Holdet 2024 Sa/FP2 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 Sa/FP2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Søren Bech Daugaard
Hold	2024 Sa/FP2 (FP2 Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Tema 2: Idensitet i det senmoderne samfund
Titel 2	Tema 3: Social ulighed
Titel 3	Tema 4: Hvem har den politiske magt
Titel 4	Tema 5: Ideologi og velfærd
Titel 5	Tema 6: Partier og vælgere
Titel 6	Tema 7: Økonomi
Titel 7	Repetition og synopsistræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Tema 2: Idensitet i det senmoderne samfund Kernestof: Sociologi: identitetsdannelse og socialisering politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger. på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernebegreber: Individ og samfund: Social rolle Identitetsløs Formel norm Uformel norm Sanktion Social struktur Social rolle Rollekonflikt Internalisering Rolletagning Bestemt anden Generaliseret anden Selvet Jeg’et/mig’et Socialisering Dobbeltsocialisering Primære socialisering Sekundære socialisering Referencegrupper Den tertiære socialisering Det traditionelle samfund Gemeinschaft Gesselschaft Normstyret Urbanisering Blaserthed Ansigtsløse relationer Indrestyret Gruppestyret Det senmoderne samfund: Valgmuligheder Aftraditionalisering Adskillelse af tid og rum Udlejringsmekanisme Ekspertsystem Eventfællesskab Refleksivitet Ontologisk usikkerhed Mangfoldighed Ambivalens Kulturel frisættelse Formbarhed Individualisering Subjektivisering Stødpudezoner Potensering Emblematisering Fleksibilitet Arbejdskultur Narrativitet Karaktermæssige kriser Social solidaritet Højhastighedssamfundet Hamsterhjul Fremmedgørelse Det gode liv Nødvendighedsdiskurs Konkurrencelogik Social kappestrid Sociale medier: Netværksindividet Zapperkultur Sociale arenaer Alene sammen Kommunikativt-styret Rolletagning Selvet Social konstruktion Face Indtryksstyring Backstage Frontstage Performativ Køn: Sex Gender Biologisk køn Socialt køn Kønsidentitet Seksuelt køn Heteroseksuelle Homoseksuelle Biseksuelle Transkønnet Den biologisk-essentialistiske tilgang Den socialkonstruktivistiske tilgang Diskurs Queer Den heteroseksuelle matrix Den heteroseksuelle norm Det forståelige køn Performer Heteronormativ overensstemmelse
Indhold	Kernestof: Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B - 3. udgave - 6A, Columbus; sider: 13-38, 44-55 Styr på lektien? Lektien i brug! Forklar begrebet ’den bestemte anden’Forklar begrebet ’den generaliserende anden’Hvad er jeg'et?Hvad er mig'et? Hvad føler du dig som? Identitet er blevet den enkeltes valg Hvad føler du dig som.docx Gruppearbejde i matrixgrupper på baggrund af de forskellige samfundstyper Opstil en figur, der illustrerer de væsentligste forskelle fra Gemeinschaft til Gesellschaft. Giv nogle empiriske eksempler på, hvordan et individ kan handle henholdsvis ud fra væsensvilje og valgvilje.Giver det mening at bruge Simmels begreb om de a Vi ser videofremlæggelser Tag fem centrale begreber fra Giddens teori og find empiriske ( artikler, video, statistikker ) eksempler, der understøtter hans begreber. Hvad mener Ziehe med kulturel frisættelse?Hvad mener Ziehe med begreberne ambivalens og mangfoldighed?Hvad ligger der i begrebet formbarhed?Hvad menes der med stødpudezoner?Hvad mener Ziehe med begrebet potensering?Hvad mener Ziehe med begrebet emble Find mindst fem eksempler, hvor man kan påvise den kulturelle frisættelse.Diskutér, hvorvidt den kulturelle frisættelse er god eller dårlig for det enkelte individ? Er der fx nogle individer, der lettere end andre kan udnytte den? Er der nogle der ha Formuler 5 spørgsmål til dagens tekst. Hvad mener Rosa med begrebet højhastighedssamfundet?Hvad ligger der i Rosas begreb ’nødvendighedsdiskurs’?Hvad begreberne konkurrencelogik og social kappestrid?Diskutér, hvad Rosa mener med, at det senmoderne individ er fanget i et hamsterhjul? Eksem Hartmut Rosa.docx Læs sidste de af 2.2 i bogen: Hartmut Rosa, vedhæftet ovenfor hvis i ikke kan finde det :) Vi laver opsamling i forhold til afsnit 2.2 og arbejder med "dee fede ord" / vigtigste begreber vi præsenteres for i afsnittet. Producer selv spørgsmål til teksten 8 - 10 stk. Opgave 1
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Tema 3: Social ulighed Kernestof: Sociologi social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. behandle problemstillinger i samspil med andre fag Kernebegreber: Social ulighed: Social ulighed Levekår Klassesamfundet Kapitalhaver Lønarbejder Udbytning Merværdi Klassekamp Formel lighed Chancelighed Resultatlighed ’Den ”nye” ulighed’ Ressourcebeholdere Habitus Økonomisk kapital Kulturel kapital Social kapital Felt Frihedsprincippet Differensprincippet Mulighedsprincippet Social arv Strukturen Aktøren Social mobilitet Generationsmobilitet Karrieremobilitet Ligestilling Det kønsopdelte arbejdsmarked Vertikal kønsopdeling Horisontal kønsopdeling Løngab Kulturelle mønstre Homogent land Multietnisk samfund Indvandrere Efterkommere Migranter Flygtninge Asylansøgere Integration Assimilation Segregation Symbolsk vold Behovet for anerkendelse Emotionel anerkendelse Retslig anerkendelse Solidarisk anerkendelse
Indhold	Kernestof: Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B - 3. udgave - 6A, Columbus; sider: 56-84 Styr på lektien? Valgaften USA? En vej - to verdener Dokumentar Vi arbejder problemorienteret på baggrund af dokumentaren En vej - to verdener Dokumentar Begreber/ teori: Social ulighed, levevilkår, Formel lighed, chancelighed, resultatlighed, den nye ulighed, ressourcebeholdere, habitus, kapitaler (økonomisk, kultural, social), felter Vi fortsætter og afslutter arbejdet med dokumentaren Hvad handler Rawls teori om?Beskriv de tre principper Rawls belyserHvad menes der med social arv?Forklar begreberne struktur og aktørHvad er social mobilitet?Hvad er generationsmobilitet?Hvad er karrieremobilitet?Hvad viser figur 3.6?Forklar udviklin Hvad menes der med at være et homogent land?Hvad forstås ved et multietnisk samfund?Hvad er en indvandrer?Hvad er en asylansøger?Hvad er migranter?Hvad er en flygtning?Hvad menes der med assimilation?Hvad menes der med segregation?Hvad er essensen i
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 3	Tema 4: Hvem har den politiske magt Kernestof: magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernebegreber Politik: Fordelingspolitik Værdipolitik Inputs Outputs Legitimitet Feedback Hvordan kan et demokrati se ud: Demokrati Repræsentativt demokrati Direkte demokrati Konkurrencedemokrati Styreform Deltagelsesdemokrati Sværdet og samtalen Livsform Deliberativt demokrati Kommunikativ rationalitet Medborgerskab Magt: Direkte magt Indirekte magt Problemregulerende filter Implementeringsfilter Bevidsthedskontrollerende magt Diskurs Hegemoni Institutionel/strukturel magt Pluralistisk magtopfattelse Elitistisk magtopfattelse Folketingets rolle og position: Repræsentativt demokrati Folkeafstemninger Almindelig og lige valgret Den lovgivende, udøvende og dømmende magt Mistillidsvotum Parlamentarisme Mindretalsparlamentarisme Regeringsdannelse Vetoret Den parlamentariske styringskæde Folketingets formand Flertalsvalg i enkeltmandskredse Forholdstalsvalg Kredsmandat Tillægsmandat Spærregrænsen Byret, Landsret og Højesteret Lovgivningsprocessen og dens aktører: Initiativ- og forberedelsesfasen Interesse- og græsrodsorganisationer Direktiver og forordninger Beslutningsfasen Implementeringsfasen Stående udvalg Søge om foretræde Deputation Betænkning Rammelovgivning Spørgsmål til ministeren Samråd Forespørgsel Mistillidsvotum Rigsrevisionen Ombudsmand Ombudsmandsinstitutionen Lobbyisme Dagsordensættende Europaudvalget Finansudvalget Politiske indflydelseskanaler Medierne og politisk meningsdannelse: Fjerde statsmagt Kanyleteorien Opinionslederteorien Markedsteorien Forenkling Intensivering Polarisering Personificering Spin og spindoktor Priming Framing Shitstorm EU’s institutioner og beslutningsproces: Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde Bredde og dybde Forordninger og direktiver Enstemmighed og kvalificeret flertal Stemmevægte Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Fælles beslutningsprocedure Ministerrådet Neofunktionalisme Spill-over Intergovernmentalisme Demokratisk underskud Nærhedsprincippet Topdown og bottom up Føderation og konføderation Social dumping Velfærdsturisme Menneskerettigheder i en globaliseret verden: Globalisering Økonomisk globalisering Politisk globalisering Kulturel globalisering Optimister og pessimister Interdependens Menneskerettigheder – universelle eller relative
Indhold	Kernestof: Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B - 3. udgave - 6A, Columbus; sider: 85-135, 137-146 Hvad menes der med henholdsvis mikro- og makroniveau i forhold til begrebet politik?Hvad menes der med fordelingspolitik?Hvad menes der med værdipolitik?Forklar Eastons model over det politiske system – brug begreberne input, output og feedback. Hvad Styr på lektien? Dit Demokrati: Undervisningsfilm Forklar den normative parlamentariske styringskæde.Hvad laver det danske folketing blandt andet? Tag udgangspunkt i figur 4.13.Forklar flertalsvalgsmetoden.Forklar forholdstalsvalgsmetoden.Hvad menes der med spærregrænse?Hvilke retsinstanser (domstol https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm Synopsisøvelse Samf B.docx Vi arbejder videre med Synopsisøvelsen som blev udleveret i sidste modul. Sidste arbejdsdag med Synopsen, afleveres i slutningen af modulet Hvad er de centrale aspekter i neofunktionalismen?Hvad er de centrale aspekter i intergovernmentalismen?Hvad ligger der i nærhedsprincippet?Hvad menes der med social dumping?Hvad menes der med velfærdsturisme? Arbejde selv:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Skrive Diskutere Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Tema 5: Ideologi og velfærd Kernestof: politiske ideologier Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger Kernebegreber: Politiske ideologier: Fordelingspolitisk Værdipolitisk Samfundsanalyse Samfundsvision Progressiv, legitimerende, regressiv Stat, marked, civilsamfund Gevinst- eller nyttemaksimering Målrationel handlen Værdirationel handlen Systemverden og livsverden Koloniseringstese Natvægterstat Laissez faire-økonomi Usynlig hånd Fri konkurrence, arbejdsdeling og specialisering Forsørgelsessamfund Brugerbetaling, privatisering og udlicitering Samfundsorganisme Civilsamfundet Lighed og solidaritet Merværdi Reformistisk socialisme Omfordeling Blandingsøkonomi Velfærdsmodeller: Omfordeling Velfærdstrekanten Idealtyper Velfærdsmix Residual Behovsprincip Individorienteret Forsikringskasser Progressiv skat Universel Konkurrencestat Koloniseringstesen Målrationel Værdirationel Rationalitetens irrationalitet Den danske velfærdsstats udfordringer: Interne og eksterne klemmer Individualiserings- og forventningsklemmen Krævementalitet og rettighedstænkning Den demografiske udvikling Ældrebyrde Integrationsbyrden Omkostningsklemmen Globaliseringsklemmen Outsourcing Brain drain Brain gain EU-klemme Velfærdsstatens fremtid: Finansieringsrollen Producentrollen Brugerbetaling Adfærdsregulator Udlicitering Privatisering Velfærdsværnepligt Forøgelse af arbejdsudbuddet Indkomstregulerede/indkomstafhængige ydelser Lafferkurven Brain-drain Brain gain
Indhold	Kernestof: Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B - 3. udgave - 6A, Columbus; sider: 147-183 Styr på lektien? Hvilket menneskesyn præger liberalismen?Hvilket syn har liberalismen på statens rolle?Hvad menes der med laissez-faire økonomi?Hvad mener nyliberalismen med begrebet forsørgelsessamfund?Hvad er brugerbetaling?Hvad er privatisering?Hvad menes med udli Læs til og med "flere i arbejde" og skriv noter og formuler selv 5 spørgsmål til teksten
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Tema 6: Partier og vælgere Kernestof: skillelinjer og partiadfærd Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Kernebegreber: Partier i forandring – nye politiske skillelinjer: Politiske skillelinjer Fordelingspolitiske skillelinje Værdipolitiske skillelinjer Regional- og kredsorganisationerne Kongresser/landsmøder Hovedbestyrelse Formand Forretningsudvalg Løsgænger Det klassiske firepartisystem Klasseparti/masseparti Pragmatiske partier Catch all-partier Enkeltsagsbaserede parti Markedsparti De politiske partiers adfærd: Medianvælger Stemmemaksimere Politisk brand Rational choice Office-seeking, policy-seeking og vote-seeking Interessefaktoren Opinionsfaktoren Den parlamentariske faktor Personfaktor Ydre faktorer Vælgeradfærd: Parti-identifikationsmodellen Rational choice-modellen Den sociologiske model Class voting Højre-venstre-skala Kernevælger Marginalvælger Materialister Postmaterialister Fordelingspolitik Værdipolitik New politics Old politics Issue voting Nærhedsmodellen Retningsmodellen Minerva-modellen: Minerva-modellen Segmenter
Indhold	Kernestof: Få styr på de "fede ord", s. 158, 168, 172, 183 Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B - 3. udgave - 6A, Columbus; sider: 184-210 Styr på lektien? Noteskrivning Hvad er en issue-voter?Hvad er essensen i nærhedsmodellen?Hvad er essensen i retningsmodellen?Er den stigende issue-voting en fordel eller en ulempe for demokratiet? Begrund jeres svar. Diskutér, hvorvidt det er problematisk for det politiske system, Hvad viser Minerva-modellen?Beskriv de fire segmenter i modellen. Forklar de centrale pointer i tabel 6.2Hvad viser tabel 6.3? Lektien i brug! Prøv – via Minerva-værdikortet – at tegn et portræt af de forskellige partiers vælgere.Undersøg via http://
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Diskutere Projektarbejde Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Tema 7: Økonomi Kernestof: velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. Faglige mål: undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger Kernebegreber: Hvad er økonomi: Økonomi Makroøkonomi Markedsøkonomi Blandingsøkonomi Markedsmekanisme Udbud og efterspørgsel Planøkonomi Overefterspørgsel Underefterspørgsel Markedsligevægt Freerider-problematikken Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne: Det simple økonomiske kredsløb Det udvidede økonomiske kredsløb Konjunkturer Højkonjunktur Lavkonjunktur Økonomisk vækst Produktivitet Samfundsøkonomiske mål: Økonomisk vækst BNP – bruttonationalproduktet Bæredygtig udvikling Den ægte opsparing Arbejdsløshed Beskæftigelse Konjunkturarbejdsløshed Strukturarbejdsløshed Sæsonarbejdsløshed Inflation Flaskehalsproblemer Demand pull-teorien Cost push-teorien Statsgæld Gini-koefficient Lorenz-kurve Betalingsbalancen Løbende poster Kapitalposter Handelsbalancen Tjenestebalancen Overførselsbalancen Økonomisk politik: Mikroøkonomisk og makroøkonomisk styring Finanspolitik – ekspansiv og kontraktiv Disponibel indkomst Multiplikatoreffekt Pengepolitik Time-lag Kreditgivning Diskontoen Valutapolitik Devaluering Revaluering Fastkurspolitik Konkurrenceevne Strukturpolitik Arbejdsmarkedspolitik Indkomstpolitik Arbejdsudbud Keynesianisme Neoklassikerne Passiv arbejdsmarkedspolitik Aktiv arbejdsmarkedspolitik Stramningsstrategi Opkvalificeringsstrategi Flexicurity Skattepolitik Progressiv skat Substitutionseffekt Indkomsteffekt EU og økonomisk politik: Fællesmarked Stordriftsfordele Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) Den Europæiske Centralbank (ECB) Fastkurspolitik Stabilitets- og vækstpagten Finanspagten Den offentlige sektor: Staten Regioner Kommuner De offentlige finanser Den offentlige saldo Skattetryk Direkte og indirekte skatter Moms Forbrugsafgifter Indkomstskat Bruttoindkomst Arbejdsmarkedsbidrag Den skattepligtige indkomst Kommuneskatten Sundhedsbidrag Bundskat Topskat Marginalskatteprocenten Progressiv skat Skatteloft Selskabsskat Ejendomsskatter Immobil skattekilde Indkomstoverførsler Finansloven Vertikal omfordeling Horisontal omfordeling Offentlig service Globaliseringen: Interdependens International arbejdsdeling Outsourcing Globaliserede handelsmønster Multinationale koncerner Produktivitet Konkurrenceevne Priskonkurrenceevne Kvalitetskonkurrenceevne Globaliseringsoptimister Globaliseringspessimister
Indhold	Kernestof: Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B - 3. udgave - 6A, Columbus; sider: 211-265 Styr på lektien? sso-3-vejledningsrunde--2.docx Tegn – med bogen lukket – det økonomiske kredsløb med de vigtigste sektorer og forbindelsen mellem dem. Hvad menes der med en højkonjunktur?Hvad med der med en nedgangskonjunktur?Hvad karakteriserer en opgangskonjunktur?Hvad karakteriserer en lavkonj Hvad er inflation?Hvad menes med flaskehalsproblemer?Hvordan forklarer demand-pull teorien inflation?Hvordan forklarer cost-push teorien inflation?Hvad viser betalingsbalancen?Hvad er indeholdt på de løbende poster? Lektien i brug! Undersøg, hvilken Hvad er valutapolitik?Hvad er en devaluering?Hvad er en revaluering?Hvad menes med fastkurspolitik?Hvad er strukturpolitik?Hvad er forskellen på makroøkonomiske politikker og strukturpolitik? Hvad handler arbejdsmarkedspolitik om?Hvad forstås ved passiv arbejdsmarkedspolitik?Hvad menes med aktiv arbejdsmarkedspolitik?Hvad menes der med stramningsstrategien?Hvad forstås ved opkvalificeringsstrategien?Hvad er flexicuritymodellen?Hvorfor er
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Diskutere Projektarbejde Selvrefleksion Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Repetition og synopsistræning
Indhold	Kernestof: Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B - 3. udgave - 6A, Columbus; sider: 242-265 Hvad handler arbejdsmarkedspolitik om?Hvad forstås ved passiv arbejdsmarkedspolitik?Hvad menes med aktiv arbejdsmarkedspolitik?Hvad menes der med stramningsstrategien?Hvad forstås ved opkvalificeringsstrategien?Hvad er flexicuritymodellen?Hvorfor er Styr på lektien? Opsamling tema 2 Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge Opsamling tema 3 TEMA 4 Sociologi - Identitet i det senmoderne samfund.pdf Opsamling tema 4 Opsamling tema 5 Opsamling tema 6 Opsamling tema 7 Gruppedannelse Eksamen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb