Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Amalie Norup Hansen, Gina Labovic Aaen, Johanne Holmstrøm Esbo, Winnie Trankjær
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er historie? (Enkeltfagligt)
Titel 2 Romerriget (Enkeltfagligt)
Titel 3 Vikingetiden (Enkeltfagligt)
Titel 4 Folkedrab med fokus på Holocaust. (enkeltfagligt)
Titel 5 Dansk identitet fra 1750 - 1914 (enkeltfagligt)
Titel 6 Identitetsdannelse (flerfagligt)
Titel 7 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 8 Identitetsdannelse / flerfagligt
Titel 9 Demokrati (flerfagligt)
Titel 10 Demokrati / flerfagligt
Titel 11 Demokrati og politik.
Titel 12 Kristendom (enkeltfagligt religion)
Titel 13 Globalisering og kulturmøder (Flerfagligt forløb)
Titel 14 Aarhus og  studietur (Enkeltfagligt historie)
Titel 15 Det gode samfund (flerfagligt forløb)
Titel 16 Det gode samfund
Titel 17 Folkedrab II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Vikingetiden (Enkeltfagligt)

Fremstillingsmateriale:
"Grundbog til Danmarkshistorien" 2.udgave Systime 2006
S. 27 - 35
Kilder:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
En arabisk købmand i Hedeby
Vikingerne ved Volga
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Dansk identitet fra 1750 - 1914 (enkeltfagligt)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Identitetsdannelse (flerfagligt)

Religion:

Buddhisme
I religion har vi arbejdet under hovedspørgsmålet: Hvilke faktorer spiller ind på individets identitetsdannelse i Danmark? Vi har her primært arbejdet med religion i det senmoderne samfund med fokus på buddhisme.

Eleverne har været på fotosafari og taget billeder af henholdsvis det fortryllede, det affortryllede og det genfortryllede samfund.

I selve buddhismeforløbet har vi læst tekster fra den klassiske buddhisme samt kigget på livshjulet.
Vi har kigget på buddhisme i en senmoderne, vestlig sammenhæng, hvor vi bl.a. har kigget på begreber som synkretisme, ta’ selv tro, mindfullness (den senmoderne og vestlige version af meditation) og meditation (den buddhistiske, nirvaniske praksis).

Vi har lavet vores egen lille meditationsøvelse i klassen: https://www.youtube.com/watch?v=W_lBYuLBDkI

Klassiske tekster:

Buddhalegenden

Benarestalen

Film:
”Buddha og milliardæren” DR2, 2006

”Religionsnørden om buddhisme”

”5 skarpe om buddhisme”

Videoklippet "Empukuji Manninko"

Dokumentar:

"Tro til salg - kan man gå til buddhisme", (2022), DR2

Billeder:
Vietnamesiske karmabilleder fra bogen "Buddhisme. Introduktion og tekster."

Tekster fra grundbøger:
Nanna Hyldgaard Hansen: Jeg vil gerne elske alle væsener lige højt

Pamela Logan: Øjenvidne til en tibetansk himmelbegravelse

Artikler:
”Danskerne er vilde med buddhisme i teorien” – fra Kristeligt Dagblad 3. april 2013

”Mindfullness er et tegn på tidsånden” – fra Religion.dk 18. august 2011


Baggrundstekster:
Grundbogen til religion c: side 182-195 + 198-200

KS-bogen side 10-14, 60-65, 69-73, 79-81



Fokuspunkter:
Det fortryllede samfund
Det affortryllede samfund
Det genfortryllede samfund

Siddharta Gautama
Den gyldne middelvej
De fire tegn
De tre juveler
Atman
Samsara
Karma
Brahman
Nirvana
Anatman
Boddhisattva

Spiros typologi:
Nirvanisk buddhisme
Karmisk buddhisme
Apotropæisk buddhisme

Lægbuddhist

Livshjulet

Spiritualitet
Mindfullness
Meditation
Googlebuddhisme
Synkretisme
Ta’ selv tro

De fire ædle sandheder
De fem skandhaer
Den otte-ledede vej
Dukha

Faglige mål:
- At I kan forklare og anvende alle kernebegreberne inden for buddhisme
- At I kan forklare, hvordan buddhisme praktiseres i vestlig kontekst, og hvorfor buddhisme tiltrækker
- At I kan forklare forskellen på meditation og mindfullness
- At I kan forklare forskellen på religiøsitet og spiritualitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Overordnet formål:
Eleverne arbejder med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, med udgangspunkt i samfundsfaglige teorier, modeller og begreber. Første del af forløbet introducerer eleverne for grundlæggende sociologiske begreber der undersøger socialiseringen, samt identitetsdannelsen.
Derefter undersøger eleverne de tre forskellige samfundstyper (hhv. det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund), samt hvilke effekter de forskellige samfundsformer har på socialiseringen af individet. Forløbets sidste del omhandler det senmoderne samfund, herunder en sociologisk forståelse af denne. Til sidst kombineres de to overordnede temaer i forløbet i en undersøgelse af hvordan træk i det senmoderne samfund udfordrer identitetsdannelsen i det senmoderne samfund - herunder effekterne af sociale medier.

Faglige mål:
- at eleverne introduceres for fagets overordnede metoder
- Arbejde med statistikk figurer og tabeller der karakteriserer det senmoderne samfund - arbejde med fortolkning af selv samme.
- At eleverne skal forstå og kunne anvende begreber ( om socialisering, identitetsdannelsen samt det senmoderne samfund) - till at kunne forstå fortolke og analysere relevante bilag (tekster, tabeller mm.)
- At eleverne prøver at udarbejde en synopsis - Problemformulering, underspørgsmål med bilag der taler ind i temaets overordnet problemstillinger og problematikker.

Kernebegreber:
- Socialisering (primær, sekundær og multisocialisering)
- Det traditionelle, det moderne, det senmoderne
- Giddens (aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, ontologisk sikkerhed, udlejring af sociale relationer)
- Goffman (face, setting, frontstage, backstage)

Lærerbøger:
I-bog:

Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov. Identitet og senmodernitet - med stress som case . (Kap. 2.1, 2.2, 2.3, 2.6) Samfundsforandringernes betydning for individ og identitet.Systime A/S. 2013.

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op. kap. 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund. Columbus. 2025.

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op. kap. 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen rykker ud på nettet. Columbus. 2025.

Andet:
https://www.buzzsprout.com/2367406/episodes/15862805-ungdomsliv-noemi-katznelson-vores-samfund-kapitel-2?t=0

https://nyheder.tv2.dk/tech/2017-02-01-test-dig-selv-er-du-afhaengig-af-din-mobiltelefon

Udsendelser:
teenagedyret. Episode 3: Identiteten. Dr.dk (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Identitetsdannelse / flerfagligt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokrati (flerfagligt)

Religion:

Vores demokratiforløb i religion er startet ud med, at vi har diskuteret, hvad demokrati egentlig er, samt om eleverne oplever noget i deres hverdag, som enten ikke er demokratisk eller modsat meget demokratisk. Vi har set forskellige film og lyttet til en podcast, hvor vi er begyndt at træne at problematisere stoffet.
Vi har diskuteret, om demokrati er en tanke, der passer med religionerne, eller om de to ting er uafhængige af hinanden.   
Vi har udformet lister med grunde for og imod, at DK kan ses som sekulariseret eller ej.  

Baggrundslitteratur:
- KS-bogen side 295-300
- ”Grundbogen til religion c” side 330-336

Podcast:
- Podcast af Svend Brinkmann om demokrati og religion

Film:
- "Mig og Naser - hvor svært kan det være" (DR, 2008) - Cathrine Marchen Asmussen – dokumentar om stiftelsen af Demokratiske Muslimer
- "Langt fra Borgen - Er danskheden truet?" (2016), DR

Artikel:
- ”Demokrati og religion påvirker hinanden” (2005) fra Kristeligt Dagblad

Fokuspunkter:
- Indefra/udefra
- Elite/mainstream
- Maksimalisme/minimalisme
- Os/dem
- Inklusiv/eksklusiv
- Ninian Smarts syv dimensioner
- Jan Hjärpes model: Sekularisme, fundamentalisme, traditionalisme, modernisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Demokrati / flerfagligt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Demokrati og politik.

Overordnet formål:

Forløbet er todelt, hvoraf den første del er målrettet den fællesfaglige del med fokus på demokrati. Forløbets anden del er en grunlæggende introduktion til dansk politik, herunder de politiske ideologier og de danske partiers placering i det politiske kompas.

I forløbets første del introduceres eleverne til grundlæggende demokratiske begreber, og politisk deltagelse. Gennemgående forholder eleverne sig til hhv. konkurrrence og deltagelsesdemokrati som to forskellige demokratiidealer.

Faglige mål:
- Med udgangspunkt i elevernes egen demokratiopfattelse anvender og vurderer eleverne forskellige idealer for demokratiet

- Eleverne bruger demokratibegreber i en undersøgelse af nære demokratisk fællesskaber

- Eleverne Udarbejder oplæg der præsenterer danske partier og deres vælgere (med anvendelse af de forskellige politise akser og det politiske kompas)

Kernebegreber:
- magtens tredeling
- repræsentativt >< direkte demokrati
- Konkurrence- >< deltagelsesdemokrati
- Retssikkerhed
- Liberalt Demokrati vs. Autokrati
- Rettigheder og pligter i et demokrati
- Medborgerskab >< Medborgerskab
- Eastons definition af politik + det politiske system
- Flertalsregering >< mindretalsregering
- Ideologierne (socialisme, liberalisme og konservatisme)
- Molins model

Lærerbøger:
(E-bog)

Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl. Samfundsfag til HF. Kap. 16. Politisk deltagelse. Systime A/S. 2025.

Christian Bader Jørgensen og Morten Hilligsø Munk. Kap. 1: Medborgerskab. Systime A/S. 2023

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op. Kap. 5: politiske ideologier. Columbus. 2019.

Andet:
https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Demokratianalysen_2024-6-23.pdf

Artikler:
https://journalisten.dk/ytringsfriheden-er-vigtig-siger-danskerne-isaer-journalisterne/
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/ytringsfrihedskommissionen-afleverer-betaenkning/
https://menneskeret.dk/nyheder/uklarhed-offentligt-ansattes-ytringsfrihed
https://www.information.dk/debat/2010/06/demokrati

Udsendelser:
Balladen om kolonihaven. sæson 1, afsnit 1. tv2.dk.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kristendom (enkeltfagligt religion)

Kristendom (særfagligt - religion)
I kristendomsforløbet har vi af klassiske tekster læst de to skabelsesmyter + syndefaldsmyter og talt om begrebet ”arvesynd”. Herefter har vi talt om kristen etik på baggrund af uddraget af bjergprædiken, hvor Jesus radikaliserer de 10 bud.
Vi har haft fokus på folkekirken og dens mangfoldighed og har bl.a. analyseret ”De unge præster” ud fra Jan Hjärpes model.
Vi har ud fra en række begreber talt om, hvordan man kan være kristen i det senmoderne samfund.


Film
"Hvad tror danskerne på?" Afsnit 1, DR, 2025 (29 min)

- ”De unge præster” (episode 1), DR, 2016

- Religionsnørden om kristendom

- Nadverritualet: https://www.youtube.com/watch?v=waRuURC7B_4


Sang:
”Split det ad” (2014) af Panamah

Baggrundslitteratur
”Grundbogen til religion c” side 19, 71-74, 96-97, 311-316

- Om den gamle pagt og den nye pagt fra Onlineudgaven af ”Kristendom – tro og praksis”, Systime

Artikler:
”Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste” (2015) fra Kristendom.dk

”Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste” (2015) fra Kristendom.dk

”Sådan foregår nadveren” (2006) fra religion.dk

”Sådan foregår dåb i folkekirken” fra Folkekirken.dk

”Mig og Gud og mig” (2004) af Manuel Vigilius

”Det konstante medlemstal: Danskerne siver ud af folkekirken” (2017), DR

"Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud" (31. juli, 2025, DR)


Klassiske tekster GT

Første mosebog, kap. 1, v. 1-31 (skabelse)

Første mosebog, kap. 2, v. 1-25 (skabelse)

Første mosebog kap. 3, v. 1-24 (syndefald)


Klassiske tekster NT:

Uddrag af ”Bjergprædiken” Matt. kap. 5 vers 17-48

Luk 10, 25-37 (Den barmhjertige samaritaner)



Fokuspunkter:
- Myte – Podemann-Sørensens ritual-myte-model + Van Genneps model – Vedligeholdelsesritualer og overgangsritualer
- GT >< NT
- Handlelov >< Tænkelov
- Arvesynd
- Næstekærlighed
- Radikalisering af de 10 bud
- Gerning >< Motiv
- Jesus, Kristus og Messias
- Nadver
- Dåb
- Jan Hjärpes model
- Sekularisering
- Afsekularisering
- Eklekticisme/synkretisme
- Ikke-institutionaliseret religion
- Maksimalisme
- Minimalisme
- Den religiøse aktør


Faglige mål:
- At I kan forklare, hvad en kristen tror på (arvesynd og frelse)
- At I kan forklare, hvad kristen etik er (næstekærlighed)
- At I kan analysere både et vedligeholdelsesritual og et overgangsritual (fx nadver og dåb) ud fra de to modeller
- At I kan forklare folkekirkens rolle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Globalisering og kulturmøder (Flerfagligt forløb)

Forløbet "Globalisering og kulturmøder" er med fokus på udvandring til Amerika og indvandring til DK efter 1945 samt på USA's indflydelse på DK.

SAMFUNDSFAG

Formålet i samfundsfagsdelen af KS-forløbet er, at undersøge politiske og sociologiske perspektiver på indvandringsudfordringer og –problemstillinger i nutidens Danmark.

Forløbet ligger ud med at undersøge forskellige årsager til at befolkningsgrupper emigrerer, og arbejder med forskellige definitioner af indvandring, efterkommere, etc.
   
Vi undersøger desuden partierne standpunkter i udlændingepolitikken. Centrale begreber som ideologi, fordelingspolitik og værdipolitik anvendes til forstå hvilke konkrete integrationsstrategier de danske partier abonnerer på, og Molins model anvendes til at forklare ændringer i partiernes standpunkter.

Derudover undersøger vi sociologiske perspektiver på identitetsdannelsen for indvandrere og etniske danskere. Vi undersøger hvilken betydning socialisering og dobbeltsocialisering har for personer, der kommer fra andre kulturer end den danske. Vi undersøger desuden hvilke betydning stereotyper og fordomme har for en god integrationsproces. Slutteligt undersøger vi desuden hvordan modborgerskab og radikalisering blandt indvandrere kommer til udtryk, samt hvordan man med Honneths teori om anerkendelse kan bekæmpe modborgerskab blandt indvandrere.

CENTRALE BEGREBER:
- Danskere, indvandrere og efterkommere, flygtning, asylansøger
- Push- og pullfaktorer (hvorfor kommer indvandrere til DK?)
- Integration, assimilation og segregation
- Højre- og venstreorienteret fordelingspolitik og værdipolitik
- Molins model
- Identitetsdannelse hos indvandrere
- socialisering, normer, sociale roller, social kontrol, personlig og social identitet
- Traditionelle værdier vs. senmoderne værdier
- Dobbeltsocialisering
- Jeg-kultur og vi-kultur
- Tre identitetsvalg: Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet
- Stereotyper og fordomme
- Diskrimination
- Medborgere og modborgere, ekstremisme og radikalisering
- Teorier til at forklare fordomme og stereotyper: Rosenthaleffekten,
Lise Togebys teori, Kontaktteorien
- Teori til at forklare og modvirke modborgerskab: Axel Honneths anerkendelsesteori (anerkendelse i den private sfære, anerkendelse i den retslige sfære, anerkendelse i den solidariske sfære)


Grundbog: Thorndal, Morten Hansen (2020). "Ærkedansker, perkerdansker.", 2. udg. forlaget Columbus.

Derudover sekundært materiale: Artikler, statistikker, videomateriale mv.


RELIGION
Islam og globalisering

I religionsdelen er vi startet året ud med at diskutere, hvad en religion overhovedet skal indeholde, og hvorfor nogle tilhører/følger en religion. Med udgangspunkt i det har vi diskuteret, hvad USA's indflydelse med teknologier som AI og ChatGPT kan medføre, og om teknologierne kan erstatte Gud. På baggrund af det har eleverne udformet deres egne AI-genererede religioner.

Videre i forløbet har vi arbejdet med, hvad muslimer tror på, og hvordan troen praktiseres.
Eleverne har lavet brevkassesvar om de fem søjler, hvor de har suppleret deres baggrundsviden med relevante tekstnedslag fra koranen.

I forløbet har vi talt om, hvordan man kan være muslim på mange forskellige måder i det senmoderne samfund med inddragelse af Jan Hjärpes model, og vi har set forskellige eksempler på personer, der vælger at konvertere til islam. Vi har fællesfagligt undersøgt, hvorfor det er så svært at blive integreret i Danmark og i denne forbindelse talt om, hvilken indflydelse religionen kan spille.
Vi har talt om civilreligion og kigget på Pledge of Allegiance


Baggrundslitteratur:
- ”Grundbogen til religion c” side 123-129
- ”Grundbogen til religion C” s. 333 – Jan Hjärpes model + side 330 – indefra/udefra + 335-336 Ninian Smarts model
- ”Grundbogen til religion c” side 314-316 (om vedligeholdelsesritualer + overgangsritualer)
- Konvertitter – at vælge islam. Om Rambos 7-trins model. Fra onlineudgaven af: ”Klassisk og moderne islam”, 2019, Systime
- De andre og os + Pledge of Allegiance. Hentet fra Religionsportalen
- Hvad er en Hadith. Fra Religionshistoriske hovedværker i uddrag



Videoklip:
- ”Religionsnørden” med fokus på: Arvesynd, menneskesyn, gudsopfattelse, Muhammed, Koranen, jihad, de fem søjler, de seks trosartikler og teodicéproblemet.

- "Kan kunstig intelligens blive den nye Gud?" (2024), TV MIDTVEST

- "Nadia konverterede til islam og blev muslim", 31. januar. 2024. TV2 Østjylland. Anne Troensegaard Bentsen, Christine Vestergaard et al.
https://www.youtube.com/watch?v=MNmmKr-1VkQ

- Phil Zuckerman klip fra Deadline

Film:
”Når naboens datter bliver muslim” (2017), DR
”Hajj – pilgrimsrejsen til Mekka” (2003), DR2


Klassiske tekster til islam
- Sura 1: Åbningen (gudsopfattelse + menneskeopfattelse)
- Korantekster til de 5 søjler: Sura 57 ”Jernet” (om Allah og trosbekendelse), sura 4 ”Kvinderne”, sura 5 ”Bordet”, sura 17 ”Natterejsen” (om bøn), sura 2, vers 177-186 ”Koen” (almisse), sura 2, vers 183-198 ”Koen” (faste), sura 2, vers 196-102 ”Koen” (valfart)
- Sura 56: Det uafvendelige (om paradisopfattelse)
- Hadith fra Al Bukharis Hadithsamling om Renselse

Billede:
- Tegning af Mette Dreyer, Politiken 16. november 2020
- Wulff & Morgenthaler hentet fra http://wumo.com/wulffmorgenthaler/2011/04/29  


Artikler:
- ”Det er min pligt som muslim” (2014) af Mads Kastrup fra Berlingske
- ”Støjberg og Hizb ut-Tahrir i debat: Er islam problemet eller løsningen?” af Henrik Hoffmann-Hansen og Frederik Fogde.  Uddrag af artikel fra Kristeligt Dagblad, 29. november 2018.
- Naser Khader: Nej til sharia som lov - Berlingske Tidende, 17. marts 2006
- "Da Abdel Aziz Mahmoud blev rasende", Kronik, 23. marts 2017 fra Fyens.dk
- "Khader i Juelsminde: - Muslimer skal tage afstand fra terror", 24. februar 2015 fra Horsens Folkeblad



Fokuspunkter:
- Muhammed
- Monoteisme
- Koranen
- Sura
- De seks trosartikler
- De fem søjler
- Sharia
- Jihad
- De fire kilder Sharia bygger på
- Gudsopfattelse: Herunder bl.a. transcendent, omnipresent, omnipotent og omniscient
- Menneskeopfattelse
- Paradisopfattelse
- Jan Hjärpes model: Sekularisme, Modernisme, Traditionalisme, Fundamentalisme/islamisme
- Maksimalisme vs. minimalisme
- Rambos 7-trins model
- Vedligeholdelsesritual: Det rituelle plan – det mytiske plan – virkningens plan
- Overgangsritual: Ekskoporationsfasen – den liminale fase – Inkorporationsfasen
- Karakteristik af tekster: indefra/udefra, klassisk/repræsentativ, religiøst engagement, Ninian Smarts dimensioner


Faglige mål:
- At I kan forklare gudsopfattelse, menneskeopfattelse og paradisopfattelse i islam
- At I kan forklare, hvad muslimer tror på (herunder inddragelse af de fem søjler)
- At I kan forklare, hvordan man kan være muslim på mange forskellige måder i det senmoderne samfund (herunder inddragelse af Jan Hjärpes model).
- At I kan analysere både et vedligeholdelsesritual og et overgangsritual ud fra de to modeller
- At I kan analysere et konversionsforløb ud fra Rambos 7-trins-model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Aarhus og studietur (Enkeltfagligt historie)

Forløbet "Identitetsdannelse og studietur" er et enkeltfagligt forløb, hvor eleverne bl.a. er på studietur til Århus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Det gode samfund (flerfagligt forløb)

Forløbet "Det gode samfund" er et flerfagligt forløb med fokus på den danske velfærdsstat, og hvilke udfordringer denne står over for.


RELIGION:


I forløbet om "Det gode samfund" har vores hovedfokus i religion været på forskellige etiske perspektiver. Vi har haft hovedfokus på pligtetik, nytteetik, interdependensetik og eksistentialisme.
Vores hovedfokus været på aktiv dødshjælp, hvor eleverne selv har skulle forsøge at udforme kriterier for, hvem der skal have ret til aktiv dødshjælp.
Vi har talt om, at etik handler om at gøre det gode og fravælge det onde, men det er forskelligt fra kultur til kultur, hvad der anses som det gode. I den forbindelse har vi set en overvågningsvideo fra Kina af en pige, der bliver kørt over og ingen hjælper, fordi man er bange for selv at blive erklæret skyldig og straffet for gerningen.


Baggrundslitteratur:

”Hvad er etik” Teksten er hentet fra e-bogsudgaven af "Hvad er etik" (2016/2023), kap. 1.1, Systime

”Om pligtetik og nytteetik” Teksten er hentet fra e-bogsudgaven af "Hvad er etik" (2016/2023), kap. 1.5 + 1.6, Systime

”Interdependensetik – Løgstrup” fra onlinebogen ”Livsideer”, kap. 6.5, Systime, 2013, 2. udgave


Artikler:

- ”10 moralske dilemmaer, der udfordrer din samvittighed” (2011) af Mathilde Hørmand Pallesen og Isabelle Hazen fra Etik.dk

- ”Sognepræst har altid været modstander af aktiv dødshjælp” Kristeligt Dagblad
15.3.2023. Interview med Kathrine Lilleør.  

- "Debat: Ida Auken: Derfor har jeg skiftet holdning til aktiv dødshjælp", 1. april 2025 Kristeligt Dagblad


Dokumentar:

"På tirsdag skal jeg dø - Preben og hajerne" (episode 2), DR, 2022


Videoklip:

- "Anders Mattesen - om at stemme, stoffer, forbud og offermentalitet" (brugt som appetizer til eksistentialisme)
https://www.youtube.com/watch?v=ZJXlAcxUajU

- "Mahamad Habana - om åbne fængsler" - alle fire typer etik i spil
https://www.youtube.com/watch?v=LL8UkfiK8E4

- Overvågningsvideo med pige der bliver kørt over og dør af sine kvæstelser. https://www.youtube.com/watch?v=7XDP1HD7fc4



Fokuspunkter:
- Nytteetik
- Pligtetik
- Interdependensetik
- Eksistentialisme
- Det kategoriske imperativ
- Det praktiske imperativ
- Den almengyldige lov
- Mest mulig lykke til flest mulige mennesker
- Urørlighedszonen
- Den tavse etiske fordring
- Valg, ansvar, handling, angst, ikke at vælge er også at vælge
- Etik
- Moral
- Immanuel Kant
- Jeremy Bentham
- K. E. Løgstrup
- Kristen etik/næstekærlighed
- Aktiv vs. passiv dødshjælp

Faglige mål:
- At I kan forklare, hvad henholdsvis pligtetik, nytteetik, interdependensetik og eksistentialisme går ud på samt identificere etikkerne i tekster
- At I kan forklare og problematisere, hvad kristen etik er
- At I kan diskutere argumenter for og imod indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark
- At I kan diskutere forskellige etiske dilemmaer ud fra begreber



SAMFUNDSFAG

Forløbet ”Det gode samfund” er todelt: Første del af forløbet omhandler dansk økonomi, mens anden del af forløbet omhandler velfærdssamfundet og de udfordringer, vores universelle velfærdsmodel står overfor. I samfundsfag har forløbet således været centreret omkring besvarelse af følgende spørgsmål vedrørende økonomi og velfærd:

Økonomi:
- Hvad kendetegner det danske økonomiske system?
- Hvordan fungerer de økonomiske sammenhænge?
- Hvad er de økonomiske mål og hvordan bør vi prioritere mellem dem?
- Hvad er økonomisk politik og hvilken økonomisk politik bør vi føre?

Velfærd:
- Hvad menes med den universelle velfærdsmodel og hvordan adskiller denne sig fra de øvrige velfærdsmodeller?
- Hvilke interne udfordringer står vores velfærdsmodel overfor?
-       Hvordan kan man løse velfærdsstatens interne udfordringer?

KERNESTOF
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode

CENTRALT INDHOLD I FORLØBET:
Introduktion: Hvad er økonomi?
- Maslows behovspyramide, Finansloven 2026

Økonomisk kredsløb og konjukturer
- Det økonomiske kredsløb og dets aktører, konjunkturer og konjunktursvingninger (opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur og lavkonjunktur), BNP

De økonomiske mål
- Økonomisk vækst (BNP inkl. produktivitet vs. produktion), lav arbejdsløshed (konjunktur-, struktur-, sæson- og friktionsarbejdsløshed), lav inflation (efterspørgsels- og omkostningsinflation), ligevægt på betalingsbalancen (import, eksport), ligevægt på statens finanser, bæredygtighed

Økonomisk politik
- Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv, rente)
- Strukturpolitik (stramning- og gulerodsstrategi)

Velfærdstrekanten
- Velfærd vs. velstand
- Stat marked og civilsamfund

Velfærdsmodellerne
- Den universelle velfærdsmodel
- Den residuale velfærdsmodel
- Den selektive/konservative velfærdsmodel

Interne udfordringer for den universelle velfærdsmodel
- Udfordring med forventningspres fra borgerne og individualisering
- Den demografiske udfordring (forsørgerbyrden)

Diskussion af forskellige løsninger af velfærdsstatens udfordringer
- Stat, marked og civilsamfund – hvem skal tage opgaven?
- Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien


MATERIALE

Grundbog: ”Luk Samfundet Op”, 3. udg., siderne: 177-183, 184-189, 190-198
Sekundært materiale: Diverse artikler, statistikker samt videomateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Det gode samfund

SAMFUNDSFAG

Forløbet ”Det gode samfund” er todelt: Første del af forløbet omhandler dansk økonomi, mens anden del af forløbet omhandler velfærdssamfundet og de udfordringer, vores universelle velfærdsmodel står overfor. I samfundsfag har forløbet således været centreret omkring besvarelse af følgende spørgsmål vedrørende økonomi og velfærd:

Økonomi:
- Hvad kendetegner det danske økonomiske system?
- Hvordan fungerer de økonomiske sammenhænge?
- Hvad er de økonomiske mål og hvordan bør vi prioritere mellem dem?
- Hvad er økonomisk politik og hvilken økonomisk politik bør vi føre?

Velfærd:
- Hvad menes med den universelle velfærdsmodel og hvordan adskiller denne sig fra de øvrige velfærdsmodeller?
- Hvilke interne udfordringer står vores velfærdsmodel overfor?
-       Hvordan kan man løse velfærdsstatens interne udfordringer?

KERNESTOF
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode

CENTRALT INDHOLD I FORLØBET:
Introduktion: Hvad er økonomi?
- Maslows behovspyramide, Finansloven 2026

Økonomisk kredsløb og konjukturer
- Det økonomiske kredsløb og dets aktører, konjunkturer og konjunktursvingninger (opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur og lavkonjunktur), BNP

De økonomiske mål
- Økonomisk vækst (BNP inkl. produktivitet vs. produktion), lav arbejdsløshed (konjunktur-, struktur-, sæson- og friktionsarbejdsløshed), lav inflation (efterspørgsels- og omkostningsinflation), ligevægt på betalingsbalancen (import, eksport), ligevægt på statens finanser, bæredygtighed

Økonomisk politik
- Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv, rente)
- Strukturpolitik (stramning- og gulerodsstrategi)

Velfærdstrekanten
- Velfærd vs. velstand
- Stat marked og civilsamfund

Velfærdsmodellerne
- Den universelle velfærdsmodel
- Den residuale velfærdsmodel
- Den selektive/konservative velfærdsmodel

Interne udfordringer for den universelle velfærdsmodel
- Udfordring med forventningspres fra borgerne og individualisering
- Den demografiske udfordring (forsørgerbyrden)

Diskussion af forskellige løsninger af velfærdsstatens udfordringer
- Stat, marked og civilsamfund – hvem skal tage opgaven?
- Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien


MATERIALE

Grundbog: ”Luk Samfundet Op”, 3. udg., siderne: 177-183, 184-189, 190-198
Sekundært materiale: Diverse artikler, statistikker samt videomateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer