Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Kalundborg Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Amalie Norup Hansen
|
|
Hold
|
2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Politik
OVERORDNEDE FORMÅL:
Introduktion til politik, de danske partier, relevante skillelinjer med særligt fokus på værdipolitik og fordelingspolitik + forskellige politiske/ideologiske indstillinger til velfærdsstaten.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
KERNEBEGREBER:
Eastons model
Eastons definition af politik
Politiske styreformer (autokrati/diktatur, demokrati, teokrati)
Magtens tredeling
Negativ og positiv parlamentarisme
Den parlamentariske styringskæde
Demokratiske rettigheder og pligter,
politisk deltagelse medborgerskab og modborgerskab
Fordelings- og værdipolitik
Repetition af ideologier fra grundforløbet (liberalisme, socialisme, konservatisme)
Partiadfærd (Kaare Strøm og Molin)
Vælgertyper (kernevælger, marginalvælger, class voter, issue voter)
MATERIALE:
Lærebøger
Brøndum, P. og Hansen, T. B. (2017) "Luk Samfundet Op!" 3. udgave.
ARTIKLER:
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-12-15-det-kommer-sjaelden-flertalsregering-til-at-betyde-for-dansk-politik
https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-02-28-regeringens-mest-upopulaere-forslag-er-vedtaget-store-bededag-er-fortid
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-er-klar-med-ny-donation-til-ukraine-den-stoerste-til-dato
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-12-14-regeringen-vil-halvere-uddannelser-og-fjerne-su-en-massakre-siger-politisk-kommentator
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/regeringen-faar-kritik-manglende-klima-handling-vi-er-gaaet-i-bakgear
https://www.altinget.dk/artikel/i-dag-samler-vaerdipolitikken-ikke-det-borgerlige-danmark-den-splitter
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/farvel-til-velfaerdsstaten-husk-din-forsikring
https://www.information.dk/debat/2010/06/demokrati
https://www.altinget.dk/artikel/professor-partierne-maa-forny-sig-hvis-den-politiske-deltagelse-skal-bevares
https://www.information.dk/debat/2010/06/demokrati
Diverse statistikker og tabelmaterialer
Udsendelser medieklip og hjemmesider:
https://qualtricsxm5vvj3bgqw.qualtrics.com/jfe/form/SV_6XYem2XoyuwJA5U
Debatten: Arbejder danmark for lidt?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
sociologi - identitetsdannelse i senmoderne samf.
OVERORDNET FORMÅL:
Vi kigger på det senmoderne samfund gennem en række sociologiske teoretikers øjne. Hvordan kan vi bruge deres teori til at forstå de særlige vilkår der er for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund?
To fokuspunkter er centrale i forløbet:
1) At fastlægge et fælles teoretisk udgangspunkt for at forstå det senmoderne samfund sammenlignet med tidligere typer af samfund, og
2) At undersøge hvilke nye muligheder og udfordringer disse nye vilkår medfører.
På den måde kan eleverne diskutere og forholde sig til deres samtid i et sociologisk perspektiv.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
KERNESTOF:
- identitetsdannelse og socialisering
- kvantitativ og kvalitativ metode
KERNEBEGREBER:
Aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum (Giddens), kulturel frisættelse, formbarhed , potensering, subjektivisering og ontologisering (Ziehe), Institutionaliseret individualisering og risikosamfund (Beck), facesetting, frontstage og backstage (Goffman).
MATERIALE:
lærebøger:
Brøndum, P. og Hansen, T. B. (2017) "Luk Samfundet Op!" 3. udgave.
Bjørnstrup, V. Matthiesen T. og Skov, O.B. "Identitet og senmodernitet - Med stres som case" 1. udgave 2013, kap. 2.2, 2.3 og 2.6.
ARTIKLER:
https://www.information.dk/debat/2012/08/skriver-smuk?lst_cntrb
Diverse statistikker og tabelmateriale:
Udsendelser:
Dokumentar fra DR: Limbo - når sabbatår er fucked
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Er vi frie - har vi lige muligheder?
OVERORDNET FORMÅL:
I forlængelse af vores sociologi-forløb, hvor en af hovedstenene var den øgede individuelle frihed, undersøger vi i dette forløb hvilke samfundsstrukturer der begrænser vores frihed. Bliver nogen begrænsede mere end andre? hvilke befolkningsgrupper oplever begrænsede muligheder? hvor afgørende er de forskelle? osv.
Særligt fokus på social arv og effekterne af disse
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
KERNESTOF:
- kulturelle forskelle
- Social arv
- ulighed
KERNEBEGREBER:
social kontrol, overvågningssamfund, kulturelle forskelle, tre integrationsidentiteter, tre integrationsstrategier (integration, assimilation og segregation) Axel Honneths anerkendelses-sfærer, negativ social arv, positiv social arv. mønsterbrydere, social mobilitet, social kapital, økonomisk kapital og kulturel kapital, habitus, felter (Pierre Bourdieu), chanceulighed, absolut og relativ fattigdom, minervamodellen, gini-koefficienten, ideologiernes blik på ulighed.
MATERIALER
lærebøger
Brøndum, P. og Hansen, T. B. (2017) "Luk Samfundet Op!" 3. udgave.
Bjørnstrup, V, Matthiesen, T. og Skov O.B. "fri eller fortabt" 1. udgave - kap. 8 "multikultur"
Artikler:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/graensehegnet-der-kan-blive-en-glidebane
https://www.google.com/search?client=safari&rls=en&q=vi+er+inficeret+med+en+forkert+forst%C3%A5else+af+social+arv&ie=UTF-8&oe=UTF-8#ip=1
https://cepos.dk/debat/problemet-med-fattigdom-i-danmark-er-kraftigt-overvurderet/
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/3f-til-da-uligheden-goer-det-svaert-at-bevaege-sig-op-ad-samfundsstigen
https://www.information.dk/debat/2011/02/ulighed-rammer
Diverse statistikker og tabelmaterialer
udsendelser, medieklip og hjemmesider:
https://klassesamfund.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Økonomi og velfærdsstaten
OVERORDNET FORMÅL:
At kunne identificere og forstå hvad er udgør god økonomi, med særlig fokus på samfundsøkonomi.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
KERNESTOF
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
KERNEBEGREBER:
Maslows behovspyramide, de 6 samfundsøkonomiske mål, prissætning som resultat af udbud og efterspørgsel, de 4 konjunkturscenarier (opgang, høj, nedgang og lav-konjunktur), finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), Pengepolitik (stram og lempelig), valutapolitik (devaluering og revaluering), fastkurs-politik, interne og eksterne pres på velfærdsstaten (demografisk udvikling, forventningspres, nye familiemønstre, stigende ulighed og marginalisering, forandringer på arbejdsmarked (intern og ekstern), global konkurrence og øget immigration), tre velfærdsmodeller (universel, selektiv og residual), det økonomiske kredsløb, konkurrencestaten.
MATERIALE:
Lærebøger
- Brøndum, P. og Hansen, T. B. (2017) "Luk Samfundet Op!" 3. udgave.
- Brøndum, P, Isaksen B og Nielsen, D.N. (2022) "basal økonomi" 1. udgave. Kap 2+3
Artikler:
https://www.information.dk/indland/2016/07/begynder-store-puslespil-samer
Diverser statistikker og tabelmateriale
Udsendelser, medieklip og hjemmesider:
video om behovspyramide: https://vimeo.com/588324879/fa257e2braf8
video om ekspansiv finanspolitik: https://vimeo.com/341996232
video om kontraktiv finanspolitik: https://vimeo.com/341996207?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=33880724
Podcast: Genstart "arbejd, arbejd, arbejd"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
International Politik
International Politik - Hvordan kan vi forklare staternes adfærd??
OVERORDNET FORMÅL:
At introducerer eleverne for Ip-skolerne (realisme, liberalisme, Den Engelske Skole og IPØ)
FAGLIGE MÅL:
- Præsenteres for Globale trends --> herunder udviklingen af demokrati, globalisering og konflikter. Som rammesætning for den senere teoretiske gennemgang.
- Fukuyama og Huntingtongs grundlæggende uenigheder og analyser af verdensordenen.
- Få kendskab til en teoretisk forståelse af staternes adfærd - herunder at kunne forstå de vigtigste forskelle mellem de forskellige teoretiske forståelser
- Kunne anvende teorien i et analytisk blik på aktuel dynamik på verdensplan
- Arbejde med relevant statistik om militærudgifter, demokratiudviklinger osv.
- Projektarbejde - eleverne forbereder og arbejder med nyhedsdækning der anvender de forskellige IP-skolers perspektiver.
Kernestof:
KERNESTOF
- Fukuyama vs. Huntington
- Liberalisme
- Realisme
- Den engelske skole
- IPØ
KERNEBEGREBER:
Francis fukyama (need of history) - Huntington (clash of civilisation) - realisme, ( anarki, relativ magtopfattelse), liberalisme (gensidig afhængighed og samarbejde), Den engelske Skole (verdenssamfund. Dilemmaet mellem suverænitet og håndhævelse af verdenssamfundets "regler"). GPØ (Den liberale tilgang, merkantilisme og marxisme).
MATERIALE:
Lærebøger
Derek Beach et.al. International Politik NU. 4 udgave. Systime 2020. kap 2.
Hans Branner. 2021. Global politik. Forlaget Columbus. Kap. 1.
Artikler:
https://www.zetland.dk/historie/sO3V9qdr-a8RVB0BV-d4d6f
https://politiken.dk/internationalt/art9344447/Her-er-grafikkerne-der-viser-hvorfor-verdensordenen-er-ved-at-forrykke-sig
Diverser statistikker og tabelmateriale
Fim:
DIPLOMACY – THE RESPONSIBILITY TO PROTECT
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Valg i USA
Overordnet formål:
I forløbet arbejdes der todelt med en undersøgelse af det amerikanske samfund og sammensætning samt det politike system. Gennemgående vil forløbet forholde sig til aktuelle problemstillinger som valgkampen mellem Trump og Kamala implicerer, herunder de demokratiske principper i det amerikanske samfund.
Faglige mål:
Amerikanske værdiforestillinger bliver præsenteret som udgangspunkt for det amerikanske samfund og politiske system, der er den røde tråd i i forløbet. Gennemgående arbejder eleverne med valgkampen mellem Trump og Kamala, herunder hvordan det amerikanske samfund/poliltiske system udfordrer grundlæggende demokratiske principper, samt hvordan det politiske system/samfundet beslutter demokratiske principper.
Op til valgaften forbereder eleverne en kvantitativ undersøgelse af stemmefordelingen blandt eleverne på Kalundborg Gymnasium, der taler ind i den teoretiske forståelse vi har opbygget i øget af forløbet, med særlig fokus på vælgeradfærd med tilhørende hypoteseopgave.
Kernebegreber:
- James H. McElroys værdiforestillinger
- Checks And Balances
- Partisystemet
- Vælgeradfærd (klasseskel, kønsforskelle mm.)
- vælgeradfærdsmodeller: Downs rational choice, Michiganmodellen,
- Partiadfærd: Downs medianvælgerteori.
- Polarisering: Partisystemet, negative partisanship & campaigning samt mediernes rolle.
- Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
Lærerbøger
Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen. USA's udfordringer. 2024. Forlaget Columbus 4. udgave
Andet:
artikel: RALF NEUKIRCH, RENÉ PFISTER OG INES ZÖTTL. Drejebog til et statskup. Politiken. 6/9 2020.
https://www.nytimes.com/interactive/2019/08/08/opinion/sunday/party-polarization-quiz.html
https://www.information.dk/udland/2017/01/langt-raekker-praesidentens-magt
Villads Andersen. I det amerikanske samfund er det drengene mod pigerne. Information. 20/9. 2024.
https://www.vox.com/politics/367389/dnc-2024-kamala-harris-policies-trump-dangerously-liberal
Villads Andersen." De bor forskellige steder, gifter sig ikke med hinanden, taler stadig mindre sammen: Kan det liberale og det konservative USA forenes?". Information. 19/7 2024.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kriminalitet
Overordnet forløb:
På baggrund af teori arbejder eleverne med en sociologisk undersøgelse af kriminalitet. Indledningvist arbejder vi med en statisktisk undersøgelse af "hvem de kriminelle er", derefter arbejder eleverne med en teoreis undersøgelse af "hvorfor man bliver kriminel" (sociologi). Til sidst arbejdes de med grundlæggende retsprincipper. I forlængelse heraf får eleverne mulighed for at undersøge argumenterne for retfærdig vs. nyttig straf. Afslutningsvis arbejdes der med de forskellige politiske placeringer, hvad angår holdninger til straf i Folketinget (værdipolitiske akse).
Forløbets projekt er centreret om udarbejdelsen af en synopsis, der taler ind i forløbets teori og tematikker. Derudover udarbejder elever en "podcast"-udsendelse hvor de forskellige teoretiker svarer på et lytterspørgsmål om kriminalitet.
Faglige mål:
- Eleverne arbejder med og analyserer kriminalitetsstatistik
- Eleverne præsenteres for adskillige teoretiske tilgange til Kriminalitet.
- Eleverne forholder sig til og reflekterer over forskellige tilgange til straf/retfærdighed
- Eleverne udarbejdede en synopsis
- Eleverne udarbejder fremlæggelser med brug af forskellige teoretiske perspektiver.
Kernebegreber:
- Definition af kriminalitet.
- Normdannelse, sanktioner, socialisering
- Pierre Bourdieu (social arv)
- SNAP-modellen
- Merton, Sutherland og Hirschi.
- Retfærdig og nyttig straf (hård vs. blød)
- Værdipolitik (holdning til straf i folketinget).
Lærerbøger
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og. Oliver Boserup Skov. Fra drengestreger til bandekrig. 2020. karp. 1,2, 7 og 8.
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op. 2025. udgave. Kap. 2.
Andet:
Ritzau: Politi og kommune vil forhindre at kriminel adfærd går i arv. 08.12.23
https://www.information.dk/debat/2024/12/peter-hummelgaard-turde-saette-boernene-foerst-uanset-ubehagelig-samtalen
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE17703585/drop-diskriminationen-og-loeft-rettighederne-for-alle-boern/
Udsendelse. Fra født til fængsel. Tv2. 2. afsnit. 21/12 2016.
Udsendelse: langt fra morgen: Skal vi straffet hårdere. 2017.
Udsendelse: Dommer for en dag.
Diverse tabeller og statisktisk materiale
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
EU's udfordringer
OVERORDNEDE FORMÅL:
At arbejde med og undersøge EU som politisk niveau. Forløbet er overordnet inddelt i tre dele.
I den første del introduceres eleverne for EU som politisk system, herunder input, output, de fem vigtigste institutioner, EU's tredelte formål og magtbalancen imellem institutionerne.
Den anden del en centreret om en teoretisk forståelsesramme for EU's handlemuligheder, udviklingspotentiale og forholdet mellem medlemslandene og EU som overstatsligt samarbejde. Eleverne arbejder derfor med Majone, Moravcsik og Hix og Føllesdal og deres bud på hvordan EU kan sikre deres legitimitet hos borgerne. Eleverne arbejder også med hhv- føderalisme, neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme og hvordan EU kan udvikle sine beføjelser, samt forhold til medlemslandene og af hvilke årsager.
Den sidste del af forløbet har været undersøgend, hvorfor eleverne har kunne arbejde med ovenstående i specifikke cases. Denne del har muliggjort anvendelse af og kritiske stillingtagen til forskellige teoretiske positioner. Mere præcist har vi undersøgt implikationerne af foreslaget om et nyt finansieringssystem, samt nye handelsaftaler med Canada og EU's rolle i internationale konflikter med inddragelse af relevant teori og begreber.
Som afslutning på forløbet har eleverne skulle lave en skriftlig aflevering, herunder to delopgaver med fokus på EU.
PROJEKTARBEJDE: Videoproduktion hvor eleverne har skulle agere politiske rådgivere, der skulle pitche gode argumenter for et nyt finansieringssytem (direkte skat til EU) for kommissionen.
KERNEBEGREBER:
EU's formål (fri bevægelighed, fælles værdier og fred), Integration i dybden og bredden, EU's institutioner, EU's lovgivningsproces (direktiver og forordninger), Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde, EU skepsis, legitimitet (Majone, Moravcsik og Hix og Føllesdal), tre forskellige visioner for EU, (nationernes, borgernes og resultaternes EU), Integrationsteorier (føderalisme, liberal intergovernmentalisme og neofunktionalisme).
MATERIALE:
Lars Frederiksen og Peter Brøndum. EU's udfordringer. kap 1 Politik, magt og demokrati i EU , kap. 2 Teorier om europæisk integration. Forlaget Columbus (2020).
Morten Winther Bülow og Tonny Brems Knudsen. International politikNU. kap 7.6 EU i den internationale orden. Systime. Første udgivelsesår (2020).
Søren Malling et. al. SamfNU C. Kap. 8.4. EU'S problemer og udfordringer. Systime (2017).
ARTIKLER:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/klima-ligestilling-og-mindsteloen-her-er-ursula-von-der-leyens-6-maerkesager
https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/hvad-vil-eu-kommissionen-seks-prioriteter-frem-mod-2024/
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kommissionen-praesenterede-stoerste-budget-nogensinde-det-kritiseres-baade-vaere
https://www.zetland.dk/historie/sTm4Z716-mJu5vgct-25a10
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Genaflevering
|
11-09-2025
|
|
Fællesdelen
|
26-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kommunalvalg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kultur, Politik og Integration
Overordnet Formål:
Med udgangspunkt i forskellige kulturopfattelser undersøges opfattelsen af dansk kultur. Efterfølgende undersøger eleverne danskernes opfattelse af indvandrer, herunder hvordan forskellige kulturopfattelser (etnocentrisme, Dynamisk og kompleks kulturforståelse, kultur-relativisme) skinner igennem i disse holdninger. I forløbets anden del arbejder vi med integration som skillelinje i dansk politik, hvor eleverne får mulighed for at arbejde med relevante vælgeradfærdsmodeller, skillelinjer og det politiske kompas.
Projekt:
- Eleverne udarbejder prooblemformulering + underspørgsmål
- Eleverne udarbejder en kulturreprotage med Brug af Geert Hofstedes kulturdimensiooner der undersøger dansk skolekultur
- Eleverne forbereder oplæg om selvvalgte partier
Faglige mål
- eleverne vurderer holdning til indvandring på baggrund af forskellige kulturopfattelser
- At øve eleverne i at formulerer problemformuleringer og underspørgsmål der taler ind i pensum og muliggør anvendelse af faglige begreber
- At eleverne bruger statistik og teoretisk viden til at muliggøre forklaringer på holdning til indvandring.
Kernebegreber
- Etnocentrisme
- Kulturrelativisme
- Dynamisk og kompleks kulturforståelse
- Geert hofstedes kulturbegreb
- Geert Hofsteedes 6 dimensioner
- politiske skillelinjer
- Det politiske kompas
Lærerbøger
Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik KureerSamfunddsfag C. Kap. 2 de politiske partier. Systime A/S. Første udgivelsesår 2017. Opdateret 2022.
Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl. Samfundsfag til HF. Kap 14. Kulturnøder, kulturkonflikter og national identitet. Systime. Første udgivelsesår 2019.
Morten Hansen Thorndal. Ærkedansker perkerdansker kap., 2.3 Indvandring og integration - en ny skillelinje. 4. Integration på danske virksomheder - et spørgsmål om kultur. Columbus 2025
BENT FISCHER-NIELSEN og KENNETH THUE NIELSEN. Vælgeradfærd og statistik. Kap 2.5. Lipset og Rokkans fire politiske skillelinjer. Columbus. 2025.
Andet:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/er-flygtninge-en-trussel-mod-samfundet-det-mente-27-procent-af-danskerne-i-2015-i
https://geerthofstede.com/country-comparison-bar-charts/
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
EU's udfordringer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb#13
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/92/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62641283593",
"T": "/lectio/92/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62641283593",
"H": "/lectio/92/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62641283593"
}