Holdet 1p bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Annette Bach Møller
Hold 2025 1p bk (1p bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portrætter
Titel 2 Den surreelle verden
Titel 3 Det lykkelige menneske
Titel 4 Indtryk fra naturen
Titel 5 Ud af komfortzonen
Titel 6 Eksamensprojekt: Alter ego
Titel 7 Repetition og forberedelse til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portrætter

I dette forløb introduceres faget billedkunst. Der arbejdes med portrættegning i dette forløb, temaet er en person du holder af. Samtidigt gennemgås billedets virkemidler, hvor vi også tegne et linearperspektiv.

Praktisk arbejde:
Portrættegning af en du holder af

Portrættegningen tegnes ved hjælp af gittermetoden. Du vælger selv et foto af en person, som du beundrer og holder af.

Materialer:
Tegnepapir
Blyanter af forskellig hårdhed
Viskelæder
Tegnestubbe

Praktisk arbejde:
Linearperspektiv

Materialer:
Tegnepapir
Blyant
Viskelæder
Lineal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Visuelle værker før og efter 1800 og fra de seneste 10 år. Forskellige værktyper; tegning, grafik, maleri og skulptur. Danske og vestige udtryk. Elementære analytiske tilgange. Førstehåndsoplevelser af visuelle fænomener. Praktisk arbejde med tegning.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Den surreelle verden

Surrealismen opstår i begyndelsen af 1920'ernes Europa, som stadigvæk er præget af fortvivlelsen over 1. verdenskrig. Surrealisterne vil ganske enkelt redde verden gennem deres kunst, som forsøger at komme i kontakt med de undertrykte drifter i underbevidstheden. De er stærkt inspirerede af Sigmund Freuds psykoanalyse og drømmetydning. I dette forløb undersøger vi surrealismen, og vi maler selv et maleri, som skal være inspireret af den surreelle verden. Samtidig gennemgås flere af billedets virkemidler, og vi arbejder også med billedanalyse.

Praktisk arbejde: surreelt maleri

Research
Find billeder på internettet, i bøger eller tag nogle fotos, og lav skitser i fri hånd. Man må også meget gerne få printet et foto eller et billede og så overføre hele eller dele af motivet til et lærred ved kalkerpapirs-metoden

Formelle krav til dit værk
- Motivet er selvvalgt, men det skal have noget med det surreelle at gøre
- Materialerne er akrylmaling på et 30 x 30 cm malerplade
- Der skal sideløbende laves en procesportfolio med din research og tanker om maleriet. I procesportfolio skal der minimum være én skitse til maleriet. Husk derfor også at tage lidt fotos af maleriet i løbet af processen

Evalueringskriterier:
- Idéen bag maleriet
- Den kreative forarbejdnings originalitet og gennemførthed.
- Overfladens bearbejdning og arbejdet med farver om komposition
- Udgør maleriet alt i alt et overbevisende helhedsindtryk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Visuelle værker før og efter år 1800. Forskellige værktyper; tegning, maleri, foto, grafik, skulptur. Danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk. Idéerne og strategierne bag visuelle udformninger. Forskellige analytiske tilgange; formal- og betydningsanalyse i forhold til billeder. Æstetiske og innovative processer.
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Det lykkelige menneske

Menneskekroppen har alle dage spillet en meget central rolle i kunsten gennem tiden. I dette forløb laver vi en skulptur ud fra titlen: Det lykkelige menneske, for hvad vil det sige at være lykkelig? Samtidig arbejder vi med formal- og betydningsanalyse i forhold til skulpturer.

Praktisk arbejde: Skulptur af det lykkelige mennesker

Research
- Find billeder på internettet, i bøger eller tag nogle fotos. Ellers må du lave skitser og modeller i fri hånd

Formelle krav til dit værk
- Skulpturen skal forestille dit bud på det lykkelige menneske
- Materialet er sort voks monteret på et skelet af ståltråd på en spånpladesokkel. Maksimal højde er 25 cm
- Der skal sideløbende laves en procesportfolio med din research og tanker omkring skulpturen i din portfolio. I procesportfolioen skal der minimum være én skitse af skulpturen

Evalueringskriterier:
- Idéen bag skulpturen
- Den kreative forarbejdnings originalitet og gennemførthed
- Overfladens bearbejdning – altså hvordan indvirker lys og skygge til skulpturens udtryk
- Er skulpturen interessant fra alle vinkler – også fra bagsiden, siden mm
- Udgør skulpturen alt i alt et overbevisende helhedsindtryk?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Visuelle værker før og efter 1800 og fra de seneste 10 år. Forskellige værktyper; maleri, tegning, skulptur og performance. Danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst. Forskellige analytiske tilgange; formal- og betydningsanalyse i forhold til skulptur. Æstetiske og innovative processer. Praktisk arbejde med skulptur.
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Indtryk fra naturen

Mange kunstnere finder deres inspiration i naturen. Vi skal selv arbejde med en grafisk teknik kaldet linoleumstryk, hvor emnet er indtryk fra naturen. Vi undersøger forskellige grafiske teknikker gennem teksten "Fra træsnit til offset".

Praktiske arbejde; linoleumstryk med temaet "Indtryk fra naturen".

Research
Find billeder på internettet (linoleumstryk hedder linocut på engelsk), i bøger eller tag nogle fotos, og lav skitser i fri hånd. Man må også meget gerne få printet et foto eller et billede og så overføre hele eller dele af motivet til linoleumspladen ved kalkerpapirs-metoden

Formelle krav til dit værk
- Motivet er selvvalgt, men det skal have noget med et indtryk fra naturen at gøre. Der er ca. 50% farvet og 50% hvidt i det endelige tryk
- Materialerne er en linoleumsplade med målene 15 x 20 cm, papir, trykpresse og tryksværte
- Sideløbende skildres processen med linoleumstrykket i din portfolio, så husk at tage fotos undervejs.

Evalueringskriterier
- Forståelse for processen bag at trykke et linoleumstryk
- Den kreative forarbejdnings originalitet
- Arbejdet med billedets virkemidler gennem linoleumstrykket
- Linoleumstrykkets helhedsindtryk
- At der er ca. 50% farvet og 50% hvidt i det endelige tryk

Ekskursion den 31. oktober til Statens Museum for Kunst:
10.00 – 10:15 Entré og garderobe
10:15 – 11:45 Omvisning i særudstillingen ”Surrealisme på papir”
11:45 – 12:15 Frokost
12:15 – 12:45 Johan Thomas Lundbye og guldalderen
12:45  -  13:20 Selvstændige opgaver i udstillingerne på SMK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Visuelle værker før og efter 1800 og fra de seneste 10 år. Forskellige værktyper; monotypi, litografi og linoleumstryk, Danske og vestlige udtryk, herunder international samtidskunst. Æstetiske og innovative processer.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Ud af komfortzonen

Samtidskunsten bringer os ofte ud af fatning og ud af vores komfortzone blandt andet ved at påvirke vores følelser og vores sanser. Det vil vi undersøge i dette lille miniforløb.

Problemformulering:
Hvad gør kunst ved vores sanser, og hvordan skabes kunst, der tager kunstner og beskuer ud af komfortzonen?

Eget værk med readymade:
Vælg en genstand. Prøv at ændre dens funktion med fokus på affekt, således det bliver en readymade
Tag et billede af din readymade. Svar på følgende spørgsmål:
Hvad et en readymade?
Hvordan opnås affekt gennem din readymade?
Hvilke sanser appeller dit værk til?

Eget værk med skulptur i margarine
Materialer: Margarine, knive og skeer
Fremgangsmåde: Alle laver en skulptur i margarine. Motivet i sig selv må ikke være stødende. Affekten skal ligge i materialet sammen med motivet.
Tag billeder af processen og hinandens reaktioner.
Skabes der affekt ved øvelsen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Visuelle værker før og efter 1800 og fra de seneste 10 år. Forskellige værktyper; maleri, skulptur, installationer, performance og digitale værker. Danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst. Æstetiske og innovative processer. Praktisk arbejde med ready-made og skulptur i margarine.
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 Eksamensprojekt: Alter ego

Tema: Alter ego

Problemformulering:
Hvordan kan kunstnere bruge et alter ego til at udforske og udtrykke forskellige sider af deres identitet, og hvordan kan jeg selv arbejde kunstnerisk med et eget eller fiktivt alter ego?

Fremgangsmåde

1. Definerer din vinkel på og forståelse af alter ego.

2. Gør rede for, hvordan du vil arbejde med temaet alter ego i dit eksamensprojekt, og for hvorfor du vil gøre det på den måde. AM skal godkende redegørelsen, eventuelt gennem en samtale.

3. I det videre arbejde med eksamensprojektet indgår skitser, dine egne korte skriftlige vurderinger af disse, korte skriftlige redegørelser for valg og fravalg. Research skal indgå, for eksempel billedmateriale og materiale som viser, hvordan andre har arbejdet med temaet. Der skal hentes inspiration fra mindst én professionel kunstner. Endelig er det færdige resultat af arbejdet med eksamensprojektet og din egen korte skriftlige vurdering af dette en del af det samlede forløb.

Eksamen
Det samlede eksamensprojekt fremlægges til den mundtlige eksamen og indgår her som en del af den samlede præstation. Der gives ikke en særskilt karakter for eksamensprojektet. Eksamenspræstationen vurderes som en helhed, og karakteren gives på dette grundlag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Visuelle værker før og efter 1800 og fra de seneste 10 år. Forskellige værktyper; maleri, skulptur, installationer, performance og digitale værker. Danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst. Æstetiske og innovative processer. Praktisk arbejde med selvvalgte teknikker og arbejdsmetoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 7 Repetition og forberedelse til eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer