Holdet 2024 3g ng - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Christian Møller Malmos
Hold 2024 3g ng (3g ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand - For lidt og for meget
Titel 2 Klodens kræfter - Jordskælv og vulkaner
Titel 3 Grøn omstilling 2050?
Titel 4 Velkommen til Jorden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand - For lidt og for meget

I dette forløb har holdet arbejdet med vand som en livsvigtig ressource. Filmen "Worlds water crisis" har dannet grundlag for at undersøge den sårbare drikkevandsressorce. Eleven har indsamlet egne data og prøver fra Kildebækken. Her har de lavet en samlet analyse af vandløbet, mht. vandføring, profiloptagnelse, forløb og jordbundstype. På indsamlede jordprøver har holdet undersøgt permeabilitet og porøsitet, samt sigtet prøven. Desuden har vi set på den hydrologiske cyklus, infiltration og grundvandsdannelse. Vandbalancens elementer er undersøgt ved en beregning af vandbalancen for gymnasiet, samt beregning af fordampning fra en grusoverflade. Eleven har lært om nedbørsdannelse og fortætning (forsøg), luftens mætningskurve og føhn-vind. Derudover har vi set på de fire nedbørstyper, samt lavet en sky i en flaske. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med konflikter over vand.

Kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Begreber:
Hydrologisk cyklus
Vandbalance
Afstrømning og infiltration
Fordampning
Jordvand/grundvand
Porøsitet og permeabilitet
Nedbørsdannelse - mætningskurve
Nedbørstyper
Føhn-vind
Ressource
Tørkeindex
Kyst- og kontinentalklima
Hydrotermfigur
Luftfugtighed
Vejrkorset

Forsøg og feltarbejde:
- Vandets kredsløb
- Felttur til Kildebækken: Vandføring i en å, Profiloptegnelse, Sigteanalyse_jbnr, Jordprofil
- Porøsitet og permeabilitet for forskellige sedimenttyper
- Fordampning fra en grusoverflade
- Find dugpunkt, kondensering på glas
- Sky i en flaske
- Vinden i byen
- Kyst- og kontinentalklima

Øvelser:
- Beregn vandbalance for Kalundborg
- Luftfugtighed_opgaver og forsøg
- Mætningskurve
- Nedbørsdannelse i syltetøjsglas
- Find dugpunkt og luftfugtighed
- Nedbørstyper og Føhn-vind
- Forurening
- Beregn dit eget vandforbrug

Materiale:
Naturgeografi C. 3. udgave
s. 51-54 Nedbørsdannelse og nedbørstyper
s. 81-87 Hydrologisk cyklus, vandbalance, jordvand/grundvand
s. 90-91 Vandforvaltning og forurening

Naturgeografi - vores Verden. 1. udgave
s. 235-237 Jordbund

Worlds water crisis (19 min)
https://www.youtube.com/watch?v=C65iqOSCZOY&ab_channel=Netflix

Metode:
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Individuelle undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Mundtlige præsentationer
Skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Felttur til Kildebækken 12-09-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klodens kræfter - Jordskælv og vulkaner

I dette forløb har holdet arbejdet med jordskælv og vulkaner. Vi har taget afsæt i vores viden om Jordens opbygning samt Inge Lehmanns arbejde for at forstå jordskælvets dynamik. Ved at se på historiske jordskælv og vulkanudbrud har vi klarlagt de potentielt ødelæggende kræfter forbundet hermed. Dette er ydermere undersøgt i egne dataindsamlinger i forsøg med tsunamibølger. Eleverne har lært om vulkantyper og magmaets betydning for vulkanens udbrud, eksplosivitet og udseende. Dette er undersøgt i et forsøg om viskositet.
Afslutningsvis har eleven lavet en vulkanundersøgelse.

Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Begreber:
Richterskala
Jordskælvsbølger
Tsunami
Vulkantyper
Magma og viskositet

Forsøg og feltarbejde:
- Tsunami
- Viskositet fast eller flydende
- Hvorfor er nogle vulkaner høje og andre brede?
- Slinky-fjeder

Øvelser:
- Richterskala
- De 20 største jordskælv i verden
- Vulkanundersøgelse
- Hvorfor går en vulkan i udbrud?
- Vulkaner i google earth
- Google earth jordskælv og vulkaner
- Beregning af tid til påvirkede lokationer (tsunami)

Materiale:
Alverdens geografi 1. udgave 2006
s. 195-202 Jordskælv,
s. 211-217 Vulkaner

USGS Jordskælv – seneste 30 dage
https://www.usgs.gov/programs/earthquake-hazards/earthquakes

Jordskælv: Webgeologi slides
https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html

Vulkaner: Webgeologi
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html

Metode:
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Individuelle undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Mundtlige præsentationer
Skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tsunamibølger 31-10-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grøn omstilling 2050?

I dette forløb har eleven arbejdet med den politiske målsætning om at den danske energiforsyning skal være co2-neutral i 2050. Hvordan når vi derhen og er det realistisk?
Eleven har lært om energi på forskellige former, den danske energiproduktion og forbrug. Vi har undersøgt dannelse af fossile brændsler, olie og gas (forsøg med olies migration i sand), samt vedvarende energiformer. Kulstofkredsløbet er anvendt til at forstå problematikkerne i udvinding/afbrænding af fossile brændsler. I den forbindelse har vi talt om reserve og ressource, peak oil (demo-forsøg), luftforurening og klimaændringer (naturlige og menneskeskabte). Afslutningsvis har vi undersøgt co2-lagrings potentiale som eventuel løsning.
Eleven lært om strålingsbalance, årstidsvariationer, klimazoner og drivhuseffekt. I den forbindelse har vi beregnet strålingsbalance for gymnasiet, beregnet eget co2- aftryk, analyseret årringe i et træ som klimaarkiv, og lavet et forsøg med co2s betydning ved opvarmning af luft. Vi har også lært om termiske og dynamiske vinde, tryk og det globale vindsystem. Her har vi lavet forsøg med kontinental/fastlands klima og konvektionskammer.
Afslutningsvis har eleven arbejdet med en præsentation af en vedvarende energikilde, og diskuteret potentialet for at erstatte fossile brændsler.

Kernestof:
- det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
̶- bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶- teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Begreber:
Reserve og ressource
Energiforbrug Verden/DK
Kulstofkredsløb
Co2 + Temp
Strålingsbalance
Drivhuseffekt
Klimazoner
Vindsystem
Sø- og landbrise
Co2-lagring

Forsøg og feltarbejde:
- Olies migration i sand
- Peak oil
- Beregning af porøsitet af bjergstykker
- Albedo
- Kontinental og kystklima
- Global opvarmning på køkkenbordet
- Konvektion - demo
- Forsøg med CO2 i havvand


Øvelser:
- Hvordan er energiforsyningen i Danmark i dag
- Kulstofkredsløbet_øvelse
- Reserve og ressource
- Klimazoner og plantebælter
- Det globale vindsystem
- Hvorfor findes der istiden? Milankovich
- Hvordan virker vedvarende energikilder?
- Klimamodel - effekten af albedo CO2 og skyer

Materiale:
Naturgeografi C, 3. udgave
s. 43-49ø Stråling, årstider og drivhuseffekt
s. 54-63 Vind og tryk
s. 66-79 Klimazoner og klimaændringer
s. 131-137, 139 Energi og fossile brændsler
s. 143-151 Vedvarende energikilder

Geoviden om co2-lagring: https://issuu.com/geoviden/docs/gv_1_ccs?fr=sZTcyODIzODE0OTA

Minikompendium: 3 feedbackmekanismer, der kan være katastrofale for klimaet og havniveauet.pdf

Olie og gas: https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html

Metode:
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Individuelle undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Mundtlige præsentationer
Skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentationer Vedvarende energikilder 31-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Velkommen til Jorden

I forløbet har holdet arbejdet med grundlæggende landskabsdannende processer på Jorden, geologisk tid, stratigrafi og datering.
Jordens opbygning og den pladetektoniske model. Destruktive, konstruktive og bevarende pladegrænser samt konvektion.
I arbejdet med istidslandskabet i DK har vi undersøgt de landskabselementer som står tilbage i dag, samt de processer der har skabt dem og som til stadighed nedbrydes i FETA-modellen. Eleverne har lært om glaciale processer og lavet deres egne forsøg med randmoræne og smeltevandsslette.
Afslutningsvis har holdet arbejdet med det geologiske kredsløb, bjergartsdannelse og bjergarterbestemmelse. Herunder forskelle på magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter

Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Begreber:
Naturvidenskabelig metode
Det geologiske kredsløb
Den pladetektoniske model
Konvektion
Geologisk tid
Jordens opbygning
Bjergarter
Stratigrafi og datering
FETA
Gletsjere
Isostasi
Istidens landskabselementer
Det aktualistiske princip

Forsøg og feltarbejde:
- Isostasi. Demo med beholdere med forskelligt indhold nedsænket i vand.
- Bjergartsbestemmelse - Magmatiske-, sedimentære- og metamorfe.
- Densitetsbestemmelse. Ved Archimedes lov
- Strømningskar - Simulerer en smeltevandsslette
- Konvektionsstrømme med frugtfarve

Øvelser:
- Pladetektonik - med skuresvampe
- Geologisk tidslinje
- Øvelse: Stratigrafisk analyse
- Hvor mange koninenter?
- Øv_Hvordan ved vi at der har været is i Danmark
- Hvordan bevæger gletsjere sig?
- Øvelse: Dannelsen af de forskellige landskabstyper og de tilhørende glaciale miljøer
- Bjergarters dannelse
- Magmatiske bjergarter klassificering
- Bjergartsbestemmelse

Materiale:
Naturgeografi C, 3 udgave
s. 7-11 Metode, blokdiagram, skala
s. 13-30 Dannelse og opbygning. Geologisk kredsløb, Pladetektonik
s. 99-115 Glacialmormologi og landskabsdannelse

Webgeology
• Bjergarter https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html
• Pladetektonisk model
https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html

Metode:
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Individuelle undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Mundtlige præsentationer
Skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geologiske perioder og istid 04-05-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer