Holdet 2022 SA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Rasmus Stobberup
Hold 2022 SA/y (1y SA, 2y SA, 3y SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Integration og danskhed
Titel 2 Ungdom og identiet
Titel 3 Økonomi 1
Titel 4 repetition og kriminalitet
Titel 5 Økonomi 2
Titel 6 Demokrati og politik 2
Titel 7 International politik
Titel 8 Sociologi +USA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Integration og danskhed

Forløb om integration i Danmark; hvordan sikrer man en god integration i Danmark.
Økonomi og velfærd.
• Hvad er velfærdsstaten
• Hvilke udfordringer har den danske velfærdsstat.
• Hvordan sikrer man velfærdsstaten i fremtiden.
Politik, demokrati og medier.
• Molins model; Hvordan sikrer de danske politikere en god integration.
• Parti og vælger adfærd.
• Mediernes rolle i debatten om god integration.
Sociologi
• Tilpasningsprocesserne i forhold til den førte politik.
• Hvornår er man dansk (identitet) og anerkendelse.
• Ghettodannelse og sociologiske processer der bryder den sociale arv.

I dette forløb skal vi samle op på det i har lært i grundforløbet, samt undersøge hvilke konsekvenser integration hr for begrebet danskhed, og hvilke konsekvenser begrebet danskhed har for integrationen. Fokus er dermed hvordan indvandring påvirker velfærdssamfundet smat hvordan man politisk og ideologisk mener integration skal være. Der inddrages teori om velfærdsstater og de udfordringer den danske velfærdsstat står overfor i fremtiden.  Det politiske aspekt undersøger vi gennem viden om demokrati, ideologi, partiadfærd og mediernes rolle i samfundet.

Ovenstående undersøges ud fra Luk samfundet op 3. udgave.

Kernebegreber:
- velfærd
- velfærdsmodeller (universel/socialdemokratisk, residual/liberal og selektiv/konservativ)
- interne udfordringer; stigende demografi og individualisering
-Eksterne udfordringer; globalisering, robotisering, outsourcing, socialdumping og immigration
- nedskærings og udvidelsesstrategier
- ideologier; socialisme, liberalisme og konservatisme
- demokrati; deltagelses og konkurrencedemokrati
- Eastons model
- Molins model
- medialisering og mediernes rolle
- nyhedskriterier
- integrations typerne; integration, assimilation og segregation
- identitetsniveauer(jeg, personlig, social og kollektiv) og typer (ren, bindestreg og kreoliseret)
- Honneth og anerkendelse


Tekster og empiri
DR2 debatten om afghanske flygtninge.
indfødsretsprøven
https://piopio.dk/efterkommere-er-mere-kriminelle-end-indvandrere
https://www.information.dk/debat/2020/09/stol-paa-tal-faar-minoritetsetniske-unge-fremstaa-langt-mere-kriminelle
https://www.dr.dk/nyheder/indland/nye-tal-indvandrere-og-efterkommere-fylder-i-statistikken
https://www.zetland.dk/historie/sen2WwRk-a8dQKjjz-5998d Kun overskrift og indledning.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/nydanmark/markant-forskel-boern-af-indvandrere-mere-kriminelle-end-etniske-danskere/7096706

Video fra DF's landsmøde i 2016
undersøgelse om diskrimination på arbejdsmarkedet

https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-saadan-bliver-man-dansk-statsborger_284114

DR3 video om hinda
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdom og identiet

Ungdoms forløb

I dette forløb skal vi undersøge hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund. I første del af forløbet vil vi arbejde med de senmoderne teorier for at kunne undersøge den stigende individualisering og frihed ungdommen umiddelbart har. I denne del undersøger vi ligeledes de positive og negative aspekter af muligheder, de sociale medier og stress i det senmoderne.
Efterfølgende vil vi undersøge hvordan den førte politik påvirker unge i dag, med fokus på trivsel og uddannelse.

Afslutningsvis undersøger vi hvordan den nuværende ungdom i fremtiden får betydning for landets økonomi og dermed velfærdsstaten.

Sociologi
• Ziehe og den kulturelle frihed og reaktionerne derpå.
• Giddens: Kropsidealer og sociale medier.
• Goffman hvad vil det sige at være front og backstage?

Politik og demokrati
• Politisk arbejde for at sikre trivsel blandt unge.
• Uddannelsespolitik – hjælper man unge godt igennem uddannelser eller skaber man et præstationssamfund.
Økonomi.
• De økonomiske konsekvenser et stresset ungdomsliv.
• Unges sikring af velfærdsstaten i fremtiden.

Kernebegreber:
Thomas Ziehes teori; kulturelfrisættelse, formbarhed og de 3 reaktionsmønstre (subjektivisering, ontologisering og potensering)
- Anthony Giddens; teknologiske udviklinger, udlejring af de sociale relationer, øget refleksivitet, aftraditionalisering og individualisering
- ontologisk sikkerhed vs eksistentiel angst
- Ulrik Beck; risikosamfund og institutionaliseret individualisering
- Goffman; front- og backstage, setting, faces og branding.

tekster og empiri:
-undersøgelse af sociale medier og stress
- DR.dk om hver 4 gymnasieelev oplever stress
- dr3 simon fra hård udenpå
- Dr3 nina om at være dragqueen
- TV2 Echo louis valuta
- ungdom og metode en række undersøgelse om unges druk i forhold til lovforslag om at mindske dette.
- udvidelsstrategier i økonomi og pensionsalder.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi 1

I dette forløb skal vi arbejde med økonomien i samfundet, hvor vil vil undersøge sammenhængen mellem politik og ideologi fra sidst, med henblik på de økonomiske mål samt velfærdsstaten.

Økonomien undersøger vi på et mikro og makroniveau, hvor vi starter med udbud og efterspørgsel i forhold til pris dannelse.

For at kunne undersøge hvordan man sikrer en sund økonomi, undersøger vi først det økonomiske kredsløb, hvilket danner basis for en bedre forståelse af de økonomiske mål og de styringsmekanismer vi har i samfundet for en sund økonomi.

Afslutningsvis undersøger vi velfærdsstatens udfordringer i samfundet for at kunne forstå en sammenhæng mellem økonomi og politik.

Vi vil forsat bruge "Luk Samfundet Op".

kernebegreber
- udbud og efterspørgsel
- økonomiske modeller (fri markeds-, plan- og blandingsøkonomi)
- det økonomiske kredsløb
- de økonomiske mål
- Vækst og BNP
- lav inflation
- lav ledighed
- betalings/handelsbalancen
- statens finanser
- bæredygtig økonomi
- finanspolitik
- strukturpolitik
- velfærdsteori
- den universelle velfærdsstat
- den residuale velfærdsstat
- den korporative/selektive velfærdsstat.
- velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer
- nedskæringsstrategier
- udvidelsesstrategier
- fattigdom og ulighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi 2

I dette forløb har vi undersøgt hvordan mikro og makroøkonomi påvirker samfundet. Det har været en overgangsforløb fra 1G hvor vi arbejdede med "Luk Samfundet Op" med et fokus på prisdannelse og de økonomiske mål i forhold til velfærdsstaten. I 2G fokuserede vi først på markedsfejl og de positive og negative eksternaliteter der er forbundet med økonomiske transaktioner. Særligt i forbindelse med klimaet, hvor vi diskuterede hvordan man kan fremme salget af elbiler og mindske negative eksternaliteter på produktion og forbrug.

I forløbet inddrog vi viden om det økonomiske kredsløb og de økonomiske mål.


Kernebegreber
- eksternalitet (positiv og negativ)
- produktions- og forbrugseksternalitet  
- kvoter
- afgifter
- lov

Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
- BNP
- inflation
- betalings/handelsbalancen
- ledighed
- statens finanser
- bæredygtig økonomi
- ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
- Strukturpolitik (interventionistisk og markedsorienteret)
- nykeynesiansk og ny-klassisk økonomi
-pengepolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokrati og politik 2

I dette forløb arbejdede vi med kommunalvalget samt repeterede vores viden fra 1G hvor vi arbejdede med ideologi og politik fra "Luk Samfundet Op".

Efter valgkampen arbejde med med "Politik Nu" fra forlaget Columbus, med særligt fokus på populisme og skillelinjer i forhold til valget. Herunder parti- og vælgeradfærd hvor vi lærte om Molins model, Strøms model og Downs model.

Undervælger adfærden undersøgte vi hvordan klassiske modeller definerede vælgernes adfærd i forhold til teorier om issue voting.
Under vælgeradfærden undersøgte vi også mediernes påvirkning af debatten samt deres rolle i samfundet og hvordan politisk brug af medier har en sammenhæng med politisk spin.

Afslutningsvis undersøgte vi demokratiets rettigheder og hvordan man indgår i samfundet som med- og statsborger.



Kernebegreber
-populisme
- skillelinjer
-systembevarende og systemkritiske partier
-Magt (Systembevarende eller systemkritiske partier)
-Fordelingspolitiske skillelinje
-Værdipolitisk skillelinje.
-Vælgeradfærd  
-Vælgertyper (Classvoter, Kernevælger, marginalvælger og issue voter)
-Den klassiske sociologiske forklaringsmodel
-Michiganmodellen
-Rational choice modellen
-Egotropisk og sociotropiske vælgere
-Issue voting teori (Position og valens voting)
-Nærheds- og retningsmodellen.
-Partiadfærd
-Molins model
-Downs model
- Strøms model
- Medier:
- Typer af medier
- Medialisering og nyhedskriterier
- Den politiske dagsorden
- Politisk kommunikation  
- Magt:
- Typer af magt (institutionel og symbolsk)
- Magt som ressource
- Direkte og indirekte
- Symbolsk
- Skjult.
- Institutionel.
- Framing og spin
- Proaktivt spin
- Reaktivt spin
- Defensiv og offensiv spin
- Framing
- Priming
- Statsborgerskab og medborgerskab
- Politisk kommunikation (Zallers RAS model)
- Konkurrence-, deltagelses- og deliberativt demokrati
- Rettigheder
- Civile
- Sociale
- Politiske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 31,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 International politik

I dette forløb arbejder vi med international politik med fokus på krigen i Ukraine.

vi undersøger hvordan de klassiske teorier inden for international politik kan forklare årsager til krig og hvordan en mulig fred kan opnås.

Kernebegreber.
- Klassisk realisme
- Neorealisme af Kenneth Walz
- polaritet (uni, bi og multi)
- aktører
- organisationer
- kapabilitet
- liberalisme
- Kompleks interdepensens af Robert Keohane og Joseph Nye
- økonomisk interdependens
- politisk interdependens
- kulturel/social interdependens
- demokratisk fredstese (Doyle)
- Konstruktivisme (Wendt)
- FN
- EU
- Udenrigspolitik
- Sikkerhedspolitik
-idepolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sociologi +USA

I dette forløb har vi undersøgt forholdet mellem struktur og aktør, med fokus på den gensidige påvirkning. Hvordan kan aktørerne ændre på de overordnede strukturer, her undersøgte vi hvordan Extinction Rebellion forøger at ændre de strukturer der former samfundets klimapolitik.
Identitet fyldte ligeledes meget, hvor vi undersøgte, hvordan kategoriseringen får afgørende betydning for de danskere der boede i flygtningelejre i Syrien.

Teori:
Berger og Luckmann om den samfundsskabte virkelighed.
Michel Foucault om diskurs, disciplineringsmagt og sandhedsregimer
Sociale kategorier og identiteter.
Benedict Andersen om nationale identiteter og forestillede fællesskaber. Herunder fjendebilleder (vi arbejdede her med Syrien og de danske børn der sidder i lejre) for at kunne forstå kategorisering og nationalisme
Lobbyisme
Erwing Goffman og sociale roller (frontstage og backstage, face, setting)
Axel Honneth om anerkendelse
Charles Taylor om det autentiske selv.
Jürgen Habermas om materiel og symbolsk reproduktion, system og livsverden samt den herredømmefri samtale.
Richard Sennett om det kapitalistiske samfunds risici (fleksibilitet, omstillingsparathed, ontologisk sikkerhed og tillid.
Pierre Bourdieu om kapitaler, habitus, doxa, symbolsk magt og symbolsk vold.
Erwing Goffman om stigmatisering, normaliseringsprocesser, afvigere, modmagt, passering, totalinstitutioner og identitet.


Empiri
Debatten om syriens børnene

https://podtail.com/da/podcast/pilestraede-berlingskes-nyhedspodcast/tomatsuppe-vandalisme/  

https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsoeg-med-fire-dages-arbejdsuge-er-en-kaempe-succes-i-esbjerg-kommune

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer