Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Gülay Sahin, Søren Bech Daugaard
Hold	2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til historie
Titel 2	DHO Vikingetiden
Titel 3	Demokratiets vugge - det antikke Grækenland
Titel 4	Byzans og de muslimske imperier
Titel 5	Middelalder og Renæssance
Titel 6	Imperialisme - Rule Britannia
Titel 7	Statsdannelse og industrialisering i Danmark
Titel 8	Første verdenskrig - Brudet med verden af igår
Titel 9	Ideologiernes kamp og krig
Titel 10	Holocaust og andre folkedrab
Titel 11	Europa under den kolde krig og verden efter
Titel 12	Kronologiforløb og rep

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til historie I forløbet Introduktion til historie vil du blive præsenteret for, hvordan vi arbejder med faget historie. Du vil også lære: Hvad videnskabsfaget historie er Hvordan man arbejder videnskabeligt med historie Hvad metodisk -kritisk / analytisk - kritisk arbejde er , herunder kildekritik og det funktionelle kildebegreb Du vil blive introduceret til begreber som : Historiebevidsthed Historiesyn Historiebrug Historieformidling Kontekstualisering fremstillinger og forskellige typer af dem kilder og kildekritik teori og eksempler på teorier metoder og eksempler på metoder
Indhold	Kernestof: Lektien er at undersøge, forklare eller give eksempler på, hvad følgende betyder. Din besvarelse skal du lægge op på elevfeedback: 2.modul Historiebevidsthed , historiebrug og historiesyn 3.modul Kollektiv erindring og erindringspolitik MODUL 4: l FAGHISTORIE POPULÆRHISTORIE Vi arbejder videre med historien om dk episode 1 : stenalder fra minut 27 og frem. fremstillingoganalyseafhistorie (1).pdf Vi starter timen med gennemgang af spørgsmål om fremstillinger og fremstillingstyper. Vi starter timen med en hurtigskrivning og gennemgang af metallernes tid. vikingerkort.jpg vikingeintro.pdf og besvare spørgsmålene , som du finder sidst/nederst i teksten. din besvarelse skal du lægge op på elevfeedback. Du skal lave arbejdsspørgsmål til Historien om dk. "viking". dine arbejdsspørgsmål skal indeholde følgende ord, og du skal besvare dine spørgsmål i elevfeedback. Du skal åbne en mappe og gemme disse dokumenter til brug for din DHO i historie: forløbsplantilDHOkalundborg revideret3.docx description
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	DHO Vikingetiden DHO Det historiefaglige fokus: Vikingetid I dette forløb går vi i dybden med tidlig Danmarks historie ved at arbejde i dybden med vikingetiden. Vi starter forløbet med at se hvilke perioder der var før vikingetiden. Vi starter med at få et overblik over Vikingetiden, og det som karakteriserer perioden - derefter går vi i dybden med emnet og ser på: - samfundsstrukturen og livsformerne i perioden. • hvordan og hvorfor vikingerne sejlede til fjerne egne • hvordan og hvorfor vikingerne gik fra asatro til kristendom • hvad slags skibe de havde og hvilken teknologi de havde udviklet -hvordan og på hvilke måder vikingetiden bruges i dag I forløbet arbejder vi med forskellige formidlingsformer. I forløbet arbejder vi med følgende faglige mål: -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ Der er arbejdet med følgende kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ historiefaglige teorier og metoder DHO SÆRLIG FOKUS i hIstorie faget: VI har arbejdet med forskelligartet materiale og lært at skelne mellem fremstillinger og kilder - og arbejdet med forskellige typer af fremstillinger herunder fag- og populærhistoriske fremstillinger, og lært at udevælge bruge dem relevante steder i opgaven. Blevet indført i to hovedtyper af citat- og henvisningsteknik herunder Harvard ( parentes i tekst)og Oxford metoden( som fodnote) samt citater i citationstegn med eller uden kursiv og indryk. Vi har arbejdet med den kildekritiske analyse, og at Historie både er samfundsfaglig og humanistisk, og tilhører begge fakulteter. Vi har opfyldt følgende krav og mål jfr. læreplan for historia a stx: - elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale - faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v. - historiefagets identitet og metode VIKINGETIDEN : i alt antal sider 57 normalsider MATERIALE Else, Roesdahl: Vikingernes Verden, 1994. S 64-71 = 8 normalsider Noes, Ivar: Pantheoens Danmarks- og verdenshistorie, 2002 s. 43 –44 = 3 normalsider Jappe, Louise mfl. : Historien om Danmark – vikingetiden , Danmarks radio 2017 59 minutter = 30 normalsider Kaul, Flemming: Vikingetiden, vikingerne og deres verden, Nationalmuseet 2009 https://www.youtube.com/watch?v=0jva6gFYeUc 3 minutter = 3 normalsider Ahmed ,Ibn fadlan : AR RUS skikke, Danmarkshistorien. Dk = 7 Normalsider https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ Hall, Richard: I vikingernes verden, 2007 Gyldendal. S. 50 – 55 = 6 sider
Indhold	Kernestof: Du skal åbne en mappe og gemme disse dokumenter til brug for din DHO i historie: forløbsplantilDHOkalundborg revideret3.docx description I denne time starter du med at læse denne tekst vikingesamfund.pdf og besvare spørgsmålene for neden. Derefter læser du teksten vikingedragter vikingdragtermm.pdf og laver en digital illustration af vikingedragter, en rig og fattig person og mand DHO 1t.pptx description sventveskæg (3).pdf Vi skal i dag arbejde kreativt med vikingetiden og afslutte forløbet. DRTV - Historien om Danmark: Tidlig middelalder at lave arbejdsspørgsmål i historie DRTV - Historien om Danmark: Sen middelalder
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Demokratiets vugge - det antikke Grækenland Demokratiets vugge - det antikke Grækenland ( 750 f.v.t - 300 ) - Etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling - Udviklingen i demokratiske ideer og grænserne af idealerne - Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen - Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland - Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur Fokuspunkter: Historiske problemstillinger, Historiebevidsthed og styreformer Kernestof: Hovedlinjer i Europas historie, styreformer og samfundsorganisering samt historiebrug. Kilder: Herodot om oraklet i Delfi Xenofob om Kvinden Aristoteles om slaver Perikles' gravtale Thukydid om det at føre krig Thukydid om pesten i Athen
Indhold	Kernestof: Hej igen :) Medbring Vores verdenshistorie 1 SIDE 22-25: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1 12A, Columbus; sider: 26-28, 30-47 Læs IKKE kilde 1 s. 27 Diskuter hvilke ord (begreber) i teksten, som er nødvendige for at kunneforstå den græske kolonitid og udviklingen i perioden og definere dem Vi arbejder med problemstillinger på baggrund af analyse af kilde 1 ( s.27 ) og fokuspunkt ( s. 29 ) Vi præsenterer i grupper vores opstillede problemstillinger fra sidste time Beskriv tegningen side 31 – kan man bruge den som historisk kilde? Hvad menes der med ”Polis”? Hvilken forbindelse er der mellem krigene mod perserne og opblomstringen af det græske demokrati? Beskriv billedet side 32 – hvorfor har forfatteren valgt Vurdér hvorvidt/hvordan de to læste kilder i grundbogensamt øvrig viden fradagens lektie kan brugestil at besvare følgendeproblemstilling:Hvilke roller spilledeforskellige grupperinger idet græske samfund? Junigrundloven ǀ Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 Historiebevidsthed Undersøg holdningerne til demokratiet som de kommer til udtryk i kilde 4 og 5. Hovedpointerne sammenlignes. Læs ikke kilder og fokuspunkt 1t 18 min KERNESTOF OG OVERBLIK.pdf description Vi laver en opsamling af forløbet på baggrund af s. 49
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Byzans og de muslimske imperier Byzans og de muslimske imperier ( 500 - 1500 ) - Arven fra Romeriget - Det Byzantinske rige: Blandingskultur, Kejser Justinian, Byzantinsk arkitektur og kunst, romerretten, Kristen kultur og administration, vejen mod enden for det Byzantinske rige. -De muslimske imperier: Stammesamfund, Mekka, Islam, Udvandring til Medina, den arabiske ekspansion, umarpagten, kalifatet, markedspladsen, byplanlægning og lægevidenskab, det muslimske Spanien al-andalus, reconquista, Cordoba, Selsjukkerne - de første tyrkere, osmannerriget. - Konstantinopels fald 1453: Osmannerne overtager konstantinobel, kulturarv Fokuspunkter: Kulturmøder og kultursammenstød, natur og kultur, nutidige diskussioner om fortiden. Kernestof: Periodisering, Historiesyn, Historiebrug, Kulturmøder, Styreformer og samfundsorganisering, Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund. Kilder: Kejser justinians lov fra 538 §1 + $4 Umarpagten Ibn Sina om lægekunsten Traktaten mellem en muslimsk og en kristen fyrste fra år 713 Dukas om Konstintinobels fald
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1 12A, Columbus; sider: 86-104, 106-116 Beskriv kortet på side 88. Hvad kan vi læse ud afkortet?. Kulturmøder:Fokuspunkt side 89 – definer, hvad vi mener med begreber som ”kultur” og ”kulturmøder”. Inddrag ”dem” og”os”. Pararbejde med de to spørgsmål under teksten. SIDE 90-96: Lyt: Byzans https://www.google.com/url Lyt til podcast: Byzans https://www.google.com/url Udfyld skema s. 117
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Middelalder og Renæssance Middelalder og Renæssance Den tidlige middelalder: Kirkens rolle Frankerriget Feudalisme Vasalforholdet Det tredelte samfund Ret og straf i middelalder samfundet Høj- og senmiddelalderen: Kirken Den katolske kirkes magt Klostre Pavens magt Landbrug i middeladeren Handel og byer Kvinder og ægteskab Den sorte død Kulturmødet mellem kristne og muslimer: "Gud vil det" Folkekorstogets hærgen Ridderkorstog Korstogenes betydning Korstog i østersøen Korstog i et nutidigt perspektiv Europa ved middelalderens afslutning Renæssancen: Højmiddelalderens vækst Nybrud og renæssance Humanisme: De norditalienske bystater Arven fra antikken Thomas Aquinas Boccaccio og kvinderne Det nye menneskesyn Medici-familien Malerkunst og arkitektur: Rafael og skolen i Athen Venus' fødsel Leonardo da Vinci Det nye verdensbillede: Nicolaus Kopernikus Reformationen: Bogtrykkerkunsten Opgør med Romerkirken Martin Luther Reformationen Bondeoprøret Menneskets fri vilje Splittelsen af kirken Modreformnation Reformationen i Danmark Fokuspunkter: Perioderisering, Familie, køn og ligestilling, Idealistisk og materialistisk historiesyn, Brud, kontinuitet og periodisering, Kernestof: Periodisering, Familie, køn og ligestilling, Historiesyn, Kulturmøder, Styreformer og samfundsorganisering, Brud, kontinuitet og periodisering, Forandringer i teknologi og videnskab, Fagets centrale begreber og traditioner, Styreformer og samfundsorganisering Kilder: Gregor om kirkens fritagelse af skat Eksempler på troskabseder Benedikts klosterregel Walter af Hanley om at drive landbrug Munkeberetning om ægteskab Urban 2. kalder til korstog anonym beskrivelse af Jerusalems erobring Boccaccio og kvinderne Mirandola "om menneksets værdighed" KøbmandenRucellais erindringer Dårskabens pris Martin Luther om bondeoprøret
Indhold	Kernestof: IKKE lektie Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1 12A, Columbus; sider: 118-150, 214-219 SIDE 118-121: Opsamling på lektien 14/11 Fokuspunkt side 121 – pararbejdemed de to spørgsmål. Fælles opsamling i klassen. Middelalderbyen Kalundborg .docx description Læs indtil kvinder og ægteskab Hvorfor mon Den Sorte Død har haft så central en rolle i vores fortælling om middelalderen?Beskriv billedet side 140Læs fokuspunkt side 139Læs kilde 26 og 27 og opstil en problemstilling, der belyser forholdet mellem mand og kvinde i middelaldersamfu Læs og besvar spørgsmål til kilde 29 Fokus på et Idealistisk v materialistisk historiesyn Hvordan ændrede forholdet mellem det enkelte menneske og kristendommen sig?Hvordan blev Norditaliens økonomiske og handelsmæssige position selvforstærkende?Hvad ligger der ordet ‘renæssance’, som nybruddet kaldes? Hvilke delte meninger er der omkring Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 12A, Columbus; sider: 220-225, 228-247 DRTV - Historien om Danmark: Reformation og renæssance Se dokumentaren og set den op imod den generelle viden omkring renæssancen vi er blevet præsenteret for i lektien
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Imperialisme - Rule Britannia Imperialisme - Rule Britannia Grundlæggelsen af det Britiske imperium: Den britiske union Den tidlige kolonisering Det engelske samfund ændrer sig Storbritanien som global stormagt Magtbalancen Syvårskrigen og det britiske imperium Imperiet udvider sig 1815-1870 Pax Britannica Imperiet og det parlamentaristiske system. Dronning Victoria Synet på andre folkeslag Racernes ulighed Naturvidenskaben og imperialismen Moderlandet Indien - Imperiets juvel: Det Ostindiske kompani Sproget som magtfaktor Sepoy-opstanden, 1857 Indien bliver Engelsk koloni, 1858 Den engelske koloniadministration Kolonispørgsmålet Begyndende indisk nationalisme Kampen om Afrika: "en plads i solen" Engelsk ekspansion i Afrika Afrikas indre "doctor Livingstone, I presume"? Kapløbet om Afrika Mary Kingsley Også Danmark havde et koloniimperium Fokuspunkter: Tendens og troværdighed, Statistik som historisk kilde, Stats og nationaldannelse, Imperier og kolonier Kernestof: Globalisering, Historiesyn, Historiefaglige teorier og metoder, Kulturmøder, Historiebrug, Menneskerettigheder, Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion Kilder: Rule Britannia, 1740 Spørgsmålet om udvidelsen af imperiet Den hvide mands byrde Lad kineserne få Afrika Cecil Rhodes om den engelske race Macaulay om sprog og uddannelse i Indien Fordele og ulemper ved det engelske styre Behøver Tyskland kolonier? Myten om det uhumane Danmark
Indhold	Kernestof: Medbring vores verdenshistorie 2 Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 12A, Columbus; sider: 166-169, 171-204 Hvorfor skal vi beskæftige os med dette emne i historie – kan vi bruge det til at blive bedre til at forstå vores egen verden?Hvad forstås ved den britiske union?Hvorfor fik England den dominerende rolle som imperiemagt og global magt?læs kilde 55 og ‘Rule Britannia’ - Original 1740 Version of the song Hvad forstås ved magtbalanceprincippet, og hvilken betydning havde det for engelsk sikkerhedspolitik? Løs opgaverne i fokuspunktet side 176 Beskriv og analyser tabellerne side 177 – hvad fortæller det om det britiske imperium?Hvad menes der med ”den hvide mands byrde”?Hvilken betydning havde naturvidenskaben på synet af de fremmede? Kilde 57 - 60 behandles i matrixgrupper Øvelse: Kreativ skrivningSkriveopgave med udgangspunkt i lektien side 184-186. Brug pointer fra dagens lektie som inspiration til at gøre teksten levende.Skriv et brev fra en engelsk handelsmand, der besøger Indien, hjem til sin kone. Brevet må gerne Vi stiller skarpt på danske imperialisme og kolonihistorie . Analysere billederne side 188 og189 med udgangspunkt i fokuspunktet s. 161 ( billedeanalyse ). Imperier go kolonier - Ud fra kilderne ( 64, 65, 66, 67, 68) i dagens lektie skali i små grupper rejse en problemstilling (husk alle tretaksonomiske niveauer s. 271), der belyser “kampen om Afrika”. Vi ser denne på timen: How Europe Stole Africa so Quickly, Mapped Fremlæggelser af problemstiller fremstillet før ferien
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Statsdannelse og industrialisering i Danmark Statsdannelse og industrialisering i Danmark ( 1800 - 1900 ) Vejen mod demokrati: Napolionskrigene Nationalismen vinder frem Demokrati på vej De nationalliberale Enevælde afskaffes Krigen om Slesvig Grundloven Fra Helstat til nationalstat Krigen 1864 Vejen mod krig Sønderjylland 1864 - 1920 Forfatningskampen Industrialiseringen: Kornsalgsperioden Transport revolutionen Begyndende revolution Næringsfrihed København Hygiejnen i København Industrien og naturvidenskaben Fejring af fremskridtet Nye tider i landbruget Andelsbevægelsen Den selvbevidste bonde Højskolebevægelsen Flugten til amerika Slaget på fælleden: Louis Pio og socialisten Arbejderbevægelsen Fokuspunkter: Historiebrug, Synkron eller diakron historieundersøgelse Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, politiske og sociale revolutioner, globalisering, historiebrug og -formidling, historiefaglige teorier og metoder. Kilder: Den fri forfatning Næringsfrihedsloven Barndom på Christianshavn Børnearbejde og livet på fabrikken Boligforhold i København Maskinens kraft De dødes rige Andelskontrakten
Indhold	Kernestof: Statsdannelse og industrialisering i Danmark.pdf description Vejen mod demokrati lektion 1.docx description Vi læser s. 8 (146) - 15 (157) i statsdannelse og industrialisering. Læs s. 16 ( 159 ) - 21 ( 164 ) i Statsdannelse og industrialisering i Danmark. Indtil industrien og naturvidenskaben. Industrialiseringen i et internationalt perspektiv: Vi læser og gennemgår s. 164 - 167 + kilder Fremlæggelse af billeder fra fotosafari :) Læs 167 - 171 i Statsdannelse og industrialisering Diskuter årsagerne til fremvæksten af andelsbevægelsen og hvad det er udtryk for. Inddrag billedet side 170 og foretag billedanalyse. Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien - 2. udgave 11E, Systime; sider: 173-177 Læs og besvar spørgsmål til kilderne og går det samme med fokuspunktet - Diakron og synkron
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Første verdenskrig - Brudet med verden af igår Første verdenskrig - Brudet med verden af igår: -Verden af igår: Verden ændrer sig Buldrerende vækst i USA Japans modernisering Det britiske imperium Troen på fremskridt Det nye borgerskab Arbejderklassen Kvindefrigørelse -Nationalstat og national identitet: Nationalstaten fødes Opbygning af national identitet -Første verdenskrig: Ærkehertugens besøg i Sarajevo Lavinen ruller Stemningen i 1914 -Krigens fronter og kulturmøder Østfronten Stillingskrig Kulturmøder ved fronterne Krigen og kolonierne Imperiets soldater USA træder ind i krigen Rusland træder ud af krigen mod afslutningen Hjemmefronten: Den nye statsrolle Kvindernes rolle Den spanske syge Fredens betingelser: Præsident Wilsons fredsmål Fredsforhandlingerne i Versailles Regnskabets time Fokuspunkter: Teknologi og samfundsforandringer, Nationalisme og nationalismeteori, Historiske problemstillinger Kernestof: Periodisering, Historiesyn, Historiebrug, Kulturmøder, Styreformer og samfundsorganisering, Stats og nationsdannelse, Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion, Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund. Kilder: Serbiske nationalister Krigen er mandens eventyr No man's land Soldaterbrev fra vestfronten Synet på lokalbefolkningen Wilsons fredsmål Regnskabet gøres op
Indhold	Kernestof: Bogdepot 9.15 Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 12A, Columbus; sider: 12-56 Læs ikke fokuspunkt s. 17 Vi arbejder med fokuspunkt s. 17 Teknologin og forandring. Læs ikke fokuspunkt og kilder Læs fokuspunkt på s. 36 og besvar de tilhørende spørgsmål. Læs og besvar spørgsmål til kilde 1 + 2 + 3 Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Ideologiernes kamp og krig Ideologiernes kamp og krig ( 1918 - 1955 ) Rusland proletariatets diktatur: Den første russiske revolution Sovjetterne Bolsjevikkernes kup Verdensrevolutionen Det kommunistiske samfund Kampen mellem "de røde" og "de hvide" Proletariatets diktatur Fra markedsøkonomi til planøkonomi Ikke alle er lige Stalins udrensning Revolutionen som forbillede Tyskland Føreren og folket: Den tyske republik dannes Ydmygelsen af tyskland Demokratiets svære vej Nazisternes program Den nazistiske bevægelse Nazisternes vej til magten Hitler bliver rigskansler Nedbrydelsen af demokratiet Den nazistiske ideologi Racelæren Nürenberglovene 1935 Krystalnatten 1938 Beskyttelse af den tyske folkesundhed Fælleskabet Undervisning Folkeforførelse USA Individet og staten USA efter første verdenskrig Fords samlebånd Optimisme og fremgang Det republikanske tiår Børskrakket 1929 Depressionen i 1930'erne Franklin D. Roosevelt og new deal Sociallovene NRA - National rekovery Administration John Maynard Keyns New Deal - den anden amerikanske revolution Den amerikanske vej Isolationismen og truslen om ny krig Anden verdenskrig: Den japanske krigsmaskine Japans invasion af Kina Nanjing-massakren Japans kontrol med Sydøstasien Udviklingen i Europa Den engelske appeasement-politik Tysk Blitz-krieg 1939 - 1941 Angrebet på Sovjetunionen Den anden front Interesseområder Afslutningen Krigens tab De Forenede Nationer - FN Jerntæppet i Europa: De tre store Jalta-konferencen Potsdam-konferencen Folkedemokratier Jerntæppet i Europa Tysklands opdeling England på tilbagetog som stormagt Ny amerikansk udenrigspolitik: Inddæmningspolitiken Sovjetisk modstand Kold krig i Asien: Atombomben over Hiroshima og Nagasaki Amerikanisering af Japan Koreakrigen 1950 - 1953 USA's alliancer i Asien Fokuspunkter: Fremstillingen af revolutionen, Historiebrug, Magt og monumenter Kernestof: Periodisering, Forskellige styreformer og samfundsorganisering, Historiesyn, Kulturmøder, Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling, Politiske ideologier, Politiske og sociale revolutioner. Kilder: Lenin om demokrati og stat Arbejde handler om ære Derfor blev jeg nazist Bemyndigelsesloven Rigsborgerloven Min tid i Hitler-jugend Årsager til Børskrakket Depressionens mennesklige omkostninger Made in Moscow Den store fædrelanfskrig Atlanterhavserklæringen Procesaftalen Jalta-aftalen
Indhold	Kernestof: Perspektivering og afslutning 1VK Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 12A, Columbus; sider: 58-102, 104-118, 123-144 Udvælg 3 hovedpunkter fra lektien, der belyser årsagerne til den russiske revolution. Herefter læser eleverne Den Russiske Revolution var et moderniseringsprojekt båret frem af religiøst håb Læs kilde 11 + 12 + 13 + 14 og besvar tilhørende spørgsmål Læs og besvar spørgsmål til fokuspunkter + kilde 15 + 16 der afleveres i elevfeedback Vi laver en opsamling af arbejdet selv fra sidste uge. Så genopfrisk materialet Folkeforføreren Hitler Læs ikke kilden Analyse oversigt.pdf Beskriver udviklingen i Sydøstasien og Europa frem til 1941, lav en planche med billeder og tekst og præsenter for klassen. Hvorfor er 2 VK væsentligt at forholde os til i 2025? Diskuteres hhv. vest og øst syn på udviklingen i Europa efter krigen. Hvordan kommer Sovjetunionen og Englands Vi bearbejder kilde 30 + 31 + 32, lav de tilhørende arbejdsspørgsmål og overvej hvordan komme den nye amerikanske udenrigspolitik til udtryk i kilderne og hvordan ser Sovjetunionen på dette?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Holocaust og andre folkedrab Holocaust og andre folkedrab ( 1930 - 2000 ) Holocaust og andre folkedrab FN’s folkedrabskonvention Hvordan opstår et folkedrab Før Holocaust – hvad ledte frem til folkedrabet Nürnberglovene Deportationer og udryddelse – hvad skete der under folkedrabet Retsopgør – hvad skete der efter Holocaust Overblik over Holocaust Fokus på andre folkedrab Kernestof: • Holocaust og andre folkedrab • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • Kulturmøder i Europas historie • Politiske ideologier • Menneskerettigheder • Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • Historiebrug og -formidling • Historiefaglige teorier og metoder Kilder: FN’s folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/artikler/fns-folkedrabskonvention Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud: https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud Folkedrabets aktører: https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer Antisemitisme i Europa og Tyskland: https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland Den nazistiske raceideologi: https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi "jødestjernen’": https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-af-joedestjernen-den-19-september-1941 Nürnberglovene: https://folkedrab.dk/artikler/n%C3%BCrnberg-lovene Menneskerettighederne og Holocaust: https://folkedrab.dk/artikler/menneskerettighederne-og-holocaust Deportation af Europas jøder: https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder Udryddelseslejrene: https://folkedrab.dk/artikler/udryddelseslejrene Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen: https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen Gerstein-rapporten: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten Dramatiske øjeblikke: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
Indhold	Kernestof: FN's folkedrabskonvention 1. Hvornår og på hvilken baggrund blev konventionen formuleret? Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud 1. Tal i par om hovedtræk af den første teoretiske forklaring på folkedrab Folkedrabets aktører Antisemitisme i Europa og Tyskland Den nazistiske raceideologi lti stjernen.mp3 Vi bruger tid på at snakke SRP og lystlæse Læs:: Nürnberg-lovene + Deportation af Europas jøder Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen Tha Girlzzz : Kilde: SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – "Gerstein-rapporten" Boyz : Kilde: Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, oktober 1946 Vi fremlægger kilderne i matrixgrupper Undersøg et folkedrab.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Europa under den kolde krig og verden efter Europa under den kolde krig og verden efter ( 1945 - 2020 ) De vesteuropæiske forbrugssamfund: Et samlet Europa Vesttyskland Det europæiske samarbejde Det europæiske fælleskab (EF) Storbrintanien og EF Vejen mod det indre marked De Østeuropæiske folkedemokratier: Østtyskland (DDR) 17. juni-opstanden Skolesystemet Freie Deutsche Jugend Kulturlivet Folket Den rene stat Berlinmuren, 1961 - 1989 Flugten over muren Gorbatjov til magten i Sovjetunionen Udviklingen i DDR Hul i jerntæppet Ab sofort - med det samme Opløsningen af DDR Arven fra DDR Tiden efter den kolde krig - Den nye verdens uorden Krigen om Kuwait Konflikten i Eks-jugoslavien Civilisationernes sammenstød? 9-11 USA's krig mod terror Invasionen af Irak Demokratiets vilkår Det arabiske forår Islamisk stat Nationalisme på fremmarch Demokratier vinder frem Deglobale udfordringer: Information og viden Verdens velstand Klima og bæredygdighed Pandemi Er verden blevet et bedre sted Fokuspunkter: Styreformer Kernestof: Stats- og nationsdannelse, Forskellige styreformer og samfundsorganisering, Historiesyn, Kulturmøder, Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling, Politiske ideologier, Politiske og sociale revolutioner Kilder: Churchill om samarbejdet i Europa De Gaulle afviser engelsk medlemskab Fædrelandenes Europa Dom for opstand mod staten DDR's skolepolitik Det socialistiske menneske
Indhold	Kernestof: Historiens Metode .docx Afsnit description Afsnit Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 12A, Columbus; sider: 202-231, 254-277 Læs og besvar arbejdsspørgsmål til kilde 46 + 47. I forhold til diskursanalysen kilde 46, så står der nærmere info i metode dokumentet. Historiens Metode .docx description Fremlæggelser folkedrab. Genlæs materiale fra d. 5/3 ( arbejd selv modulet ) Medbring vores verdenshistorie 3
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kronologiforløb og rep
Indhold	Kernestof: Medbring vores verdenshistorie 1 Repetition Kildeanalyseskema.docx description Eksempel på eksamensspørgsmål.docx description Analyse oversigt.pdf Hvad er en god problemstilling.pptx Årsagsforklaringer.doc Vi ser ved det grønne bord og tolker på eng konkret eksamenssituation Øvelse i konkret eksamenssæt Alma har KAGEN med !
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb