Holdet 2022 id/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Anneli Friis Holdt, Lars Eisensøe Kruse, Lasse Hasløv
Hold 2022 id/x (1x id, 2x id, 3x id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mountainbike
Titel 2 Atletik (sprint og spydkast)
Titel 3 Volleyball og teamudvikling
Titel 4 Opvarmningsprogrammer
Titel 5 Fodbold og aerob træning
Titel 6 Træningsprojekt og ultimate

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mountainbike

Faglige mål i MTB::

- At kunne indtage korrekte positioner på cyklen på nedkørsler (vandrette pedaler, bagdel bag saddel)
- At kunne indtage korrekte positioner på cyklen på opkørsler (sidde fremme på saddel, jævnt tråd, korrekt gear)
- At kunne anvende korrekt bremseteknik (ingen blokering, brems før sving, rul igennem, 70/30 fordeling bag og forbremse)
- God balance og korrektpedalstilling (vandrette) over forhindringer
- Store brede sving så farten kan opretholdes
- Have god fysisk kapacitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Atletik (sprint og spydkast)

Eleverne specialiserer sig og kan udføre 2 discipliner: Spydkast og 100m sprint samt 4x100m stafet med hensigtsmæssig teknik.

Her forstås for spydkast en tilløbsrytme som giver gode muligheder for et langt kast, lang arbejdsvej på spydet, samt en effektiv afleveringsvinkel.
Samt for sprint en løbeteknik med fokus på benenes arbejde, tyngdepunktets placering samt afviklingen på underlaget og endvidere en overlevering af depeche i fart under stafetløbet.

Eleverne kan udføre relevante øvelser med fokus på relevante enkeltdele i forbindelse med disciplinen sprint, herunder armtræk, løb på forfoden, fodledsafvikling og med tyngdepunktet foran kroppen.

Tekniske fokuspunkter, som ligger til grund for den anvendte sprintteknik:
- Armtræk (90 grader i albuen. Bevægelsesretning i løberetningen)
- Tyngdepunktsforskydelse (tyngdepunktet er placeret foran kroppen, brystet holdes højt, og der løbes konsekvent på forfoden)
- Høje knæløft (Knæet løftes til 90 graders hoftebøjning i hvert skridt)
- Opspark (Underbenet trækkes op under lårbenet under det høje knæløft)
- Fremspark (Foden føres frem ”foran” knæet i hvert skridt)
- Liggende startposition uden anvendelse af startblok (Ret vinkel i forreste knæ, lænd højere end skulder. Skinnebenslængde mellem hver fod. Begge hænder i underlaget. Stigningsløb hvor tyngdepunktet løftes under acceleration).
- Acceleration af tempo og opretholdelse af fart over en 100m strækning.

Tekniske fokuspunkter, som ligger til grund for spydkast.
- Tilløb med krydsskridt og stemskridt(herunder impulsskridt)
- Lang arbejdsvej og centralbevægelse: arm strakt bagud, overkrop hælder bagud, vægt først på bagerste ben
- kast starter med hofterotation (og dermed yderligere forspænding), albuen højt med frem, kastevinkel ca. 40 grader

Eleverne kender begreber som acceleration og centralbevægelse og kan anvende dem i praksis i forbindelse med enkeltøvelser.

Eleverne er teoretisk bekendt med effektiv og god teknik indenfor begge valgte discipliner. Herunder kan eleverne anvende begreber som afleveringsvinkel, arbejdsvej, tyngdepunktsforskydelse, kraft, stemskridt og centralbevægelse/piskesmældseffekt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Volleyball og teamudvikling

Faglige mål
1. Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
2. Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
3. Stående slag over hovedet med en hånd og strakt arm.
4. Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
5. Forståelse for regler og rotationssystem
6. Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
7. Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
Forstå udvalgt teori i sammenhæng med volleyballspillet (i dette tilfælde konkurrenceorientering/opgaveoprientering, synergieffekt og Ringelmann).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fodbold og aerob træning

Formål:
Fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale bestanddele af fodboldspillet.
I første lektion er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser, hvor der maksimalt er to elever om en bold det meste af tiden. I de følgende lektioner øves driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes sammen i de afsluttende lektioner, hvor sammenspil og taktik er i fokus.
Evt. forløbsprøve tager udgangspunkt i de vigtigste og mest centrale elementer af de gennemgåede øvelser.

Faglige mål:

Eleven forventes ved endt forløb at kunne:
• mestre indersideaflevering til makker 3-10 meter væk.
• tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk.
• returnere bold i luften til makkers hænder, når denne kaster til dig fra 1-2 meters afstand (tæmning).
• udføre 2 forskellige former for driblinger/finter med og uden moderat pres fra modstander.
• løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder.
• indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 4:1).
• gøre sig taktisk spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden (søge det frie rum).
• afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander.
• indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre.


Litterataur:

Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 6. udgave 2023 s.509+511, Fodbold
Øvelser fra Yubio, Fodbold-kapitlet:
A1, A2, A3, A5, A6, A7, A8, A9, A10, A11, A12, B0, B1, B4, B5, B6, B7, B11, C2, C3, C4, C6, C7, D1, D6, D7, D8, D11.

Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 6. udgave 2023 s.72-75, 3.4 og 3.4.1 Kondital og Udholdenhed
Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 6. udgave 2023 s.75-76, 3.4.2 og 3.4.3 Kontinuerlig vs. Intervaltræning
Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 6. udgave 2023 s.76-77, 3.4.4 Træningens effekter
Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 6. udgave 2023 s.539-541, 11.7 Træning og Sundhed


Arbejdsformer:
Niveaudelt i større grupper og par
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Træningsprojekt og ultimate

Forløbet gennemføres med et træningsprogram over 8 uger. Fokus vil være på udvalgte tekniske krav i spillet samt hvordan træning og kamp kan planlægges og udføres, så der sikres arbejde med høj intensitet. I lektionerne 5-7 står eleverne selv for at udvikle træningselementer og afprøve disse. Elementerne har høj intensitet i ultimate som mål.

Mål
Eleven skal opnå en målbar forbedring i konditionen samt opfylde de tekniske krav i udførelsen af ultimate.

Eleverne bliver testet i starten og i slutningen af projektet vha. en biptest.

Teknisk og taktisk mål:
- Beherskelse af baghåndskastet
- Kendskab til forhåndskastet og hammerkast
- Beherskelse af pandekagegribning og tohåndgribning
- Udføre et cut og modtage discen i løb
- Pivotere og aflevere discen under pres
- Placering og bevægelse på banen og kunne gøre sig spilbar i kampsituationer
- forståelse for og brug af mand-mand forsvar.

Der skal laves en rapport med målsætning for projektet, en træningsplan/et træningsprogram for træningen hjemme og et program for modul 5-7 (gruppevis), samt en træningsdagbog, hvor de udførte træninger noteres og relevant teori inddrages. Rapporten skal ligeledes indeholde en evaluering af slutresultatet og refleksion over effekten af træningen.

Forløbet afsluttes med en forløbsprøve i ultimate
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde