Titel
5
|
Græsk & romersk filosofi - Platon, Cicero & Seneca
Kernestof:
Platon: Hulelignelsen (fra Staten) (uddrag fra Kend dig Selv) oversat af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, s. 162-170)
Platon: Menon (fra Q.E.D.) Claus Glunk et al., s. 13-43.
Cicero: "For at blive lykkelig kræves en ting: godhed (af Samtalerne i Tusculum, 5. bog, kap. 1-11) uddrag fra Veje til Rom, s. 92-96.
Seneca: "Man må filosofere" (Brev 16. til Luciius) (fra Senecas ‘Moralske breve’ til Lucilius, 2. bog. aigis.igl.ku.dk/aigis/2009,2/Sen/Seneca_Epist2.pdf)
Seneca: "At opdrage børn til samfundsvæsener" (fra Om Vrede 2.21) (uddrag fra Veje til Rom, s. 331-332)
Seneca: "Frihed under tyranner" (fra Om Sindsro kap. 5) (uddrag fra Veje til Rom, s. 339-340.
Supplerende stof:
Indledning til Platons Menon (Q.E.D.) s. 9-12
Kvadratbevis i Menon - Youtube (https://www.youtube.com/watch?v=Kyrxgrgx7sg)
Paideia: s. 137-138, 146-154, 159-166.
Pdf. "Romersk filosof - Cicero, Seneca og stoicismen"
Perspektiverende stof:
Staffeldt: digtet "Platonisme" (1804)
H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren, 1845
Svend Brinkmann: "Stoicisme er blevet et buzzword i en tid med angst, depression og coronavirus" (artikel fra Politiken, 23. marts 2020)
Forløbets fokus, problemstillinger, temaer og begreber:
Platons filosofi og dualistiske verdenssyn, sokratisk samtaleform, sofisterne
Græsk filosofi: Areté, doxa, aporia, orthe doxa, episteme, elenchos, anamnesis, sofia, dike, sofrosyne, kardinaldyderne m.fl.
Romersk filosofi: stoicismen som filosofisk retning - Cicero vs. Seneca, stoiske principper & kardinaldyderne
Begreber: Eudaimonia/vita beata, areté/virtus, Bonum, indifferentia, malum, logos/ratio, fysis/natura, fortuna, affectus, animus/psyche, ataraxia, moira/fatum, sapientia m.fl.
Faglige mål:
At kunne analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
At kunne identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
At kunne overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
At kunne nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsningen af antikke tekster.
|