Holdet 2022 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Carina Høgstad Johansen, Rasmus Lyngbye Cederlund
Hold 2022 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Værklæsning 1: Selvvalgt roman
Titel 2 Mundtlighedsforløb: Taler i en terrortid
Titel 3 DHO: Grønland som kolonimagt
Titel 4 Aviser og nyhedsformidling
Titel 5 Oldtid og middelalder: Tilværelsesovergange
Titel 6 Værklæsning 2: Dokumentarfilm
Titel 7 Værklæsning 3: Vandmærket
Titel 8 Lyrik - lyden af sprog
Titel 9 Litteraturhistorie: Frem mod oplysning
Titel 10 Litteraturhistorie: Romantikken
Titel 11 Kreativ skrivning, noveller og forfatterbesøg
Titel 12 Novellefilm (Værklæsning 4)
Titel 13 Lit.his: Fra moderne gennembrud til postmodernitet
Titel 14 Opsamlende miniforløb
Titel 15 Mad og mennesker
Titel 16 Miniforløb om retorik, diskussion og debat
Titel 17 Når du bliver overbevist
Titel 18 Mikroforløb: Epik og remediering
Titel 19 Hvad så menneske? (Værklæsning 5)
Titel 20 Mandeidealer (Værklæsning 6)
Titel 21 Reality-tv
Titel 22 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Værklæsning 1: Selvvalgt roman

Fokuspunkter:
Eleverne har selv valgt, hvilken roman de vil arbejde med. Vi har haft fokus på læselyst og skrivelyst.
Opstart på portofolio i skriftlig dansk med individuelle fokuspunkter.
Små skriveøvelser løbende.

Analyse og fortolkning af romanen med fokus på:
Romanen som genre
Komposition
Fortællerforhold
Personkarakteristik
Miljø
Tema/budskab

Tekster:
Dansk på ny side 95-97 om romanen som genre

Romaner 1.a:
Lasse: Kirsten Holst: De unge, de rige og de smukke
Jonas: Michael Holbek Jensen: Flammen og citronen
Jonas: Jeff Gruss: Den sidste vogter
Jonathan: Sara Omar: Dødevaskeren
Marcus: Philip Pullman: Det gyldne kompas
Frederik: Kristina Stoltz: Æsel
Marius: Kristina Stoltz: Æsel
Sevval: Jan Guillou: Madame Terror
Arnajaraq: Herman Bang: Tine
Anna: Knud Romer: Den som blinker er bange for døden
Emma: Jay Asher: Døde piger lyver ikke
Pauline: Colleen Hoover: Det ender med os
Frida: Rachael Lippincott: Halvanden meters afstand  
Sebastian: Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor
Ali: Vibeke Marx: Jeg er Karin
Daniel: Lene Kaaberbøl: Skammerens datter
Thea: Jennifer Niven: Som stjerner på himlen
Mathias: William Golding: Fluernes herre
Lukas: George R.R. Martin: Kampen om tronen
Neda: Rachael Lippincott: Halvanden meters afstand
Ida-Marie: Sarah Engell: Skoven
Klara: Gayle Forman: Vi er uundgåelige
Malaika: Colleen Hoover: Mørket bedrag
Salma: Alex Michaelides: Den tavse patient
Niki: Leszek Kolakowski: 1-the founders
Anton: J.K. Rowling: Harry Potter og de vises sten
Thor: Katri Lipson: Kosmonaut
Andreas: Joseph Roth: Job
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse på klassen: Et selvportræt 09-11-2022
Skriveøvelse 1: Personkarakteristik 24-11-2022
Skriveøvelse 2: Fortællertyper 30-11-2022
Stil 1: En boganmeldelse 19-12-2022
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mundtlighedsforløb: Taler i en terrortid

Centrale begreber fra forløbet:
Det retoriske pentagram: Afsender, emne, modtager, kontekst, sprog
Talegenrer: En informativ tale, en lejlighedstale, en politisk tale
Appelformer: Etos, logos, patos
Stilistiske figurer: Antitese, retorisk spørgsmål. Gentagelse: Anafor, triade, allitteration, assonans
Billedskabende sprog: Scener som i en film, beskrivende adjektiver, konkrete substantiver, dynamiske verber
Billedsprog: Sammenligning, metafor, besjæling, personifikation

Skriveøvelser løbende og en tale som afslutning på forløbet

Tekster:
Kapitlet ”Taler i en terrortider”, side 112-131, fra grundbogen Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, 2018, herunder kapitlets forskellige opgaver, eksempler samt uddrag af tekster og taler om terror.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: Øvelse i talegenrer og appelformer 09-01-2023
Skriveøvelse: Et digt om terror 18-01-2023
En tale 01-02-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO: Grønland som kolonimagt

Fokuspunkter:
Grønland før koloniseringen: Inuitkulturen, mødet mellem grønlændere og danskerne i 1700-tallet og Hans Egede
Koloniseringen af Grønland: Eksperimentet i 1950’erne og forskellige erindringsuddrag af de grønlandske børn
Grønland i dag: Identitetsproblematik, synet på grønlændere og danskere og selvstændighed
Grønland og Danmarks historie fortalt i litteraturen og medierne

Tekster:
Myten om ”Havets moder”
”Historien om Danmark”, afsnit 1 ”Mødet”, 2022, fra dr.dk
”Den yderste by”, med Anders Lund Madsen, afsnit 4, 2015, fra dr.dk
”Grønlandske boligdrømme”, afsnit 1, 2017, fra dr.dk
Uddrag af Profeterne i Evighedsfjorden, Kim Leine, 2012, uddrag er fra danskitiden.systime.dk
Spillefilmen Eksperimentet, Louise Friedberg, 2010
Uddrag af erindringer fra bogen For flid og god opførsel, Helle Thiesen, 2011, uddrag er fra Forlaget Columbus
”Grønlands forsvundne børn”, afsnit 1 ”En ukendt fortid”, 2022, fra dr.dk
”Tupilak”, Josef Tarrak Petrussen, 2016 + musikvideoen til sangen fra Youtube.dk
”Grønlandsk musiker blev kaldt eskimoperker: Nu svarer han igen med rapsang”, 2017, fra dr.dk
Uddrag af Blomsterdalen, Niviaq Korneliussen, 2020, Gyldendal  
”Litt talk” med Niviaq Korneliussen, 2021: https://www.youtube.com/watch?v=VMjodZw4nqA
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: Favorittingen 10-02-2023
Stil DHO om Grønland 02-03-2023
Skriveøvelse: En undskyldning for eksperimentet 20-03-2023
Skriveøvelse: Indledning og afslutning 21-03-2023
Skriveøvelse Blomsterdalen 12-04-2023
DHO 2023 27-04-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Aviser og nyhedsformidling

Fokuspunkter:
Avistyper og stofområder
Nyhedsformidling: Nyhedskriterier, komposition og vinkling
Avisens genrer med fokus på nyhedsjournalistik og meningsjournalistik
Derudover fokus på skriftlighed i form af skriveøvelser – nyhedsreportager
Stil: Et debatindlæg  
Portfolioskrivning løbende

Tekster:
Håndbog til dansk side 197-213
Selvfundne artikler i forskellige omnibusaviser, tabloidaviser, nicheaviser og lokalaviser
Selvfundne ledere på Ekstra Bladet som eksempler på meningsjournalistik
Mads og monopolet 10 år: ”Dilemmaet der fik monopolet til at måbe”, 2013, fra YouTube til debatindlæg
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: Nyhedsjournalistik 19-04-2023
Et debatindlæg 24-05-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oldtid og middelalder: Tilværelsesovergange

Fokuspunkter:
Tekster før 1700-tallet, herunder eksempler på saga, folkevise, folkeeventyr og kunsteventyr samt karakteristiske genretræk med perspektivering til nutidige tekster
Tema: Tilværelsesovergange
Stil 1 med fokus på portfolioskrivning  
Fokus på små skriveøvelser løbende

Tekster:
Dansk på ny side 72-73, 77-79, 80-82 og 84-90
Uddrag fra Gisles saga
”Hår”, 1997, Simon Fruelund
Folkevisen ”Germand Gladensvend”
Folkeeventyret ”Klokkeblomst”, Grimms eventyr, 1812-1822  
Kunsteventyret ”Klods Hans”, 1855, H.C. Andersen
”Villy”, 1999, Charlotte Weitze
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 1: Fruelunds "Hår" 15-08-2023
Skriveøvelse 2: Eventyrgenren 29-08-2023
Stil 1: "Villy" 12-09-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Værklæsning 2: Dokumentarfilm

Fokuspunkter:
Dokumentarfilmen som genre + typer af dokumentarfilm
Værkanalyse af dokumentarfilm med fokus på genretræk og fakta- og fiktionskoder

Tekster:
Håndbog til dansk side 228-235 og 293-305
Dokumentarfilmen Prinsesser fra Blokken, sæson 1, afsnit 1, 2015, fra DR3

Elevernes selvvalgte dokumentarfilm til værkanalysen:
Marcus + Jonathan: Vores brændpunkter: Israel-Palæstina, 2013, DR
Frida: Herlufsholms hemmeligheder, 2022, TV2
Mathias + Lukas: Historien om Grønland og Danmark, Mødet, 2022, DR
Anna: Balladen om kolonihaven, afsnit 1, 2023, TV2 play
Pauline + Emma, Livet efter Syrien, DR, 2020
Jenny: Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling, 2017, DR
Thea: Importeret til misbrug, afsnit 1, 2023, TV2
Neda: Forsvundet, afsnit 4, DR, 2023
Salma: Forsvundet, afsnit 3, TV2 play, 2022
Malaika: Iran i hjertet, afsnit 1, 2023, DR
Arnajaraq: Importeret til misbrug, 2023, TV2
Simon + Jonas: I politiets vold, DR, 2018
Klara: Sirius, afsnit 1, 2023, DR
Sebastian + Daniel: De særligt farlige: På fri fod, 2023, DR
Jonas Friis: Atomkraft – ja tak!: En bizar turistattraktion, DR, 2023
Andreas: Yahya – Den fødte digter, 2021, DR
Ali: De særligt farlige, afsnit 1, 2023, DR
Sevval: Den danske satankult, 2023, DR
Lasse: Frække fly og flyende biler, afsnit 4, 2018, DR
Niki: The World's Loneliest Restaurant, 2022
Marius og Frederik: De særligt farlige, afsnit 2, DR, 2023
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Værkanalyse dokumentarfilm 04-10-2023
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Værklæsning 3: Vandmærket

Fokuspunkter:
Forløbet har fokus på, hvordan novellesamlingen og litteratur generelt er præget af de motiver, der findes i en lang række af de klassiske myter: Ikarosmyten, Syndefaldsmyten og Narcissusmyten. Vi har nærlæst 3 udvalgte noveller ”Som englene flyver”, ”Den blomstrende have” og ”En kærlighedshistorie” samt sat disse i relation til novellesamlingen som helhed. Vi har også haft fokus på/læst anmeldelser af værket.
Derudover fokus på små skriveøvelser løbende og analyserende artikel om en selvvalgt novelle som afslutning på forløbet.

Vandmærket (1993) af Naja Marie Aidt
Mytemotiver i dansk litteratur – en antologi side 7-9
Myter: Syndefaldsmyten, Ikarosmyten og Narcissusmyten
Anmeldelser af novellesamlingen: ”Små tikkende hjerter”, fra Weekendavisen, 10. dec., 1993, ”Uskarpe nærbilleder”, fra Berlingske Tidende, 15. okt., 1993 og ”Naja Marie Aidt – om noveller”, feb. 2001
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: Perspektivering 06-11-2023
Værkanalyse: Vandmærket 30-11-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Lyrik - lyden af sprog

I forløbet har vi fokuseret på at lave lyrisk formanalyse. Dette er sket gennem små sproglige øvelser, hvor vi har lyttet til ord og sætningers rent lydlige kvaliteter. Og det er sket gennem analyse af færdige digte der benytter en række væsentlige lyriske virkemidler. Særligt vigtige har følgende begreber været:

- rim (forskellige rimtyper, især enderim, bogstavrim og halvrim
- rytme (særligt tostavelses- og trestavelsesrytme)
- metaforer (herunder begreberne kilde- og måldomæne)
- verslinje og strofe

Det har været en pointe at stram lyrisk form i digte ofte forbindes med ældre litteratur, hvor et ophøjet budskab er kommunikeret, hvorimod formen svækkes (alt andet lige) længere op i nyere tid, hvor budskaberne ofte bliver mindre højstemte. Digtene "Dejlig er jorden" (B. S. Ingemann) og "Søndag" (Vita Andersen) har eksemplificeret denne pointe.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Litteraturhistorie: Frem mod oplysning

I forløbet har vi sigtet på et overblik over de historiske vinde i den sene oldtid frem til 1700-tallets oplysningstid. Herunder epokerne:

- oldtid / vikingetid
- middelalder
- renæssance (med reference tilbage til folkeviserrne fra et tidligere forløb)
- barok
- og oplysningstid

Dette har dannet baggrund for litteraturhistoriske læsninger af myter fra asetroen, smagsprøve på salme af Kingo samt uddrag fra Holbergs "Jeppe på bjerget" - herunder også viden om den holbergske kommedie mere generelt.

Til at støtte de litteraturhistoriske læsninger har vi set udvalgte passager fra dokumentarserien "Historien om Danamark" samt læst overblikstekster om udviklingen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Litteraturhistorie: Romantikken

Med afsæt i viden om oplysningstidens tanker har vi i forløbet sat os ind i de grundlæggende ideologiske træk ved den danske romantik. Herunder både strømningerne:

- universalromantik
- nationalromantik
- romantisme
- og biedermeier

såvel som underbegreber under især førstnævnte, nemlig:

- organismetanken, genitanken, panteisme og nyplatonisme.

Vi har læst tekster af Blicher, Oehlenschlæger, Aarestrup og H. C. Andersen. Særligt "Klokken" af sidstnævnte har været en nøgletekst til illustration af universalromantikken. - Og nationalsangen er blevet sammenlignet med Ewalds "Kong Christian stod ved højen mast" fra epoken inden.

Det har desuden været et led i arbejdet med perioden at skrive en analyserende artikel om Tobias Rahims dokumentar, "Universalromantik 2021".

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kreativ skrivning, noveller og forfatterbesøg

I forløbet har vi fået besøg af forfatteren Anna Møller, som har hjulpet med at facilitere elevernes kreative proces med at skrive en novelle ud fra en række novelletræk.

Mest vægt er blevet lagt på genren som en fortælling med én central, uhørt begivenhed. Såvel som det at novellen gerne benytter åbne pladser (ud fra eksempel i Anna Møllers egen novelle "På vej til skoven").
Indhold


Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Egen novelle 05-03-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Novellefilm (Værklæsning 4)

I forløbet har vi indøvet filmisk analyse ved at læse et kapitel i "Film skal ses i dansk" (kapitlet: De levende billeders ABC) der eksemplificerer samtlige af sine begreber med novellefilmen "Fremkaldt".

Vi har kastet lys over den danskfaglige videnskabsteori ved inddragelse af metodetrekanten.

De tre tekster vi har set som værk (hver elev har valgt én at arbejde med som værk) har været analyseret og fortolket ud fra teksten alene - eller med en bevidst og selvvalgt overgang til en af metodetrekantens overordnede berøringspunkter med virkeligheden; omverden, afsender, modtager.

Ydermere har vi perspektiveret til viden om novellegenren i litterært øjemed (genremæssig perspektivering).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Lit.his: Fra moderne gennembrud til postmodernitet

Forløbet har tjent som overbliksforløb. Såvel som anledning til at stifte bekendtskab med et par nøgletekster af centrale danske forfattere.

Vi har lært at benytte de fire litteraturhistoriske termer:

- det moderne gennembrud
- modernisme
- realisme
- og postmodernisme

Førstnævnte er sket ved en introduktion til Georg Brandes som kulturel bannerfører og ideolog, samt læsningen af en novelle af Pontoppidan.

Fra den modernistiske side har vi læst tekster af J. V. Jensen og Klaus Rifbjerg, fra realistisk hold Jeppe Aakjær.

Postmodernismen har fyldt mindst, men vi har set klip fra filmen "Pulp Fiction" samt TV-serien "The Simpsons" som illustration af nogle generelle pointer om dette nybrud i løbet af anden halvdel af 1900-tallet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel 2 15-05-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Opsamlende miniforløb

Vi har evalueret den skriftlige årsprøve fra 2.g

Herunder trænet hvad en analyserende artikel skal indeholde, og hvordan et godt analyseafsnit skrives.

Desuden har vi også afstøvet nogle overordnede træk fra det litteraturhistorie vi lærte forrige skoleår.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Mad og mennesker

I forløbet har vi undersøgt den mer-betydning som vi mennesker tillægger mad på et væld af forskellige måder. Til undersøgelsen af emnet har vi blandt andet arbejdet med et afsnit af Spise med Price, Babettes gæstebud både som kortroman (Blixen) og spillefilm, bibelmyten om den sidste nadver samt novellen Agerhønen (Martin A. Hansen).

Herunder har vi brugt allerde kendte analyseredskaber til analyse af levende billeder, fiktions- og faktakoder, analyse af epik og andet.

Danskfaglige underemner:
- intertekstualitet og perspektivering
- styrker og svagheder ved film- og romanmediet respektivt
- fortolkning som danskfaglig metode

Liste af mer-betydninger som vi har identificeret i forbindelse med mad som emne:
- samlingspunkt og sammenhold
- tilhørsforhold og traditioner
- gourmet, forkælelse og hedonisme
- som gave og måde at vise kærlighed,
både romantisk og som nødhjælp
- som kunst
- det hellige måltid
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Miniforløb om retorik, diskussion og debat

Kort forløb til opbygning og befæstning af kompetencer i forbindelse med analyse af retoriske tekster. I denne forbindelse har vi benyttet nogle af vores indsigter (sær de sproglige virkemidler) til at opkvalificere den debatterende skrivegenre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Når du bliver overbevist

Retorik-forløb med fokus på den politiske tale.

Vi erindrer i starten af forløbet at have arbejdet med pentagrammet og de sproglige figurer i hhv. grundforløbet og det forudgående miniforløb om Retorik, diskussion og debat.

Vi opsummerer til en start appelformerne, her med fokus på logos, som netop ikke bare er "fakta", men nærmere fakta struktureret som belæg for centrale påstande.

Vi arbejder med casen om den danske stats undskyldning til godhavnsdrengene, og læser debatbidder af folketingspolitikere omkring undskyldningsceremonien. Her trænes Toulmins udvidede argumentationsmodel. Såvel som vi selv skaber små debatskriv om det principielt rigtige/forkerte i statsundskyldninger.

Derefter analyseres Mette Frederiksens tale til godhåbsdrengene, hvor både pentagrammet, figurerne og appelformerne tages i brug på tur - alt sammen frem imod en vurdering af talens retoriske dygtighed. Den danskfaglige metode, at vurdere, får fokus.

Disse kompetencer trænes én gang til med udgangspunkt i Sofie Lindes tale til Zuluawards, nu med mindre lærerstyring. Her simulerer vi et eksamensspørgsmål der munder ud i individuelle oplæg af 8 minutters varighed.

Slutteligt genbesøger vi formen på en debatterende artikel, og gør os klar til en selvarrangeret eksamenstræning i klasselokalet fredag inden efterårsferien (to moduler fra morgenstunden). Vi har 3,5 time til at skrive i, så med læsning af tekster hjemmefra bliver dette næsten autentisk. Her kan man vælge mellem en debatterende og en analyserende artikel. Stilene vil blive bedømt med en karakter og indgår i skoleårets porteføljeskrivning.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Mikroforløb: Epik og remediering

I forløbet har vi læst Nexøs novelle "Lønningsdag" samt genbesøgt viden om nyhedsgenrerne fra 1.g. - I den forbindelse har vi leget med at remediere novellen til en nyhedsrepportage.

I den forbindelse har vi skitseret den pointe, at den realistiske strømning (fx ved Nexø) mere naturligt lader sig oversætte til nyhedsformatet end de mere eksperimenterende og psykologiske modernismer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Hvad så menneske? (Værklæsning 5)

Forløbet bygger på baggrundsviden fra flere tidligere forløb. Dels viden om modernismer og dels novelle- samt lyrikanalyse.

Eksistentialismen er forstået som en særligt central understrømning inden for den mere overordnede betegnelse modernisme. Altså én af flere modernismer som på sin egen måde skærer ind til benet af modernitetens problem - meningstabet, eksistensens objektive meningsløshed.

Gennem læreroplæg har Bang-Brandes-fejdens kernepunkter om litteraturens rolle været skitseret, og vi har læst "Den sidste balkjole" til illustration af det modernistiske nybrud i den danske litteratur i slutningen af 1800-tallet. - Dette er sat i perspektiv til den bevidsthedshistoriske udvikling fra middelalderens hierarkiske samfund frem mod europæisk demokratisme og frasen Guds død (sidstnævnte har vi læst artikel om og fået illustreret gennem uddrag fra Nietzsches "Således talte Zarathustra".)

I den forbindelse har vi også læst og reflekteret over tekster af Tom Kristensen og Franz Kafka. Og gjort os bekendte med Albert Camus' begreb om absurditet (den absurde relation mellem det, at mennesket har behov for en fornuftigt fattelig mening med livet, og samtidig erkendelse af at vi aldrig på fornuftig vis kan gribe en sådan mening).

Som hovedeksponenter for dansk eksistentialisme har vi læst og analyseret  Peter Seebergs "Hullet" samt reflekteret over Søren Kierkegaards "Enten - Eller" (i små uddrag).

Slutteligt har vi læst det modernistiske værk "Septemberlyren" af Edit Södergran; et enkelt af digtene på originalsproget. Herunder har lyrikanalysen været i spil, men en friere reflekterende læsestrategi har også været benyttet. Centralt for forståelsen af værket har været perspektiveringen til forskellige modernismer, samt den idehistoriske frase - Guds død.

Alt i alt har forløbet udvidet kendskabet til litteraturhistorisk udvikling frem mod samtiden, mobiliseret allerede kendte analysestrategier samt sigtet på at læseren i sit eget møde med teksten - med eller uden en selvstændig analyse - kan danne sig en personlig erfaring med det moderne problem om værdier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Mandeidealer (Værklæsning 6)

Fokuspunkter:
Værklæsning af Tobias Rahims digtsamling med fokus på diskussion af, hvad er en digtsamling?
Diskussion af forskellige mandeidealer – hvad er en rigtig mand?
Analyse og fortolkning af både digte, levende billeder og artikler

Tekster:
Tobias Rahims digtsamling ”Drømmene maler virkeligheden” (2022)
Anmeldelse ”Lommefilosofi i stort format”, Politiken, 18. november 2022
Kommentaren ”Det vælter frem med mænd, der græder: Det er godt, men der er også et men”, Heartbeats, 5. oktober 2022
Walt Disney Record: ”Rigtige mænd”, 1998
”Rigtige mænd”, DR, afsnit 1 sæson 4, 2022
Naja Marie Aidt: ”Myggestik” fra novellesamlingen Bavian, 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Reality-tv

Fokuspunkter:
Hvad er reality? Herunder karakteristiske genretræk
Typer af reality-tv
Genrens fascinationskraft, herunder teori om ”performance og selviscenesættelse”, ”sociale scener” (Goffman og Mayrowitz), ”medieret sladder” og syndebukteorien”  
Værkanalyse af selvvalgt reality-program med fokus på genre, formål, dramaturgi, fakta- og fiktionskoder, ”sociale scener”, virkelighedsfremstilling og etik

Tekster:
Film skal ses i dansk side 114-116 og 126-131
Håndbog til dansk side 238-240
Elevernes egne udvalgte medieklip fra bl.a. reality-programmerne: Operation X, Station 2, De unge mødre, For lækker til love, Robinson-ekspeditionen og Gift ved første blik
Afsnit 1, sæson 21, 2025, af reality-programmet ”Paradise Hotel”
Artiklen ”Derfor ser vi Paradise Hotel”, jan. 2014, fra Videnskab.dk
Elevernes selvvalgte reality-programmer til værkanalysen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 26-02-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer