Holdet 1y sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Julie Westergaard
Hold 2025 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociologi: Hvem er jeg?
Titel 2 Sociologi: Hvilket samfund lever vi i?
Titel 3 Politik, ideologier og vælgere
Titel 4 Økonomi og velfærd
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociologi: Hvem er jeg?

Formål:
Sociologiforløbet ”Hvem er jeg?” har til formål at skabe en forståelse for grundlæggende sociologiske teorier om socialisering og identitetsdannelse hos eleverne. Ved brug af kvantitativ og kvalitativ empiri har eleverne reflekteret over, brugt og diskuteret forløbets begreber og teorier. Desuden har eleverne selv taget stilling til og reflekteret over deres egne erfaringer med identitetsdannelse.

Afslutningsvis i forløbet arbejdede vi med identitetsdannelse på de sociale medier. Her arbejdede vi med Goffman og hans begreber om face, setting, frontstage og backstage og samlede op på begreberne fra hele forløbet ved at analysere profiler på sociale medier.

Desuden arbejdede vi med to grafer, der viste unges tid i timer brugt på sociale medier, samt unges møde med ubehageligt indhold på sociale medier. Dette lagde til grund for debat og selvrefleksion over deres eget brug af sociale medier, og hvordan det påvirker deres identitet, selvbillede og selvfremstilling.

Kernestof:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Kvantitativ og kvalitativ metode

Vigtige begreber:
• Socialisering (primær, - sekundær, - dobbelt- og multisocialisering)
• Normer
• Roller
• Sanktioner (positive og negative)
• Social kontrol
• Identitet
• Identitetsniveauerne (jeg, personlig, social og kollektiv identitet
• Erving Goffman (Face, setting, frontstage og backstage)

Primære faglige mål fra lærerplanen:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber


Materiale:
Lærebøger:
• Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. Udg. 6A, Colombus: 30-43
• Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. Udg. 6A, Colombus: 53-60
Artikler:
• https://www.digmin.dk/digitalisering/nyheder/nyhedsarkiv/2025/okt/regeringen-boern-og-unge-under-15-aar-skal-ikke-have-sociale-medier-
Statistik/grafer:
• https://www.digmin.dk/Media/638954161947353382/Publikation%20-%20En%20tryg%20barndom%20i%20en%20digital%20virkelighed.pdf
o Figur 1: Daglig tid i timer brugt på sociale medier fordelt på køn og alder (s. 8)
o Figur 3: Unges møde med ubehageligt indhold online (s. 19)
Andet:
• Skolens tabte børn. Afsnit 1: Første skoledag. 00:00-10:06. DR1. 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sociologi: Hvilket samfund lever vi i?

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne en grundlæggende sociologisk forståelse af, hvordan sociale og kulturelle forskelle opstår, formes og påvirker individets muligheder og identitetsdannelse i forskellige samfundstyper.

Forløbet skal styrke elevernes evne til at anvende og kombinere sociologiske begreber, teorier og metoder til at undersøge og diskutere aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.

Gennem arbejdet med både kvantitativ og kvalitativ empiri har eleverne undersøgt sammenhænge mellem sociale baggrundsvariable og kulturelle mønstre og opnået indsigt i, hvordan sociale strukturer påvirker menneskers livsbetingelser. Eleverne har arbejdet med centrale begreber som social arv, social mobilitet, habitus og kapitalformer (Bourdieu) samt mønsterbrydning, og har brugt disse til at forklare forskelle i livschancer og sociale positioner.

Forløbet har introduceret eleverne til de tre samfundstyper – det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund – og til sociologiske teoretikere som Giddens, Ziehe og Beck, med fokus på hvordan samfundsudviklingen påvirker identitetsdannelse, livsstil og handlemuligheder.

Derudover har eleverne arbejdet med kulturforståelser, herunder subkulturer, integration, national identitet og nationalisme. Begreber som den rene identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet har dannet udgangspunkt for analyser af, hvordan individer navigerer mellem forskellige kulturelle fællesskaber. Materialer som artikler, lærebogstekster og podcasten Fædreland har givet mulighed for at undersøge, hvordan kulturmøder, tilhørsforhold og integrationsprocesser påvirker menneskers selvforståelse og sociale position.

Sammenlagt har forløbet haft til formål at udvikle elevernes metodiske og analytiske kompetencer, så de kan:
• anvende sociologiske begreber til at forklare sociale og kulturelle fænomener
• identificere og undersøge sammenhænge mellem baggrundsvariable og sociale mønstre
• forstå og forklare, hvordan samfundsforandringer påvirker individers identitet og handlemuligheder
• formidle sociologiske sammenhænge fagligt korrekt og på passende taksonomiske niveauer

Forløbet giver dermed eleverne et solidt sociologisk fundament og styrker deres evne til at analysere, forstå og diskutere sociale problemstillinger i et moderne, mangfoldigt samfund.

Kernestof:
• Sociale og kulturelle forskelle
• Kvantitativ og kvalitativ metode

Vigtige begreber:
• Samfundstyper (Det traditionelle samfund, Det moderne samfund, Det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe og Beck))
• Kultur og subkultur
• Integration, nationalitet, national identitet og nationalisme
• Den rene identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet
• Pierre Bourdieu (habitus og kapitalerne)
• Social mobilitet
• Social arv
• Mønsterbrydere

Faglige mål fra lærerplanen:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Materiale:
Lærebøger:
• Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. Udg. 6A, Colombus: 63-67, 44-53, 96-98, 101-104
Artikler:
• Nyt overblik: Folkeskoleelever har vikar i næsten hver ottende time. Folkeskolen.dk. Villads Kirk Thomsen. 03/06-2025. https://www.folkeskolen.dk/nyt-overblik-folkeskoleelever-har-vikar-i-naesten-hver-ottende-time/
• Unge er ikke selvoptagede – vi længes efter fællesskab. Politikken. Tor Rabøl Andersen. 18/02-2016
Andet:
• Podcast: Fædreland. Afsnit 3: Kunsten at rumme to fædrelande. DR P1. 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik, ideologier og vælgere

Formålet med forløbet er at give eleverne en grundlæggende forståelse af det danske demokrati, den parlamentariske styringskæde og de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU.

Eleverne har arbejdet med centrale politologiske modeller og begreber til at analysere magt, ideologier, partier og vælgeradfærd og har anvendt både aktuelle sager og konkret empiri som koranloven, kommunalvalget 2025 og Folketingsvalget 2026.

Gennem arbejdet med partiadfærdsmodeller (Downs, Molin og Strøm) og vælgermodeller (nærheds-, retnings- og Minervamodellen) har eleverne undersøgt, hvorfor partier og vælgere handler, som de gør. Eleverne har desuden analyseret politiske skillelinjer via den fordelings- og værdipolitiske skala og blokpolitikken.

Forløbet har inddraget kommuner, regioner og EU for at styrke elevernes forståelse af politiske niveauer, deltagelsesmuligheder og demokratiets praksis.

Eleverne har arbejdet casebaseret, reflekteret over aktuelle politiske problemstillinger og trænet faglig argumentation gennem debatter, gruppearbejde og valgrelaterede aktiviteter.

Kernestof
• Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
• Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Vigtige begreber
• David Easton og Harold Lasswells definitioner af politik
• Tre politiske styreformer (demokrati, autokrati og teokrati)
• Eastons model
• Magtens niveauer (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, diskursiv, institutionel magt)
• Magtens tredeling
• Demokrati (konkurrence, deltagelses og deliberativt demokrati)
• Negativ og positiv parlamentarisme
• T.H. Marshalls medborgerskabsbegreb
• Rettigheder (civile, politiske og sociale)
• Borgerpligter (formelle og uformelle)
• Ideologier (Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme og nationalisme)
• Habermas’ velfærdstrekant
• Den parlamentariske styringskæde
• Lovgivningsprocessen
• Fordelings- og værdipolitisk skala
• Blokfordeling
• Partityper (pragmatiske, catch-all, enkeltsagspartier og markedspartier)
• Partiadfærdsmodeller (Downs, Molins og Strøms model)
• Vælgertyper (Class voter, kerne- og marginalvælger, issue voter (nærheds- og retningsmodellen))
• Minervamodellen
• Kommuner og regioners arbejdsområder
• Den europæiske union

Faglige mål fra læreplanen
• Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Materiale
Lærebøger
• Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. Udg. 6A, Colombus: 125-127, 132-133, 127-129, 150-154, 108-115, 142-145
Artikler
• Sundhedsministeren får vidtrækkende beføjelser i corona-bekæmpelsen. DR.dk, 12/03-2020, https://www.dr.dk/nyheder/politik/sundhedsministeren-faar-vidtraekkende-befoejelser-i-corona-bekaempelsen
• Lovgivningsprocessen, samfundsfag.dk, https://samfundsfag.dk/begreber/politik/det-danske-politiske-system/lovgivningsprocessen/
• Lovgivningsprocessen, ft.dk, https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget#05E6B4555E81437E9FF3D0F790759A6D
• Løfter, personer, fortid: Hvad afgør vælgernes kryds?, Jacob Weinkouff Hansen, 14/10-2022
Statistik
• Figur 1: Partimedlemsskab i Danmark. Absolutte tal og andel af vælgere, 1945-2012, Videnskab.dk, 03/08-2026, https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvem-melder-sig-ind-i-et-politisk-parti/#:~:text=Antallet%20af%20partimedlemmer%20svinder%20ind%2C%20og%20de,uddannelse.%20Alligevel%20er%20det%20stadig%20normen%2C%20at&text=Antallet%20af%20partimedlemmer%20svinder%20ind%2C%20og%20de%20er%20ikke%20repræsentative%20for
Andet
• Dokumentar: Laila unlocker demokratiet: Politik er ikke et flex!, DR P3, 23/11-2025, https://www.dr.dk/drtv/episode/laila-unlocker-demokratiet_-politik-er-ikke-et-flex_555405
• Video: Ideologier, Forlaget Plenum, 14/06-2021, https://vimeo.com/562718575
• Video: Den parlamentariske styringskæde, Forlaget Plenum, 15/02-2021, https://vimeo.com/512551001
• Podcast: Magten, ”Slug en kamel eller æd en ged”, DR, 24/03-2026, https://www.dr.dk/lyd/p1/magten/magten-2026/slug-en-kamel-eller-aed-en-ged-11802644061
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer