Holdet 2022 DA/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Johanne Holmstrøm Esbo
Hold 2022 DA/d (1d DA, 2d DA, 3d DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation i taler
Titel 2 Skriveforløb og portfolio
Titel 3 Mennesker på flugt
Titel 4 DHO - Besættelsen
Titel 5 Det moderne gennembrud
Titel 6 Kompetencesamfundet
Titel 7 Interaktion
Titel 8 Mellem linjerne...
Titel 9 Kortfilm
Titel 10 Oplysningstid: fornuftsvæsen i fortid og nutid
Titel 11 Romantik og romantisme: Harmoni og skuffelse
Titel 12 Skriftlighedsforløb
Titel 13 Industriens århundrede
Titel 14 Mellemkrigstiden
Titel 15 Angst og eksistens

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation i taler

I forløbet om retorik og argumentation har vi læst en række forskellige taler, som alle er blevet analyseret ud fra Toulmins udvidede model, det retoriske pentagram samt de tre appelformer.
Eleverne har desuden lavet memes til Kings tale samt et brevkassesvar med analytiske pointer til Marys tale.
I forløbet er eleverne blevet præsenteret for deres første analyserende artikel, som de har skulle skrive ud fra Kronprins Frederiks tale.

Tekster:

H.K.H. Kronprinsens tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 11. september 2022 i anledning af H.M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum (Kronprins Frederiks tale)


”Danske værdier” af Pia Kjærsgaard ved Dansk Folkepartis årsmøde 2007

“I have a dream” (1963) af Martin Luther King jr. hentet fra bogen ”Retorik. Levende tale eller tom snak?” af Lis Garbers og Sten Høgel

Youtubeklip ”Retorisk analyse af I have a dream” https://www.youtube.com/watch?v=OzJimhu0Kw0

Mathias Uglebjerg Vinholts tale ved demonstrationen mod uddannelsessnobberi 2022

H.K.H. Kronprinsessens tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 26. maj 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag (Marys tale)

Baggrundslitteratur:

”Håndbog til dansk” side 157-159 (Toulmins udvidede model)

Fokuspunkter:
- Det retoriske pentagram
- Appelformer – etos, patos og logos
- Toulmins udvidede model (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning, gendrivelse)
- Optoning og nedtoning
- Talegenrer
- Metafor, sammenligning, besjæling, personifikation
- Hyperbel og litote
- Positivt vs. negativt ladede ord
- Gentagelser, modsætninger og dramatiske figurer
- Anafor og epifor
- Allitteration
- Ironi
- Ordspil og talemåder
- Temposkift
- Høj stil vs. lav stil

Faglige mål:
- At I kan forklare og anvende de seks elementer i Toulmins udvidede model
- At I kan forklare og anvende de tre appelformer
- At I kan identificere forskellige talegenrer
- At I kan analysere en tale ud fra det retoriske pentagram
- At I kan analysere en tale ud fra forskellige retoriske og sproglige virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Skriveforløb og portfolio

Skriveforløb og portfolio
I dette forløb har eleverne arbejdet med læserbreve. De har læst to læserbreve om den nye fordelingsaftale på gymnasierne, og derefter har de selv skulle skrive et læserbrev med forslag til klimatiltag på Kalundborg Gymnasium og HF henvendt til gymnasiets ledelse. Læserbrevet skulle efterfølges af en metatekst, hvor eleverne skulle forklare deres egne retoriske valg.
I forløbet har vi også oprettet portfolioer, og eleverne er blevet præsenteret for de vigtigste grammatiske regler i forbindelse med kommatering. Hovedfokus har været på grammatisk komma.
Vi har lavet små skriveøvelser, hvor eleverne har skulle omskrive små tekster om madvarer + en side fra Dorthe Nors roman ”Minna mangler et øvelokale”.

Tekster:
Læserbrev: ”Fordele ved fordeling af gymnasieelever”, 31. jan. 2020 af Hanne Roed

Læserbrev: ”Er det frie gymnasievalg ikke længere frit?”, 13. maj 2020 af Sebastian Joubert Skotte Kaimson

Baggrundslitteratur:
”Skriv dig frem” side 14-17 + 19 + 25-27

Eleverne har skrevet læserbreve om klima med en efterfølgende metatekst henvendt til ledelsen på Kalundborg Gymnasium og HF.  

Øvelser:
Det store kommakursus: https://dsn.dk/komma/medstart/index.htm

Fokuspunkter:
- Den procesorienterede skrivedidaktik:
- Mindmap
- Brainstorm
- Blindskrivning

- Helsætning og ledsætning

- Kommunikationssituation
- Sproglige og retoriske virkemidler
- Toulmins udvidede model
- Appelformer

- Metatekst
- Læserbrev

Faglige mål:
- At I kan forklare forskellen på en helsætning og en ledsætning
- At I kan forklare genren ”læserbrev”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mennesker på flugt

Mennesker på flugt
I dette forløb har vi undersøgt forskellige flugtsituationer og arbejdet med to værker – dokumentarfilmen ”Flugt” og digtsamlingen ”I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd”. Eleverne har lavet cv’er over hovedpersonen ”Amin” fra filmen, og de har skrevet Blå Bog over digter-jegét Alexandre Nsoni.  
Eleverne har skrevet en analyserende artikel med hovedfokus på ”Flugt” med en perspektivering til digtsamlingen, hvor de bl.a. har skulle tage stilling til, hvordan man kan tale om, at de to værker er en politisk kommentar, men på to meget forskellige måder.
Vi har arbejdet med filmiske virkemidler og digtanalyse, og så har vi kort snakket om kommunikation på de sociale medier ud fra billedet af den syriske pige og politibetjenten på E45.

Film:
Animationsfilmen ”Flugt” fra 2021 instrueret af Jonas Poher Rasmussen (Værk 1)

Digtsamling:
”I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” (2021) af Alexandre Nsoni (Værk 2)

Artikel:
”25-årige Alexandre flygtede fra krig som barn: ”Jeg lærte at løbe, før jeg kunne gå”, 12. juli 2021, fra Alt.dk

Billede:
Den syriske pige og politibetjenten på E45 med udvalgte facebookkommentarer

Baggrundslitteratur:
Definition af dokumentarfilm + typer af dokumentarfilm fra Dansksiderne.dk

Digtanalyse fra ”Håndbog til dansk”

Kapitel 5.7 fra ”Håndbog til dansk” om sociale medier

Fokuspunkter:
- Dokumentarfilm vs. animationsfilm
- Fakta vs. fiktion
- Tematisk analyse
- Underlægningsmusik – synkron og asynkron
- Plot og præmis
- Farver
- Kameravinkler – frø, fugl, normal
- Politiske kommentarer
- Episke vs. lyriske digte
- Tema og motiv
- Digtets stil og tone
- Fatisk kommunikation
- Netikette
- De fem høflighedsprincipper

Faglige mål:
- At I kan forklare, hvad en dokumentarfilm er
- At I kan analysere levende billeder ud fra relevante filmiske virkemidler
- At I kan analysere digte ud fra indhold, form og tema
- At I kan forklare udsagn ud fra de fem høflighedsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO - Besættelsen

DHO – Besættelsen:
Dansk-historie-forløbet har været under temaet ”Besættelsen”. Vi har arbejdet med forskellige teksttyper såsom digt, novelle, romanuddrag, dokumentar, tale og spillefilm.
Undervejs har vi arbejdet med kreative skriveøvelser – eleverne har bl.a. skulle skrive et digt om besættelsen samt den tyske soldats brev.
Eleverne har til sidst kunne vælge mellem tre opgaveformuleringer, og der er afsluttet med en mundtlig prøve.

Tekster:
Knud Sønderby: "9. april" (1945/1966)

Otto Gelsted: "De mørke fugle" (1940)

Tove Ditlevsen: "De tyske soldater" (1945)

Morten Nielsen: "Ventetid" (1945)

Morten Nielsen: "Skæbne" (1944)

Halfdan Rasmussen: "Bare en regnvejrsaften" (1944)

Tage Skou-Hansen: "De nøgne træer" - uddrag (1957)

Anders Fogh Rasmussen: ”Tale om samarbejdspolitikken.” (2003)

"Historien om Danmark – det svære demokrati" DR TV, (2017)

”9. april” (2015), Nordisk Film

Baggrundslitteratur:
Om fortælleteknik fra Dansksiderne.dk

Om argumenttyper fra Dansksiderne.dk

Om autenticitetsmarkører i dokumentarfilm fra onlineudgaven af ”Håndbog til dansk”

Digtanalyse fra ”Håndbog til dansk”


Fokuspunkter:
- Komposition
- Tema og stemning
- Billedsprog (metafor, besjæling, personifikation og sammenligning)
- Anafor
- Semantiske skemaer/felter
- Digtanalyse med fokus på form, indhold og tema
- Personkarakteristik
- Fortælleforhold (Fortælletype, personale synsvinkler, tidslig synsvinkel, tekstens fremstillingsform)
- Argumenttyper
- Det retoriske pentagram
- Appelformer
- Toulmins udvidede model
- Autenticitetsmarkører
- Fakta- og fiktionskoder


De tre opgaveformuleringer eleverne har kunne vælge imellem er:
Opgaveformulering 1:
Redegør kort for forløbet af Danmarks besættelse 1940-45.
Lav en analyse og fortolkning af tre af de læste digte fra besættelsestiden med fokus på lyriske virkemidler og temaer.
Diskuter, med inddragelse af relevant, læst historisk kilde- og fremstillingsmateriale, om stemningen i digtene afspejler virkeligheden, og vurder om de tre digte kan bruges som kilder til besættelsestiden.

Opgaveformulering 2:
Redegør kort for modstandskampen under Danmarks besættelse 1940-45.
Lav en analyse og fortolkning af uddraget af Tage Skou-Hansens roman De nøgne træer (1957) med fokus på fremstillingen af modstandsfolkene og sabotageaktionen.
Diskutér med inddragelse af relevante dele af det læste historiemateriale romanuddragets beskrivelse af og holdning til modstandskampen.


Opgaveformulering 3:  
Redegør kort for forløbet af Danmarks besættelse 1940-45 med særligt fokus på samarbejdspolitikken.
Lav en analyse og fortolkning af Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken (2003) med fokus på kommunikationssituation, sprog og retoriske virkemidler.
Diskuter talens holdning til samarbejdspolitikken med inddragelse af relevant, læst historisk kilde- og fremstillingsmateriale.

Faglige mål
- At I har opnået en metodisk forståelse for, hvordan henholdsvis dansk og historie arbejder hver for sig, og hvordan de supplerer hinanden
- At I har lært, hvilke dele en større skriftlig opgave skal indeholde
- At I har lært at forsvare en opgave
- At I har opnået en forståelse for de tre taksonomiske niveauer
- At I kan arbejde tværfagligt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det moderne gennembrud

I vores forløb om Det moderne gennembrud har vi haft stor fokus på den skriftlige dimension. Først har eleverne lavet en skriveøvelse i klassen, hvor de har skulle reflektere over, hvilke problemer de kender til i dag. Dernæst er klassen blevet inddelt i to, hvor den ene del har skulle være impressionister – den anden del naturalister. Eleverne har desuden lavet en skriftlig billedanalyse om forskellige kvindesyn, og afslutningsvis i forløbet har de skrevet en litterær analyse og fortolkning af Pontoppidans novelle ”Ane-Mette” – denne stil er desuden blevet genafleveret og forbedret ud fra rettelser.



Kernetekster:
”Ane-Mette” (1887) af Henrik Pontoppidan
"Muldskud" af Henrik Pontoppidan (1888)
Uddrag af ”Constance Ring” (1885) af Amalie Skram
Uddrag af ”Pernille” (1880) af Herman Bang
”Frøkenen” (1883) af Herman Bang


Billeder:
”Udslidt” (1889) af Brendekilde
"Bella og Hanna. M. L. Nathansons ældste døtre" (1820)
"Portræt af Jeanna Bauck" (1881)

Baggrundsviden:
”Brug litteraturhistorien” s. 101-127


Film:
”1800-tallet på vrangen 6”
"Øgendahl og de store forfattere" om Herman Bang


Fokuspunkter:
Det moderne gennembrud
Realisme
Naturalisme
Impressionisme
Bang
Pontoppidan
Billedanalyser
Kvindesyn – de tre typer kvinderoller (traditionel, konservativ, Brandes)
Problemer til debat
De fattiges forhold på landet, forholdet mellem kønnene, ægteskabet
Køn, klasse og kirke
Sproglige virkemidler – især fokus på ironi og værdiladede adjektiver

Faglige mål:
- At I kan forklare, hvilke problemer der i særdeleshed sættes til debat i Det moderne gennembrud
- At I kan forklare begreberne ”Naturalisme” og ”Impressionisme”
- At I kan forklare, hvordan religion opfattedes af Det moderne gennembruds forfattere
- At I kan forklare om og problematisere forskellen på mænd og kvinders roller i slutningen af 1800-tallet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kompetencesamfundet


I vores forløb om kompetencesamfundet har eleverne læst Erland Loes roman ”Doppler” som værk. Fokus i romanen har været på en personkarakteristik af Doppler og hans kritik af det kompetente og kompetence samt det at trække sig væk fra civilisationen.
Eleverne har desuden set et uddrag fra Debatten, hvor Knud Romer problematiserer, at elever bliver behandlet som ”human ressources”.
Vi har set et afsnit af ”Alene i vildmarken” og talt om menneskets forhold til naturen.
Afslutningsvis har eleverne lavet Tinderprofiler over Doppler.



Kernetekst:

”Doppler” (2005) af Erland Loe (Værk 3)

Artikel:
"Kompetencesamfundet har spillet fallit" (2020) af Jesper Oehlenschläger fra Kristeligt Dagblad

Film:
Debatten: "Hvad (ud)danner vi de unge til?"

”Alene i vildmarken” (Afsnit 1, 2017)

Fokuspunkter:
Det kompetente og kompetence
Personkarakteristik
Tema
Genre: Robinsonade?
Humor
Arthur Schopenhauer (1788-1860) – om det at ville
Schrödingers kat – den uvisse tilstand
Sproglig analyse og sætningskonstruktioner

- At I kan analysere og fortolke en roman
- At I kan lave en personkarakteristik med inddragelse af citater
- At I kan diskutere og problematisere ”kompetencesamfundet” og forholde jer kritisk hertil ud fra andres synspunkter


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Interaktion

Interaktion:
Forløbet om interaktion har været inden for det sproglige stofområde, hvor eleverne er blevet introduceret til en række sprogteorier. Eleverne har skulle identificere de forskellige sproghandlinger i sætninger, og de har formuleret deres egne opgaver, som nabogruppen har skulle identificere. Vi har lavet små rollespilssituationer, hvor eleverne har trænet henholdsvis at opretholde og bryde med samarbejds- og høflighedsprincippet.
Forløbet er afsluttet med, at eleverne har lavet pixibøger med egne eksempler om de forskellige sprogteorier i interaktionsforløbet.


Baggrundslitteratur:
Vi har læst om følgende emner fra onlineudgaven af ”Håndbog til dansk”

- Kommunikationssituationen
- Turtagning
- De fem sproghandlinger
- Indirekte sproghandlinger
- Samarbejdsprincippet
- Høflighedsprincippet
- Facework og ansigtstruende handlinger

Filmklip:
"Prostitution vs. Anne-Grethe Bjarup Riis" (6 min)
Skam, sæson 1, episode 7

Tekster:
”Afløb” (2000) af Helle Helle

Fokuspunkter:
Kommunikationssituation
De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger
De handlingsregulerende sproghandlinger
De informationsudvekslende sproghandlinger
De rituelle sproghandlinger
De samtalestrukturerende og kontaktskabende sproghandlinger
Turtagning
Gamnitter
Samarbejdsprincippet: Sandhedsmaksimen, Kvantitetsmaksimen, Relevansmaksimen,
Klarhedsmaksimen.
Høflighedsprincippet
Facework: Udfordring, Offer, Accept, Taknemmelighed – ansigtstruende og ansigtsdæmpende handlinger.

Faglige mål:
- At I kan redegøre for og analysere de fem sproghandlinger
- At I kan redegøre for teksters (tekst, samtale, filmklip osv.) kommunikationssituation
- At I kan forklare, hvordan man på forskellige måder kan prøve at opretholde, krænke, dæmpe og angribe en andens ”face”
- At I kan forklare og anvende tankerne bag samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Mellem linjerne...

”Mellem linjerne…” er et litterært forløb, hvor vi har trænet læsning af minimalistiske tekster. Forløbet trækker tråde tilbage til vores viden om impressionisme samt til vores sprogforløb.
Forløbet har primært kredset om værklæsning af Helle Helles novellesamling ”Rester”, hvor vi har trænet analyse og fortolkning af samtlige noveller.


Baggrundlitteratur:
Om minimalisme fra https://dansksiderne.dk/index.php?id=7029

Filmklip:
Litterær minimalisme - af Søren Vrist Christensen (2017)

Værk: Helle Helles novellesamling ”Rester”  (1996) (værk 4)
Novellesamlingen indeholder følgende noveller:
Fasaner
To kilometer
På et tidspunkt i foråret
En stol for lidt
Det kunne være græs
Køreplaner
Rester
Film
Mobil
Søndag 15:10
Roligt ungt par
Der er ikke noget nyt


Fokuspunkter:
Minimalisme
Formel reduktion
Semantisk reduktion
Tomme pladser
Impressionisme
Rammefortælling
Fortællerens rolle
Dialogens funktion
Hovedsætninger

Faglige mål:
- At I kan give en uddybende definition af, hvad minimalisme er
- At I kan trække tråde tilbage til impressionismen og Herman Bang
- At I kan analysere minimalistiske tekster med både en litterær og en sproglig vinkel – ved sidstnævnte skal I kunne inddrage teorierne fra vores interaktionsforløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kortfilm

I forløbet om kortfilm har eleverne analyseret fire forskellige kortfilm med fokus på Richard Raskins 7 parametre. Vi har kigget på åbnings- og lukkescener med fokus på henholdsvis fremdriftelementer og lukkestrategier – samt på set ups og pay off.
I tråd med vores tidligere forløb ”Mellem linjerne” har vi undersøgt tomme pladser/det narrative begær samt åbne slutninger. Vi har læst folkevisen ”Harpens Kraft” og sammenlignet overgangstematikker i den med ”Tovbanen”.
Forløbet er afsluttet med udfyldelse af begrebsleksikon.


Kortfilm:

“Lille Lise” (2005), Benjamin Holmsteen

"Lovefield" (2008) af Mathieu Ratthe

Seilbahn ”Tovbanen” (2000), Claudia Rorarius

”Krigen er forbi” Nina Mimica, Italien, 1997


Folkevise:
Folkevisen ”Harpens Kraft” Danske Folkeviser i udvalg ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen


Baggrundslitteratur:

Om billedbeskæring: Teksten er hentet fra: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/billedbeskaering

Om fremdriftselementer og det narrative begær: Teksten er hentet fra onlineudgaven af ”Film skal ses i dansk”

Om kamerabevægelser og det narrative begær: Teksten er hentet fra: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/kamerabevaegelser

Om klippetempo: Teksten er hentet fra: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/klippetempo

Om dialog i kortfilm: Teksten er hentet fra: http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/filmanalyse/DR%20Undervisning,%20Kortfilm%202003.htm

Richard Raskins 7 parametre: "Kortfilmen som fortælling" (2001), Systime

Om lukkestrategier: Teksten er hentet fra:
© Richard Raskin 1999 ISBN 87-89 2 71-82-3 Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet


Fokuspunkter:
Raskins 7 parametre
Set up
Pay off
Fremdriftselementer
Lukkestrategier
Det narrative begær
Billedbeskæring
Klippetempo
Kamerabevægelser
Dialog


Faglige mål:
- At I kan forklare og anvende Richard Raskins 7 parametre
- At I kan analysere kortfilm i forhold til fremdriftselementer og lukkestrategier
- At I kan analysere udvalgte sekvenser i en kortfilm med særligt fokus på filmiske virkemidler som  fx billedbeskæring, klippetempo, kamerabevægelser, lys og lyd
- At I kan forklare dialogens betydning i en kortfilm
- At I kan lave paralleller til minimalisme og tomme pladser
-       At I kan forklare vigtigheden af overraskelseselementer i kortfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Oplysningstid: fornuftsvæsen i fortid og nutid

I dette forløb har hovedfokus været på både på det litterære og det sproglige perspektiv. Hovedarbejdet har været at læse Erasmus Montanus som værk, hvor vi bl.a. har kigget på Montanus´ syllogismer samt undersøgt forskellen på sprog som konstatering og på sprog som handling. Vi har kigget på de to brødre og sat dem i forhold til det gamle verdensbillede og det nye verdensbillede samt talt om realisme >< idealisme. Afslutningsvis har vi med værket diskuteret, om det ender lykkeligt eller ulykkeligt, og hvorvidt Erasmus Montanus skal læses som en komedie eller tragedie.
På baggrund af værklæsningen har vi diskuteret, hvad det vil sige at være "lærd" og "klog". I denne forbindelse har vi læst Grundtvigs "Er lyset for de lærde blot?" (1839), hvor vi j
har talt om, hvem Grundtvig sætter som den "nyttige".
Efterfølgende har vi diskuteret ytringsfrihed i bredere forstand. Vi har læst Grundlovens §77, og diskuteret Eskimois-sagen.

Undervejs i forløbet har eleverne skrevet en reflekterende artikel om sprog og karakterfremstilling i "SKAM" og "Erasmus Montanus"
Forløbet er afsluttet med udfyldelse af begrebsleksikon.


Tekster:
- "Erasmus Montanus", 1723, af Ludvig Holberg (Værk 5)

- Litteraturens Veje side 116-131

- Kapitel 4 om Oplysningstiden i onlineudgaven til "Litteraturhistorien - på langs og på tværs"

- Om sprog og virkelighed i Erasmus Montanus
Hentet fra: https://rundtomholberg.dk/temaer/sproget/

- Grundloven §77 om ytringsfrihed

- "Kæmpe Eskimoen er lagt på is", Berlingske, 16. juli 2020

-  "Er lyset for de lærde blot?", 1839, N.F.S. Grundtvig

Videoklip:

- "Videointroduktion til Oplysningstiden"  4 minutters videoklip fra "Litteraturhistorien - på langs og på tværs"

- "Ytringsfrihed til debat endnu engang", 2019, DR, Ekspert forklarer, hvad man må og ikke må i ytringsfrihedens navn.


Fokuspunkter:
- Ludvig Holberg
- Begrebet ”Oplysning”
- Det moderne projekt
- Rationalisme
- Idealisme
- Epistel
- Rationalistisk kristendom
- Deisme
- Sekularisering
- Liberalisme
- Empirisme
- Ytringsfrihed
- Sprog som konstatering >< sprog som virkelighed
- Grundtvig
- Menneskerettighedserklæringen
- Moralen i Erasmus Montanus
- Syllogisme
- Immanuel Kant

Faglige mål:
- At I med en bred vifte af begreber kan forklare, hvilke tendenser der gør sig gældende i Oplysningstiden
- At I kan diskutere, hvad værket "Erasmus Montanus" vil sætte fokus på
- At I kan diskutere, hvorvidt "Erasmus Montanus" er en tragedie eller komedie og hvorfor
- At I i en bredere forstand kan diskutere begrebet ytringsfrihed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romantik og romantisme: Harmoni og skuffelse

I dette forløb er vi startet ud med at tale om Romantikken. Vores hovedfokus har været på nationalromantikken, hvor vi bl.a. har analyseret "Danmark, mit fædreland" (1850) af H.C. Andersen og "Der er et yndigt land" (1819) af Adam Oehlenschläger med særligt fokus på naturen, historien, sproget samt danskere og dansk mentalitet. Eleverne har læst baggrundsviden fra perioden, og de har været på fotosafari og selv taget billeder, der illustrerede selvvalgte begreber (fx panteisme, dualisme, biedermeier og nationalromantik).
Undervejs har eleverne skrevet en analyserende artikel om Tobias Rahim og forestillinger fra Romantikken på baggrund af et uddrag af hans dokumentarfilm "Nationalromantik".

Efterfølgende har vi rettet vores fokus mod romantisme, og vi har læst "Sildig opvågnen"(1828) af Steen Steensen Blicher som værk. Her har eleverne bl.a. lavet præsentationer i grupper, som de har fremlagt for resten af klassen. Arbejdet med værket har dels været en introduktion til romantismens skyggesider og dels en videudvikling af analyseapparatet til læsning af noveller (se de tekniske termer nedenfor). Vi har set kortfilmen "Under bæltestedet", analyseret den og perspektiveret den til Blichers "Sildig opvågnen" samt den litteraturhistoriske periode.

Forløbet er afsluttet med udfyldelse af begrebsleksikon samt fotosafari - eleverne har suppleret deres begreber med billeder, de selv har taget/konstrueret.


Baggrundslitteratur:
- Litteraturens Veje side 146-171
- 77-82 i "Brug litteraturhistorien"

Kernetekster:
- Danmark, mit fædreland (1850) af H.C. Andersen
- Der er et yndigt land (1819) af Adam Oehlenschläger
- "De levendes land" (1824) af N.F.S. Grundtvig
- "Far, verden, far vel" (1681) af Thomas Kingo (barok)
- "Sildig opvågnen"(1828) af Steen Steensen Blicher (Værk 6)
- "Angst” (1838) af Emil Aarestrup
- "Hyrdinden og skorstensfejeren" (1845) af H.C. Andersen
- "Skriftestolen" (1843) af Christian Winther
-

Video:
- "1800-tallet på vrangen - guld, hor og romantik"
-       Isam B's musikvideo "I Danmark er jeg født" (2007)
- Kortfilmen: "Under bæltestedet" (2006) instrueret af Alexander Kølpin



Fokuspunkter litteraturhistorie:
- Begrebet ”romantik”
- Dualisme
- Panteisme
- Universalromantik
- Guldalder
- Nationalromantik
- Fædrelandssange (kendetegn?)
- Biedermeier
- Poetisk realisme
- Den Blicherske novelle
- Romantisme
- Voyeur
- Gotik


Fokuspunkter tekniske termer:
- Fabula
- Sjuzet
- Scenisk fremstilling
- Panoramisk fremstilling
- Stokken i myretuen
- Personaliseret fortæller
- Alvidende fortæller
- Den  upålidelige jeg-fortæller
- Det narrative begær
- Kunsteventyr
- Folkeeventyr

Faglige mål:
- At I kan forklare hovedtendenser og begreber i Romantikken
- At I kan forklare hovedtendenser og begreber i Romantismen
- At I kan skelne mellem de to ovenstående perioder
- At I kan forklare typiske træk i nationalromantiske værker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Skriftlighedsforløb

I skriftlighedsforløbet i 3g har jeg lavet 3 kompendier til eleverne - et til den analyserende artikel, et til den debatterende artikel og et til den reflekterende artikel. Forløbet har taget udgangspunkt i bogen "Eksamensgenrerne dansk stx" - her har eleverne fået rådene til struktur og opbygning af de tre genrer, og de har set de tre videoer. Vi har lavet paneldebat, hvor vi har øvet os i at argumentere både for egne og for andres holdninger - her med udgangspunkt i det tidligere stilesæt "Børnelitteraturens grænser".
Eleverne har fået udleveret et helt stilesæt, hvor de selv har måtte vælge mellem de fem opgaver, og så er der givet skriftlighedsmoduler, hvor de har skrevet på deres stil i timerne, mens jeg har vejledt og svaret på spørgsmål.

Tekster:
Om den analyserende, debatterende og reflekterende artikel fra introsiden til eksamenssættene

Forløbet har taget udgangspunkt i bogen "Eksamensgenrerne dansk stx" - her har eleverne fået rådene til struktur og opbygning af de tre genrer, og de har set de tre videoer til henholdsvis den analyserende, debatterende og reflekterende stil.

"Kardemomme by skader børnene" (2013), Sofia Jupither, Aftenposten

"Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen" (2017), Anita Brask Rasmussen, Information.dk

"Er børn ligesom aber?" (2013), Anita Brask Rasmussen, Information.dk

Billeder af forskellige børnebøger

Faglige mål:
- At I har styr på kravene til den analyserende, debatterende og reflekterende artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Industriens århundrede

Dette forløb har været et miniforløb om det folkelige gennembrud. Vi har læst et uddrag af "Pelle Erobreren" af Martin Andersen Nexø med fokus på kommunikationssituation, påstand, belæg og religiøst billedsprog. Vi har denne forbindelse talt om, hvad det vil sige at være kommunist og skruebrækker. Dernæst har vi læst "Arbejderen" af Johannes V. Jensen med særligt fokus på, hvordan det kan læses i teksten, at Jensen er kommunist. Vi har desuden set musikvideoen til Suspekts "Proletar" og talt om, hvordan de portrætterer en proletar.

Baggrundslitteratur:
- ”Brug litteraturhistorien” side 129-142

Tekster:
- Uddrag af ”Pelle Erobreren” (1906-1910) af Martin Andersen Nexø
- ”Arbejderen” af Johannes V. Jensen

Billede:
- ”En agitator” (1899) af Erik Henningsen

Musikvideo:
- “Proletar (hvor jeg står)” af Suspekt

Fokuspunkter:
- Martin Andersen Nexø
- Johannes V. Jensen
- Kommunisme
- Darwinisme
- Arbejder
- Skruebrækkere
- Religiøst billedsprog
- kommunikationssituation

Faglige mål:
- At I kan skitsere, hvordan situationen er i starten af 1900-tallet
- At I kan sætte henholdsvis en kommunist over for en darwinist
- At I kan skitsere forskellige holdninger til, hvordan forfattere betragter arbejderen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Mellemkrigstiden

I dette miniforløb har vi haft fokus på 1920érne og 1930érne. Vi har især haft fokus på digtanalyse – herunder begreber som allitteration, assonans, rim, rytme, besjæling/personifikation og i det hele taget fokus på sanserne. Det har også været et forløb med flere billedanalyser med fokus på former, farver, linjer og stemninger.
Eleverne er blevet introduceret til strømningerne ekspressionisme, modernisme og realisme. Vi har også kigget på Kristian Hornsleths projekt "We want to help you, but we want to own you", hvor 307 mennesker i en ugandisk landsby har fået tilføjet kunstneren Kristian von Hornsleths efternavn til deres eget, og som betaling har de hver især fået en gris eller en ged, som et udtryk for provokerende kunst.  

Baggrundslitteratur:
- ”Brug litteraturhistorien” side 145-158

Kernetekster:
- "Bordelpige dræber ufødt" (1922) af Rudolf Broby-Johansen
- "Det blomstrende slagsmål"(1920) af Tom Kristensen
- "Før jul" (1933) af Harald Herdal
Billeder:
- "Vid eigum 2"(2006) af Kristian Hornsleth
- "At the Doorway" (1932) af Jules Muenier
- "Mars og Venus" (1923) af Edvard Weie  
- "Armut" (1919) af Aloys Wach

Sang:
- "Talkin´ Bout a Revolution" (1988) af Tracy Chapman

Faglige mål:
- At I kan forklare, hvad realisme er
- At I kan forklare, hvad modernisme er
- At I kan forklare, hvad ekspressionisme er
-      At I kan forklare, hvad socialrealisme er
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Angst og eksistens

Forløbet om eksistentialisme har taget udgangspunkt i nøgleordene: valg, ansvar, handling, frihed, angst, ikke at vælge er også at vælge. Vi har set et klip fra et af Anders Mattesens standup shows, hvor alle nøgleordene er i spil.
Eleverne er blevet præsenteret for en række tekster, sange og billeder, som alle kredser om de eksistentialistiske nøgleord. De har desuden lavet skriveøvelser om et afgørende valg i deres liv. Eleverne er blevet præsenteret for Sisyfosmyten, og vi har i denne forbindelse talt om absurditet og den positive nihilisme og det faktum, og Albert Camus anser Sisyfos som en glad mand. Desuden er eleverne blevet præsenteret for Kierkegaards fire livsstadier, og de har bl.a. skulle identificere æstetikeren i et uddrag af ”Forførerens Dagbog”.
Som afrunding på forløbet har vi set på nyhedstrekanten og de fem nyhedskriterier og diskuteret, hvordan forskellige aviser formidler nyheder om valg og ansvar.
Forløbet er afsluttet med udfyldelse af begrebsleksikon samt Blå Bog over de 14 kanonforfattere.

Tekster:
- ”Roden” (1955) af Martin A. Hansen
- Uddrag af ”Babettes gæstebud” (1952) af Karen Blixen
- ”Hvile” (1962) af Peter Seeberg
- ”Kringsatt av fiender” (1936) af Nordahl Grieg (norsk)
- ”Hälsa Gud” (2024) af Miss Li (svensk)
- Uddrag af ”Sisyfosmyten” (1942) af Albert Camus (Hentet fra Litteraturens Huse, Systime 2008)
- Uddrag af: “Forførerens dagbog” af Søren Kierkegaard, fra ”Enten-Eller”, Samlede værker, bd. 2. Gyldendal, 1963.
- "Engang" (1965)  af Klaus Rifbjerg

Artikler:
- ”Vanopslagh vil tage et opgør med ”offer- og klynkesamfundet” i ny stor kampagne”, Berlingske, 10. marts 2025
- ”KAMPAGNEBRØLER”, Ekstra Bladet, 12. marts 2025

Baggrundslitteratur:
- ”Brug litteraturhistorien” side 161-174
- ”Eksistentialisme i dansk fra Kierkegaard til Sonnergaard” side 14-25, 40-43 (om Kierkegaards fire livsstadier og om Albert Camus’ nihilisme og tolkning af Sisyfosmyten)
- ”Håndbog til dansk”, Systime, 2. udgave, side 198-209 + 217-219

Billeder:
- ”Ligfiskerne” (1956) af Palle Nielsen

Videoklip:
- "Anders Mattesen - om at stemme, stoffer, forbud og offermentalitet"
https://www.youtube.com/watch?v=ZJXlAcxUajU

Fokuspunkter:
- Valg
- Ansvar
- Handling
- Frihed
- Angst
- Ikke at vælge er også at vælge

Kierkegaards fire stadier:
- Spidsborgeren
- Æstetikeren
- Etikeren
- Den religiøse

Albert Camus:
- Sisyfosmyten
- Det absurde        
- Den positive nihilisme


- De fem nyhedskriterier
- Nyhedstrekanten
- Berlingske vs. Ekstra Bladet
- Freuds psykoanalyse

Faglige mål:
- At I i bred forstand kan forklare begrebet ”eksistentialisme” med inddragelse af alle nøgleordene
- At I kan forklare, hvad Albert Camus’ positive nihilisme går ud på
- At I kan forklare grundtemaerne i Sisyfosmyten
- At I kan forklare Kierkegaards fire livsstadier og identificere dem i tekster
- At I kan forklare nyhedstrekanten og de fem nyhedskriterier, samt hvordan forskellige typer aviser vinkler den samme historie forskelligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer