Holdet 2h3g fi/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Gina Labovic Aaen, Rasmus Lyngbye Cederlund
Hold 2025 2h3g fi/1 (2h3g fi/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til filosofi
Titel 2 Eksistens og mening
Titel 3 Hvordan bør jeg handle?
Titel 4 Bevidsthedsfilosofi
Titel 5 AI, skyld og ansvar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til filosofi

I forløbet har eleverne arbejdet med spørgsmålet: Hvad er filosofi?

Kernestoffet er
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
̶ elementære argumentationsteoretiske begreber

Konkret er følgende begreber og filosoffer gennemgået:
- Elementær argumentationsteori, herunder præmis og konklusion, forskellen på gyldige og holdbare argumenter, samt analyse af en række argumenters gyldighed og holdbarhed. Fejlslutninger, herunder cirkelslutning, ad hominem, henvisning til autoriteter, henvisning til flertal.

- Filosoffens værktøjskasse, herunder grundmetoderne, begrebsanalyse, den gode begrundelse, tankeeksperimenter, logisk konsistens, filosofihistorien, overensstemmelse med erfaring.

- Platons hulelignelse, herunder betydningen af uddannelse samt fortolkning af genstande i lignelsen (hulen, udenfor hulen, skyggerne på væggen, fangen som flygter, de andre fanger som bliver i hulen, solen) Eleverne har analyseret hvordan og hvilke af ovennævnte, filosofiske værktøjer der optræder i Platons tekst.

MATERIALE:

Primærlitteratur:
- Platons hulelignelse, fra Staten, bog VII

Sekundærlitteratur
- Larsen, T. F. & Rasmussen, M. (2017) ”Refleksion - Grundbog i filosofi”. Gyldendal. s. 13-15
- Svendsen, Lars Fr. H. & Säätelä, S. (2008) "Indledning - hvad er filosofi?" i: Svendsen, Lars Fr. H. & Säätelä, S (red.) Indføring i filosofi - det sande, det gode og det skønne. Forlaget Klim, s. 11-16
- Video: Crash Course Philosophy, "What is philosophy?". Lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=1A_CAkYt3GY&t=1s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Eksistens og mening

Forløbet er centreret omkring spørgsmål som ”Findes der en mening med livet og hvad er den i så fald?”

Kernestoffet er:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner

Konkret er følgende gennemgået:
- Essentialisme versus eksistentialisme
- Eksistensfilosofiske grundbegreber: Frihed, ansvar, mening, angst

Søren Kierkegaard og følgende begreber:
- Angst (herunder forskellen mellem frygt og angst)
- Mennesket som syntese
- Stadielæren, herunder spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse

Friedrich Nietzsche og følgende begreber:
- Nihilisme
- Det kristne ressentimentsmenneske (herunder slavemoral)
- Viljen til magt
- Overmennesket (herunder herremoral)
Vi har derudover talt kort om Nietzsches perspektivisme.

Jean-Paul Sartre og følgende begreber:
- Eksistens før essens
- Dømt til frihed
- Ond tro
- Væren-i-sig
- Væren-for-sig

Eleverne har lavet fremlæggelser i grupper om de tre filosoffer i forløbet for resten af klassen. Forløbet afsluttedes med filmen "Druk" og dennes tilknytning til eksistentialismen, hvoraf eleverne foretog en analyse af filmen med udgangspunkt i de i forløbet gennemgåede filosoffer og tilhørende begreber.

MATERIALE

Primær tekster:
-Kierkegaard: ”af Enten-Eller: Ligevægten mellem det æstetiske og det etiske i personlighedens udarbejdelse” side 73-74 i ”Fire Menneskesyn” af Astrid Holm, Systime, 1996.
- Nietzsche: ”Af Antikrist” side 36-37 i ”Fire Menneskesyn” af Astrid Holm, Systime, 1996.
- Sartre: ”Den ubeslutsomme kvinde” side 88 i ”Fire Menneskesyn” af Astrid Holm, Systime, 1996.

Sekundær tekster:
- Om Kierkegaard side 68-80 i ”Fire Menneskesyn” af Astrid Holm, Systime, 1996 (primærtekster ekskluderet)
- Om Nietzsche side 35-50 i ”Fire Menneskesyn” af Astrid Holm, Systime, 1996 (primærtekster ekskluderet)
- Om Sartre: "Mennesket i verden - Grundbog til filosofi" (2013) af Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov, Systime

Artikel: "Sådan blev Brønderslev-faderen et monster" Uddrag af artikel i B.T., den 12. juli 2011, af Rikke Struck Westersø

Videoer:
- Crash course philosophy existentialism: https://www.youtube.com/watch?v=YaDvRdLMkHs&list=PL8dPuuaLjXtNgK6MZucdYldNkMybYIHKR&index=17
- Klip fra Kommunalvalgsdebat 2009 med Dansk Folkeparti og Nihilistisk Folkeparti: https://www.youtube.com/watch?v=0pf2M7eU-G8
- Video: Rasmus Bjerg i ”Fraværskampagnen”
- Film: "Druk" (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan bør jeg handle?

I forløbet har vi stillet det klassiske, filosofiske spørgsmål: "Hvordan bør jeg handle?"

Kernestoffet er
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner

Det første hovedperspektiv på spørgsmålet har vi hentet fra Benthams nytteetik. Vi har nærlæst en primærtekst af Bentham, og arbejdet med moralfilosofiske eksempler. Følgende begreber har stået centralt:

- Konsekvensetik (herunder personneutralitet)
- Nytte (lykke som nydelse eller glæde, fravær af smerte)
- Målbar (herunder den hedonistiske kalkule)
- Situationsetik
- Nytteprincippet

Det andet hovedperspektiv på spørgsmålet er repræsenteret ved Immanuel Kants pligtetik. Vi har nærlæst en primærtekst af Kant, og arbejdet med moralfilosofiske eksempler. Følgende begreber har stået centralt:

- Fornuft (at mennesket anses som fornuftigt og dermed autonomt = selvlovgivende; vi kan overvinde vores naturlige behov og drifter)
- Den gode vilje
- Pligt (herunder forskellen på at handle af pligt og i overensstemmelse med pligt)
- Det kategoriske imperativ (herunder moralloven)
- Mål og middel

Derudover har vi gennemgået følgende begreber:
- Moralske dilemmaer
- Forskellen på normative og deskriptive udsagn

MATERIALE

Primærtekster
- Jeremy Bentham. 1780. "En indføring i principperne for moral og lovgivning."
- Immanuel Kant. 1785. "Grundlæggelse af moralens metafysik"

Sekundærlitteratur
- Om Kants pligtetik: Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov. 2013. "Grundbog til filosofi - mennesket i verden."
- Om Benthams nytteetik: Uddrag fra Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen. 2017. "Refleksion - grundbog til filosofi."

Diverse moralske dilemmaer.

Videoklip:
- "The Dark Knight"(2008): 1) "Jokerens sociale eksperiment". Link: https://www.youtube.com/watch?v=K4GAQtGtd_0
- "The Dark Knight" (2008) "Batman redder Jokeren". Link: https://www.youtube.com/watch?v=5gDsCm0yv_8
- "Sommersøndag" (2008). Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/sommersoendag-0
- Crash Course Philosophy: Kant & Categorical Imperatives. Link: https://www.youtube.com/watch?v=8bIys6JoEDw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bevidsthedsfilosofi

Forløbet har taget udgangspunkt i Brostroms simulationshypotese. Ud fra arbejdet med den har vi set hvordan en bestemt opfattelse af bevidsthed bruges som forudsætning i hans argument, nemlig at bevidsthed kan programmeres i en computer.

Denne tese har forløbet undersøgt, og vi har set at de forskellige positioner og argumenter groft sagt kan opdeles i to lejre, nemlig fysikalisterne og dualisterne.

I den forbindelse har vi arbejdet med argumenter og begreber fra følgende filosoffer: Turing, Dennett, Searle, Descartes og Nagel.

Slutteligt har vi lavet en nærlæsning af et uddrag fra Nagels tekst “Hvordan er det at være en flagermus?”

Desuden har vi set dele af filmen “The Matrix” som illustration af en version af simulationshypotesen.

Nøgleord i forløbet indebærer fx:

Simulationshypotesen

Turings test

Det kinesiske værelse

The hard problem of consciousness
(i forhold til the easy problems)

Sjæl-legeme-problemet

fysikalisme

dualisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 AI, skyld og ansvar

Forløbet har fulgt et kapitel i fagbogen “10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens”, kapitel 3: Kunstig intelligens kan ikke bære et moralsk eller juridisk ansvar. Som supplement til bogens arbejdsformer har vi haft en række selvstændigt refleksionsøvelser på skrift.

Som primærtekst i forløbet har vi læst uddrag af “Dette er teknologietik” (2022) af Sven Nyholm.

Fokuspunkter:

- begrebsanalyse
- basal argumentationsanalyse
- ansvarsbegrebet
- begrebet om ansvarskløfter
- herunder mulige løsninger på ansvarskløfter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer