Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anne Sung Shin Erlandsen, Gina Labovic Aaen, Rasmus Stobberup
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 Politik, ideologi og vælgere
Titel 3 EU og flygtningene
Titel 4 Præsidentvalg i USA 2024
Titel 5 Social ulighed og velfærdsstaten
Titel 6 Dansk økonomi set i et internationalt perspektiv
Titel 7 International politik og dansk udenrigspolitik
Titel 8 Kommunalvalg, demokrati og magt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND

Forløbet har til formål at introducerer eleverne til sociologien med særligt fokus på identitetsdannelse og det senmoderne samfund.

Eleverne vil stifte bekendtskab med grundlæggende viden om forskellige identitetsniveauer samt teknologiens og sociale mediers indflydelse på identitetsdannelsen (fx Ervin Goffman og Sherry Turkle). I den forbindelse undersøger og diskuterer eleverne selvstændigt Sherry Turkles kritiske indstilling overfor sociale mediers rolle i menneskets identitetsdannelse.

Desuden præsenteres eleverne for kendetegn ved det traditionelle og moderne samfund, hvorefter vi arbejder i dybden med kendetegnene ved det senmoderne samfund. Det sker ud fra inddragelse af Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Hartmut Rosa samt Richard Sennett. Eleverne undersøger og diskuterer løbende forklaringskraften af de senmoderne teoretikeres diagnosticeringer af det senmoderne samfund med henblik på at vurdere den overordnede problemstilling: Er mennesket i senmoderniteten i krise? Forløbet afsluttes med et "spil" uden hjælpemidler i de centrale begreber fra forløbet og der indgår i forløbet en beregningsøvelse med bl.a. ligestillingsdata som eleverne skal forklare ud fra sociologisk teori fra forløbet.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
-  kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data”

Faglige mål:
-  Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-  Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
. På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Følgende begreber og teorier er gennemgået:

- Socialisering (primær sekundær og tertiær socialisering, dobbeltsocialisering (sommerfuglemodellen), multisocialiseringsmodellen, normer: formelle og uformelle, sanktioner (positive/negative), social kontrol, sociale roller, rollekonflikt.

- De fire identitetsniveauer (Jeg-identiteten, Personlig identitet, Social identitet, Kollektiv identitet) rolleovertagelse gennem den bestemte og den generaliserede anden
- Det traditionelle samfund
- Det moderne/industrielle samfund (herunder: Gemeinshaft og gesellschaft, samt  urbanisering og industrialisering)

Identitetsdannelse og sociale medier
- Sherry Turkle: Netværksindividet, Alene sammen, Branding, Image
- Ervin Goffman: Face, Setting, Frontstage, Backstage
 
Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund:
- Anthony Giddens (Aftraditionalisering, individualisering,
adskillelse af tid og rum, udlejring af de sociale relationer, øget refleksivitet)

Thomas Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed, samt de tre reaktionsmønstre: subjektivering, ontologisering, potensering).

Ulrik Beck (risikosamfund, institutionaliseret individualisering)

Richard Sennett og konsekvenserne af det fleksible arbejdsmarked (fleksibel arbejdskultur, narrativitet i karakterdannelse, karaktermæssige kriser, ubalance mellem familie- og arbejdsliv)

Hartmut Rosa og fremmedgørelsen i accelerationssamfundet (højhastighedssamfundet, De tre former for acceleration: 1. teknologisk acceleration, 2. acceleration af social forandring, 3. acceleration af livstempo. Fremmedgørelse, den sociale kappestrid og konkurrencelogikken, nødvendighedsdiskurs.


MATERIALE:
Grundbog: Luk Samfundet Op, s. 31-38, 39-43 + siderne om Anthony Giddens, Thomas Ziehe (74-77) samt Ulrich Beck
Uddrag fra Samf på B, s. 21-24, 48-51 + siderne om Richard Sennett + Hartmut Rosa (42-46)

Artikler og andre medier:
- Satire-dokumentarserie fra Dr.dk 2016: "Teenagedyret: Afsnit 4 - Identiteten". Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/teenagedyret_24066
- Zetland 2018. "Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)". Link: https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-aOZj67pz-26ec1
- Forskningsrapport: VIVE 2022.
- Apple podcasts, 29. marts 2023: "Min datter er den eneste i sin klasse uden en telefon. Her er mit nødråb". Link: https://podcasts.apple.com/us/podcast/min-datter-er-den-eneste-i-sin-klasse-uden-en-telefon/id1679777364?i=1000606502570
- TV2 dokumentar, 23. august 2023: "Presset Ungdom" afsnit 2, "præstationsræset"
- Video: "Professor Lotte Meinert introducerer Hartmut Rosa". Link: https://www.youtube.com/watch?v=_2pDpMkLfmk
- Video: "Genreguide: Udled af tabel i skr. samfundsfag." Link:  https://www.youtube.com/watch?v=_2pDpMkLfmk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik, ideologi og vælgere

POLITIK, IDEOLOGI OG VÆLGERE

Forløbets formål er at give eleverne en introduktion til og forståelse af det danske politiske system, politiske partier, ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.

Undervejs bliver der lagt vægt på politiske skillelinjer i dansk politik, herunder nye skillelinjer såsom den kønspolitiske skillelinje. Eleverne kobler løbende deres politiske viden på konkrete cases og aktuelle problemstillinger.

I forbindelse med gennemgangen af de tre store ideologier vil eleverne arbejde med et ideologiprojekt der indeholder præsentation af de danske partier samt udfyldelse af det store ideologiskema for at danne overblik over forskellene på de tre store ideologier. I projektet skal eleverne bl.a. præsentere partiernes mærkesager, samt argumentere for hvordan mærkesagerne illustrerer partiets ideologi. Herefter vil eleverne blive introduceret til flere nuancer i ideologierne, når vi ser nærmere på de ideologiske forgreninger.

Forløbets anden del fokuserer på at fremme elevernes kendskab til og forståelse for, hvorfor både partier og vælgere agerer, som de gør. Det gøres ud fra introduktion til parti- og vælgeradfærdsmodeller og -teorier og gennem inddragelse af aktuelle politiske cases. Parti- og vælgeradfærdsdelen er en introduktion til området, hvorfor der i senere forløb vil blive taget nærmere fat om flere modeller og teorier inden for området.

Forløbet træner de lærte begreber, modeller og teorier med hypotese-opgaver samt en større skriftlig opgave (undersøgelse + diskussion) som afslutning på forløbet.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data”

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

MATERIALE
- Brøndum, P., Pedersen, E. A., Jensby, G. J. (2020) "Politikbogen"

Andet materiale:
- Video: Genreguide: Undersøgelse i skr. samfundsfag. Link: https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8
- Video: Genreguide: Hypoteser i skr. samfundsfag. Link: https://www.youtube.com/watch?v=XIWut2Ohn1o
- Tv2.dk 5. oktober 2022: "Disse emner er de vigtigste for danskerne under valgkampen vurderer eksperter." Link: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-10-05-disse-emner-er-de-vigtigste-for-danskerne-under-valgkampen-vurderer-eksperter
- T2.dk. Video med Lars Løkke om regeringens topskatteletteler: https://nyheder.tv2.dk/video/dXJuOnR2MjpjbXM6YnJpZ2h0Y292ZTp2aWRlbzo2MzQzMDc4NzU4MTEy
- Altinget (17. september 2023) "Lidegaard er klar til regering uden udlændingepolitiske indrømmelser: "Det kan vi godt"". Link: https://www.altinget.dk/artikel/lidegaard-er-klar-til-regering-uden-udlaendingepolitiske-indroemmelser-det-kan-vi-godt
- Zetland (27. februar 2024). "Nu ved vi, hvad det seneste folketingsvalg afslører om moderne dansk politik. Velkommen til den troløse politiske tidsalder." Link: https://www.zetland.dk/historie/se7ja0YD-ae7jrB33-b4cab
- Tv2.dk. (31. oktober 2022). "Grafik viser voldsomme vælgervandringer i blå blok". Link: https://nyheder.tv2.dk/2022-10-31-grafik-viser-voldsomme-vaelgervandringer-i-blaa-blok#RV

Til projekt "Partier og ideologier"
- Partiernes hjemmesider
- Folketingets hjemmeside
- Partiernes mærkesager: Link 1 - https://www.dr.dk/ligetil/sprogskoletemaer/overblik-her-er-partiernes-maerkesager, Link 2 -https://politiken.dk/indland/politik/FV19/art7040506/Her-er-partiernes-m%C3%A6rkesager-til-valget

- Diverse tabeller og statistikker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EU og flygtningene

Formål
Formålet med forløbet er at introducere eleverne for EU og det politiske system gennem en case, nemlig flygtningestrømmen som begyndte i 2015 og den stadige konflikt om flygtningespørgsmålet som præger EU-samarbejdet. Forløbet sættes desuden i forbindelse med vores studietur til Grækenland. I forløbet undersøger vi derfor, hvad EU er samt hvordan EU-samarbejdet fungerer. Vi har arbejdet med det overordnede spørgsmål: "Hvorfor er det så svært at få løst flygtningeproblemet?”

Vi afslutter forløbet med en skriftlig sammenligningsopgave om synspunkter på årsager til og håndteringen af migrantstrømmen i EU. Vi har arbejdet med følgende:

- Kort IP intro
- EU’s udvikling frem til i dag
- Dybde og bredde integration
- Overstatslig og mellemstatslig samarbejde
- EU’s institutioner
- Danmark og EU’s opbygning og beslutningsproces
- De forskellige integrationsteorier
- Forholdet mellem Danmark og EU


Metoder
Casestudie
Komparativ metode samt kvantitativt og kvalitativ metode
Dilemmaspil og rollespil
Skriftlig aflevering

Faglige mål
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt
-empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof fra læreplanen
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, politiske systemer i Danmark og EU
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Pensum
Grundbøger
Benny Jacobsen og Ove Outzen: Liv i Danmark. Columbus, 2. udg., 2010, s. 130-133
Branner, Hans: Det politiske Europa. En grundbog om EU. Columbus, 3. udg. 2017, s. 34-44 og s. 77-81
Nedergaard, Peter: Hvordan funderer Den Europæiske Union? En grundbog om EU efter Finanspagten. Columbus, 2010, 2. udg., s. 15-23
Bülow, Helle Hauge m.fl: ”Samfnu B” (ibog), Systime, 2020, p323,324 og 326

Diverse figurer fra grundbøger
”Figur 6.1:Eastons model af det politiske system” fra Brøndum, Peter m.fl.: Luk samfundet op. Columbus, 3. udg., 2017, s. 126
”Figur 6.7: To politiske systemer: Danmarks og USA’s” fra Brøndum, Peter m.fl.: Luk samfundet op. Columbus, 3. udg., 2017, s. 132
”Figur 1: En oversigt over traktaterne i det europæiske samarbejde” fra Nedergaard, Peter: EU – politik og økonomi. En grundbog. Columbus, 2009, s. 14
”Figur 8: Søjlerne i EU” fra Nedergaard, Peter: EU – politik og økonomi. En grundbog. Columbus, 2009, s. 59
”Figur 1.1 Graden af konflikt og samarbejde i Europa 1900-2017” fra Branner, Hans: Det politiske Europa. En grundbog om EU. Columbus, 3. udg., 2017, s. 10
”Figur 1.15 EU som politiske system fra Branner, Hans: Det politiske Europa. En grundbog om EU. Columbus, 3. udg., 2017, s. 35

Artikler
"Migranter strømmer til Europa i hobetal: Trænger til mad, sko og tøj", DRNyhederne, d. 30.12.22
https://www.dr.dk/nyheder/udland/migranter-stroemmer-til-europa-i-hobetal-traenger-til-mad-sko-og-toej
”Overblik: Migranter på Middelhavet: Hvad er fakta, og hvad er politik?”, DRNyhederne, d. 27.06.18
https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-migranter-paa-middelhavet-hvad-er-fakta-og-hvad-er-politik
"Migranter og flygtninge - hvad er forskellen?", Videnskab.dk, besøgt d. 19.02.2024
https://videnskab.dk/kultur-samfund/migranter-og-flygtninge-hvad-er-forskellen/
”Malta må selv klare flygtninge, Berlingske Tidende”, d. 13.07.07
https://www.berlingske.dk/internationalt/malta-maa-selv-klare-flygtninge
"Den har været undervejs i årevis: Seks vigtige dele af EU's migrationspagt", DrNyheder.dk, d. 10.04.2024
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/den-har-vaeret-undervejs-i-aarevis-seks-vigtige-dele-af-eus-migrationspagt
"Orbán vil sende busser med asylansøgere til Bruxelles. Nu kræver belgierne et kontant modsvar", DRNyheder.dk, d. 10.09.2024
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/orban-vil-sende-busser-med-asylansoegere-til-bruxelles-nu-kraever-belgierne-et
TV/Filmklip
Explainer: Sådan bliver migranter efterladt på middelhavet
DR1, 18.10.21
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-saadan-bliver-migranter-efterladt-paa-middelhavet_275010

Hjemmesider
EU-dilemmaspillet ”Lad dem bare sejle deres egen sø”
https://arkiv.emu.dk/modul/eu-dilemma-lad-dem-bare-sejle-deres-egen-s%C3%B8
https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/promoting-our-european-way-life/statistics-migration-europe_da

Folketingets EU-oplysning:
https://www.eu.dk/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie
https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold
https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/institutioner
https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvad-handler-lissabontraktaten-om
https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens-quiz/quiz-om-sporgsmaal-til-euo

Total sideantal:
65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Præsidentvalg i USA 2024

PRÆSIDENTVALG I USA 2024

FORMÅL
Forløbet undersøger følgende spørgsmål: Hvem vinder præsidentvalget i 2024 og hvorvidt er det amerikanske demokrati i krise? Forløbet har til formål at indføre eleverne i og vække deres interesse for amerikansk politik, med præsidentvalget den 5. november 2024 som omdrejningspunkt. Desuden arbejder vi med demokratiets tilstand i amerikansk kontekst

- Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik og undervejs drage paralleller til det danske demokrati.

- Vi undersøger præsidentkandidaterne og de to partiers ideologier og mærkesager, samt hvilke skillelinjer og emner, der gør sig gældende i USA, og hvorfor de trænger sig på.

- I samspil med dette udarbejder eleverne en kampagne-plakat hvor de har ansvar for at målrette et politisk budskab fra deres valgte præsidentkandidat til den amerikanske vælger i en konkret svingstat. Efter valget ser vi, om eleverne formåede at ”vinde” deres præsidentkandidats svingstat og diskuterer faglige bud på, hvorfor valget gik som det gjorde i de enkelte svingstater.

- Herefter skal eleverne sammenligne og diskutere demokratiske udfordringer forbundet med valgmetoden i USA, polariseringstendenserne, mv. Eleverne skal forsøge sig med innovative løsningsforslag til de demokratiske udfordringer forbundet med polariseringstendenserne blandt de amerikanske vælgere og koble deres løsningsforslag til de lærte teorier, begreber og modeller fra forløbet.

KERNESTOF:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
-  kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle
- Skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


SKRIFTLIGHED
- Hypoteseopgave + beregning og udledning af lineær regression

MATERIALE
- Rasmussen, Anette og Brøndum, Peter (2024). ”USA’s udfordringer”, 4. udg. Forlaget Columbus.
Artikler:
- DR.dk (2024). Præsidentkandidaternes holdninger: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024
- TV2 Nyheder (2024). ”Forstå primærvalgene i USA”. Link: https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-01-08-overblik-forstaa-primaervalgene-i-usa
- Fox News om svingstaterne. https://www.livenowfox.com/news/georgia-swing-state-2024-election
- BBC News om svingstaterne. https://www.bbc.com/news/articles/c511pyn3xw3o
- US News om svingstaterne. https://www.usnews.com/news/elections/articles/7-swing-states-that-could-decide-the-2024-presidential-election
Medier:
- Video: DR Detekter om magtens tredeling i USA: https://www.dr.dk/nyheder/
udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa
- YouTube-vide: Debat mellem Trump og Harris (abort (15. 40-25.50) og immigration (25.50-39.18)
- Youtube-musikvideo: The Kiffness - Eating the Cats ft. Donald Trump (Debate Remix) https://www.youtube.com/watch?v=3BrCvZmSnKA
- Youtube-video: Fra nominering til præsidentkandidat. Link: https://www.youtube.com/watch?v=ECkjJnNEVqY  
- TV2 videoklip: ”Kampen om svingstaterne” (2:16-4:35). https://play.tv2.dk/serie/kampen-om-usa-tv2news/kampen-om-svingstaterne-b047fbf8-a659-4dc0-9f33-df57f15f7732
- Kampagnevideoer: Trump: Meet Kamala Harris https://www.youtube.com/watch?v=bHlb0z1vZm8 , Harris-Waltz 2024: https://www.youtube.com/watch?v=PWarVaHd8h4
- Artikel fra Dr.dk (5. november 2024) "OVERBLIK De kan udnævne højesteretsdommere og forhindre ny politik fra præsidenten: Derfor skal du også holde øje med valget til Kongressen i dag"
- Artikel fra videnskab.dk. (16. januar 2021) "Hvorfor bliver amerikanere ved med at støtte en løgnagtig præsident?" Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-bliver-amerikanere-ved-med-at-stoette-en-loegnagtig-praesident/

- Diverse statistikker og tabeller.

METODE:
Vi har arbejde med varierende arbejdsmetoder. Dels korte læreroplæg af deduktiv karakter og dels elevaktiverende undervisning i form af gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde med arbejdsark til materialerne. Desuden har eleverne arbejdet med et projekt i grupper, hvor de skulle producere et politisk budskab i kreativt format (plakat eller video) til en svingstat. Derudover har vi brugt CL øvelser såsom debat-bingo, klassevalg (”bliv præsidentkandidat”), klappe-leg, bevægelsesleg, rollelæsning, og vi har anvendt begrebstræningsværktøjer, herunder quizzer og chef-sekretær-øvelse.

EVALUERING
Eleverne udarbejder i løbet af forløbet et projektarbejde, som trækker på deres faglige viden fra de forudgående moduler. Eleverne udarbejder to skriftlige produkter: En hypoteseopgave, samt en skriftlig opgave m. lineær regression som afslutning på forløbet. Eleverne får desuden mundtlig og skriftlig standpunktskarakterer i løbet af forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Social ulighed og velfærdsstaten

Formål
Formålet med dette forløb er at undersøge de faktorer, som skaber og reproducerer den sociale ulighed i Danmark. Forløbet arbejder med den overordnede problemstilling: "Hvorfor stiger uligheden, når vi har verdens mest gavmilde velfærdssystem?"
Derudover bliver eleverne også introduceret for aktør og struktur tilgangen i sociologi. I dette forløb har vi primært arbejdet med den strukturelle tilgang i sociologi. Det er altså i strukturen – teorier om social arv, samt velfærdsstaten/konkurrencestaten, at vi finder svarene/forklaringerne og ikke hos individet. Undervejs skal eleverne forsøge sig med innovative løsningsforslag på social ulighed med udgangspunkt i de tre areaner i velfærdstrekanten. Eleverne indgår desuden i en "ideologi-battle" baseret på partiernes politiske holdninger til ulighed. Forløbet afsluttes med en undersøgelse og diskussion af udfordringer til den universelle velfærdsstat.

Vi har arbejdet med følgende:

Økonomisk ulighed, herunder
- Gini-koefficienten inkl. lorenz-kurven
- Indkomst og formue
- Fattigdomsmål (absolut og relativ fattigdom, medianindkomstmetoden, afsavnsmetoden)

Social ulighed, herunder:
- Lars Olsens teori om den nye ulighed og ressourcebeholdere
- Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitalformer  
- Social stratificering/socialklasser i Danmark
- Social mobilitet (generations- og karrieremobilitet)
- Social arv – positiv og negativ
- Mønsterbryder
- Politiske holdninger til ulighed (fordelingspolitik, værdipolitik)

Velfærdsstaten:
• Velfærd versus velstand
• Velfærdstrekanten: stat, markedet og civil samfundet
• Den universelle velfærdsmodel:
           Den social kontrakt
           Universalisme    
           Den progressive beskatning
           Lafferkurven
           Flexicuritymodel
• Den residuale velfærdsmodel
• Den korporative velfærdsmodel
• Konkurrencestaten
• Ideologier


Faglige mål
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof fra læreplanen
- statistiske mål, herunder lineær regression og diverse beregninger
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- identitetsdannelse og socialisering samt socialdifferentiering og kulturmønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data”

Pensum
Uddrag fra grundbøger
- Jensby og Brøndum (2019) "Ulighedens mange ansigter" - uddrag om om fattigdom, social stratifikation, social arv, ulighed i Dk.
- "Luk samfundet Op" og ”Sociologiens kernestof” om Pierre Bourdieus teori
- "Økonomibogen" om økonomisk ulighed ift. gini-koefficienten
- Boserup, Oliver Skov m.fl., Samf på B. Din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Columbus, 2 udg., 2018, s. 59-67 og 159-166
Bülow, Morten et. al, Samfnu B – STX & HF (Ibog), Systime, 2017:
7.2.2 Den sociale kontrakt
https://samfnub.systime.dk/index.php?id=219&L=0
7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder – Laffer kurven
https://samfnub.systime.dk/index.php?id=222&L=0
7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker – Flexicurity-modellen
https://samfnub.systime.dk/index.php?id=221&L=0
”Samfundsstatistik”, Columbus, 2019, s. 40-44 (Social arv og fattigdom)

Artikler
”Den gyldne procent af danskerne sidder på mere end ni procent af de samlede indkomster”, Arbejderbevægelsens erhvervsråd, marts 2023
https://www.ae.dk/analyse/2023-03-den-gyldne-procent-af-danskerne-sidder-paa-mere-end-ni-procent-af-de-samlede
”En arbejder betaler godt 50 pct. af sin løn i skatter og afgifter”, CEPOS.dk, 17.11.2022
” Forsvar den danske flexicurity-model – før det er for sent!”, danskeakasser.dk, 07.11.2017
”Sådan gjorde politikerne Danmark skævere”(uddrag), Magisterbladet, nr. 7, 2017
https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2017/magisterbladet-nr-7-2017/saadan-gjorde-politikerne-danmark-skaevere
”Velfærdspolitik: Hvad er konkurrencestaten?”, Ræson.dk, 22.03.13  
https://www.raeson.dk/2013/hvaderkonkurrencestaten/
”Lige ret smuldrer”, Arbejderen.dk, d. 30.05.2017
https://arbejderen.dk/indland/lige-ret-smuldrer

Diverse
Figur 8.1. Sammensætningen af langvarigt fattige i Danmark og figur 8.4 Hvor er de 20 procent fattige opvokset fra Samfundsstatistik 2019, Columbus

Figur 1.1. Forventet restlevetid (år) for 30 årige i højeste og laveste kvartil efter uddannelseslængde. Danmark 1987 og 2009 fra artiklen ”Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?”, videnskab.dk, 07.04.2018
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-danmark-saa-stor-social-ulighed-i-sundhed
”Progression i beskatning af arbejdsindkomst, OECD, 2017”
https://www.cepos.dk/abcepos/danmark-har-det-4-mest-progressive-skattesystem-i-oecd
”Progressionen i indkomstskattesystemet i 2016”, skm.dk, 2016
https://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/progressionen-i-indkomstskattesystemet-2016
Den sociale kontrakt
https://www.google.com/search?q=den+sociale+kontrakt&rlz=1C1JZAP_daDK707DK707&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwjuhc6w7cjgAhVFxIsKHU3EB9YQ_AUIDigB&biw=1366&bih=625#imgrc=NLpQNx4_GR5irM

Film/video:
Dokumentar: ”Velfærdsstatens historie”, Danskernes akademi, DR2, 2010 (29 min)
Dokumentarserie: ”En syg forskel”, sæson 1, episode 2, DR1, 2016 (42 min)
Dokumentar: "Min barndom i helvede." Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/min-barndom-i-helvede
Video: "Pierre Bourdieu - Kapital, habitus og felt." Vimeo.
Video: "Jimi fra Blok på Bistand." Link: https://www.youtube.com/watch?v=to2htz8zCYc

Hjemmesider
www.klassesamfund.dk - om socialklasserne i DK
Partiernes hjemmesider til ideologibattle
Beregninger i Samfundsfag fra Columbus
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/statistik-og-metode/metodebogen/instruktionsfilm/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk økonomi set i et internationalt perspektiv

Formål
Formålet med forløbet er at undersøge, hvor god er den danske økonomi set i forhold til udlandet, og hvad kan eventuelt true den, som fx Corona-virussen.

Den første del af forløbet tematiserer de udfordringer, der truer den universelle velfærdsstat i Danmark. Eleverne udarbejder et miniprojekt med fokus på præsentation og diskussion af løsninger af velfærdsstatens udfordringer, med udgangspunkt i selvfunden empiri. På den måde bygger forløbet ovenpå det foregående forløb om social ulighed og velfærdsstaten. Herefter følger en slags ”grundkursus” i økonomi. Eleverne bliver introduceret til mikroøkonomi med fokus på økonomisk adfærd. Hvad sker der, når markedskræfterne slippes løs? Herefter arbejder eleverne med dansk økonomi og undersøger, hvordan det går med dansk økonomi. I den sidste del af forløbet kobles økonomisk teori og det globale markedet på. Vi har arbejdet med følgende:

Genbesøg til velfærdsmodellerne
- Velfærdsmodellerne (universel, selektiv, residual)
- Velfærdsstatens udfordringer (demografiklemmen, individualiserings- og forventningsklemmen, stigende international konkurrence/globaliseringsklemmen samt immigrationsklemmen)

Mikroøkonomi:
- Markedsmekanisme:
- Markedet
- Markedsligevægt
- Prisdannelse
- Udbud og efterspørgsel
- Økonomisk adfærd: forbruger og virksomheder
- Adam Smiths teori om den usynlige hånd

Makroøkonomi
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunktur: opgang-, høj-, nedgang- og lavkonjunktur
- God økonomi - de 7 økonomiske mål:
   Vækst i BNP:
   Lav arbejdsløshed:
   Lav/stabil inflation:
   Balance/overskud på betalingsbalancen
   Bæredygtig økonomi (grøn økonomi)
   Balance/overskud på statsbudgettet
   Social lighed: Ginikoefficienten og Lorenzkurven
- Målkonflikter mellem de økonomiske mål:

Metoder
Casestudie
Komparativ metode
Kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt
- empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof fra læreplanen
Velfærdsprincipper – stat, civilsamfund og markedet og markedsmekanismernes påvirkning
EU og globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark – konkurrenceevne og arbejdsmarkedet
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og internationalt

Pensum
Grundbøger
Brøndum, P. og Hansen, T. B (2017) "Luk samfundet Op" - uddrag om velfærdsstatens udfordringer
Kåre Clemmensen og Per Henriksen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2007, s.17-31
Skov, Oliver Boserup m.fl.: Samf på B. Din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Columbus, 2. udg., 2022, s. 214-248.

Artikler/analyser/undersøgelser
”Amerikansk økonomiprofessor begraver den usynlige hånd”, Politiken.dk, d. 25.02.2012
https://politiken.dk/kultur/boger/boganmeldelser/faglitteratur_boger/art5052829/Amerikansk-%C3%B8konomiprofessor-begraver-den-usynlige-h%C3%A5nd
”Overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven”, d. 27.11.2023, Berlingske.dk
https://www.berlingske.dk/politik/overblik-her-er-hovedpunkterne-i-finansloven
Dansk Erhvervs undersøgelse af dansk konkurrenceevne fra 2022 https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/konkurrenceevnebarometer2022.pdf
DI’s analyse: Manglende efterspørgsel presser vækstudsigterne fra 2023  
https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/12/manglende-eftersporgsel-presser-vakstudsigterne/
DI’s analyse: Regering skal videre på reformkursen fra 2023
https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/12/regeringen-skal-videre-pa-reformkursen/
DI’s analyse: Topskatten går ud over konkurrenceevnen fra 2023
https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/11/top-topskatten-gar-ud-over-konkurrenceevnen/

Film/video
Video: ”The Invisible Hand – Full video”, d. 12.08.2016 (14.37) min
https://www.youtube.com/watch?v=vR6nEasVGao&t=139s
Film: "The Big Short" fra 2015 instrueret af Adam Mckay (2t 10 min)

Total sideantal:
130 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 International politik og dansk udenrigspolitik

INTERNATIONAL POLITIK OG DANSK UDENRIGSPOLITIK

I dette forløb introduceres eleverne til international politik og dansk udenrigspolitik. Forløbet tematiserer særligt Ruslands invasion af Ukraine i et IP-teoretisk perspektiv samt konturerne af en ny verdensorden og Danmarks rolle i lyset af denne.

Eleverne introduceres først til, hvordan det internationale system fungerer, magt I IP samt vigtige aktører i IP. Dernæst beskæftiger eleverne sig med Ukraine-konflikten hvor IP-teorierne realisme og liberalisme anvendes som det teoretiske fundament. Eleverne undersøger og diskuterer ligeledes, om vi med konflikten mellem Rusland og Ukraine, øgede alliancedannelser mellem autoritære regimer og Kinas fremfærd er på vej mod en ny verdensorden? Den sidste del er forløbet omhandler Danmarks rolle i verden, og hvordan Danmark som småstat kan og bør føre udenrigspolitik.

FAGLIGE MÅL

Følgende faglige mål dækkes i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF

Følgende kernestof vil blive dækket:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- komparativ metode og casestudier  
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

CENTRALE BEGREBER

Forløbet introducerede eleverne for følgende teorier og begreber:

International politik:
- Det internationale system, stater, suverænitet
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- Magt i IP: Hård magt (fysiske ressourcer: Militære, økonomiske, teknologiske mv.) og blød magt (ikke-materielle ressourcer: Kultur, ideologi, institutioner, mv.)
- Aktører i IP: IGO’er, NGO’er
- IP-teori: Realisme. Klassisk realisme og neorealisme.
- De forskellige former for polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet).
- IP-teori: Liberalisme, herunder de tre grundlæggende principper: Interdependens, internationale institutioner samt den demokratiske fredstese
- Klassifikation af stater som stormagter, småstater og mellemstater
- Den amerikanske verdensorden

Dansk udenrigspolitik:
- Udenrigspolitiske mål, herunder sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idépolitiske mål
- Udenrigspolitiske midler, herunder staters determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- Faser i dansk udenrigspolitik (tilpasning, aktivisme og aktiv internationalisme)
- Staters udenrigspolitiske adfærd i forskellige polariteter, fx bandwagoning, herunder adaptionsmodellen og videreudviklingen af denne i dansk kontekst.
- Niveauer af udenrigspolitisk analyse (globalt-, system-, nationalt- og individ-niveau)

MATERIALE

Grundbog: Hjarsbæk, J., Skött, J.S. (2023) "IP-bogen", 2. udg., forlaget Colombus

Artikler:
- Information, 2. marts 2022: "Rusland er et økonomisk skrantende og teknologisk tilbagestående land med utroligt mange atomvåben".
- Information, 25. juli 2025. ”EU har indført 18 sanktionspakker mod Rusland. Men virker de?”

Video:
- Debatten, 2. oktober 2025: "Skal Europa være klar til krig?"
- Youtube: "Forstå international politik - Liberalisme". Link: https://www.youtube.com/watch?v=4OFxZdfdjwQ&t=1s
- Statsminister Mette Frederiksens tale om hybride angreb, september 2025: https://stm.dk/statsministeren/taler/statsministerens-tale-om-hybride-angreb/

Andet materiale:
- Udenrigsministeriet: "Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023". Link:  https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023
- Global Soft Power Index 2025: The shifting balance of global Soft Power. 2. februar 2025. Link: https://brandfinance.com/insights/global-soft-power-index-2025-the-shifting-balance-of-global-soft-power
- NATO, 12. september 2025: "Eastern sentry to enhance NATO's presence along it's eastern flank." Link: https://shape.nato.int/news-releases/eastern-sentry-to-enhance-natos-presence-along-its-eastern-flank
-  UM.dk, 17. maj 2025, "Vores politik skal være styret af pragmatisk idealisme". https://um.dk/om-os/ministrene/udenrigsministeren/udenrigsminister-lars-loekke-rasmussen/vores-politik-skal-vaere-styret-af-pragmatisk-idealisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kommunalvalg, demokrati og magt

KOMMUNALVALG, DEMOKRATI OG MAGT

Det primære fokus i nærværende forløb er kommunalvalget 2025. Forløbet bygger videre på bl.a. "Politik, ideologi og vælgere" samt "Præsidentvalg i USA", ved at genbesøge partiadfærd og vælgeradfærd, mens der udbygges med flere af disse teorier i kommunal sammenhæng. Fokus i forløbet vil desuden være, at eleverne træner projektarbejde hvor de tilrettelægger en valgkampagne op til kommunalvalget. I projektet anvender eleverne viden om kommunalpolitik, partier og ideologier samt parti- og vælgeradfærdsteorier som teoretisk fundament.

Efter valget analyserer vi valgresultaterne med henblik på at træne eleverne i genren statistisk usikkerhed, samt at indgå i faglig diskussion om hvorfor valget gik, som det gjorde. Forløbet afsluttes ved at bygge videre på elevernes viden om demokrati fra Præsidentvalgsforløbet, hvor eleverne første gang stiftede bekendtskab med Robert Dahls demokratiforståelse, og dette udbygges med de to demokratiforståelser om konkurrence- og deltagelsesdemokrati. Eleverne introduceres desuden til teorier om magtformer og magtopfattelser. Vi anvender teorierne om demokrati og magt på kommunale forhold og særligt på Magtudredningen 2.0 som tematiserer aktuelle, demokratiske udfordringer i det danske, politiske system. Forløbet afsluttes således med case-arbejde hvor eleverne skal undersøge og dokumentere demokratiske udfordringer jf. Magtudredningen 2.0 og diskutere løsningsforslag.

FAGLIGE MÅL

Følgende faglige mål er centrale for forløbet:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF

Følgende kernestof vil blive dækket:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

MATERIALE

Uddrag fra: Broholm, A. og Sørensen, A. B., (2024). "Byrådet", Columbus
Uddrag fra: Rasmussen, A. og Brøndum, P. (2024) "USA's udfordringer", 4. udg., Columbus
Bog: Jensby, J.G., Pedersen, A. E., Brøndum, P. (2019). "Politikbogen", Columbus

Artikler:
- TV2 Øst, 22. oktober 2025, "Borgmesterparti går markant tilbage". Link: https://www.tv2east.dk/kalundborg/borgmesterparti-gar-markant-tilbage-354fa
- Zetland, 16. juni 2025, "Afsnit 4: Det danske demokrati er under pres. Vi zoomer ind på, hvordan magten i staten har forandret sig. Link: https://www.zetland.dk/historie/smOd5HLw-a8dQKjjz-b0396
- Kristeligt Dagblad, 9. september 2024, "Hvem har de mest magtfulde forbindelser i Danmark? Svaret er hverken statsministeren, Kongen eller Novo Nordisk". Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvem-har-de-mest-magtfulde-forbindelser-i-danmark-svaret-er-hverken-statsministeren-kongen

Video:
- Youtube: Mikkel Pedersen, "Lektion 8 - Statistisk usikkerhed." Link: https://youtu.be/-NtwglHKPHI?si=4Il4IWvwhc1ykD4W

Andet materiale:
- Udvalg i Kalundborg Kommune: https://www.kalundborg.dk/demokrati/udvalg-raad-og-naevn/oekonomiudvalg-og-staaende-udvalg
- Valgresultat til KV25 i Kalundborg Kommune:  https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/resultater/kalundborg
- Podcast: "Jagten på magten - Magtudredningen 2.0". Eleverne har gruppevis arbejdet med forskellige, følgende afsnit: "Topstyring i turbogear" (14. oktober 2025), "Stresset Parlament" (7. oktober 2025), "Flimrende folkestyre" (12. juni 2025) samt "Verdensmestre i valg." (12. juni 2025).

Diverse statistisk materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer