Holdet 2022 id/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Lars Eisensøe Kruse, Lasse Hasløv, Martin Holdt
Hold 2022 id/t (1t id, 2t id, 3t id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Basketball
Titel 2 Jive, Folkedans og Les Lanciers
Titel 3 Mountainbike
Titel 4 Atletik (sprint og spydkast)
Titel 5 Volleyball og teamudvikling
Titel 6 Opvarmningsprogrammer og testning af effekt
Titel 7 Træningsprojekt og ultimate
Titel 8 Pickleball
Titel 9 Rytmisk gymnastik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Basketball

Basketballforløbet blev startet i grundforløbet, hvorfor der er 2 moduler, der mangler i dette estimat
Holdet har i forløbet deltaget i skolens fælles bolddag (den 2. december 2022), hvor de har spillet mod skolens øvrige elever og enkelte har fungeret som dommere.

Formål:Formålet med forløbet i basketball er en grundlæggende indføring i centrale dele af basket- ball. Der lægges vægt på de for spillet nødvendige tekniske færdigheder så som afleveringer, driblinger, skud, lay-up og finter. Mens taktiske elementer som ”løb i det tomme rum” og at ”sætte sin forsvarer af” med forskellige cuts indlæres gennem små spiløvelser samt afleverings- og løbemønstrespil.

Faglige mål: (hvad du forventes at kunne ved forløbets afslutning)
• Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen).
• Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder.
• Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens).
• Aflevere på forskellig vis (stødaflevering, studs og over hovedet).
• Finter fx crossover, pumpfake (kængurufinten).
• Forståelse for udførelsen af rebound både i isolerede øvelser og i kamp.
• Taktisk forståelse af cuts og ideen i opstilling i både forsvar og angreb.
• Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre.


Til forløbet anvendes pensum fra grundbogen, Yubio, kapitel 12.
s.535 - 541 afsnit 12.2
s. 544 - 545 afsnit 12.3 + figurerne
s. 554 12.C1 Give and go
s. 551 Finter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Jive, Folkedans og Les Lanciers

Forløbsbeskrivelse
Forløbet er delt op i to halvdele. 4xmoduler til Jive/folkedans. 3xmoduler til Les Lanciers. I jive/folkedansedelen er holdet på forhånd delt op i 3 nogenlunde lige store hold. Denne del afsluttes i 4.modul med en dance-off-contest hvor de 3 hold indbyrdes dyster i en jive/folkedans konkurrence.
I Les Lanceirs-delen opdeles holdet i 3, efter hele quadriller. Hvert modul starter med opdeling, herefter en øvetid hver for sig og en afsluttende fælles dans.

Faglige mål
- Centrale elementer af dansenes tekniske færdigheder mht. fødders, bens og hoftens placering
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer i hver dans
- Sætte forskellige variationer sammen
- Vise en kort rutine for hver af dansene
- Bevægelser i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Være bevidst om forskelle og ligheder mellem de gennemgåede danse
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner


Jive/folkedansdelen.
Hvert hold målretter undervisningen mod dance-off-contest. Her dyster holdene i Jive og en folkedans. Hver lærer vælger selv hvilke variationer og rutiner der undervises i, samt hvilke folkedanse der udvælges. De tre første moduler går med at øve Jive og i alt 3 forskellige folkedanse. Første del af 4.modul bruges til at forberede dance-off-contest, som afslutter 4.modul. Her sættes der tid af til dels at øve en af de tre folkedanse (holdet vælger selv) og finpudse jiven.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mountainbike

Faglige mål i MTB::

- At kunne indtage korrekte positioner på cyklen på nedkørsler (vandrette pedaler, bagdel bag saddel)
- At kunne indtage korrekte positioner på cyklen på opkørsler (sidde fremme på saddel, jævnt tråd, korrekt gear)
- At kunne anvende korrekt bremseteknik (ingen blokering, brems før sving, rul igennem, 70/30 fordeling bag og forbremse)
- God balance og korrektpedalstilling (vandrette) over forhindringer
- Store brede sving så farten kan opretholdes
- Have god fysisk kapacitet.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Atletik (sprint og spydkast)

Eleverne specialiserer sig og kan udføre 2 discipliner: Spydkast og 100m sprint samt 4x100m stafet med hensigtsmæssig teknik.

Her forstås for spydkast en tilløbsrytme som giver gode muligheder for et langt kast, lang arbejdsvej på spydet, samt en effektiv afleveringsvinkel.
Samt for sprint en løbeteknik med fokus på benenes arbejde, tyngdepunktets placering samt afviklingen på underlaget og endvidere en overlevering af depeche i fart under stafetløbet.

Eleverne kan udføre relevante øvelser med fokus på relevante enkeltdele i forbindelse med disciplinen sprint, herunder armtræk, løb på forfoden, fodledsafvikling og med tyngdepunktet foran kroppen.

Tekniske fokuspunkter, som ligger til grund for den anvendte sprintteknik:
- Armtræk (90 grader i albuen. Bevægelsesretning i løberetningen)
- Tyngdepunktsforskydelse (tyngdepunktet er placeret foran kroppen, brystet holdes højt, og der løbes konsekvent på forfoden)
- Høje knæløft (Knæet løftes til 90 graders hoftebøjning i hvert skridt)
- Opspark (Underbenet trækkes op under lårbenet under det høje knæløft)
- Fremspark (Foden føres frem ”foran” knæet i hvert skridt)
- Liggende startposition uden anvendelse af startblok (Ret vinkel i forreste knæ, lænd højere end skulder. Skinnebenslængde mellem hver fod. Begge hænder i underlaget. Stigningsløb hvor tyngdepunktet løftes under acceleration).
- Acceleration af tempo og opretholdelse af fart over en 100m strækning.

Tekniske fokuspunkter, som ligger til grund for spydkast.
- Tilløb med krydsskridt og stemskridt(herunder impulsskridt)
- Lang arbejdsvej og centralbevægelse: arm strakt bagud, overkrop hælder bagud, vægt først på bagerste ben
- kast starter med hofterotation (og dermed yderligere forspænding), albuen højt med frem, kastevinkel ca. 40 grader

Eleverne kender begreber som acceleration og centralbevægelse og kan anvende dem i praksis i forbindelse med enkeltøvelser.

Eleverne er teoretisk bekendt med effektiv og god teknik indenfor begge valgte discipliner. Herunder kan eleverne anvende begreber som afleveringsvinkel, arbejdsvej, tyngdepunktsforskydelse, kraft, stemskridt og centralbevægelse/piskesmældseffekt.

Litteratur:

Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 5. udgave 2022 Sprint og stafet: s 885-889
How to get faster: Usain Bolt Slow Motion #shorts #athlete #speedtraining: https://www.youtube.com/shorts/P-P6fMG8CG0
Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 5. udgave 2022 Spydkast: s 904-907
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Volleyball og teamudvikling

Faglige mål
1. Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
2. Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
3. Stående slag over hovedet med en hånd og strakt arm.
4. Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
5. Forståelse for regler og rotationssystem
6. Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
7. Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
Forstå udvalgt teori i sammenhæng med volleyballspillet (i dette tilfælde konkurrenceorientering/opgaveoprientering, synergieffekt og Ringelmann).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Opvarmningsprogrammer og testning af effekt

Dette forløb starter med en test af opvarmningens effekt fordelt på tre udvalgte parametre: springtest, vandret kast samt hasestræktest. Effekten undersøges kvantitativt.
Derefter skal eleverne i grupper lave deres eget opvarmningsprogram med fem elementer i: gang, hop, sving, styrke og løb. Forløbet afsluttes med gruppefremlæggelser og elev-elev feedback.
Herunder hører teorien bag opvarmning fra YUBIO:

Litteratur:
Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 5. udgave 2022 s. 1241-1247, 30.1-30.4 Om opvarmning.
Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 5. udgave 2022 s. 71-72, 3.3 Opvarmning/nedvarmning

Supplerende litteratur:
Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 5. udgave 2022 s. 1247-1258, 30.5 Øvelser

HVAD SKAL JEG KUNNE?

Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
Finde egnet musik til de fundne øvelser
Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
Have tilstrækkelig fysisk kapacitet til at kunne gennemføre tre på hinanden følgende opvarmningsprogrammer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Træningsprojekt og ultimate

Forløbet gennemføres med et træningsprogram over 8 uger. Fokus vil være på udvalgte tekniske krav i spillet samt hvordan træning og kamp kan planlægges og udføres, så der sikres arbejde med høj intensitet. I lektionerne 5-7 står eleverne selv for at udvikle træningselementer og afprøve disse. Elementerne har høj intensitet i ultimate som mål.

Mål
Eleven skal opnå en målbar forbedring i konditionen samt opfylde de tekniske krav i udførelsen af ultimate.

Eleverne bliver testet i starten og i slutningen af projektet vha. en biptest.

Teknisk og taktisk mål:
- Beherskelse af baghåndskastet
- Kendskab til forhåndskastet og hammerkast
- Beherskelse af pandekagegribning og tohåndgribning
- Udføre et cut og modtage discen i løb
- Pivotere og aflevere discen under pres
- Placering og bevægelse på banen og kunne gøre sig spilbar i kampsituationer
- forståelse for og brug af mand-mand forsvar.

Der skal laves en rapport med målsætning for projektet, en træningsplan/et træningsprogram for træningen hjemme og et program for modul 5-7 (gruppevis), samt en træningsdagbog, hvor de udførte træninger noteres og relevant teori inddrages. Rapporten skal ligeledes indeholde en evaluering af slutresultatet og refleksion over effekten af træningen.

Forløbet afsluttes med en forløbsprøve i ultimate
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
Titel 8 Pickleball

Faglige mål for forløbet: Introduktion til Pickleball

Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne
udføre diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob
Særlig fokus på gennemsving og benstilling.
Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på
banen og i forhold til bolden. At have forståelse for at søge mod nettet,
så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Teori:
Reglerne for double er gennemgået og der er næsten udelukkende undervist i double
Yubio Skaldhede 2023 s. 1256-1260 + 1262-1263 + øvelse 210.C2, 210.C3, 210.C4

Yubio 2022 s 867-870  Komplekse bevægelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Rytmisk gymnastik

Formålet er at lære afgangseleverne noget om Rytmisk Gymnastik og Dansk Foreningsliv. At fremme årgangens sammenhold og relationer på tværs af stamklasserne.
Forløbet i Rytmisk Gymnastik afvikles som et fællesforløb for alle 3.g-klasser med et fælles slutprodukt bestående af 8 minutters opvisningsprogram på gulvet ved DGI’s Forårsopvisning i Kalundborg Hallerne fredag 28.02.25.

Se opvisningen her:
https://www.youtube.com/watch?v=FiUdYM91LBk&list=PLu6L8Njv4_o-PFRUxKU_rTiIexorCXo2G&index=1

Faglige mål:

Ved forløbets afslutning forventes eleven at kunne:
- Udføre vrid, sidebøjning og contraction.
- Arbejde med strakte fodled og afsæt i hop, balancer og løbebevægelser over gulv.
- Mestre sidelæns 1-bens balance med strakte knæ- og albueled.
- Kunne skelne mellem isolerede bevægelser og bevægelser der vandrer gn. kroppen.
- Kunne bevæge sig synkront og skabe en fælles masse i små og større grupper.
- Kunne bevæge sig asynkront i forhold til andre i helheden.
- Tælle musik op og bevæge sig i takt til musikken
- Huske, udvikle samt udføre koreografier.

Helhedsbaserede fokuspunkter i forløbet:
- Bevægelseskvalitet/teknik indenfor de rytmiske genrer
- Musikforståelse og musikoptælling.
- Opbygning af visuel, varieret koreografi, herunder intro, outro, synkron og asynkron bev.
- At skabe rammer som eleverne kan være kreative indenfor.
- Sammensætning af et lille opvisningsprogram med indmarch, overgange mm.

Teoretiske perspektiver:
- Teoretisk forståelse af det danske foreningsliv og demokrati inden for emnet ”Foreningsdanmark og frivillighed”
- Kunne skabe dynamik i og tilpasse egne bevægelsessekvenser ved brug af Labans bevægelsesteorier.

De faglige mål ligger i forlængelse af forløbet ”Rytmisk opvarmning”. Eleven forventes således, også at kunne:
Kan høre takten i musik.
Er bekendt med hvordan 1-slagene i musik, kan hjælpe til at sekvensere et musikstykke.
Kan bevæge jer i takt til musik.
Er bekendt med forskellige grundsving, samt det faktum at hvirvelsøjlen kan bevæges i 3 retninger (fremad-bagud, fra side til side samt i vrid).

Litteratur:
Uddrag af ”Politisk udspil om foreningsliv og frivillighed. Værdier og anbefalinger” side 3-4, 7, 11 (4 sider)
Labans bevægelseskvaliteter, John Friis, Focus Idræt nr.2, 2001 (artikel) (3sider)
Skadhede, Thomas Sand, Yubio Idræt C+B, 6. udgave 2022 s.1262-1264, 30.8 Labans bevægelseslære (3 sider)

Supplerende læsning:
Laban Planche udgivet af “Lets Keep On Movin” v. Berit Abrahamsen 2020 (1 side)

Arbejdsformer:

Grupper og større hold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer