Holdet 1g bk/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Morten Kamper Jacobsen
Hold 2025 bk/2 (1g bk/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Look Like
Titel 2 Forløb#2 Identitet(er)
Titel 3 Forløb#3Perspektiv fra renæssance til konceptkunst
Titel 4 Forløb#4 Revolutionær dekoration
Titel 5 Forløb#6 EKASAMENSPROJEKT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Look Like

Med forløbet Identitet(er), undersøger eleverne relationen mellem kontekst og billeder / mellem billeder og billeder.  Fokus på Douglas Huebler
Eleverne bliver introduceret til konceptkunstens arbejdsgange, arbejder serielt og i et relativt stramt styret univers.

I forløbet vil eleverne forholde sig til relationen mellem tekst og billede, til kompositioner, til tilfældighedsprincippet, til relationen mellem billeder og billeder.

Vi forholder os praktisk og teoretisk til fagbegreber som:
Grid / gitter-struktur
komposition
minimalisme
Konceptkunst
Diptykon
Repræsentation
Det serielle
Gentagelsen

Omfang:
Forløbsbeskrivelse
Læreroplæg pptx Kontekst som formgiver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Forløb#3Perspektiv fra renæssance til konceptkunst

Vi starter på nyt forløb med fokus på perspektivets udvikling i kunsten. Vi skal arbejde teoretisk og praktisk med perspektiv, fra Fillippo Brunelleschi  metoder i renæssancens til konceptkunstneren Jan Dibbets Perspective corrections.

I denne øvelse skal eleverne arbejde med perspektiv, de skal dels lave en tegneøvelse og dels et digitalt perspektiv inspireret af konceptkunstneren Jan Dibbets.
Vi tager udgangspunkt i perspektivtegningens grundprincipper med centralperspektiv; et forsvindingspunkt, horisontlinje, vertikallinjer, ortogonaler (diagonale hjælpelinjer), gradienter (ting der bliver mindre eller større).

Øvelsesforløbet tager udgangspunkt i elevernes individuelle niveau. Har eleven god
erfaring med observationstegninger og kan skabe realistiske rum, kan denne arbejde med vinkelperspektiv (2-3 fikspunkter)

Eleverne følger 1 af 3 links fra Lectio som er en step-by-step guide til opbygning af illusionistisk rum på plan flade, for på den måde at arbejde praktiske med de teoretiske begreber.

Praktisk:
Eleverne arbejder med de perspektivlove, der er forbundet med den korrekte perspektivtegning (linjer der alle fører til et forsvindingspunkt via hjælpestreger fra
lineal). Med tegningen følger eleverne ’Perspektivguiden’ på et enkelt stykke A4-
papir. Man kan bruge youtube guide eller en lærerguide (pptx)

Forløbet er beregnet til 5 moduler, tegneøvelse på papir, hvor vi starter ud med en simpeltegne-øvelse. Motiv: en vej, med midterstriber, 2 træer, 2 lygtepæle 2 huse (et tættere og et længere væk fra betragteren). Der vil være et kunsthistorisk oplæg omkring perspektivets betydning for kunstnerens status. Vi slutter forløbet med at arbejde på at gøre det fotografiske rum ‘fladt’ ved hjælp tape-linjer i rummet. Vi gør nu det modsatte, fjerner illusionen om rum i det fotografiske rum, øvelsen er inspireret af billedkunstner Jan Dibbet. Sidste modul er teoretisk opsamling, hvor eleverne finder de perspektiviske virkemidler og analysere et relevant værk udvalgt af underviser.

Teoretisk har vi en historisk gennemgang hvordan man har skabt rum tidligere, fra flere perspektiver i et (Nabmuns Have), til små ‘overlap’ i det byzantiske ikoner,
til renæssance og frem til kubismen og popkunst. Vi har talt om betydningsperspektiv (Giottos Mourning of Christ) centralperspektiv (Skolen I Athen / Den Sidste Nadver), det opsplittede perspektiv i kubisme.

Med fokus på værkerne
Rafaels Skolen I Athen
Leonardo Da Vinci: Den sidste nadver. 1495-98
Jan Dibbets, Perspective corrections
Roy Lichtenstein M-Maybe, 1965
Ai Weiwei Study in Perspective Series 1995–2003
Nabmuns Have ca.140 f.kr.
Giotto, The Mourning of Christ , 1304-06
Tronende Madonna med barn, ca. 1270
Picasso: Kvinderne fra Avignon. 1907

Teoretisk indhold:
Billedkunst grundbog (SystIme) s. 19-27
Diverse Læreroplæg med pptx. fokus er på renæssancen og værkerne  'Skolen I Athen' /'Den sidste nadver', Brunellschis perspektiviske metoder, samt konceptkunstneren Jan Dibbets eksperiment med linjer i rum, der snyder kameraets 'øje'. Introducerende tekst (PDF) til Jan Dibbets kunstneriske virke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Revolutionær dekoration

Med Vores værker tager udgangspunkt i et
systemisk maleri der blev udviklet i 1950’erne.
Vi skal arbejder som en fælles maskine igennem en fast metodisk malerisk ramme.
Formålet med dette forløb er vi skal forholde os til nye måder at lave maleri på. Vi
tager udgangspunkt i kunstner Poul Gernes som udviklede denne type maleri i
1950’erne.

Gernes gør op med maleriet og kunstmaleren som et overfølsomt geni. Han ’smider’
lærredet og staffeliet ud, til fordel for fundne og billige genstande. Poul Gernes
erstatter oliemaling og kunstnerpensler, med malerruller industrimaling, skabeloner,
malertape. Kunstneregoet og det personlige udtryk ryger også og erstattes af det
kollektiv, uden en personlighed, man higer i stedet efter at skabe ’anonyme’, let
afkodelige billeder til masserne. Kunsten skal ikke længere være for de få, men for
de mange. Kunsten skal udstilles dér hvor folket er!

Det er et opgør med kunstneregoet. Det er maleri uden tydelig personlighed, Poul
Gernes skrev ikke under på sine værker, han kaldte sin kunst for ’revolutionær
dekoration’.

Formål
Vi arbejder med materialeforståelse, metode, farven og kompositionen, og bruge
dem aktivt som et billedkunstnerisk virkemiddel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#6 EKASAMENSPROJEKT

EKSAMENSPROJEKT PARAFRASE

Eleverne skal udarbejde et eksamensprojekt med emnet PARAFRASE. De skal tage udgangspunkt i billedpensum, hvor de skal finde et værk/kunstner som de ønsker at parafrasere. Eksamensprojekt skal indholde:

1. Problemformulering – En klar metodebeskrivelse, der guider din proces.
2. Procesdokumentation – Skitser, eksperimenter og refleksioner undervejs (gem alt!).
3. Referencekunstner – Undersøgelse af den kunstner eller det værk, du parafraserer.
4. Teoretisk research – Perspektivering til kunsthistoriske tendenser /stiltræk og teori.
5. Titel – Overvejelser om, hvad titlen betyder for værkets fortolkning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer