Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Kalundborg Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Frederik Kuhlmann Dietre, Jens Bjarne Arpe Winther, Rasmus Najbjerg Brøgger
|
|
Hold
|
2024 Ke/a (1a Ke, 2a Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro kemi.Krystaller og rensning. Ioner og atomer
Intro til kemi.
Alle lektioner falder i 5 dele. 1. Intro/rep, beggreber 2. Ny viden encoding 3. social aktivitet øvelse. 4. Fokuseret øvelse/ opsamling/ næste 5. rep og ny lektier.
Alle forløb indeholder mundtlig træning/film, øvelse, rapport/opgave, test/quiz, begrebstræning,pensumtræning, elsamensspg ligger i teams.. Film, øvelser/rapport er lektio opgaver. Begreber, pensum, eksamen ligger i teams
Inddrager rensning ved krystallisation fra verdensmålene af Jesper Lauridsen og Jens Winther inclusiv 3D film og industriel symbiose i Kalundborg og udbredelsen til hele verden ved PH:D Per Møller. forløbeet inddraget IT, Globale mål og karrriere mål. Miljøet er blevet en jobmulighed.
Grundstoffer og molekyler (6 lektioner)
Indhold: Opbygning af atomer, det periodiske system, bindingstyper (ionbinding og kovalent binding).
Faglige mål: Anvendelse af kemisk symbolsprog og opstilling af reaktionsskemaer, atomets opbygning
Aktivitet: fældningsreaktion mellem phosphat og jern. Krystaller
Ord: Atom: atomkerne, proton, neutron, elektron, skalmodellen, elektronstruktur, prikformel.
Periodesystemet: grundstof, hovedgrupper, alkalimetaller, halogener, ædelgasser, ædelgasreglen, oktetreglen, undergrupper, perioder, metal, halvmetal, ikke-metal, periodicitet, isotop, atommasse.
Kemisk reaktion: reaktionsskema, reaktanter, produkter, afstemning, koefficienter, tilstandsformer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kage og mængdeberegning
Tema: Kage
Begreber: masse, molarmasse og stofmængde.
Koncentration,
Afstemning af reaktionsskema
Opgave beregning.
småkage-bagning.
Indhold: Mol-begrebet, mængdeberegning og afstemning af reaktionsskemaer.
Faglige mål: Gennemføre mængdeberegninger og anvende molbegrebet.
Aktivitet: Forsøg med ethanolgæring og analyse af mængdeforhold i en simpel kemisk reaktion.
Faglige mål:
anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det
eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori. Rapport og film
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Grundstoffer og molekyler
Øvelse molekylebyggesæt; metan, vand, ammoniak og CO2
Atomets opbygning, protoner, neutroner og elektroner, samt isotoper
Det periodiske system, perioder hovedgrupper og undergrupper
Metaller og ikke metaller.
Avogadros tal 6.02*10^23; 1 mol
Oktetreglen og dubletreglen.
reaktanter og produkter, reaktionsligning og afstemning af reaktionsligning.
Atommasse, atomnummer, unit og mol.
Kulstof; diamant, grafit og CO2
elektronegativitet og polaritet.
Faglige mål: Forklare bindingers betydning for molekylers opbygning.
Aktivitet: Modellering af bindingstyper og polaritet.
Faglige fokuspunkter: gentagelse af atomets opbygning og bindinger. Indlæring af en konceptuel forståelse af bindinger og kosekvenser i forhold til blandinger og opløsninger.
Ioner: ion, sammensat ion, ionforbindelse, salt, iongitter, formelenhed, krystalvand, ionbinding
Molekyler: ædelgasreglen, elektronparbinding, elektronegativitet, tetraeder, polaritet
ion
ionbinding
formelenhed
sammensat ion
krystalvand
farepiktogram
H-sætning
P-sætning
mikroskopisk
makroskopisk
opløselighed
exoterm
endoterm
fældningsreaktion
tilskuerion
kovalent binding
elektronprikformel
strukturformel
tetraederform
molekyle
fast stof
væske
gas
smeltning
fordampning
sublimation
elektronegativitet
polær og upolær
hydrofil
hydrofob
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kemiske bindinger
Elektronpar binding ædelgasregel: dubletregel og oktetregel
Elektronegativitet og elektronegativitets forskel ΔE
Intramolekylære bindingstyper: upolær binding, polær binding og ionbinding
Intermolekylære bindingstyper:
London bindinger, dipol-dipol og hydrogenbindinger (F, O, N).
Hydrogenbinding accepterer F fluor, O oxygen og N nitrogen.
Hydrogenbinding doner: OH, NH, COOH
Polære og upolære stoffer samt ionforbindelser.
Reaktionsskema – Reaktionsligning.
Elektronegativitet og elektronegativitetsforskel – hel eller delvis afgivelse af elektroner.
Reaktionsskema – Reaktionsligning.
Demo øvelse og journal: Diiods opløselighed i alkaner, alkoholer og vand.
Elev øvelse: Stoffers opløselighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fejl oprettet opgave
|
14-02-2025
|
|
Journalforsøg ens opløser ens
|
15-02-2025
|
|
Journal endoterm og exoterm reaktion
|
21-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ioner og ionforbindelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Organisk kemi
Organisk kemi (10 lektioner)
Indhold: Opbygning og navngivning af organiske molekyler, grundlæggende reaktionstyper.
Faglige mål: Anvende organisk kemis fagsprog og beskrive reaktionstyper som addition, substitution og kondensation.
Aktivitet: Additions reaktioner og substitutions reaktioner.
Carbonhydrider: alkan, alken, alkyn, aren, halogenforbindelse, forbrændingsreaktion, substitution, addition, kogepunkt, smeltepunkt, destillation, krakning, reforming.
Oxygenholdige forbindelser: alkohol, aldehyd, keton, carboxylsyre, oxidation, triglycerid, sæbe, emulsion, emulgator, mættede og umættede fedtsyrer.
Molekyler, carbonhydrider, nomenklatur, kovalente bindinger:
(C-C bindinger og C-H bindinger).
Molekyleformler, strukturformel og zigzagformler.
Organiske forbindelser (C-H): Alkaner, alkener, alkyner og cykliske forbindelser; cyklohexan og benzen.
Elektronegativitet, polaritet, hydrofil og hydrofob.
Organiske forbindelser (C-OH): Alkoholer: primære, sekundær og tertiær
Organiske forbindelser (C=O) Aldehyder og ketoner
Organiske halogenforbindelser (C-X, X = F, Cl, Br, I)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Substitution og addition
|
11-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Redoxreaktioner
7. Redoxreaktioner (6 lektioner)
Indhold: Grundlæggende om redoxkemi, herunder begreberne oxidation og reduktion, oxidationstal, og afstemning af redoxreaktioner.
Faglige mål: Eleverne skal kunne identificere oxidation og reduktion, bestemme oxidationstal og afstemme redoxreaktioner.
Aktivitet: Eksperiment med reaktionsrækkefølge og spændingsrækken, hvor elever undersøger reaktivitet af metaller gennem simple redoxreaktioner og observerer ændringer i oxidationstal.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Industriel kemi Kemiske reaktioners hastigheder
Reaktionshastigheder er gennemført på Absalon Kalundborg. Forløbet indeholder præsentation af uddannelsesmuligheder ved Martina på Absalon. Hvordan kemien spiller sammen med en globaliseret verden.
Vi opsamlede data i filer og arbejde videre i excell.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - reaktionshastighed
enheden m/s
gennemsnitlig
reaktionshastighed
øjeblikkelig reaktionshastighed
hastighedsudtryk
hastighedskonstant
reaktionsmekanisme
energiprofil
aktiveringsenergi
katalysator
inhibitor
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Repetition af 1.g
Blandet repetition
Bl.a. særligt fokus på eksperimenter
Heriblandt et nyt:
Opvarmning af natron
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Syrebase
- Navne på syrer og baser
- Hvor man finder syrer og baser i hverdagen
- Definitionen af en Brønsted-syre og -base (dette navn er dog ikke brugt)
- Reaktioner mellem syrer og baser
- Vand kan reagere som syre eller base
- Indikatorer
- Eksperiment: Titrering af eddikesyre med NaOH for at finde syre-koncentrationen
- Syre- og basestyrke
- Korresponderende syre- og basepar
- Definition af pH og udregninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Farvestoffer
- Fotokemiske reaktioner eksempler. (Fotosyntesen, UV og melanin, mangan-forbindelser, grønne og brune ølflasker)
- Organiske farvestoffer: Konjugerede bindinger, chromofore grupper, auxochrome grupper
- Delokalisering af elektroner
- P-orbitaler i kunjugerede bindinger og benzen
- Spredning af lys i kolloider og i atmosfæren
- Overgangsmetaller (meget kort)
- Simple arener
Eksperiment: Lambert-Beers lov for farvestoffer i fødevarer
Eksperiment: TLC i grønne blade
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Reaktionshastighed
- Faktorer, der påvirker reaktionshastighed: Overfladeareal, koncentration, temperatur, katalysator/inhibitor
- Aktiveringsenergi
- Reaktionskinetik: Nulte, første og anden orden. Her vurderes det også ud fra data fra et kolorimeter, hvordan man laver regression og afgør, hvilken orden, det er.
Eksperiment: Landolts eksperiment
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Ligevægt
- Ligevægtsbrøk/ligevægtskonstant
- Forskydning af ligevægt: Le Chateliers Princip
- Danskvand (en heterogen ligevægt)
- Vands autohydronolyse
- Syrer og basers ligevægt
- Endoterme og exoterme reaktioner og forskydning af ligevægt
- Gasligevægte
- Partialtryk og stofmængdebrøk
- Opløselighedsprodukt
Eksperiment: Le Chateliers Princip (jernnitrat og kaliumthiocyanat)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Syrer og baser 2
- Kolorimetrisk titrering og potentiometrisk titrering
- Eksperimentel bestemmelse af start-pH, koncentration og pKs-værdi af en sur opløsning (eddike og cola)
- Pufferligningen
- Ks, pKs, Kb og pKb
- Vands autohydronolyse
- Syre/base-ligevægte
- Udregning af pH for stærke, middelstærke og svage syrer
- Bjerrumdiagrammer
- Beregning af Kemi A opgaver, som næsten kun indeholder kemi B pensum
Eksperiment: Potentiometrisk titrering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Organisk kemi 2
- Aldehyder, ketoner, aminer, estere
- Alkaner, alkener, alkyner, carboxylsyrer, alkoholer, halogener, amider, benzen, phenyler,
- Navngivning af organiske molekyler med mange funktionelle grupper
- Fehlings test og Bradys test
- Mange eksempler på saccharider
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
- Strukturisomeri: kædeisomeri, stillingsisomeri og funktionsisomeri
- Stereoisomeri: Cis/trans, chiralitet inkl klassificering af R- og S-strukturer
- Beregning af Kemi A opgaver, som næsten kun indeholder kemi B pensum
Eksperiment: Fehlings test for sukkerstoffer
Eksperiment: Estersyntese
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/92/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65580799187",
"T": "/lectio/92/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65580799187",
"H": "/lectio/92/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65580799187"
}