Holdet FP2 Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Gina Labovic Aaen, Julie Westergaard
Hold 2025 Sa/FP2 (FP2 Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 Ulighed i Danmark
Titel 3 Politik, ideologier og vælgere
Titel 4 Økonomi og velfærd
Titel 5 Demokrati, medier og meningsdannelse
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

FORMÅL

I dette forløb undersøges identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Forløbet tager afsæt i sociologiske teorier om det senmoderne samfund og de ændrede vilkår for identitetsdannelse, som det har resulteret i.

To fokuspunkter er centrale i forløbet:

1) at fastlægge et fælles teoretisk udgangspunkt for at forstå det senmoderne samfund sammenlignet med tidligere typer af samfund, og

2) at undersøge konsekvenserne ved det senmoderne samfund, med særligt fokus på positive og negative aspekter af identitetsdannelsen

Hensigten er ligeledes at åbne op for at eleverne kan diskutere egne erfaringer med identitetsdannelse, og sammen forsøge at diagnosticere deres egen samtid.

Selvom forløbet vil adressere identitetsdannelse i bred forstand, vil der undervejs også blive lagt vægt på arbejdets ændrede vilkår og betydning for identitet. Dette skyldes det særlige fokus på arbejdsliv, som vi folder ud på fagpakkeholdene på HF. I den forbindelse er hensigten at åbne for klassediskussioner om, hvad det gode arbejdsliv egentlig er, og dermed understøtte eleverne i deres refleksioner om det arbejdsliv, der venter efter tiden som studerende.

Forløbet afsluttes med en opsamlingsopgave hvori eleverne bearbejder selvvalgt kvantitativt og kvalitativt materiale til at forklare udviklingen i unges mentale udfordringer i det senmoderne samfund.

KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering
- Kvantitativ og kvalitativ metode.

VIGTIGE BEGREBER
- socialisering ( primær-, sekundær- og tertiær socialisering), dobbeltsocialisering, formelle og uformelle normer, positive/negative sanktioner, sociale roller
- De fire identitetsniveauer
- Aktør versus struktur
- Samfundstyper (traditionelle, moderne, senmoderne)
- Anthony Giddens: Aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum
- Thomas Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed , potensering, subjektivisering og ontologisering
- Richard Sennett: fleksibilitet i arbejdslivet, narrativitet i karakterdannelsen, karaktermæssige kriser
- Hartmut Rosa: højhastighedssamfundet og de tre accelerationsformer
- Erving Goffman: face, frontstage og backstage

FAGLIGE MÅL (PRIMÆRE)

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

MATERIALE

Lærebøger:
Skov, Oliver Boserup; Matthiesen, Tobias; Bjørnstrup, Victor. Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Columbus, 2016

Artikler:
- Dedikation, 2024: "Fleksibilitet er det mest effektive fastholdelsesværktøj", https://dedikation.dk/fleksibilitet-er-det-mest-effektive-fastholdelsesvaerktoej/
- Willig, Rasmus 6. oktober 2017. "Sociolog: Kravet om fleksibilitet er blevet ensbetydende med et mere usikkert samfund" .Kristeligt Dagblad. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kravet-om-fleksibilitet-er-blevet-ensbetydende-med-et-mere-usikkert-samfund
- Svend Brinkmann, 5. september 2022, "Samfundet risikerer at køre ud over kanten, hvis ikke vi sætter tempoet ned". Altinget. https://www.altinget.dk/etik/artikel/svend-brinkmann-samfundet-risikerer-at-koere-ud-over-kanten-hvis-ikke-vi-saetter-tempoet-ned
- Rimer, Maja, 1. september 2017. "Vi skifter oftere bolig, kæreste, job og telefon end før. Ikke så mærkeligt, du er forpustet." https://www.zetland.dk/historie/sO9kEdGQ-aOLVP7q7-5bdbf
- Kulager, Frederik: Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig), Zetland, d. 5. juni 2018

Diverse statistikker og tabelmateriale.
Til opsamlingsopgaven anvendte eleverne rapporten: Sundhedsstyrelsen 2023: "Danskernes sundhed." https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/danskernes_sundhed_2023

Udsendelser, medieklip og hjemmesider:
Afsnit fra tv-serien "Young Sheldon", sæson 1, episode 1: "Pilot" (2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ulighed i Danmark

FORMÅL

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed. Eleverne udarbejde under forløbet et tværfagligt projekt i deres studieretning, samfundsfag og psykologi (POP5) m. besøg hos Absalon og casearbejde om social arv og ulighed. Projektet havde bl.a. til formål at træne elevernes metodiske færdigheder.

KERNESTOF
- Social differentiering og kulturelle mønstre
- Kvantitativ og kvalitativ metode

FAGLIGE MÅL
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

VIGTIGE BEGREBER

- Social ulighed, levevilkår, social stratificering, socialklasser i Danmark, socialisering, normer, mønsterbryder, negativ/positiv social arv, social mobilitet (karrieremobilitet/generationsmobilitet)

- Pierre Bourdieu: Habitus, økonomisk, kulturel og social kapital, felt

- Økonomisk ulighed, gini-koefficienten, relativ og absolut fattigdom, indkomstmetoden

- Ulighed i sundhed: KRAM-faktorer

- Struktur versus aktør-debatten

- Politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik med særligt fokus på socialismens og liberalismens syn på ulighed

MATERIALE

Bøger:
- Brøndum, Peter; Jakob Glenstrup Jensby. 2015. Ulighedens mange ansigter: perspektiver på social ulighed. Kbh: Columbus, s. 35-52
- Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup. 2016. Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Kbh: Columbus, s. 55-67; 214.
- 'Nozick og Rawls syn på ulighed, fra 'Ind i samfundet', 2014, Colombus, s. 18-22
- Jesper Engsted, Rasmus Tranegaard Andersen. "Sygt Sund!", 2014, Colombus, s. 35-39 og 49-53

Diverse statistikker og tabelmaterale.

Videomateriale:
Dokumentarafsnit: "De brændte børn, episode 1: Najas opgør med fortiden" (2014)
Youtube-klip om Jimmy fra "Blok på bistand". Link: https://www.youtube.com/watch?v=to2htz8zCYc
DR dokumentar (2016) "En syg forskel"
Videoklip: Fattige børn i Danmark. https://www.dr.dk/skole/dansk/mellemtrin/del-2-et-boerneliv-med-fattigdom. Eleverne valgte et klip og diskuterede på hvilke måder samt hvorvidt børnene kan siges at være fattige.

Hjemmeside: "Klassesamfund.dk". Eleverne undersøgte forskellige samfundslag vha. hjemmesiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik, ideologier og vælgere

Formål:
Formålet med dette forløb er at give eleverne en grundlæggende og anvendelsesorienteret forståelse af magt, demokrati, politiske ideologier og beslutningsprocesser i Danmark samt Danmarks rolle i en global sammenhæng.

Eleverne har arbejdet med forskellige demokratiopfattelser, styreformer og magtforståelser samt med rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Gennem anvendelse af teorier og modeller har eleverne undersøgt, hvordan politiske beslutninger træffes, og hvordan magt udøves i praksis.

Forløbet har givet eleverne indsigt i politiske ideologier, partityper og politiske skillelinjer samt forklaringsmodeller for partiers og vælgeres adfærd. Eleverne har anvendt modeller som Downs’, Molins og Strøms teorier samt sociologiske og rational choice–forklaringer til at forstå vælgeradfærd.

Derudover har eleverne arbejdet med den parlamentariske styringskæde og lovgivningsprocessen i Danmark samt med EU’s institutioner, lovgivning og betydning for nationale politiske beslutninger. Forløbet har også inddraget globale perspektiver som NATO, diplomati, suverænitet og Grønland-konflikten.

Eleverne har desuden arbejdet med Folketingsvalget 2026 ved at undersøge de opstillede partiers sundhedspolitik. Derudover har eleverne anvendt parti- og kandidattest til at undersøge politiske forskelle og reflektere over egne politiske holdninger.

Kernestof:
• Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU”

Vigtige begreber:
• Easton og Lasswell’s politik definitioner
• Tre politiske styreformer: Demokrati, autokrati og teokrati
• Easton’s model
• Demokrati (konkurrence, deltagelses- og deliberativt demokrati)
• T.H. Marshalls medborgerskabsbegreb
• Rettigheder og pligter
• Magtens niveauer (direkte, indirekte, diskursiv og institutionel magt)
• Pluralistisk og elitistisk magtopfattelse
• Magtens tredeling og checks and balances
• Negativ og positiv parlamentarisme
• Præsidentialisme
• Den parlamentariske styringskæde
• Ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme og nationalisme)
• Habermas’ velfærdstrekant
• Politiske skillelinjer (blokfordeling og værdi- og fordelingspolitisk skala)
• Partiadfærd (Downs, Strøm og Molin)
• Partityper (pragmatiske, catch-all, enkeltsags- og markedspartier)
• Vælgertyper (class voter, kerne- og marginalvælger, issue voter (nærheds- og retningsmodellen)
• Ronald Inglehardt (materialister og postmaterialister)
• Vælgeradfærd (Parti-identitfikation, rational choice, den sociologiske model)
• Lovgivningsprocessen
• Den Europæiske Union (kerneprincipper, DK og EU, institutionerne og lovgivning)
• Kort om: NATO, diplomati, suverænitet og Grønland-konflikten

Primære faglige mål fra lærerplanen:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”
• ”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.”

Materiale:
• Lærebøger
o Peter Brøndum, Thor banke Hansen: Luk samfundet op 3. udg. 6A, Columbus, s. 125-127
o Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B - 3. udgave - 6A, Columbus, s. 89-97, 97-99, 100-104, 105-109, 192-196, 184-191, 199-200. 203-205, 197-198. 201-202, 129-135

• Artikler
o ” Nu ved vi, hvem der sidder i toppen af den danske magtelite. Mød dem i vores nye serie”, Zetland, Hakon Mosbech, 26/05-2025
o ”Løfter, personer, fortid: Hvad afgør vælgernes kryds?”, Perspektiv, Jacob Weinkouff Hansen, 14/10-2022
o Lovgivningsprocessen, Folketinget.dk, https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget#05E6B4555E81437E9FF3D0F790759A6D
o ”Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft har antændt stor uenighed i erhvervslivet, Berlingske, Kalle Kehlet, 20/01-2026
o ”Orlovsregler - for børn født fra 2. august 2022”, Beskæftigelses Ministeriet, https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/orlovsregler-for-boern-foedt-fra-2-august-2022

• Statistik og grafer
o Figur 1. Partimedlemskab i Danmark. Absolutte tal og andel af vælgere, 1945-2012, videnskab.dk (https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvem-melder-sig-ind-i-et-politisk-parti/#:~:text=Antallet%20af%20partimedlemmer%20svinder%20ind%2C%20og%20de,uddannelse.%20Alligevel%20er%20det%20stadig%20normen%2C%20at&text=Antallet%20af%20partimedlemmer%20svinder%20ind%2C%20og%20de%20er%20ikke%20repræsentative%20for)
o ”Hvilke af følgende politiske temaer tror du ville være de vigtigste for dig, hvis du skulle sætte dit kryds ved et folketingsvalg om 3 uger?”, TV2, Megafon, 12-13/07-2022 (https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-07-30-sundhed-er-vigtigst-for-danskerne-til-det-kommende-valg-viser-ny-maaling#:~:text=Sundhed%20er%20vigtigst%20for%20danskerne%20til%20det,valg%2C%20viser%20ny%20måling%20%2D%20TV%202)

• Andet
o Dokumentar: Laila unlocker demokratiet: Politik er ikke et flex!, DR P3, 23/11-2025 (https://www.dr.dk/drtv/episode/laila-unlocker-demokratiet_-politik-er-ikke-et-flex_555405)
o Videoer:
Kapitel 6 Den parlamentariske styringskæde, Forlaget Plenum, 15/02-2021 (https://vimeo.com/512551001?fl=pl&fe=sh)
Kapitel 5 Ideologier, Forlaget Plenum, 14/06-2021 (https://vimeo.com/562718575)
o Lovforslag: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L65/index.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærd

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis 3: Økonomi og Velfærd 19-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer