Holdet 2h3g ps/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Jeanet Schwartz Andersen
Hold 2025 2h3g ps/1 (2h3g ps/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Omsorgssvigt og mønsterbrud
Titel 2 Ungdommens udfordringer
Titel 3 Ondskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Omsorgssvigt og mønsterbrud

INDHOLD:
I dette forløb har vi arbejdet med psykologisk viden og undersøgelser, som forklarer menneskers udvikling fra barndom til voksenliv i forbindelse med omsorgssvigt og eventuelt mønsterbrud af social arv.
Derudover er metodebegreberne (kvantitativ og kvalitativ samt de fire forskningsmetoder) introduceret og løbende arbejdet med ifm. de psykologiske undersøgelser, samt de kritiske overvejelser ifm. metoder (fejlkilder og etiske retningslinjer) er ligeledes introduceret.

Forløbet har haft særligt fokus på menneskets udvikling i et livslangt perspektiv ift. tilknytning, omsorg, sårbarhed og resiliens, samt disses betydning for menneskers identitet. Efter elevernes eget ønske er sammenhængen mellem omsorgssvigt og psykiske lidelser kort belyst med udgangspunkt i viden om neuropsykologi.
Samtaler og perspektiver om betydningen af arv og miljø ift. ovenstående perspektiver har gennemsyret flere moduler - særligt er dette omdrejningspunktet i modulet om sammenhæng mellem omsorgssvigt og psykiske lidelser.


KERNESTOF:
- De tre aspekter af god omsorg: tilsyn, stimulation og tilknytning
- Else Christensens fire typer af omsorgssvigt
- Risiko- og resiliens-faktorer, herunder Kauai undersøgelsen
- Erik Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel (med fokus på de fem første faser), og fasernes påvirkning på jeg-identitet
- Anthony Giddens' begreb om ontologisk sikkerhed og dennes betydning for menneskers identitet
- Ansigtsduetter, herunder under- og overstimulering, samt inddragelse af Still Face Experiment
- Følelsesmæssig smitte
- Affektiv afstemning, herunder selektiv- og fejlafstemning
- Albert Banduras sociale indlæringsteori med inddragelse af Bobo eksperimentet
- Mary Ainsworths fire tilknytningstyper samt fremmedsituationstesten


SUPPLERENDE MATERIALE:
- Artikel "Jeg bliver kaldt mønsterbryder" (2020)
- Fiktiv case om Tristan (udarbejdet af underviser)
- Uddrag af dokumentar "Mød dit urmenneske" episode 2 ifm. Still Face Experiment og Fremmedsituationstesten
- Dokumentar "Er du mors lille dreng?" (1998) samt artikel "Sådan har Jørn det fra 'Mors lille dreng' det i dag" (2017)
- Artikel "Frygten lurede konstant - alkoholisme i hjemmet" (2013)
- Artikler fra Videnskab.dk "Svær barndom øger risikoen for mentale og fysiske helbredsproblemer i voksenlivet" (2021) og "Kan man arve psykiske sygdomme?" (2023)
- Dokumentar "Min barndom i helvede" (2012)
- Udvalgte kapitler fra bogen "De Anbragte" (2021)


NORMAL SIDER:
76
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdommens udfordringer

INDHOLD:
I dette forløb har vi arbejdet med at forstå et udpluk af nogle af de mange udfordringer, som ungdommen i dag står overfor. Forløbet er delt op i tre dele med hvert deres fokuspunkt i ungdomslivet.

Starten af forløbet har fokuseret på unges udvikling ift. identitets- og personligheds processer i det senmoderne samfund, herunder betydningen af roller i forbindelse med køn, etnicitet og andre relevante ungdomsidentiteter, samt hvordan vores identitet og personlighed udgør individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer. Yderligere har vi også arbejdet med unges kommunikation på sociale medier, og hvordan det påvirker identiteten.

Midterdelen af forløbet har fokuseret på de psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for unges læring, motivation og hukommelse. Her har eleverne undersøgt og reflekteret over, hvad der har betydning for deres skolegang (læring, motivation, opmærksomhed og hukommelse) bl.a. for at komme med løsningsforslag til forbedringer.

Slutningen af forløbet har haft fokus på at forstå "den stressede ungdom" med fokus på at forstå forskellige stress-processer, samt hvordan vi kan cope med stress ud fra vores individuelle forskelle og valg af coping-strategier.

Metodebegreberne er løbende gentaget i forbindelse med læste undersøgelser og særligt i forbindelse med kritiske vurderinger af undersøgelser, der er lavet på eleverne selv f. eks hukommelsesøvelser, stress-test og personlighedstest.

Forløbet afsluttes med en øve-eksamen.


KERNESTOF:
- Det senmoderne samfund og dets kendetegn. Særligt med fokus på Anthony Giddens' begreb om identitet som refleksivt projekt
- Eriksons skelnen mellem jegidentitet og socialidentitet. Herunder repetition af Eriksons femte fase med fokus på ungdommen
- Hvad en personlighed er, og hvordan det påvirker vores liv
- Rolleteori
- Goffmans begreber om selviscenesættelse, frontstage og backstage med tilføjelse af Joshua Meyrowitz' begreb om middle region
- Social-kognitiv læringsteori, herunder begrebet self-efficacy
- Selvbestemmelsesteorien med fokus på indre- og ydremotivation, samt hvad der påvirker motivationstypen
- Opmærksomhedstyper (selektiv- og delt opmærksomhed)
- Hukommelse med fokus på korttids- og langtidshukommelse, samt hvordan vores opmærksomhed påvirker vores hukommelse
- Viden om stress, herunder skelnen mellem akut- og kronisk stress samt fokus på Richard Lazarus' definition af stress som samspil mellem ydre- og indre faktorer
- Viden om stress er kort suppleret med viden om hjernesystemerne amygdala og hippocampus samt hormonerne adrenalin, kortisol og oxytocin for at få bedre forståelse for stress-processen samt konsekvenserne af langvarig stress
- Richard Lazarus' definition af coping med fokus på problemfokuseret og emotionsfokuseret coping


SUPPLERENDE MATERIALE:
- Podcast "Saad og tvivlen, som får ham til at stå stille"
- Personlighedstest og forklarende artikel om JTI personlighedstests
- Dokumentar, tredje afsnit af "Alt for Kliken"
- Artikel "Her er hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)"
- Artikel om udvalgte folkeskolers trivsel
- Brevkassespørgsmål fra mindhelper.dk
- Stresstest
- Tegneserie "Stress aktiverer kroppens doping-fabrik"
- Dokumentar, første episode af "Prinsesser fra Blokken"


NORMAL SIDER:
47,25
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab

INDHOLD:
I dette forløb har vi arbejdet med psykologisk viden kombineret med relevante cases og eksperimenter ift. at forstå, hvordan mennesker kan udføre (og retfærdiggøre) onde handlinger overfor andre mennesker med udgangspunkt i socialpsykologiske, udviklingspsykologiske og kognitionspsykologiske forklaringer.

Forløbet har haft særligt fokus på at forstå social adfærd samt de gruppe psykologiskeprocesser, der kan være årsagen til at (ofte helt normale) mennesker kan begå onde handlinger. Herunder har vi arbejdet med social kognition ift. stereotyper og fordomme, som en del af forklaringen på menneskers onde handlinger.

Metodebegreberne er løbende repeteret i forbindelse med gennemgang af psykologiske undersøgelser fra pensum samt et test af elevernes eget empati-niveau. Særligt har vi i dette forløb - i højere grad end tidligere forløb - fokuseret på de etiske retningslinjer i forbindelse med vores kritiske metode vurderinger.

På grund af elevernes egen interesse har vi ligeledes arbejdet kort med psykopati, også kaldet dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Forløbet afsluttes med repetition og en øve eksamen.


KERNESTOF:
- Lars Svendens typer af ondskab
- Konformitet, herunder Solomon Aschs konformitetseksperiment
- Irving Janis' begreber om gruppetænkning og gruppepolarisering
- Ind- og udgrupper (repeteret fra tidligere forløb)
- Intergruppekonflikter med udgangspunkt i den realistiske konfliktteori og den sociale identitetsteori, herunder også deres respektive eksperimenter; Muzafer Sherifs Robbers Cave og Henri Tajfels minimalgruppeksperiment
- Lydighedens dilemma med udgangspunkt i Stanley Milgrams lydighedsforsøg
- The Standford Prison Experiment
- Perception med udgangspunkt i social perception i forbindelse med kognitive skemaer og stereotyper
- Albert Banduras typer af moralsk frakobling
- Simon Barn-Cohens teori om ondskabets som fravær af empati
- Udviklingen af empati med udgangspunkt i prosocial adfærd og spejlneuroner


SUPPLERENDE MATERIALER:
- YouTube video om Bystander effekten
- Artikel "Puttemidag på Rungsted Gymnasium"
- Uddrag af to YouTube videoer med interviews fra tidligere bandemedlemer i The Bloods og The Crips
- Uddrag af dokumentar "Mød dit urmenneske" ifm. lydighedsforsøg og prosocial adfærd
- Fem YouTube videoer med interviews med veteraner (eleverne har i grupper arbejdet med én veteran)
- Uddrag af interview med Edmund Kemper - enten på video eller som tekst
- Empatitest fra Psychology Today
- Dokumentaren "Eye of the Storm"
- YouTube interview med Ted Bundy


NORMALSIDER:
...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer