken udenrigspolitik fører Danmark? Mål og muligheder? Non-polaritetstankegangen .pptx
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	USA's mange udfordringer Formål Dette forløb handler om det kommende præsidentvalg i 2024. Vi følger valget fra midtvejsvalget i 2022 til primærvalget 2024. Hvilke forskellige interne politiske og demokratiske udfordringer USA står overfor i fremtiden med fokus på USA's demokrati og den politiske splittelse i det amerikanske samfund. Derudover er der blevet lagt særlig vægt på at formulere problemformuleringer med tilhørende problemstillinger. Vi har arbejdet med følgende: Det amerikanske politiske system: Føderation Et præsidentielt system Et liberalt konstitutionelt demokrati 1. Checks and balances 2. Troen på et retssamfund 3. Universelle menneskerettigheder Et repræsentativt demokrati Konkurrencedemokrati (indirekte demokrati) 1. Deltagelsesdemokrati (direkte demokrati) 2. Pluralistisk demokratiopfattelse (mere deltagelsesorienteret demokratiform) 3. Elitær demokratiopfattelse (mere konkurrenceorienteret demokratiform) C. Wright Mills elitære demokratianalyse Parti og partisystem i USA: Flerpartisystem 1. Strukturelle forklaring (flertalsvalg i enkeltmandskredse + gerrymandering) 2. ideologiske forklaring (the American Ideology) Figur 2.20 Demokraternes og Republikanernes partiorganisation Figur 2.21 Det politiske partis fem funktioner The American Democratic Party (byttet position fra dengang) The Republican parti – The Grand Old Party (byttet position fra dengang af) Ideologierne: klassisk liberalisme og social liberalisme Vælger- og kandidattyper: liberal, progressive og conservative Politiske skillelinjer: værdi- og fordelingspolitisk USA’s stater og stemmer: - De forskellige regioner - Svingstater - Toss-Up States - Battleground States - Sikre stater Polarisering i amerikansk politik: - Kernevælgere - Marginalvælgere - Issuevoters - De forskellige polariseringstendenser herunder tribalisme (se Annes PP) - Figur 2.31 Polariseringens logik i amerikansk politik - Ticketsplitting Vælgerne i USA: - Negativ partisanship - Negativ campaigning Rachel Bitecofers tese om at marginalvælgerne Vælgertyper i et polariseret USA Vælgergruppernes placering på de fordelings- og værdipolitiske akser Parti- og adfærdsteorier/modeller: - Downs medianvælgermodel (pocketvoting og retrospektiv tilgang) - Downs rational choice-model (både med parti og vælgeradfærdsfokus) - Michiganmodellen – stærk partiidentifikation Enkeltsagsvælgeren samt nærheds- og retningsmodellens Metoder Single casestudie Kvalitativ og kvantitativ metode Samt de videnskabsteoretiske begreber som induktiv og deduktiv plus kausalitet og årsagsforklaringer Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i USA - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller og diagrammer - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde - på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof fra læreplanen Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd Magt- og demokratiopfattelser i et demokratisk samfund Politiske system og beslutningsprocesser i USA og Danmark Pensum Grundbøger Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe. USA’s udfordringer. Columbus, 3. udg., 2020, s. 16-20, s. 52-62, s. 84-93, s. 105-115 og s. 119-129 Artikler ”Se kortet: Sådan har amerikanerne stemt”, Altinget.dk, 04.11.2020 https://www.altinget.dk/artikel/foelg-optaellingen-saadan-har-amerikanerne-stemt ”Grafik: Sådan bliver du præsident”, DR nyheder.dk., 01.11.2020 https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/grafik-saadan-bliver-du-praesident-i-usa ”Stor krise i USA afværget i sidste øjeblik: - Det er vildere end et afsnit af 'Paradise Hotel”, Nyheder.tv2.dk, 30.09.2023 https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-09-30-stor-krise-i-usa-afvaerget-i-sidste-oejeblik-det-er-vildere-end-et-afsnit-af-paradise-hotel ”Explainer: Kan Trump blive præsident igen?”, DR 1, 29.11.2022 https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-kan-trump-blive-praesident-igen_353925 ”Meningsmåling: Trump slår Biden i fem vigtige delstater”, Avisendanmark.dk, 06.11.2023 https://avisendanmark.dk/udland/meningsmaaling-trump-slaar-biden-i-fem-vigtige-delstater Film/videoer ”Horisont: Midtvejsvalg” (31 min), DR 1, 09.11.2022 https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-midtvejsvalg_337848 “2024 Election: Unusual Decline in Swing States (2.47), ABC News, 2023 https://www.youtube.com/watch?v=e8HEPfuETuA ”A Storm Foretold – det amerikanske oprør” af Christoffer Guldbrandsen, 2023 https://www.dr.dk/drtv/program/a-storm-foretold-_-det-amerikanske-oproer_389862 Podcasts ”Opgøret efter oprøret”, Stjerne og Striber fra P1, 22.09.2023 https://www.dr.dk/lyd/p1/stjerner-og-striber/stjerner-og-striber-2023/stjerner-og-striber-opgoeret-efter-oproeret-11802335006 Total sideantal: 250 sider
Indhold	Kernestof: 1. Hvordan er ser det amerikanske demokrati ud? Det amerikanske politiske system.pptx 2. Hvordan er det amerikanske demokrati udfordret? Gruppearbejde om Opgøret efter oprøret.docx 3. Hvorfor er det amerikanske demokrati udfordret? DRTV - Explainer: Kan Trump blive præsident igen? 4. Hvordan fungerer partisystemet i USA, og hvad mener de to partier? 5. Hvad mener de to partier - The Democrats and The Republicans? Pararbejde om de to store partier - The Democrats og The Republicans.docx 6. Hvad stemmer USA? 7. Hvordan stemmer/stemte USA? Valgresultat USA - Se resultatet for præsidentvalget 2024 \| DR 8. Hvilke vælgertyper findes der i et polariseret USA? 2024 Election: Unusual Decline in Swing States 9. Hvordan kan vi forklare vælgernes og partiernes adfærd? 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? \| USA"S UDFORDRINGER 10. Hvordan kan vi forklare vælgernes og partiernes adfærd? Fortsat De 4 parti- og vælgeradfærdsteorier .pptx 11. Skriftlighed i samfundsfag 193761_del_2_4.pdf 12. Afslutning på forløbet "USA's mange udfordringer - præsidentvalget 2024" FGs videnskabelige basismodel.pdf
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Fra vækstøkonomi til bæredygtig økonomi Formål Formålet med dette forløb er dels at genopfriske økonomi fra tidligere forløb og dels at bygge videre på de økonomiske teorier ved at tilføje den bæredygtige/cirkulære økonomi. Hvordan kan vi gå fra vækstøkonomi til bæredygtig økonomi, uden at det går ud over velfærden i samfundet? Derudover er der blevet lagt særlig vægt på at øve de forskellige skriftlige genrer som fx lineær regression, hypoteser, sammenligne og diskussion. Vi afslutter med et virksomhedsbesøg til Kalundborg Symbiosis Center Vi har arbejdet med følgende: Mikroøkonomi/vækstøkonomi: o Markedsmekanisme: o Markedet o Markedsligevægt o Prisdannelse o Udbud og efterspørgsel o Markedsfejl o Negative og positive eksternaliteter o Optimal ligevægt versus markedsligevægten o Homo economicus o Købers adfærd (baggrunden for efterspørgselskurven) o Virksomhedens adfærd (baggrunden for udbudskurven) • Adam Smiths teori om ”Den usynlige hånd” o Robert H Franks kritik af Adam Smith o Individuel rational handlen versus kollektiv irrationel handlen • Adams Smith teori om absolutte fordele • David Richardos teori om relative fordele Makroøkonomi/vækstøkonomi: • Det udvidede økonomiske kredsløb • Konjunktur: opgang-, høj-, nedgang- og lavkonjunktur • Målkonflikten mellem de økonomiske mål: Bæredygtigøkonomi og høj BNP • Forskellige økonomiske modeller som beskriver konsekvenserne af klimaforandringer: Økonomiske instrumenter: Strukturpolitik med fokus på udbudskurven: - Omsættelige Co2 kvoter Kontraktiv finanspolitik med fokus på efterspørgselskurven: Afgift på Co2: - Afgift på produktion - Afgift på udledningen Afgift på fossile brændstoffer - Gøre alternativet mere attraktivt - Gøre de fossile brændsler dyrere Elasticitet o Priselasticitet o Prisuelastisk o Krydselasticitet o Nødvendighedsvare Ekspansiv finanspolitik: Green New Deal De økonomiske skoler/teorier: o John Maynard Keynes/den keynesianske skole o Kritik af Keynes økonomiske politik: Philipskurven o Milton Friedman/Friedrich Hayek/den neoklassiske skole (monetaristerne) o Kate Raworth/Doughnut Economics • Cirkulærøkonomi (Ellen Mcarthur) • Grøn vækst Metoder Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder systematisk behandling af forskellige typer data Statistiske mål, herunder lineær regression Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og globalt og diskutere løsninger herpå - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde - på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof fra læreplanen Mikroøkonomi og makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. Pensum Grundbøger Hasselbalch, Morten og Knudsen, Michael Helt. Klima og bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv. Columbus, 2021, s. 196-202, s. 219-223 og s. 226--250 Kureer, Henrik. ØkonomiNu. Systime (I-bog) https://oekonominu.systime.dk/?id=2286&L=0 https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2177 https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2176 Artikler ”Verden har kurs mod en katastrofal temperaturstigning: 'Ikke en fremtid, nogen af os ønsker'”, DR Nyheder.dk, 20.11.2023 https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/verden-har-kurs-mod-en-katastrofal-temperaturstigning-ikke-en-fremtid-nogen-af ”Amerikansk økonomiprofessor begraver den usynlige hånd” Politiken.dk, d. 25.02.2012 https://politiken.dk/kultur/boger/boganmeldelser/faglitteratur_boger/art5052829/Amerikansk-%C3%B8konomiprofessor-begraver-den-usynlige-h%C3%A5nd "Klimastøtten tredobles – så hvorfor er skuffelsen udbredt? Forstå klimaaftalen fra COP29", DRNyheder.dk, d. 24.11.2024 https://www.dr.dk/nyheder/udland/klimastoetten-tredobles-saa-hvorfor-er-skuffelsen-udbredt-forstaa-klimaaftalen-fra "Klimavenligt alternativ? Nu kan du købe ko og kylling i nyt og 'innovativt' kødprodukt", DRNyheder.dk, d. 15.01.2025 https://www.dr.dk/nyheder/indland/klimavenligt-alternativ-nu-kan-du-koebe-ko-og-kylling-i-nyt-og-innovativt "Nu er CO2-afgiften på dansk landbrug en realitet: Det betyder den for din indkøbstur", DRNyder.dk, d. 18.11.2024 https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-er-co2-afgiften-paa-dansk-landbrug-en-realitet-det-betyder-den-din-indkoebstur ”Lad os betragte havneudvidelsen med en doughnut i hånden: Vi har brug for mere trivsel og færre materielle goder”, Århus Stiftstidende, 08.04.2022 https://stiften.dk/debat/lad-os-betragte-havneudvidelsen-med-en-doughnut-i-haanden-vi-har-brug-for-mere-trivsel-og-faerre-materielle-goder Film/video “What is Climate Change? Explore the Causes of Climate Change” (6.03 min), ClickView, 2021 https://www.youtube.com/watch?v=EuwMB1Dal-4 "Nyalia og Åkanderne" (5.00 min), 21 Søndag 2024 DRTV - Udvalgt fra 21 SØNDAG: Nyalia og åkanderne "Ingen fisk og vand - Bolivias næststørste sø er forvandlet til ørken" (6 min), 21 Søndag 2024 https://www.dr.dk/stories/1288510966/ingen-fisk-og-vand-bolivias-nststrste-s-er-forvandlet-til-en-rken Klip fra ”Debatten: Håb for klimaet?” (1t 1min), DR1, 23.11.2023 https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-haab-for-klimaet_421624 “A healthy economy should be designed to thrive, not grow” (15.53 min) af Kate Raworth, TedTalk, 2018 https://www.youtube.com/watch?v=Rhcrbcg8HBw Hjemmesider https://www.ellenmacarthurfoundation.org/videos/explaining-the-circular-economy-rethink-progress https://www.symbiosis.dk/ Total sideantal: 90 sider
Indhold	Kernestof: 1. Opstart på nyt forløb ”Vækstøkonomi versus bæredygtig økonomi” https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/verden-har-kurs-mod-en-katastrofal-temperaturstigning-ikke-en-fremtid-nogen-af 2. Hvad er vækstøkonomi, og hvordan har den domineret økonomisk tænkning? Hvilke økonomiske tanker har præget det 20.pptx 3. Hvilke teorier bygger den neoliberale økonomi på? Keynes og økonomisk politik.docx 4. Adam Smith og David Richardo – hvad handler deres teorier om? Tjekliste til synopsisfremlæggelser i matrixgrupper.docx Afsnit 5. Adam Smith og David Richardo – hvad handler deres teorier om? Fortsat 6. Hvordan kan politikerne styre økonomien - hvilke økonomiske instrumenter kan de anvende? Figur 4.10 og 4.11 fra Klima og bæredygtighed.pptx 7. Hvordan kan politikerne styre økonomien - hvilke økonomiske instrumenter kan de anvende? Fortsat Kap 4. Fra vækstøkonomi til balanceøkonomi.pdf 8. Hvordan kan politikerne styre økonomien - hvilke økonomiske instrumenter kan de anvende? Fortsat CFU-login 9. Er der håb for klimaet? Politisk debat Politisk debat - Nyt håb for klimaet.docx 10. Hvad handler "The doughnut economy" om? 11. Hvad går cirkulær økonomi ud på? SRP Et godt eksempel på en lineær regression.docx 12. Hvad går cirkulær økonomi ud på? Fortsat 13. Afslutning på forløbet 14. Forberedelse til virksomhedsbesøg Begrebsliste i Dansk økonomi set i et internationalt perspektiv.docx Virksomhedsbesøg hos Kalundborg Symbiosis
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Hvad rør sig i international og dansk politik? Formål Formålet med dette forløb er at få genopfrisket international og dansk politik og blive opdateret på de nyeste udviklinger. Vi har arbejdet med følgende: - Dansk udenrigspolitik – ny situation. Hvordan skal vi tackle Trump? - Amerikansk udenrigspolitik ”Make America Great Again” – hvor er USA på vej hen? - Hvordan ser den ny verdensorden ud i dag efter Trump er blevet præsident? - Hvilke udfordringer står EU overfor i den nærmeste tid? - Dansk politik – hvordan går det med SVM regeringen i dag? - Dansk politik – hvilke udfordringer har regeringen haft/står overfor? - Dansk politik – hvordan går oppositionen og har det? Nye samarbejder? Metoder Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder systematisk behandling af forskellige typer data Statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark, EU og internationalt og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof fra læreplanen - aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt - mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik - politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd Pensum Grundbøger Se tidligere forløb: 1. Dansk politik - valget 2022 4. EU og flygtningene 8. International politik - hvem bestemmer i verden? 9. USA’s mange udfordringer Artikler ”Ukraine, DOGE og imperialisme: Se, hvad Trumps første måned i Det Hvide Hus har budt på”, DRNyheder.dk, d. 20.02.2025 https://www.dr.dk/nyheder/udland/ukraine-doge-og-imperalisme-se-hvad-trumps-foerste-maaned-i-det-hvide-hus-har-budt ”EU vedtager nye regler på migrations- og asylområdet”, DRNyheder.dk. d. 10.04.2024 https://www.dr.dk/nyheder/eu-er-klar-med-nye-regler-paa-migrations-og-asylomraadet EU EU's nye asyl- og migrationsaftale bliver kaldt både 'historisk' og 'under al kritik', DRNyheder.dk. d. 20.10.2023 https://www.dr.dk/nyheder/udland/eus-nye-asyl-og-migrationsaftale-bliver-kaldt-baade-historisk-og-under-al-kritik ”Søren Gade: Der kommer ikke nogen blå regering efter næste valg”, Berlingske.dk, d. 25.01.2025 https://www.berlingske.dk/politik/soeren-gade-der-kommer-ikke-nogen-blaa-regering-efter-naeste-valg?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYMF31ro2V_4nem7sy5tWSfneFgjz2FVR4FQSu1IqFcJUYLovGfYpugwcXVF14w%3D&gaa_ts=67e593c2&gaa_sig=k-R1k0CxrpybQr65nNEciGkMLz0uISo5bRnrJFRjRSgoH1tAlgO8LwWCG2X1-jbpU46GAhGh3pffYfyyPV_f8Q%3D%3D ”SF advarer mod blindt fokus på krudt og kugler: »For mig er vores samfundsmodel den vigtigere grund til, at vi skal forsvare os«”, Politiken.dk, d. 09.02.2025 https://politiken.dk/danmark/politik/art10275969/%C2%BBFor-mig-er-vores-samfundsmodel-den-vigtigere-grund-til-at-vi-skal-forsvare-os%C2%AB ”-Jeg håber, der kan komme en blå regering, siger Troels Lund Poulsen”, TV2 Nyheder.dk, d. 26.09.2024 https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-09-26-jeg-haaber-der-kan-komme-en-blaa-regering-siger-troels-lund-poulsen Film/TV ”Deadline: Europa alene i verden”, DR1, d. 26.02.2025 DRTV - Deadline: Europa alene i verden? Hjemmesider https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger Total sideantal: 60 sider
Indhold	Kernestof: 1. Opstart: Hvad rør sig i international og dansk politik? 2. Amerikansk udenrigspolitik ”Make America Great Again” – hvor er USA på vej hen? Amerikansk udenrigspolitik Make America Great Again - hvor er USA på vej hen.docx 3. Hvordan ser den ny verdensorden ud i dag efter Trump er blevet præsident? Figurer fra Global politik - hvad handler IP om.pptm Afsnit Tekst om de forskellige EU integrationsteorier.pdf 4. Hvilke udfordringer står EU overfor i den nærmeste tid? 5. Dansk politik – hvordan går det med SVM regeringen i dag? Tekst om de klassiske idelogier og de politiske forgreninger.pdf 6. Dansk politik – hvilke udfordringer har regeringen haft/står overfor? Partiadfærdsteorier .pptx 7. Dansk politik – hvordan går oppositionen og har det? Nye samarbejder? Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR 23573_STX_Samfundsfag_A_del2_31052024_v4-21123.pdf Sådan gør du - trin for trin, når du skal udlede en statistisk usikkerhed .docx 9. Skriftlighed i samfundsfag statistisk usikkerhed i excel Statistisk usikkerhed og konfidensinterval 10. Skriftlighed i samfundsfag Delopgave B - Venstres splittelse.pdf 11. Skriftlighed i samfundsfag 12. Skriftlighed i samfundsfag Sådan gør du - trin for trin, når du skal skrive et notat.docx 13. Skriftlighed i samfundsfag
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Unge og mistrivsel 2025 Formål Formålet med dette miniforløb er at arbejde med den kvalitative metode, og kigge lidt nærmere på forskellen mellem den kvalitative metode og den kvantitative metode for at vurderer deres svagheder og styrker. Vi har arbejdet med følgende: - Den kvantitative metode o Statistisk usikkerhed o Stikprøven størrelse - Den kvalitative metode: o Forberedelse: operationalisering, typer af interviews samt udvælgelse af interviewpersoner o Gennemførelse af interview o Efterbehandling af interview: Transskribering, kodning og display - Generalisering - Validitet - Reliabilitet - Repræsentativitet Metoder Den kvalitative metode og den kvalitative metode (det semistruktureret interview) Faglige mål - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser Kernestof fra læreplanen - identitetsdannelse og socialisering blandt unge i Danmark - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur - kvalitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af semistruktureret interview samt systematisk efterbehandling af interviews Pensum Grundbøger Petersen, Vibeke Allerup m.fl.: ”Metode bogen”, Columbus, 2018, s. 104-125 Total sideantal: 20 sider
Indhold	Kernestof: 1. Opstart på nyt forløb "Unge og mistrivsel i 2025" Gode eksempler fra aflevering 5.docx 2. Hvad handler den kvalitative metode om? Teksten Kvalitativ metode - interviews.pdf 3. Hvordan laver/designer man en spørgeguide? 4. Hvordan efterbehandler man/analysere interviews? Teksten - Hvordan efterbehandler man sine data (1).pdf 5. Afslutning på "Unge og mistrivsel i 2025"
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb