Holdet 2024 Ke/c - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Frederikke Tom-Petersen, Linda Bjerager
Hold 2024 Ke/c (1c Ke, 2c Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer
Titel 2 Kosten kemisk set
Titel 3 Carbonhydrider
Titel 4 Salte og deres anvendelse
Titel 5 Batterier
Titel 6 Årsprøve
Titel 7 Årsprøve og repetition
Titel 8 Reaktionshastighed
Titel 9 Kemisk ligevægt
Titel 10 Syre-basekemi
Titel 11 Organisk kemi
Titel 12 Redox
Titel 13 Lys og farver
Titel 14 Repetition og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer

Udlevering af læreplan

Faglig mål
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau
– gennemføre enkle kemiske beregninger
– opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde
– sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestof
– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema
– simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning
– udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse
– anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi
– kvantitative og kvalitative analyser

Fagbegreber
Atomets opbygning
Grundstoffernes periodesystem
Atommasse
Elektronstruktur
Reaktionsskema
Afstemning af reaktionsskemaer
Tilstandsformer
Molarmasse
Masse
Stofmængde
Ækvivalente mængder
Kemisk mængdeberegning
n = m/M
Densitet, ρ = m/V.
Idealgasloven, p*V = n*R*T

Øvelser
Natron
Lightergas
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lightergas 09-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kosten kemisk set

Faglig mål
– anvende fagbegreber og fagsprog
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau
– relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
– indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
– dokumentere eksperimentelt arbejde skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag (biologi)

Kernestof
– kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
– kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
– organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri
– eksempel på makromolekyler
– stofidentifikation ved kvalitative analyser

Fagbegreber
Kovalent binding
Molekyler
Navngivning af molekyler
Elektronegativitet
Polaritet
Blandbarhedsreglen
Hydrofile og hydrofobe grupper
Intramolekylære bindingstyper; metalbinding, ionbinding og kovalent binding
Intermolekylære bindingstyper; London bindinger, dipol-dipol bindinger og hydrogenbindinger
Kostens bestanddele; kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
Kulhydrater; mono- di og polysaccharider
L/D-isomeri. Alfa/beta isomeri
Glukose, maltose, stivelse, glykogen og cellulose.
Kondensationsreaktion


Øvelser
Molekylebyggesæt
Hvilke stoffer kan blandes
Bestemmelse af type kulhydrat i madvarer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvilke stoffer kan blandes? 16-01-2025
Bestemmelse af type kulhydrat 21-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Carbonhydrider

Faglig mål
– anvende fagbegreber og fagsprog
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau
– relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
– indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
– dokumentere eksperimentelt arbejde skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
– gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed

Kernestof
– kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
– grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
– carbonhydrider
– eksempel på makromolekyler
– organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination
– kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Fagbegreber
Organisk kemi
Carbon atomet
Carbonhydrider; alkaner, alkener, alkyner, cyklo-alkaner, cyklo-alkener, benzen
Navngivning af alkaner og alkener
Alkaner og alkeners fysiske egenskaber
Reaktionstyper; substitution, addition og elimination
Sikkerhed i laboratoriet
Mættede og umættede fedtsyrer
Triglycerider

Øvelser
Substitution og addition (demo øvelse)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Substitution og addition 16-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Salte og deres anvendelse

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvantitativt eksperimentelt arbejde
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen

Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- fældningsreaktioner
- simple kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse

Fagbegreber
Dannelse af ioner og ionforbindelser (salte)
Navngivning af ionforbindelser
Ionforbindelsers egenskaber
Saltes opløselighed
Blandinger
Masseprocent; i% (A) = m(A) / m (bl) * 100%
Stofmængdekoncentration; c = n/V og [A] = n/V
Formel og aktuel koncentration

Øvelser
Saltes opløselighed (demoøvelse)
Fældningsreaktioner
Fremstilling og fortynding af en opløsning
Saltindhold i et levnedsmiddel
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældningsreaktioner 25-03-2025
Saltindhold i chips 11-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Batterier

Faglig mål
– anvende fagbegreber og fagsprog
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau
– relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
– indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
– dokumentere eksperimentelt arbejde skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
– gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
– gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
– anvende fagets viden og metoder til perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold

Kernestof
– kemisk fagsprog
– uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse af ionforbindelser
– redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal

Fagbegreber
Oxidation og reduktion
Redoxreaktioner
Spændingsrækken
Regel: Et metal kan afgive elektroner til ioner af de metaller, som står længere til HØJRE i spændingsrækken.
Regel: Metaller, der står længere til VENSTRE for dihydrogen i spændingsrækken, kan reagere med en vandig opløsning af en syre og danne dihydrogen.
Oxidationstal
Afstemning af redoxreaktioner
Batterier
Anode (positiv pol); oxidation
Katode (negativ pol); reduktion
Elektrolytter; saltopløsningerne
Saltbro
Halvcelle
Cellediagram
Elektrodepotentialer
Hvilespænding


Øvelser
Spændingsrækken (demo)
Elektrokemiske celler (batterier)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Elektrokemiske celler 19-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Årsprøve

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Årsprøve og repetition

Der arbejdes med forsøg og teori.
Forsøg der repeteres : Blanding af stoffer, Spændingsrækken, Fældningsreaktioner, Natron, Ligthtergas og substitution& Addition.
Forløbet afsluttes med årsprøve.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reaktionshastighed

Forløbet Reaktionshastighed  omfatter def. af reaktionshastighed, hastighedsudtryk, reaktionsorden, elementærreaktion, energiprofil, aktiveringsenergi, faktorer, der har indflydelse på en reaktions hastighed, herunder katalysatorer, organiske såvel som uorganiske, inhibitorer, stofmængdekoncentration, overfladeareal, og temperatur.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemirapport reaktionshastighed 18-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kemisk ligevægt

Forløbet omhandler kemisk ligevægt, herunder massevirkningsloven, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, forskydning af kemisk ligevægt, Le Chatelier's Princip, indgreb i et ligevægtssystem, heterogene og homegene ligevægte. Eleverne skal forklare hvad der forstås ved begrebet "kemisk ligevægt", og forklare hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant. reaktionsbrøken. Ud fra ligevægtsloven skal eleverne kunne finde enheden for en given ligevægtskonstant, og forklare betydningen af om K er stor eller lille.
Eleverne skal ligeledes kunne opstille ligevægtsloven for heterogene ligevægte. Ud fra laboratorieforsøget: Indgreb i et ligevægtssystem, skal eleverne opnå en forståelse for hvilke forskydninger der sker i forhold til hvilke indgreb der foretages.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Syre-basekemi

Eleverne skal kunne redegøre for syrer og basers egenskaber, herunder begreberne pH, pOH, Ka, Kb, pKa, pKb. Udføre og behandle titreringsforsøg og beregne koncentrationer ud fra forsøgsdata. Forklare bufferes virkemåde og deres betydning i biologiske systemer. Anvende beregninger med stærke og svage syrer/baser. Udføre eksperimentelt arbejde efter kemisk metode, herunder sikkerhed, databehandling og vurdering af usikkerheder.
Kernestof:
Syrer og baser, herunder Brønsted-Lowry teori
pH-begrebet, syre- og basekonstanter
Stærke og svage syrer/baser
Titrering og titrerkurver
Bufferopløsninger og pH-beregninger
Neutralisation og reaktionsskemaer
Kemiske mængdeberegninger omfatter anvendelse af begreberne stofmængde, molarmasse
samt formel og aktuel stofmængdekoncentration ved kvantitative beregninger. I tilknytning hertil brug af enheder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemirapport Kemisk ligevægt 24-10-2025
Kemirapport titrering af eddikesyre 25-11-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Organisk kemi

Organisk kemi
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer

mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri.

organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider,
alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder,
ketoner og aminer
eksempel på makromolekyler
stofidentifikation ved kvalitative analyser
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese.

kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Redox

stofidentifikation ved kvalitative analyser
redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber,
alkoholer, carboxylsyrer  udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder,
ketoner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Lys og farver

kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder; spektrofotometri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetition og opsamling

Opsamling af 1. og 2. g temaer i kemi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer