|
Titel
5
|
Forbudt litteratur
Forbudt litteratur
En del af skrive cup 2023
Årets emne i SkriveCup er dansk, nordisk eller international litteratur fra før år 2000, der på den ene eller anden måde tematiserer emnet forbudt.
Vi har alle mærket forbuddets magt. ”Adgang forbudt” skiltet, der skærper vores opmærksomhed og sætter nysgerrigheden og fantasien i gang. Hvad mon der er derinde? Noget kostbart? Noget farligt? Hvem har ikke overskredet forbuddet og smagt de forbudne frugter og i skjul bevæget sig ind på en af dødssyndens ruter? Syndefaldet og religiøse dogmer findes som spor i manges liv, men også i litteraturen.
Litteraturens moralpoliti har tidligere haft kronede dage og udøvet direkte censur på kunsten som for eksempel under enevælden, i barokkens og oplysningstidens litteratur, hvor smædeverset blomstrede og gav afløb for politiske frustrationer: ”På timen råber jeg, højbydende herr Lort /På det gemene skidt om jeg dig ret kan kende/Så er du krøbet af en stor patrones ende”. Trods smædeversets frivole tone, står tidens censur i skærende kontrast til billedpornografiens frigivelse i 1969, flere hundrede år senere. Herimellem har både Det Moderne Gennembrud, Ekspressionismen og Surrealismen banet vejen for en mindre fordomsfuld og restriktiv behandling af kunsten, som det blandt andet ses i den forbudte litteratur, der blev anklaget for usædelighed. For eksempel Rudolf Broby-Johansens ”BLOD”, hvor vi fuldstændig utilsløret får beskrevet en illegal abort i ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT”: ”BORER STRIKKEPIND / I KULHÅRS UDFRYNSET VULVA / GURGLENDE.” eller Wilhelm Freddies kunst, hvor det seksuelle blev fremstillet utilsløret og eksplicit, og derfor blev konfiskeret af politiet. Disse konfiskerede værker er siden blevet nogle af hans mest ikoniske værker. Tænk bare på Sex-paralyseappeal fra 1936. Hvis man sammenstiller dette værk med Christian Krohgs roman eller maleriet ”Albertine” fra 1884, bliver det fascinerende at se, hvor meget grænserne flytter sig på godt 50 år.Samtidig er det interessant at gå endnu længere tilbage til romantikken og for eksempel læse Adam Oehlenschlägers ”Råd til unge Ægtemænd” ”Selv maa hun med et kærligt smil/slaa Haanden om din Elskovspil,/at den kan svulme rund og trind/og dybt i Hjertet trænge ind.”, hvor sex-akten er pakket ind i svulstige metaforer.
Med Søren Kierkegaards ”Forførerens dagbog” bliver kvindens ærbarhed og uskyldstab udstillet, når Johannes Forføreren til slut har nået sit mål med Cordelia, og skriver: ”Dog nu er det forbi, og jeg ønsker aldrig mere at se hende. Naar en Pige har bortgivet Alt, da er hun svag, da har hun tabt Alt: Thi Uskyld er hos Manden et negativt Moment, hos Qvinden er det hendes Væsens Gehalt.”. Med dette in mente, er det ikke svært at forstå behovet for et opgør med seksualmoralen i Det Moderne Gennembruds sædelighedsfejde.
Også den udenlandsk litteratur har måtte kæmpe mod moralen, som Salman Rushdies ”Sataniske vers”, der kostede ham en fatwa. Eller Goethes ”Den unge Werthers lidelse”, der skabte en epidemisk selvmordsbølge blandt unge, der led af weltschmerz og derfor blev forbudt mange steder i Europa.
Det er således muligt at arbejde med tekster fra antikken, vikingetiden eller middelalderens litteratur, eller måske tage udgangspunkt i tekster fra oplysningstiden, romantikken, det moderne gennembrud eller modernismen. Kun fantasien sætter grænser. Det er dog vigtigt, at teksterne TEMATISERER EMNET ”FORBUDT” OG ER SKREVET FØR 2000.
Eleverne har deltaget i skrive cup 2024 og har arbejdet med remediering af folkevisen "Ebbe Skammelsøn"
læst litteratur:
Foraaret kommer til caféen - Rudolf Broby-johansen (1922)
Ebbe Skammelsøn (ÅRSTAL)
Vladimir Nabokov: af Lolita – kapitel 13 (oversat af Mogens Boisen, Gyldendal, 1967 (oprindelig udgivet 1955)).
Drivhuset - Anders bodelsen (1965)
|