Holdet 3g Ng/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Christian Møller Malmos
Hold 2025 3g Ng/1 (3g Ng/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand - For lidt og for meget
Titel 2 Velkommen til Jorden
Titel 3 Grøn omstilling 2050?
Titel 4 Klodens kræfter - Jordskælv og vulkaner
Titel 5 Metaller i mobilen
Titel 6 Kan vi forhindre Føtex i at drukne?
Titel 7 En verden af sand
Titel 8 Plastik
Titel 9 Vindyrkning på Røsnæs

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand - For lidt og for meget

I dette forløb har holdet arbejdet med vand som en livsvigtig ressource. Filmen "Worlds water crisis" har dannet grundlag for at undersøge den sårbare drikkevandsressorce. Eleven har indsamlet egne data og prøver fra Kildebækken. Her har de lavet en samlet analyse af vandløbet, mht. vandføring, profiloptagnelse, forløb og jordbundstype. På indsamlede jordprøver har holdet undersøgt permeabilitet og porøsitet, samt sigtet prøven. Desuden har vi set på den hydrologiske cyklus, infiltration og grundvandsdannelse. Vandbalancens elementer er undersøgt ved en beregning af vandbalancen for gymnasiet, samt beregning af fordampning fra en grusoverflade. Eleven har lært om nedbørsdannelse og fortætning (forsøg), luftens mætningskurve og føhn-vind. Derudover har vi set på de fire nedbørstyper, samt lavet en sky i en flaske. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med konflikter over vand.

Kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Begreber:
Hydrologisk cyklus
Vandbalance
Afstrømning og infiltration
Fordampning
Jordvand/grundvand
Porøsitet og permeabilitet
Nedbørsdannelse - mætningskurve
Nedbørstyper
Føhn-vind
Ressource
Tørkeindex
Kyst- og kontinentalklima
Hydrotermfigur
Luftfugtighed
Vejrkorset

Forsøg og feltarbejde:
- Vandets kredsløb
- Felttur til Kildebækken: Vandføring i en å, Profiloptegnelse, Sigteanalyse_jbnr, Jordprofil
- Porøsitet og permeabilitet for forskellige sedimenttyper
- Fordampning fra en grusoverflade
- Find dugpunkt, kondensering på glas
- Sky i en flaske
- Vinden i byen
- Kyst- og kontinentalklima

Øvelser:
- Beregn vandbalance for Kalundborg
- Luftfugtighed_opgaver og forsøg
- Mætningskurve
- Nedbørsdannelse i syltetøjsglas
- Find dugpunkt og luftfugtighed
- Nedbørstyper og Føhn-vind
- Forurening
- Beregn dit eget vandforbrug

Materiale:
Naturgeografi C. 3. udgave
s. 51-54 Nedbørsdannelse og nedbørstyper
s. 81-87 Hydrologisk cyklus, vandbalance, jordvand/grundvand
s. 90-91 Vandforvaltning og forurening

Naturgeografi - vores Verden. 1. udgave
s. 235-237 Jordbund

Worlds water crisis (19 min)
https://www.youtube.com/watch?v=C65iqOSCZOY&ab_channel=Netflix

Metode:
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Individuelle undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Mundtlige præsentationer
Skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kildebækken 26-08-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velkommen til Jorden

I forløbet har holdet arbejdet med grundlæggende landskabsdannende processer på Jorden, geologisk tid, stratigrafi og datering.
Jordens opbygning og den pladetektoniske model. Destruktive, konstruktive og bevarende pladegrænser samt konvektion.
I arbejdet med istidslandskabet i DK har vi undersøgt de landskabselementer som står tilbage i dag, samt de processer der har skabt dem og som til stadighed nedbrydes i FETA-modellen. Eleverne har lært om glaciale processer og lavet deres egne forsøg med randmoræne og smeltevandsslette.
Afslutningsvis har holdet arbejdet med det geologiske kredsløb, bjergartsdannelse og bjergarterbestemmelse. Herunder forskelle på magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter

Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Begreber:
Naturvidenskabelig metode
Det geologiske kredsløb
Den pladetektoniske model
Konvektion
Geologisk tid
Jordens opbygning
Bjergarter
Stratigrafi og datering
FETA
Gletsjere
Isostasi
Istidens landskabselementer
Det aktualistiske princip

Forsøg og feltarbejde:
- Isostasi. Demo med beholdere med forskelligt indhold nedsænket i vand.
- Bjergartsbestemmelse - Magmatiske-, sedimentære- og metamorfe.
- Densitetsbestemmelse. Ved Archimedes lov
- Strømningskar - Simulerer en smeltevandsslette
- Konvektionsstrømme med frugtfarve

Øvelser:
- Pladetektonik - med skuresvampe
- Geologisk tidslinje
- Øvelse: Stratigrafisk analyse
- Hvor mange koninenter?
- Øv_Hvordan ved vi at der har været is i Danmark
- Hvordan bevæger gletsjere sig?
- Øvelse: Dannelsen af de forskellige landskabstyper og de tilhørende glaciale miljøer
- Bjergarters dannelse
- Magmatiske bjergarter klassificering
- Bjergartsbestemmelse

Materiale:
Naturgeografi C, 3 udgave
s. 7-11 Metode, blokdiagram, skala
s. 13-30 Dannelse og opbygning. Geologisk kredsløb, Pladetektonik
s. 99-115 Glacialmormologi og landskabsdannelse

Webgeology
• Bjergarter https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html
• Pladetektonisk model
https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html

Metode:
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Individuelle undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Mundtlige præsentationer
Skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gåtur i geologiske perioder 10-10-2025
Prøve Velkommen 22-10-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grøn omstilling 2050?

I dette forløb har eleven arbejdet med den politiske målsætning om at den danske energiforsyning skal være co2-neutral i 2050. Hvordan når vi derhen og er det realistisk?
Eleven har lært om energi på forskellige former, den danske energiproduktion og forbrug. Vi har undersøgt dannelse af fossile brændsler, olie og gas (forsøg med olies migration i sand), samt vedvarende energiformer. Kulstofkredsløbet er anvendt til at forstå problematikkerne i udvinding/afbrænding af fossile brændsler. I den forbindelse har vi talt om reserve og ressource, peak oil (demo-forsøg), luftforurening og klimaændringer (naturlige og menneskeskabte). Afslutningsvis har vi undersøgt co2-lagrings potentiale som eventuel løsning.
Eleven lært om strålingsbalance, årstidsvariationer, klimazoner og drivhuseffekt. I den forbindelse har vi beregnet strålingsbalance for gymnasiet, beregnet eget co2- aftryk, analyseret årringe i et træ som klimaarkiv, og lavet et forsøg med co2s betydning ved opvarmning af luft. Vi har også lært om termiske og dynamiske vinde, tryk og det globale vindsystem. Her har vi lavet forsøg med kontinental/fastlands klima og konvektionskammer.
Afslutningsvis har eleven arbejdet med en præsentation af en vedvarende energikilde, og diskuteret potentialet for at erstatte fossile brændsler.

Kernestof:
- det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
̶- bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶- teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Begreber:
Reserve og ressource
Energiforbrug Verden/DK
Kulstofkredsløb
Co2 + Temp
Strålingsbalance
Drivhuseffekt
Klimazoner
Vindsystem
Sø- og landbrise
Co2-lagring

Forsøg og feltarbejde:
- Olies migration i sand
- Peak oil
- Beregning af porøsitet af bjergstykker
- Albedo
- Kontinental og kystklima
- Global opvarmning på køkkenbordet
- Konvektion - demo
- Forsøg med CO2 i havvand


Øvelser:
- Hvordan er energiforsyningen i Danmark i dag
- Kulstofkredsløbet_øvelse
- Reserve og ressource
- Klimazoner og plantebælter
- Det globale vindsystem
- Hvorfor findes der istiden? Milankovich
- Hvordan virker vedvarende energikilder?
- Klimamodel - effekten af albedo CO2 og skyer

Materiale:
Naturgeografi C, 3. udgave
s. 43-49ø Stråling, årstider og drivhuseffekt
s. 54-63 Vind og tryk
s. 66-79 Klimazoner og klimaændringer
s. 131-137, 139 Energi og fossile brændsler
s. 143-151 Vedvarende energikilder

Geoviden om co2-lagring: https://issuu.com/geoviden/docs/gv_1_ccs?fr=sZTcyODIzODE0OTA

Minikompendium: 3 feedbackmekanismer, der kan være katastrofale for klimaet og havniveauet.pdf

Olie og gas: https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html

Metode:
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Individuelle undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Mundtlige præsentationer
Skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vedvarende energi 12-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klodens kræfter - Jordskælv og vulkaner

I dette forløb har holdet arbejdet med jordskælv og vulkaner. Vi har taget afsæt i vores viden om Jordens opbygning samt Inge Lehmanns arbejde for at forstå jordskælvets dynamik. Ved at se på historiske jordskælv og vulkanudbrud har vi klarlagt de potentielt ødelæggende kræfter forbundet hermed. Dette er ydermere undersøgt i egne dataindsamlinger i forsøg med tsunamibølger. Eleverne har lært om vulkantyper og magmaets betydning for vulkanens udbrud, eksplosivitet og udseende. Dette er undersøgt i et forsøg om viskositet.
Afslutningsvis har eleven lavet en vulkanundersøgelse.

Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Begreber:
Richterskala
Jordskælvsbølger
Tsunami
Vulkantyper
Magma og viskositet

Forsøg og feltarbejde:
- Tsunami
- Viskositet fast eller flydende
- Hvorfor er nogle vulkaner høje og andre brede?
- Slinky-fjeder

Øvelser:
- Richterskala
- De 20 største jordskælv i verden
- Vulkanundersøgelse
- Hvorfor går en vulkan i udbrud?
- Vulkaner i google earth
- Google earth jordskælv og vulkaner
- Beregning af tid til påvirkede lokationer (tsunami)

Materiale:
Alverdens geografi 1. udgave 2006
s. 195-202 Jordskælv,
s. 211-217 Vulkaner

USGS Jordskælv – seneste 30 dage
https://www.usgs.gov/programs/earthquake-hazards/earthquakes

Jordskælv: Webgeologi slides
https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html

Vulkaner: Webgeologi
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html

Metode:
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Individuelle undersøgelser og eksperimentelt arbejde
Mundtlige præsentationer
Skriftligt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Metaller i mobilen

Der undersøges i dette forløb, hvilke metaller og mineraler der indgår i vores teknologi, med fokus på smartphonen. Hvor og hvordan dannes råstofferne, og hvilke udfordringer er der forbundet med processerne? Herunder pladetektoniske bevægelser samt malmdannende processer. Vi ser på international arbejdsdeling og produktions- og værdikæder for enkelte metaller. Her indgår undersøgelse af globalisering, udviklingsstrategier, ulighed, arbejdsforhold og konfliktmineraler.  Afslutningsvis inddrages genanvendelse af elektronik/metal og afledte miljøkonsekvenser af produktionen/udvinding af metaller til elektroniske enheder.

Kernestof:
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme.
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet.
- Jorden energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport.
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår

Begreber:
- Værdikæde/værdikædeanalyse
- Pladetektonisk model, subduktion og bjergkædefoldning
- Malmdannelse, hydrotermal åre
- International arbejdsdeling
- Levealder/indkomst-analyse
- Reserve/ressource
- Forekomst af grundstoffer i jordskorpen
- Udviklingsstrategier
- Den tekniske/biologiske cyklus
- Cirkulær økonomi – vugge-til-vugge/grav

Forsøg og feltarbejde:
- Densitet og lødighed af jernmalm

Øvelser
- Værdikæde for en Iphone
- Figuranalyse – værdikæde
- Øvelse Malm
- Levealder – Gapminder
- Reserver og ressourcer - figurtekst
- Øv_Kritiske mineraler og reservebegrebet
- Vugge til vugge + Apple (20 min)
- Smeltning af Cassiterite

Materiale:
”Globalisering og globale værdikæder”, Geografisk Orientering, 2014
”Mineralske råstoffer” Geoviden nr. 4, 2012
”Cerro Rico – Det rige bjergs forbandelse”, Geografisk Orientering, nr 5, 2015
”Geografiske verdensbilleder” Dolin m.fl. 2000. s. 318-320, 414-415.
Verdensmål 8: https://www.verdensmaalene.dk/maal/8

Blood cobalt: https://www.youtube.com/watch?v=_V3bIzNX4co&ab_channel=ABCNewsIn-depth
Mima – Råstoffer, samfundets byggesten
https://vimeo.com/189147139?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=4799651
Dr2 finder guld:  https://www.dr.dk/drtv/se/dr2-finder-guld_220356
Udviklingsstrategier: https://www.youtube.com/watch?v=uQk9xwDnVRs&ab_channel=Systime
Pladetektonik, webgeology
http://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/danske/plate_tect1_dk.html
Malm og malmdannende processer, webgeology
http://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/ress/ressurs.html

Metode:
- Lærerstyret undervisning
- Elevstyret undervisning.
- Dialogcirkel
- Eksperimentelt arbejde
- Gruppearbejde: Både i timerne og i forsøg.
- Projektarbejde
- Gruppefremlæggelse/præsentationer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Metaller 12-01-2026
Eks. spm 16-01-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kan vi forhindre Føtex i at drukne?

Kan vi forhindre Føtex i at drukne?, giver eleverne en generel intro til strålingsbalancen, menneskeskabt drivhuseffekt, feedbackmekanismer, klimaforandringer og deres konsekvenser med fokus på havniveaustigninger. Samtidig kobles det op på noget autentisk, som eleverne kan forholde sig til: Kalundborg er en af Danmarks vigtigste havnebyer, og dermed ekstra udsat for havniveaustigninger – Kan vi forhindre Føtex i at drukne? Hvordan kan det undersøges? Og hvad kan vi gøre ved det?

Med udgangspunkt i filmen: ”Et liv på vores planet” med David Attenborough blev forløbet startet op med at snakke om sammenhængen mellem klima og biodiversitet, havet som buffer for CO2 og varme, feedbackmekanismer og tipping points, dystre fremtidsudsigter og mulige løsninger: Herunder genoprette klodens vilde skove, genoprette livet i oceanerne og spise langt mindre kød. Nøgletal fra filmen (befolkningstal, CO2-koncentration og %-del vild natur) blev brugt til at lave lineær og eksponentiel regression i excel.
Herefter var fokus på strålingsbalancen, den naturlige og menneskeskabte drivhuseffekt, drivhusgasser, kulstofkredsløbet og positive og negative feedbackmekanismer.
Herefter blev der fokuseret på havet og havniveaustigningerne, herunder hvor meget havet vil stige, hvis isen på hhv. Grønland og Sydpolen smelter.
Eleverne har lavet et mindmap med positive og negative feedbackmekanismer og deres påvirkning af både hinanden og klimaet, for at forstå hvor kompliceret jordens klimasystem er.
Vha. en række GIS-programmer og havniveau-scenarier undersøgte eleverne hvornår Føtex (og dermed store dele af Kalundborg centrum) vil risikere at være permanent oversvømmet. Forløbet blev afslutet med et innovationsprojekt, hvor eleverne blev introduceret til de 6 faser i innovation, og brugte egne GIS-kort i deres pitch.

Kernestof:
- Det globale kulstofkredsløb
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering

Begreber:
Kulstofkredsløbet
Feedbackmekanismer.
Havniveaustigninger
Vanddampskurven
Strålingsregnskabet.

Forsøg og feltarbejde:
- Kropstemperatur m/u alutæppe
- Co2 opløselighed i havvand
- Forsøg med co2 i sodavand ved forskellige temperaturer
- Forsøg_havspejlsstigninger

Øvelser:
- Den forseglede petriskål
- Regressionsopgaver ud fra data fra filmen
- Øvelse med Floodmap
- Havstigninger i Kalundborg og feedbackmekanismer
- Forsøg med CO2 i sodavand ved forskellige temperaturer

Materiale:
Alverdens geografi s. 54-59.
Minikompendium: Havet den truende joker i klimakrisen.pdf, 3 feedbackmekanismer, der kan være katastrofale for klimaet og havniveauet.pdf

Et liv på vores klode med David Attenborough.
DR TV Fremtidens havnebyer: https://www.dr.dk/drtv/se/fremtidens-havnebyer_278487
https://feedbackloopsclimate.com/permafrost/

arealinfo.dk
Miljøportal: https://kamp.miljoeportal.dk/frahavet/havvandpaaland?value=havvandpaaland_1_1
Sdfekort: https://sdfekort.dk/spatialmap
https://gis.nst.dk/portal/apps/webappviewer/index.html?id=a380348bad354a0dad558df058e348 b8  
Floodmap

Metode:
- Lærerstyret undervisning
- Elevstyret undervisning.
- Dialogcirkel
- Eksperimentelt arbejde
- Gruppearbejde: Både i timerne og i forsøg.
- Projektarbejde
- Gruppefremlæggelse/præsentationer
- GIS-programmer
- Lineær og eksponentiel regression
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Workshop Føtex 06-02-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 En verden af sand

I dette forløb har holdet undersøgt sand som ressource. I arbejdet har vi set på sandkornets tilblivelse og egenskaber - Sedimenttransport i geologisk kredsløb - FETA og æolisk transport.
Bæredygtigt byggeri er fremtiden, men hvordan gør vi? Og hvad betyder bæredygtighed?  Vi bliver flere mennesker, der efterspørger en vis levestandard - Fn´s verdensmål -  delmål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), delmål 12 (sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer), delmål 15 (livet på land).
Vi har set på hvordan "byen" har udviklet sig gennem tiden, og vi har undersøgt hvad der er sket i Kalundborg de seneste 75 år. Her er indgået urbane modeller og vi har anvendt den demografiske transitionsmodel og Fourastiés model til at forstå hvilke udfordringer denne udvikling har.
Vi har undersøgt byens klima og udviklingen af varmeøer, samt betonfremstillingens betydning i kulstofkredsløbet.

Afslutningsvis har eleven præsenteret et bud på problematikker i forbindelse   med sand som byggemateriale, samt løsningsforslag.

Kernestof:
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Det globale kulstofkredsløb.
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Metode:
- Lærerstyret undervisning
- Elevstyret undervisning.
- Dialogcirkel
- Eksperimentelt arbejde
- Gruppearbejde: Både i timerne og i forsøg.
- Projektarbejde
- Gruppefremlæggelse/præsentationer

Begreber:
Befolkningsudvikling, Befolkningspyramider
Demografisk transitionsmodel
Urbanisering land/by, Fourastié
Byhistorisk udvikling
Urbane modeller
Bæredygtighed
Det geologiske kredsløb – sandkornet.
FETA
Produktion/Værdikæder
Cirkulær økonomi

Forsøg og feltarbejde:
- Strandprofil og sigteprøve
- Analyse sandkorn i stereolup
- Undersøgelse af sands varekæde.
- Registrering af området omkring KG
- Feltobservationer Kalundborg
- Varmekapacitet i forskellige materialer
- Spørgeskema Bæredygtighed
- Sky i en flaske

Øvelser
- Hvad er bæredygtighed?
- Befolkningstilvækst øvelse.
- Reserve/ressource
- Kystmorfologi og morfodynamik_Kalundborg
- Udvikling i bebyggelse i Kalundborg kommune
- Den demografiske transitionsmodel øvelse
- Hvordan bliver byer mere bæredygtige?
- Befolkningspyramide øvelse
- Kartering Kalundborg
- Natursyn til eftersyn
- Bæredygtigt byggeri
- Varmeø_opgaver
- Varmeø fra satellit

Materialer:
Geodetektiven s. 80-86, 96-99
Dannelse af sedimenter. https://virtuelgalathea3.dk/artikel/dannelse-af-sedimenter-0
https://www.materialepyramiden.dk/

Minikompendium: Befolkningsvækst og urbanisering, Den demografiske transitionsmodel_teori, Byen historisk, Befolkningspyramider_teori, Urbane modeller_teori, Byens vejr og klima, Cirkulær økonomi, Fra sand, sten og kalk til beton.

Sandkrigen, CFU
DR: Vi bygger det væk https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914

Zetland om sandmangel: https://www.zetland.dk/historie/s8aLAVrL-aOMNamWw-42155?fbclid=IwAR3u4PCon181NLzXfUKKPySYcF9YPDu4KKYn9LhhB8tZMBttbCPIbdiYV9k
Mette B dumpede Mat, New York Times: https://www.nytimes.com/interactive/2019/07/01/climate/greenland-glacier-melting-sand.html

- Robotter hjælper os  https://www.information.dk/indland/2020/02/vores-bygninger-daarlige-klimaet-maaske-kan-robotterne-hjaelpe?fbclid=IwAR3zoTzZAdVN4j0Ho_BufOK58jKsKzmN5U8LCrcYiur2yXb97VvtMBvT4WI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Plastik

I dette forløb har holdet arbejdet med materialet plastik, herunder forbrug, anvendelse, produktion, genanvendelse og miljømæssige problemer. Vi har set på det globale vindsystem og havstrømme der fører plastik rundt i verden, og undersøgt hvordan en plastikgyrer opstår.

Eleverne har kortlagt deres egetforbrug af plast og undersøgt den globale produktion. Vi har taget vandprøver og undersøgt dem for indhold af mikroplast.
Vi har anvendt det globale kulstofkredsløb og undersøgt affaldssortering, samt diskuteret linær/cirkulær økonomi.
Afslutningsvis har vi produceret bioplast og lavet et nedbrydningsforsøg og talt om hvem der bærer ansvaret for plastforureningen. I forlængelse heraf har eleven lavet en præsentation der belyser problemer med plastik, samt løsningsforslag på problematikken.

Kernestof:
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Det globale kulstofkredsløb

Begreber:
Det globale vindsystem
Havstrømme og klimasystemet
Det globale kulstofkredsløb
Forbrug, anvendelse, produktion, genanvendelse
Linær/cirkulær økonomi

Forsøg og feltarbejde:
- Strandrensning og vandprøver.
- Øvelsesvejledning: Mikroplast i havet
- Mikroskopering af vandprøver fra Hovet/Gisseløre
- Plast_egenskaber_og_densitet Plast i vandsøjlen
- Demo eksperiment_plastikoeer
- Kan plastik nedbrydes? Bioplast + nedbrydning

Øvelser:
- Plastik i din hverdag
- Plastic_fantastic
- Plastik_fra_floder
- Affaldshaandtering
- Det_globale_vindsystem
- Hvordan løser man plastproblemet?
- Kulstofkredsløbet_øvelse
- Hvem tager ansvaret – debatopgave
- Gis øvelse plastsuppe

Materiale:
Geodetektiven kap 8.
Plastik i havet: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/AN2-2015plastikhav.pdf
Plastik change - serie af youtube-klip
GIS-programmer: Google earth, arealinfo.dk og electrycitymap.org

Metode:
- Lærerstyret undervisning
- Elevstyret undervisning.
- Dialogcirkel
- Eksperimentelt arbejde
- Gruppearbejde: Både i timerne og i forsøg.
- Projektarbejde
- Gruppefremlæggelse/præsentationer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plastik 27-04-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vindyrkning på Røsnæs

Er Røsnæs det bedste sted i Danmark at dyrke vin?
Formålet med forløbet er at give eleverne en generel intro til istider som landskabsdannende element samt at arbejde med centrale aspekter inden for klima. Samtidig kobles det op på noget autentisk, som eleverne kan forholde sig til – hvordan har istiden været med til, at Røsnæs (måske) er det bedste sted i Danmark at dyrke vin. Alle eleverne kender Dyrehøj Vingård på Røsnæs, der er den største vingård i Danmark, men de har nok ikke tænkt over, at det i høj grad er istidens skyld, da isen både har betydning for jordbunden i Danmark, men i høj grad også for det danske klima.

Eleverne har arbejdet med:
Istider og isfremstød, og hvordan de har påvirket Danmark. De har lært hvad der kendetegner et dødislandskab, et bundmorænelandskab, et randmorænelandskab og en smeltevandsslette. Der har lært om ledeblokke, og hvordan man kan man bruge dem til at sige noget om, hvilket isfremstød der har dannet et specifikt landskab samt jordtyper i Danmark, herunder JB-nr. De har lært om hvad det kræver at dyrke vin: Sandet jord, varme, mange solskinstimer, ikke særligt meget regn, ikke særligt meget gødning. De har lært om de regionale forskelle i nedbør, temperaturer, solskinstimer og jordtyper i Danmark. De har lært om nedbørsdannelse og nedbørstyper, kyst- og fastlandsklima, grundvandsforurening med pesticider og nitrat, økologisk landbrug, klimamodeller og klimascenarier. De har lært om klimaforandringer i Danmark, og deres effekt på det fremtidige potentiale for vindyrkning herunder hvor mange graddage vindruer kræver, og hvordan graddagene for Røsnæs vil ændres i fremtiden.

Kernestof, der arbejdes med:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og betydning for mennesker
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Metode og Arbejdsformer:
- Lærerstyret undervisning.
- Elevstyret undervisning.
- Eksperimentelt arbejde: 1) Laboratorieforsøg om Kyst og fastlandsklima .

Forsøg
- Find dugpunkt og luftfugtighed
- Kontinentalklima og kystklima
- Porøsitet og permeabilitet for forskellige sedimenttyper
- Afsmeltning af beskidt is
- Sigteøvelse_jbnr
- Udtagelse af jordbundstyper på Røsnæs
- pH-måling af jordbund
- Albedomåling på Røsnæs

Øvelser
- Istid Kalundborg
- Isens virke omkring Jyderup
- Hvad kræver det for at lave vin
- Opgaver nedbør og vindyrkning
- Vanddampsindhold ved forskellige temperaturer
- Forskellige istidslandskaber
- Bliver Røsnæs fremtidens Bourgogne
- Kalundborgs fremtidige klima_uden svar
- Lav jeres egen vingård afrunding på forløb
- Ledeblokke på stranden ved Gisseløre.

- Der er både arbejdet induktivt, deduktivt og abduktivt
- Gruppearbejde: Både i timerne og i forsøg.
- GIS-programmer.
- Simulere istider og istidslandskaber med Isandbox

Materiale
- Geomorfologi - Istidslandskabet
- Minikompendier: ”Forskellige istidslandskaber”, ”Isens landskab, isfremstød og ledeblokke”, ”hvad består en jord af”, ”Klimascenarier læselektie”, ”Lav jeres egen vingård afrunding af forløb”, ”Hvad kræver det for at lave vin?” og ”Kystklima og fastlandsklima”
- GIS-programmer:
- Kort: Nedbørskort, vejrkort med minimumstemperaturer og solskinstimer. Topografiske landskabskort med forskellige istidslandskaber. Topografiske kort med flade- og punktforureninger.
- Isandbox istidsmode
- Excel til at beregne på fremtidens klimascenarier
- Øvelsesvejledninger
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vin på Røsnæs 21-05-2026
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer