Holdet 2024 3g Ng/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Martin Poulsen
Hold 2024 3g Ng/1 (3g Ng/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor er Arktis en sprængfarlig region?
Titel 2 Vindyrkning på Røsnæs
Titel 3 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Titel 4 Hvorfor bo ved vulkaner?
Titel 5 Hvordan bliver byer bæredygtige?
Titel 6 En verden af plastik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor er Arktis en sprængfarlig region?

Dette forløb har over 14 moduler beskæftiget sig med Arktis, med hoveproblemstillingen " Hvorfor er Arktis en sprængfarlig region".
Hvert modul har forsøgt at bidrage til en besvarelse af denne problemstilling ved at omhandle emner der er aktuelle for Arktis og emner der er med til at gøre denne region særlig sårbar og interessant.

Der er primært fokus op klimadelen og underproblemstillingen " Hvorfor er Arktis en sårbar region", der fokuserer på temperaturstigninger, afsmeltning af havis, permafrost og og ændringer i grønlandspumpen.
Men der er også en geopolitisk del med underproblemstillingen "Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen? med Fokus på sikkerhedsinteresser, sejlruter, turisme, og havbundens geologi (Kontinentalsokkel projektet).

Forløbet har beskæftiget sig med følgende emner og problemstillinger:

-Hvorfor er det så koldt på Arktis med fokus på strålingsbalancen og solhøjdens betydning for temperaturen.
-Analyse af temperaturkurver for at finde ud af hvordan temperaturudviklingen er på Arktis vs den øvrige verden.
-Grafer i excel over isen udbredelse og dybde
-Albedoen  og dens variation forskellige steder på en gletcher og hvad det betyder for den samlede albedo at gletcherne smelter og generelt bliver mørkere.
-Kortanalyse for at finde ud af hvor der findes permafrost
- Analyse af trompetkurver forskellige steder med permafrost
- Hvorfor er Arktis i stigende grad geopolitisk interessant ud fra research af nyhedsartikler
- Vi har set på Ilulissat erklæringen og hvad der skal til for at kunne kræve retten til havbunden
- Grønlandspumpen og eventuelle konsekvenser ved afsmeltning af isen.
- Google earth som redskab til at finde ud af de muligheder en øget afsmeltning vil give for skibssejllads gennem nordøst og nordvest passagen

Arbejdsformer og forsøg:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arktis- Figuranalyse 22-09-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vindyrkning på Røsnæs

Er Røsnæs det bedste sted i Danmark at dyrke vin?
Formålet med forløbet er at give eleverne en generel intro til istider som landskabsdannende element samt at arbejde med centrale aspekter inden for klima. Samtidig kobles det op på noget autentisk, som eleverne kan forholde sig til – hvordan har istiden været med til forme Røsnæs, så det (måske) er det bedste sted i Danmark at dyrke vin. Alle eleverne kender Dyrehøj Vingård på Røsnæs, der er den største vingård i Danmark, men de har nok ikke tænkt over, at det i høj grad er istidens skyld, da isen  har betydning for jordbunden i Danmark, og skaber udgangspunktet for landbrugsproduktionen.

Eleverne har arbejdet med:
Istider og isfremstød, og hvordan de har påvirket Danmark. De har lært hvad der kendetegner et dødislandskab, et bundmorænelandskab, et randmorænelandskab og en smeltevandsslette. De har lært om ledeblokke, og hvordan man kan bruge dem til at sige noget om, hvilket isfremstød der har dannet et specifikt landskab samt jordtyper i Danmark, herunder JB-nr.

De har lært om hvad det kræver at dyrke vin: Sandet jord, varme, mange solskinstimer, ikke særligt meget regn, ikke særligt meget gødning. De har lært om de regionale forskelle i nedbør, temperaturer, solskinstimer og jordtyper i Danmark. De har lært om nedbørsdannelse og nedbørstyper, kyst- og fastlandsklima, grundvandsforurening med pesticider og nitrat, økologisk landbrug, klimamodeller og klimascenarier. De har lært om klimaforandringer i Danmark, og deres effekt på det fremtidige potentiale for vindyrkning herunder hvor mange graddage vindruer kræver, og hvordan graddagene for Røsnæs vil ændres i fremtiden.

Kernestof, der arbejdes med:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og betydning for mennesker
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Metode og Arbejdsformer:
- Lærerstyret undervisning.
- Elevstyret undervisning.
- Eksperimentelt arbejde: 1) Laboratorieforsøg om Kyst og fastlandsklima .
-Feltarbejde på Røsnæs
-Gruppearbejde
- Elevfremlæggelser

Forsøg
- Find dugpunkt og luftfugtighed
- Kontinentalklima og kystklima
- Porøsitet og permeabilitet for forskellige sedimenttyper
- Sigteøvelse_jbnr
- Udtagelse af jordbundstyper på Røsnæs
- pH-måling af jordbund
- Måling af kortbølget stråling på en nordvendt vs sydvendt skråning på Røsnæs

Øvelser
- Istid Kalundborg
- Isens virke omkring Jyderup
- Hvad kræver det for at lave vin
- Opgaver nedbør og vindyrkning
- Forskellige istidslandskaber
- Bliver Røsnæs fremtidens Bourgogne
- Kalundborgs fremtidige klima_uden svar
- Lav jeres egen vingård afrunding på forløb
- Ledeblokke på stranden ved Gisseløre.

- Der er både arbejdet induktivt, deduktivt og abduktivt
- Gruppearbejde: Både i timerne og i forsøg.
- GIS-programmer.
- Simulere istider og istidslandskaber med Isandbox

Materiale
- Geomorfologi - Istidslandskabet
- Minikompendier: ”Forskellige istidslandskaber”, ”Isens landskab, isfremstød og ledeblokke”, ”hvad består en jord af”, ”Klimascenarier læselektie”, ”Lav jeres egen vingård afrunding af forløb”, ”Hvad kræver det for at lave vin?” og ”Kystklima og fastlandsklima”
- GIS-programmer:
- Kort: Nedbørskort, vejrkort med minimumstemperaturer og solskinstimer. Topografiske landskabskort med forskellige istidslandskaber. Topografiske kort med flade- og punktforureninger.
- Isandbox istidsmode
- Excel til at beregne på fremtidens klimascenarier
- Øvelsesvejledninger
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Feltarbejde rapport 25-10-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Forløbet prøver igennem 11 moduler at belyse og komme med svar på problemstillingen " Hvorforfor sulter de på Afrikas Horn" gennem forskellige temaer der tager udgangspunkt i de særlige naturgivne og samfundsmæssige forhold der kendetegner regionen.

I de første fire moduler er der kigget på klimatologiske forhold der knytter sig til regionen, med fokus på regionale forskelle i temperatur og nedbør. I denne analyse er der b.la. arbejdet med hydrotermfigurer og animationer over ITK-zonens bevægelse og dennes indflydelse på regionale forskelle i klima.
Herefter har vi set på lokalbefolkningens levevikår i regionen, både de overordnede økonomiske og erhvervsmæssige rammer og mere konkret på landbrug og fødevareproduktion. I dette ligger også hvilke regionale forskelle der er i landbrugsproduktionen og hvordan jordbundsforhold og forskelle i nedbør sætter rammerne for landbrugsproduktionen.

I sidste del af forløbet har vi kigget på befolkningsvækst i regionen, årsagerne til denne og hvilke fremskrivninger vi kan forvente i befolkningsvæksten. Desuden har vi set på klimascenarier for regionen indenfor temperatur og nedbør og på fænomenerne "El Niño" og La Niña", og hvilken indflydelse disse fænomener overordnet set kan have på klimaforholdene i regionen.





Forløbet har været igennem følgende emner og problemstillinger:

- Hvor ligger Afrikas horn via Google Earth og teori om klimazoner
- Regional analyse af variationer af i topografi, nedbør og temperaturforhold. B.la. ved hjælp af hydrotermfigurer
- Analyse af ITK-zonens bevægelse via analyse af animation og den atmosfæriske cirkulationsmodel
- Undersøgelse af landenes økonomiske rammer og sammensætningen af landbrugsproduktionen via FAO´s hjemmeside
- Regionalle forskelle i landbrugstyper og jordbundsforhold og visualisering af disse forskelle gennem tegninger
- Vandets kredsløb og analyse af kurver over potentiel fordampning ved forskellige målestationer i Somalia
- Arbejdet med befolkningsvækst og fremskrivninger via hjemmesiden "our world in data"
-Arbejdet med forskellige klimascenarier for regionen via IPCC's Interaktive atlas
- Arbejdet med El Niño og La Niña fænomenerne via kortdataanalyse og forsøg
- Gennemgang af fænomens "landgrabbing" via dokumentar


Forsøg og øvelser:

- Screencastopgave med analyse af animation over ITK-zonens bevægelse
- Konvektionskammer (Relateres til den globale cirkulation og hadleycellen)
-Visualisering af regionalle forskelle i landbygsproduktion via tegninger
-Analyse klimascenarier via IPCC interactive atlas
- Forsøg der illustrerer processen bag "La Niña"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lav jeres egen vingård 14-11-2024
Afrikas Horn 21-01-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvorfor bo ved vulkaner?

Hvorfor bo tæt ved vulkaner?

I dette forløb har vi beskæftiget os med vulkanisme, processerne bag deres dannelse, de forskellige vulkantyper og deres sammenspil med de samfund der er lokaliseret rundt omkring vulkanerne. Her er Indonesien blevet brugt som tilbagevendende case, til at illustrerer hvordan nærheden af vulkaner kan påvirke samfundsudviklingen og b.la. være med til at forme landets økonomi.

Først har vi haft fokus på de pladetektoniske processer der fører til dannelsen af vulkaner, for dernæst at se hvordan forskellige pladetektoniske miljøer skaber forskellige typer af vulkaner dannet ud fra forskelle i magmaets sammensætning. Så har vi inddraget den geologiske cyklus og set på hvilke typer af magmatiske bjergarter, som man finder i de forskellige vulkanmiljøer.

Med udgangspunkt i Indonesien har vi kigget på hvordan samfundet spiller sammen med tilstedeværelsen af vulkaner. hvor Indonesien har været case.
Her er der lavet en undersøgelse af Indonesien økonomi med henblik på hvad de importerer og eksporterer, der er kigget på landbrugsproduktionen og på forudsætningerne for produktion af malme, som er også er en vigtig bidragsyder til økonomien.

Til sidste er der kigget generelt på hvilken rolle vulkanisme spiller med henblik på produktion af energi, og om denne geotermi kun kan findes i lande, der er lokaliseret tæt på vulkaner?

Forløbet har været igennem følgende emner og problemstillinger:


- Pladetektonik- Analyse af kort med geo-relevant data
- Typer af pladerander - Google earth tværsnit af forskellige vulkantyper
- Densitetsforsøg med henholdsvis granit vs basalt og kobling til pladetektonik
- Klassificering af magmatiske bjergarter
- Jorden omkring vulkaner - Hvordan kan det være at Landbrugsproduktionen er så stor i Indonesien?
- Malme- Hvad er malme og hvordan dannes de?
- Svovlminedrift i Kawah Ljen - Bagsiden ved minedrift
- Vulkanen Krakatau (Film)
- Vulkaner og energi.
- Præsentationer i selvvalgt Indonesisk vulkan


Forsøg og øvelser:

-Analyse af kort med geo-relevant data
- Densitetsforsøg med granit og basalt
- Google Earth- Tværsnitsøvelser
- Klassificering af magmatiske bjergarter
- Arbejde på præsentationer med research af selvvalgt indonesiske vulkaner.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvalgt vulkan i Indonesien 21-02-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 Hvordan bliver byer bæredygtige?

I dette forløb har vi set på den hastige urbanisering vi ser i verden i dag og hvordan den historiske udvikling har været indenfor urbanisering både her i danmark og globalt. På det lokale plan har vi via arealinfo kigget på byudviklingen gennem tiden i Kalundborg og prøvet at identificerer hvilken af de urbane modeller der passer til Kalundborg.
Vi har også set på overordnede tendenser indenfor urbanisering i det globale syd, på opkomsten af megacities og de konsekvenser den hastige byvækst har for storbyerne i det globale syd.

Begrebet bæredygtighed har også været et vigtigt omdrejningspunkt i forløbet og ikke mindst koblingen mellem Urbanisering og bæredygtighed. Den centrale problemstilling har under forløbet været hvordan vi kan få byer til at vækste og udvikle sig på en bæredygtig ansvarlig måde.
Her er der fokuseret på forskellige områder indenfor byudvikling, der kan bidrage til at gøre byudviklingen mere bæredygtig, bl.a. byernes energiforsyning, Transportsektoren, byggematerialer og affaldshåndtering.

I forløbet er gennemgået følgene emner, problemstillinger og øvelser:

- Hvad er en by? Urbaniseringsteoriens faser og kobling til den demografiske transitionsmodel
- Urbane modeller-  Opgave i arealinfo til analyse af byudvikling i Kalundborg
- Urbabisering i det globale syd, megacities og konsekvenserne af den hastige urbanisering
- Begrebet bæredygtig og økologisk fodaftryk
-Byer og deres energiforbrug og hvordan byer får omstillet deres energiforsyning
- Byer og transportsektoren
- Hvordan bliver byggeri bæredygtigt med fokus på beton som byggemateriale.
- Kan man undgå affald i byerne?
- Afleveringsopgave med selvvalgt by som case- Hvordan bliver byer bæredygtige?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvordan bliver byer bæredygtige? 21-03-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 En verden af plastik

I dette forløb har holdet arbejdet med materialet plastik, herunder forbrug, anvendelse, produktion, genanvendelse og miljømæssige problemer. Vi har set på det globale vindsystem og havstrømme der fører plastik rundt i verden, og undersøgt hvordan en plastikgyrer opstår.

Eleverne har arbejdet med data der belyser forskellige aspekter i den globale produktion af plastik. Vi har taget vandprøver og undersøgt dem for indhold af mikroplast.
Vi har anvendt det globale kulstofkredsløb og undersøgt affaldssortering, samt diskuteret linær/cirkulær økonomi.

Det globale vindsystem er gennemgået og brugt som analyseværktøj til at forstå dannelsen af plastikøer (Gyrer) ude i de store oceaner. Hertil er også lavet et eksperiment, for at demonstrerer mekanismerne bag dannelsen af disse gyrer.

Til sidst er der gennemgået en case fra Vietnam der illustrerer plastproblematikken i det globale syd og hvilke udfordringer man her står over for. I forlængelse af dette har eleven lavet en pp-præsentation der kommer med løsningsforslag på den globale plastudfordring.


Begreber:
Det globale vindsystem
Havstrømme og klimasystemet
Det globale kulstofkredsløb
Forbrug, anvendelse, produktion, genanvendelse
Linær/cirkulær økonomi

Forsøg og feltarbejde:
- Strandrensning og vandprøver.
- Øvelsesvejledning: Mikroplast i havet
- Mikroskopering af vandprøver fra Hovet/Gisseløre
- Eksperiment-plastikøer- Forsøg med mikroplast i en balje


Øvelser:
- Plastic_fantastic
- Plastik_fra_floder
- Affaldshaandtering
- Det_globale_vindsystem
- Hvordan løser man plastproblemet?
- PP-præsentation- Hvordan løser vi plastproblematikken? Forslag til løsning af problemet


Materiale:
Geodetektiven kap 8.
Plastik i havet: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/AN2-2015plastikhav.pdf
Plastik change - serie af youtube-klip
Google earth- GMZ-fil
GO- Geografisk orientering, Marts 2020-Nr1-Plastik
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Mikroplast i havet- Feltarbejde 29-04-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde