Holdet 2024 nf/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Frederik Kuhlmann Dietre, Jens Bjarne Arpe Winther, Martin Poulsen, Thomas Bach Møller
Hold 2024 nf/q (1q nf, 1q nf bi, 1q nf ge, 1q nf ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Særfagligt forløb 1
Titel 2 Atomets opbygning og det periodiske system
Titel 3 Klima og havet- NG
Titel 4 Sundhed
Titel 5 Landbrug og befolkning-NG
Titel 6 Sundhed 2
Titel 7 Grundstoffer og molekyler
Titel 8 Grøn omstilling 2050- NG
Titel 9 Kemiske bindinger
Titel 10 Energi
Titel 11 Jordens indre ild-NG
Titel 12 NG-Intern eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Atomets opbygning og det periodiske system

Det periodiske system
-Elementer partikler, neutroner, protoner og elektroner
-Atomkerne og elektronskaller, skaldmodel og elektronstruktur
-Grundstoffer og isotoper, grupper, undergrupper og perioder
-Dubletregelen og oktetregelen
-Molekyler, atommasse, molekyleformel, units og mol
-Reaktionsskema, reaktanter og produkter
-Afstemt reaktionsskema
-Tilstandsformer: fast stof solid(s), væskeform liquid(l), gas(g) og opløst i
  vand (aq).
-Metaller, ikke metaller

ISIS Kemi C Kapitel 1 afsnit: 1.1 - 1.8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Klima og havet- NG

Vi har i dette forløb været igennem flere af grundelmenterne i det klimatiske  system og har lagt særligt vægt på de dele af det klimatiske system der påvirker og spiller sammen med havet.
Her har strålingsbalancen, drivhuseffekten og kulstoffets kredsløb været et central omdrejningspunkt for at forstå princippet og processerne bag global opvarmning.
Hernæst har vi set på hvordan denne opvarming påvirker havet med fokus på dannelsen af koralrev på atoller, forsurring, konsekvensen af indlandsisen tilbagesmeltning og havspejlstigninger. Hertil har vi også set på og lavet små forsøg vedrørende processerne omkring grønlandspumpen og hvilken betydning det har for havstrømmen og klimaet når isen smelter. I forbindelse med gennemgang af isens rolle i Arktis er også albedoens betydning for strålingsbalancen og den globale opvarming gennemgået.

Herudover har vi i klimaforløbet her arbejdet med lokale og globale vind og trykforhold og b.la. lavet forsøg med konvektionskammer og forsøg med at måle forskellen i temperaturudviklingen i henholdsvis sand og vand. Dette er både blever relateret til lokale eksempler med sø og landbrise, det globale cirkulationssytem og til forskellen på fastlandsklima og kystklima.

Til sidst er der set på forskellige nedbørstyper, klimazoner og plantebælter og givet eksempler på sammenhængen mellem klimazoner/nedbør og udseendet af forskellige typer af hydrotermfigurer.


Begrebsmodeller:

Co2 + Temp
Drivhuseffekt
KulstofkredsløbVindsystem
Vindsystem-globale cirkulation
Sø- og landbrise
Nedbørsdannelse
Grønlandspumpen
Afsmeltnings af indlandsisen



Forsøg og øvelser:

- IR-Stråling- Opvarmning af sort vs hvis overflade
-Beregning af albedo ved måling af indstråling og refleksion med lightmeter
- Tegning af højdeprofiler i google earth (Atoller)
- Afsmeltning af is fra land
- Densiteten af koldt og varmt vand
- Grønlandspumpen
-Konvektion (Demoforsøg)
-Kontinental- og kystklima - Temperaturudvikling i henholdsvis jord vs sand





Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning
Selvstændigt elevarbejde
Gruppearbejde
Mundtlige præsentationer
Skrifligt arbejde

Materiale:
Naturgeografi C, 3. udgave
Geodetektiven
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
POP 1 - Atoller 20-09-2024
POP 1 30-09-2024
Blandbarhed 06-10-2024
Grønlandspumpen 08-10-2024
Syre Base øvelse fortynding 17-11-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Landbrug og befolkning-NG

I dette forløb har vi set på sammenhængen mellem befolkningsudvikling, landbrug og fødevareproduktion og miljømæssige konsekvenser ved intensiveringen af landbrugsproduktionen. Hvad er drivkræfterne bag udviklingen i landbrugsproduktionen og hvordan indretter vi vores landbrugsproduktion både lokalt i Danmark og globalt, så det kan opnå mål om bæredygtighed, samtidig med at det skal brødføde et stigende befolkningstal.

I forløbet har vi set på befolkningsudviklingen i fordskellige lande og inddraget den demografiske transitionsmodel og Fourastie modellen, b.la. for at forstå hvordan økonomisk udvikling og urbanisering spiller sammen med demografien.
Sideløbende med dette har vi inddraget dansk landbrug og kigget på dansk landbrugshistorie, strukturudviklingen i dansk landbrug og hvad den grønne revolution betød for den den internationale fødevareproduktion.
Herudover har vi set på befolkningspyramider og hvordan de typisk vil se ud i forskellige verdensdele og sammenstillet dem med den demografiske transitionsmodel.

Til sidst har vi set på konsekvenserne af den øgede fødevareproduktion med særligt fokus på dansk landbrug og stillet spørgsmålet om dansk landbrug er bæredygtigt. Til dette har vi inddraget jordbundsforholdende betydning, dansk landbrugs arealforbrug og forurening af vandmiljøet.


Begrebsmodeller/figurer:

-Fourastie
- Den demografiske transtionbmodel
- Stukturudviklingen i dansk landbrug
-Grundvandsdannelse

Forsøg/øvelser:

-Jordbundsforsøg- Vandets permeabilitet:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremstilling af bagepulver 04-12-2024
Forsøg med jordbund 21-01-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sundhed 2

Formålet med forløbet at eleven skal kunne identificerer de forskellige stofklasser ud fra molekylestruktur, men også kunne identificerer de forskellige stoffer i samme stofklasse; eksempel de forskellige sukkerstoffer.


Molekylestrukturer og molekyleformler i fedt, sukker og aminosyrer

Sukker, monosakkarider, di-sakkerider og polysakkerider
Fedtstoffer, cis og trans, Glycerol, triglycerider og fedtsyrer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg med jordbund 21-01-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Grundstoffer og molekyler

Øvelse molekylebyggesæt; metan, vand, ammoniak og CO2

Atomets opbygning, Elementer partikler, protoner, neutroner og elektroner, samt isotoper
Atomkerne og elektronskaller, skaldmodel og elektronstruktur
Det periodiske system, perioder hovedgrupper og undergrupper.
Metaller og ikke metaller.
Avogadros tal 6.02*10^23; 1 mol
Oktetreglen og dubletreglen.
reaktanter og produkter, reaktionsligning og afstemning af reaktionsligning.
Atommasse, atomnummer, unit og mol.
Kulstof; diamant, grafit og CO2  
Tilstandsformer: fast stof solid(s), væskeform liquid(l), gas(g) og opløst i
  vand (aq).
Reaktionsskema, reaktanter og produkter - Afstemt reaktionsskema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Grøn omstilling 2050- NG

I dette forløb har vi set på samfundets og menneskets afhængighed af forskellige former for energi.
Vi har set på energiforsyningen i Danmark og udviklingen indenfor produktion og forbrug af forskellige energiformer.
Det centrale  dette forløb har været koblingen mellem samfundets forbrug af energiressourcer  og hvordan det påvirker vores miljø, klima og mål om bæredygtighed.

Her har vi dykket ned i samfundets historiske afhængighed af fossile brændstoffer, hvordan olie og gas dannes, hvornår olieproduktionen vil toppe og reserve og ressourcebegrebet. Her har vi også set på konsekvenserne af denne produktion, både for kulstofkredsløbet og den påvirkning en ændret co2 mængde har for klimaet og hvad det kan sætte gang i af feedback mekanismer.

Som forlængelse af dette har vi set på nødvendigheden af en grøn omstilling  med udgangspunkt i hvilke energiformer der kan bidrage til en grøn omstilling og en nedsættelse af co2-udledningen. Her er vedvarende energi helt centralt og der er set på hvordan disse kan bidrage til den grønne omstilling i en dansk kontekst, b.la. via en lille artikel case fra Nordsøen.


Begrebsmodeller:
Reserve og ressource
Energiforbrug Verden/DK
Kulstofkredsløb
Raffinering
Co2 + Temp



Eksperimentelt arbejde:

Olies migration i sand



Arbejdsformer:

Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Individuelle undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Mundtlige præsentationer
Skriftligt arbejde

Materiale:
Naturgeografi C, 3. udgave
s. 131-137, 139 Energi og fossile brændsler
s. 143-151 Vedvarende energikilder

Olie og gas: https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentation i vedvarende energi 25-03-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kemiske bindinger

Elektronpar binding ædelgasregel: dubletregel og oktetregel
Elektronegativitet og elektronegativitets forskel ΔE
Intramolekylære bindingstyper: upolær binding, polær binding og ionbinding
Intermolekylære bindingstyper:
London bindinger, dipol-dipol og hydrogenbindinger (F, O, N).
Hydrogenbinding accepterer F fluor, O oxygen og N nitrogen.
Hydrogenbinding doner: OH, NH, COOH

Polære og upolære stoffer samt ionforbindelser.
Reaktionsskema – Reaktionsligning.
Elektronegativitet og elektronegativitetsforskel – hel eller delvis afgivelse af elektroner.
Reaktionsskema – Reaktionsligning.

Demo øvelse og journal: Diiods opløselighed i alkaner, alkoholer og vand.
Elev øvelse: Stoffers opløselighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Jordens indre ild-NG

I dette forløb har vi set på jordens indre processer og de emner der klassisk hører under geologiens fagområde.
Vi lagde ud med at kigge på jordens opbygning og den geologiske tidstavle.

Så har set på på pladetektonikkens dynamikker både via analyse af kort med relevant geodata og tegning af tværsnitsarealer i google earth.
Herudover har vi set nærmere på de fænomener vi finder langspladegrænserne, bl.a jordskælv og vulkaner og hvordan disse er skabt af det pladetektoniske miljø.

Til sidst har vi arbejdet med den geologiske cyklus og hvordan de forskellige hovedgrupper af bjergarter relaterer til denne cyklus. Vi har slutte af med at gå lidt i dybden med de magmatiske bjergarter med en øvelse i klassificering af forskellige typer af magmatiske bjergarter. Desuden har vi via et forsøg set på forskellen i densitet mellem henholdsvis granit og basalt og relateret det til teorien om pladetektonik.


Forsøg/øvelser:

-Analyse af datakort
-Google earth-tværsnit
-Arbejde med animationer på geo websider
- Bjergartsøvelse i klassificering
-Klassificering af magmatiske bjergarter
-Densitetsforsøg med granit og basalt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentation i vedvarende energi 25-03-2025
PP til torsdagsprøven 09-04-2025
Saltes opløselighed 13-04-2025
Intern NF-eksamen 25-04-2025
NF-eksamen Power point 25-04-2025
PP-produkt til intern eksamen 25-04-2025
film om vand og kuldioxid 26-04-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer