Holdet 2024 fi/3g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Gina Labovic Aaen
Hold 2024 fi/3g (3g fi/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er filosofi?
Titel 2 Hvem er du?
Titel 3 Hvordan bør jeg handle?
Titel 4 Klima og retfærdighed
Titel 5 Hvordan får jeg viden?
Titel 6 Mini-repetitionsforløb
Titel 7 Forløb#8
Titel 8 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er filosofi?

I forløbet har eleverne arbejdet med spørgsmålet: Hvad er filosofi?

Konkret er følgende begreber og filosoffer gennemgået:
- Elementær argumentationsteori, herunder præmis og konklusion, forskellen på gyldige og holdbare argumenter, samt analyse af en række argumenters gyldighed og holdbarhed. Fejlslutninger, herunder cirkelslutning, ad hominem, henvisning til autoriteter, henvisning til flertal.

- Filosoffens værktøjskasse, herunder grundmetoderne, begrebsanalyse, den gode begrundelse, tankeeksperimenter, logisk konsistens, filosofihistorien, overensstemmelse med erfaring.

- Platons hulelignelse, herunder betydningen af uddannelse samt fortolkning af genstande i lignelsen (hulen, udenfor hulen, skyggerne på væggen, fangen som flygter, de andre fanger som bliver i hulen, solen) Eleverne har analyseret hvordan og hvilke af ovennævnte, filosofiske værktøjer der optræder i Platons tekst

MATERIALE
Sekundærtekst:
Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen. 2017. "Refleksion - grundbog til filosofi." (uddrag om filosoffens værktøjskasse).

Primærtekst: Platons Staten, uddrag fra bog 7 om hulelignelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvem er du?

I forløbet har vi arbejdet med filosofiske opfattelser af mennesket.

I forbindelse med Descartes har vi set på den rationelle side af mennesket som det centrale. Vigtige begreber har i den forbindelse været:

- Rationalisme
- Individualistisk erkendelsesteori
- Metodisk tvivl
- Substansdualisme
- Cogito ergo sum
- Guds rolle i erkendelsen og gudsbeviset
- Solipsisme

I forbindelse med Sartre har vi arbejdet med friheden som det helt centrale aspekt af mennesket. Vigtige begreber har i den forbindelse været:

- Eksistens før essens
- Dømt til frihed
- Væren-i-sig
- Væren-for-sig
- Ond tro

I forbindelse med MacIntyre har vi arbejdet med det sociale som det væsentligste træk ved mennesket. Vigtige begreber:

- Dyder
- Goder
- Færdigheder
- Sociale praksisser

MacIntyre har vi ikke læst primærtekst af, så han indgår som perspektiverende teoretiker. Vigtige spændingsfelter er her:

- Individualisme vs. kollektivisme
- Essentialisme vs. konstruktivisme

MATERIALE
Sekundærlitteratur
Mads Rangvid og Anders Ølsgaard. 2013. "Grundbog til filosofi - mennesket i verden."
Lisbeth Gødsbøll Jørgensen. 2024. "Filosofi i en digital tid."
Rikke Struck Westersø. Berlingske Tidende. 12. juli 2011. "Sådan blev brønderslev-faderen et monster."
Esben Kullberg. Altinget. 1. marts 2021. "Debat. Ligeværd: Inkluderende fællesskaber skal være fundament for læring i folkeskolen".

Primærtekster
- Jean-Paul Sartre. 1943. Den ubeslutsomme kvinde. (Oversættelse fra: Astrid Holm. 1996. "Fire menneskesyn")
- René Descartes. 1637. Om metoden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan bør jeg handle?

I forløbet har vi stillet det klassiske filosofiske spørgsmål: Hvad er gode handlinger?

Ud fra Kants pligtetik har vi nærlæst en primærtekst (om den gode vilje) og arbejdet med moralfilosofiske eksempler. Blandt andet de følgende begreber har stået centralt:

- Det kategoriske imperativ
- God vilje
- Af pligt og pligtmæssig
- Mål og middel


Det andet hovedperspektiv på spørgsmålet har vi hentet fra Benthams nytteetik. Her har vi nærlæst en primærtekst (om nytteprincippet) og arbejdet med moralfilosofiske eksempler. Blandt andet de følgende begreber har stået centralt:

- Nytteprincippet
- Konsekvensetik (personneutralitet)
- Psykologisk hedonisme (lykke = smerte og behag)
- Målbarhed (den hedonistiske kalkule)
- Situationsetik


Sekundærlitteratur
Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov. 2013. "Grundbog til filosofi - mennesket i verden."
Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen. 2017. "Refleksion - grundbog til filosofi."
Dilemmaer fra (daværende) Mads og Monopolet.
Kortfilm: "Sommersøndag". Caros Films. https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/sommersoendag
Youtube-video: "Crash course philosophy: Kant and Categorical Imperatives." https://www.youtube.com/watch?v=8bIys6JoEDw
Korte videoklip fra Batman filmen "The Dark Knight."

Primærtekster
- Jeremy Bentham. 1780. "En indføring i principperne for moral og lovgivning."
- Immanuel Kant. 1785. "Grundlæggelse af moralens metafysik"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Klima og retfærdighed

I forløbet har vi arbejdet med to styrende spørgsmål:

- Hvad er et retfærdigt samfund?
- Hvordan bør vi løse klimakrisen?

Først har vi anskuet retfærdighed med udgangspunkt i Platon, og rejst spørgsmålet: Kan ekspertvældet løse klimakrisen? Følgende begreber er gennemgået:
- Retfærdighed som balance
- Idélæren
- Dualisme
- Filosoffer

Dernæst har vi undersøgt Robert Nozicks retfærdighedsteori og rejst spørgsmålet: Kan det frie marked og teknologien løse klimakrisen? Hertil har vi arbejdet med følgende begreber:
- Retfærdighed som frihed (Berettigelsesteorien)
- Minimalstat
- Libertarianisme
- Selvejerskabstesen

Til sidst har vi arbejdet med John Rawls’ retfærdighedsteori, og rejst spørgsmålet: Kan fair fordeling af byrder og goder løse klimakrisen? Følgende begreber er gennemgået:
- Retfærdighed som fairness
- Den oprindelige position og Uvidenhedens slør
- To principper for retfærdighed:
- 1. Frihedsprincippet
- 2. Differensprincippet

Sekundærlitteratur
- Lisbeth Gødsbøll Jørgensen. 2024. "Filosofi i en digital tid."
- Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen. 2017. "Refleksion - grundbog til filosofi."
- Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov. 2013. "Grundbog til filosofi - mennesket i verden."
Diverse artikler og video-klip, mv.

Primærtekster
- Platon, "Staten", 473d (bog V), 487e-489d (bog VI)
- Robert Nozick. 1974. "Anarki, stat og utopi."  (Uddrag fra "Refleksion - grundbog i filosofi.")
- John Rawls. 1971. "En teori om retfærdighed." (Uddrag fra "Mennesket i verden - grundbog i filosofi.")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvordan får jeg viden?

Forløbet har været centreret omkring spørgsmålet: Hvordan får vi viden?

Konkret er følgende filosoffer og begreber gennemgået.

Forløbet begyndte med et tilbageblik til René Descartes, hvor vi også genbesøgte primærteksten, men nu med fokus på Descartes’ erkendelsesfilosofi og konsekvenser af rationalisme for viden.
- Rationalisme
- Individualistisk erkendelsesteori
- Metodisk tvivl
- Substandsdualisme
- Solipsisme

Herefter arbejdede vi med Michel Foucault, med særligt fokus på konstruktivismens syn på viden. Følgende nøglebegreber er gennemgået:
- Konstruktivisme
- Undertrykkende magt
- Normaliserende magt
- Diskurser
- Perspektivisk

Slutteligt har vi arbejdet med Naomi Oreskes’ feministiske videnskabsfilosofi og følgende begreber:
- Social erkendelsesteori
- Feministisk videnskabsfilosofi
- Informeret tillid
- Organiseret skepsis
- Objektivitet via diversitet

Følgende begreber er anvendt til at sammenligne de filosofiske positioner om viden og erkendelse fra forløbet:
- Realisme (rationalisme som repræsentant for realisme)
- Anti-realisme (konstruktivisme og feministisk videnskabsfilosofi som repræsentanter for anti-realisme)

MATERIALE
Sekundærlitteratur
- Lisbeth Gødsbøll Jørgensen. 2024. "Filosofi i en digital tid."
- Diverse artikler og videoklip.

Primærtekster
- René Descartes. 1637. "Om metoden". (samme tekst fra forløbet "Hvem er du?")
- Michel Foucault. 1970. "Talens forfatning."
- Naomi Oreskes. 2019. "Hvorfor stole på videnskab?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mini-repetitionsforløb

Forløbet er arrangeret som et mini-projekt på to moduler, med henblik på at repetere kernestof og begreber fra filosofi-undervisningen, samt at forberede eleverne til den mundtlige eksamen i filosofi C.

Eleverne fik til at opgave at finde materiale, med en filosofisk problemstilling, som hhv. interesserer dem og som kan belyses ud fra filosoffer i et bestemt forløb.

Produktkrav:  En powerpoint med tre slides:
- Én til filosofi A og én til filosof B, hvor eleverne kort forklarer de to teorier og begreberne
- Ét til en filosofi-faglig diskussion af elevernes selvfundne materiale. Det var et krav, at eleverne skulle diskutere og formidle hvordan hhv. filosof A og filosof B ville argumentere i forhold til deres materiale, under inddragelse af filosoffernes begreber.

EVALUERING
Eleverne modtog formativ, mundtlig evaluering på deres præsentationer.

MATERIALE
Pensum gennemgået i filosofi-undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer