Holdet 2022 HiA/1a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Laurits Zambach
Hold 2022 HiA/1a (1a HiA, 2a HiA, 3a HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid?
Titel 2 Middelalderen
Titel 3 DHO - Danmark gennem 1800-tallet
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Korstoge og kulturmøder
Titel 6 Japan - Fra traditionelt monarki til moderne stat
Titel 7 Holocaust og folkedrab
Titel 8 Holocaust og folkedrab - del2
Titel 9 Renæssance, reformation og enevælde
Titel 10 Fransk revolution - tragedie eller triumf?
Titel 11 Den kolde krig - fra Jalta til Putin
Titel 12 Kronologi forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid?

Dette forløb tjener som en generel introduktion til historiefaget og dets metoder.

Forløbet går særligt i dybden med perioden omkring Harald Blåtand og forsøger undersøge, om Harald har ret i de to påstande, han fremsætter på Jellingestenen: kristnede han Danmark (og hvorfor), og samlede han landet?

Eleverne skal have kendskab til perioden og kildetyperne, kunne tage stilling til, om det giver mening at kalde den for ”vikingetid” (periodisering og historiebrug) og overveje, hvorfor vikingetiden er så nærværende for os i dag (historiebrug).

Materiale:
Danielsen, mfl., Fokus 1 – Fra antikken til europæisk ekspansion (ebog), Systime (2019), Kapitler: Danmarks tilblivelse + Navnet Danmark og de første danskere + De første tegn på en danske stat + Handel, krig og ekspansion + Jellingdynastiet

Bryld, Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, s. 28-35 (-kilderne)

Madsen og Petersen, Vikinger – Indsigt og udsyn, (2006), s. 25+27-33

Lund og Larsen, På sporet af historien – Opslagsbog til historiefagets teori og metode (ebog), Systime (2021), Historiebrug, Historiografi, Periodisering

Troelsen og Ditlevsen, Historielærens øvelsesbog, Columbus, (2020) Kildekritik - handout

Kilder:

’Alcuins brev til Higbald, biskop af Lindisfarne, 793’ (uddrag og oversæt til dansk)  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/alcuins-brev-til-higbald-biskop-af-lindisfarne-793

’Angelsakiske krønikke’ (uddrag fra år 793)’ https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954

’Widukinds om Haralds overgang til kristendommen.’ Fra Frederiksen, Peter mfl. (2006-2008) Grundbog til Danmarkshistorien, s. 44 (uddrag)

Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen. Fra Frederiksen, Peter mfl. (2006-2008) Grundbog til Danmarkshistorien, s. 44 (uddrag)

’Jellingestenen’ På Danmarkshistorien.dk (nu på lex.dk) Jellingstenene, ca. 950-965 – Danmarkshistorien | Lex
(billede) Lorenz Frølich, Thyra Danebod opfører Danevirker

(plakat) For Danmark! Mod Bolchevisme! Frihedsmuseets Plakatarkiv - Nationalmuseets Samlinger Online

(Video) Styrelsen for sikker trafik ’ Hjelm har alle dage været en god ide’. (Hjelm har alle dage været en god idé)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderen

*Note: Dette forløb blev ikke fuldendt, pga. min manglende timing med DHO-forløbet. Forløbet har i stedet tjent som en indgang til to senere forløb: 'Korstog og kulturmøder' (2.g) + 'Magt i Europa, fra middelader til enevælde' (3.g)

Formål:
Dette forløb har beskæftiget sig med samfundsstrukturen og troen i middelalderen. Fokus har været den europæiske kontekst, fra de frankiske tvangskristninger af sakserne til høj middelalderen.

-Naturalieøkonomi
-Feudalsamfundet
-Gejstlig vs. verdslig magt
-Den hierarkiske opbygning af kirken
-Troens betydning
-Kirken som landejer
-Investiturstriden (kort)

Materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Danmark gennem 1800-tallet

Formål:
Dette forløb fungerede som elevernes DHO-forløb, hvor der i samarbejde med dansk, var fokus på Nationalromantikken og Det moderne gennembrud.

Forløbet startede med en generel introduktion til Danmark i starten af 1800-tallet, herunder englandskrigene og statsbankerotten. Herefter gennemgik vi De slesvigske krige, demokratiets indførelse og (kort) Forfatningskampen. Til sidst så vi på sædelighedsfjeden og arbejderbevægelsen begyndelse.

Vi brugte skriveøvelserne om den historiske redegørelse og analyse, samt øvelsen i kildesøgning, som optakten til selve DHO-opgaven.

Materiale:
Frederiksen mfl., Grundbog til Danmarkshistorien, s. 129-137 153-161 (minus kilderne)

Holst og Sørensen, Dansk og Historie - grundbog til DHO-forløbet, Colombus, 1. udgave, 1. oplag (2018), s. 116-120, 134-138, 144-146

Historielab.dk - Slaget på Reden (nu på lex.dk) Historielab.dk - Slaget på Reden, 2. april

(Podcast) Kanonbådskrig i Storebælt, (34:15) Guerillakrig under Englandskrigene - Kanonbådskrigene i Storebælt | Museum Vestsjællands Podcast

(Film) 'Slagtebænken Dybbøl' (58 min) Birch (2014) Slagtebænk Dybbøl - historien om slaget ved Dybbøl 1864 | Filmcentralen

(Video) '1899 Septemberforliget' (2:49 min) 1899 Septemberforliget

Danmarkhistorien.dk - Sædelighedsfjeden (nu på lex.dk) Sædelighedsfejden 1883-1887 – Danmarkshistorien | Lex


Kilder:
'Orla Lehmans tale ved et bondemøde i 1841' i Grundbog til Danmarkshistorien, s. 146-147

(billede) 'Sat ud' af Erik Henningsen 1892 Statens Museum for Kunst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Formål:
I dette forløb skal eleverne opnå indsigt og forståelse af Romerrigets politiske og sociale udviklingslinjer, samt brud og kontinuitet. Igennem forløbet arbejder vi med Roms grundlæggelsesmyter, indførelsen af republikken,  overgangen til kejsertiden, Pax Romana, samt årsagsforklaringer til Roms fald. Dertil ser på familieformer, religion (under republikken/den første del af kejsertiden), slavegjorte og gladiatorer.

Metodisk arbejder vi med kildekritik, historiebrug og historieforståelse (grundlæggelsesmyterne), historiebrug (Augustus), aktør/strukturforklaringer (til Republikken krise) og årsagsforklaringer (Roms fald).  

Forløbet er i høj grad baseret på Kristian Stegs 'På Sporet af Romerriget'

Materiale:
Steg, På Sporet af Romerriget, Praksis, (2015), s. 6-11, 13-17, 18-22, 28-33, 38-43, 48-54, 60-64, 70-74, 80-86, 96-101, 110-113

(Podcast) (32:25 min) 'Antikkens Rom #1: Brodermord og voldtægt - Skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken' Olling og Hansen (2018) https://politiken.dk/podcast/art6701861/Brodermord-og-voldt%C3%A6gt-skabelsesmyter-og-metoo-banede-vej-for-republikken>

(Video) (6:22) Åbningsscenen fra The Godfather (1972) The Godfather opening scene english subtitles

(Film) HBO's Rome 1. sæson, 1. afsnit "The Stolen Eagles" (53 min)

(Video) (1:18) Monty Python - What have the Romans ever done for us? Monty Python's Life of Brian - What Have The Romans...? (English and Spanish subtitles)



Kilder:
Fra På Sporet af Romerriget:

Polyb: 'Om årsagerne til Den anden puniske krig',  s. 23-25

Livius:  'Om årsagerne til Den anden puniske krig', s. 25-27

Varro: - 'Om landbrugets slaver', s. 102

Skitse over 'Villa Boscoreale', s. 104

Seneca: 'Om slaveri', s. 105-106

Seneca: 'Til middagsforestilling, s. 107-108

Martin Zimmerman: 'Om nutidens moralske syn på gladiatorkampene', s. 108-109

Sventon: 'Caligula Sindssygdom', s. 65-66

Edward Gibbon: 'Det romerske riges forfald og undergang' s. 75-76

Michael Rostovzeff: 'Romers historie', s. 76-77

Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikkens verdenshistorie bind 5: Romerriget', s. 77-78

Primaportastatuen - Primaportastatuen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kildearbejde Video-præsentation 11-10-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Korstoge og kulturmøder

Formål:
Dette forløb tager udgangspunkt i kulturmødet mellem kristne og muslimer, fra den arabiske ekspansion og videre gennem korstogsperioden, med perspektivering til kulturmødets betydning for nutiden. Geografisk vil fokusset være delt på ekspansion og korstogene i Mellemøsten og Spanien, med en perspektivering til Europa.
Under forløbet har vi arbejdet med kulturmøde som begreb (Vores Verdenshistorie 1, s. 89), og arbejdet gennemgående med den funktionelle kildekritik, bland andet med et eksamenstræningssæt.

Materiale:
Verden før 1914 (2008-2011) Bryld, Carl-Johan, Systime, s. 103-120 (18 ns)
Vores Verdenshistorie - De ældste tider (2021) Frederiksen, Peter, systime, s. 86-95 + 108-112 (15 ns)

'Handout - kildekritik' i Historielærerens øvelsesbog (2017), Columbus, 1. udgave, 2. oplag, s. 61-64 (4 ns)
'Handout - Den gode problemstilling' i Historielærerens øvelsesbog (2017), Columbus, 1. udgave, 2. oplag, s. 68-70 (3 ns)

Film:
Korstog til Jerusalem (2013). Hentet fra mitcfu - Korstog til Jerusalem (47 min)

Kilder:
'Justinian: To love fra 530'erne om moral og præstestyre' af Sten Ebbesen og Fritz S. Pedersen (Uddrag)  https://aigis.igl.ku.dk/aigis/ab-j/se-fsp.pdf (3 ns)

'Kalif Omars pagt med de kristne' Hentet fra: Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion (2016), K.B. Danielsen mfl. (1,5 ns)

'Pave Urban d.2's kalder til korstog i Clermont'. Hentet fra Verden før 1914, s. 112
'En kristen- muslimsk diskussion'. Hentet fra Byzans - mellem pave og sultan (2006) Kjeld Sørensen, Columbus, s. 131-132 (1,5 ns)

'Den danske historiker Hal Koch i 1863' Verden før 1914, s. 119

'Den franske historiker Regine Pernoud', Verden før 1914, s. 119
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Japan - Fra traditionelt monarki til moderne stat

Formål:
Dette forløb tager udgangspunkt i 'det traditionelle' Japans møde med den 'vestlige' kultur, og nationens efterfølgende udvikling mod en moderne nationalstat. Forløbet starter med en kort introduktion til Tokugawa Shogunattet (1600-1868), dets sammenbrud og overgangen til Meji-regeringen i 1868. Efter følges modernisering og demokratisering af landet, Japans kamp om den østlige dominans fra slut 1800-tallet til 1945, og eftertidskrigsårene under den kolde krig og 'det økonomiske mirakel'.

I forløbet genbesøges 'Den historiske redegørelse' med en skriftlig opgave om Samuraier, og desuden arbejdes der med historiebenægtelse gennem begreberne revisionisme og negationisme. Fokus har desuden været på tekstlæsning af lektien, samt træning af mundtlige oplæg gennem fremlæggelser for klassen og i matrixgrupper.

Forløbets pensum knytter sig i høj grad til Hansens og Ipsens 'Japan - mellem øst og vest' (2011-2019)

Materiale:
Hansen, Annette Skovsted og Ipsen, Lene. 2011. Japan mellem øst og vest. Aarhus: Systime. (s. 10-28, 32-58, 62-83, 87-95, 118-129, 145-153)
(Dokumentarfilm - Om stillehavskrigen) Apokalypse 4. afsnit, 'Verden i Brand' Udvalgte dele (2010), [00:00-15:20 + 22:30-41:20]] Verden i brand - mitCFU.dk

(Dokumentarfilm - Om stillehavskrigen) Apokalypse 6. afsnit, 'Helvedet' Udvalgte dele (2010), [29:55-59:00] Helvedet - mitCFU.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historisk redegørelse 11-02-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust og folkedrab

Færdiggjort i 3.g

Formål:

Dette forløb har fokus på fremkomsten og udviklingen af Holocaust, samt Holocaust benægtelse i eftertiden. Forløbet tager afsæt i udviklingen af FN's konvektion for folkedrab og Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier. Disse kommer til at fungere som linse for den efterfølgende del af forløbet. Her tages der udgangspunkt i mellemkrigstidens Tyskland og Hitlers vej til magten, mens der efterfølgende fokuseres på udvikling af stigmatiseringen, forfølgelsen og folkedrabet på den jødiske befolkning. Vi slutter forløbet af med at arbejde holocaustbenægtelse i eftertiden.

Under forløbet har eleverne selv undersøgt et folkedrab, med afsæt i de som findes på folkedrab.dk, hvilket blev brugt som afsæt til en mundtlig fremlæggelse.

Forløbet tager sit afsæt i Berlau og Thuges 'Vejen til Folkedrab' (2023) som udgøre forløbets grundbog.
Materiale:
Berlau, Solvej og Thuge, Stine. 2023. Vejen til Folkedrab - før, under og efter Holocaust. Columbus, s. 6-29, 32-39, 68-74, 78-83, 106-111, 114-123, 176-183

Verden efter 1914 s. 46-56+81-104 (fremlæggelser om Hitlers vej til magten)

(Dokumentar) Hitlers Holocaust afsnit 2, “Beslutningen”:  https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Serietitel:Hitlers%20holocaust&orderby=title&SearchID=a75204a7-922b-4822-8606-abe4abae71f6&index=2

FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder:  https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/

Dilemmaspil om Krystalnatten:  https://www.aldrigmere.dk/-/media/filer/aldrigmere/pdf/dilemmaspil-krystalnatten.pdf
-
Andre eksempler på folkedrab:  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab (Eleverne forbereder i grupper fremlæggelser om hvert af de syv andre folkedrab)

Kilder:

Kildeuddrag/citater fra Vejen til Folkedrab:
   - FN’s folkedrabskonvention (s. 21)
   -Jeg vil gerne vise jer, hvordan en jøde ser ud” (s.62)
   - “En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring (s.63)
   - Rigsborgerloven, 15. september 1935 (s. 70)
   - Lov til beskyttelse af det tyske folks blod og den tyske ære, 15. september 1935 (s. 70)
   - “Mit navn er 174517” (s. 128)
   - “De marcherede med de samme rykvise bevægelser som dukker” (s. 131)
   - “At lade døden indhente sig er det enkleste” (s. 133)
   - “Maus. en overlevende fortæller” (s.134-135)
   - “Når I besøger Auschwitz - vejledning til danske skoleelever” (s. 179)

-  FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder:  https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/

Kildesamling om Wannsee-konferencen:  https://docs.google.com/document/d/1ztG9JD5NayGT_tM-ualvNCFMhfPHeFxS/edit#bookmark=id.gjdgxs
   - Kilde A: Görings bemyndigelse til Heydrich, 31. juli 1941: (Fra:  http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp)
   - Kilde 28: “Disse elementer vil blive behandlet på passende vis” (Fra: Vejen til Folkedrab (2023), s. 108)
   - Kilde 27: Wannseeprotokollens overblik over jøder i Europa (Fra: Vejen til Folkedrab (2023), s. 107)
   - Konferencens deltagere (Fra:  http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og folkedrab - del2

Forløb påbegyndt i 2.g

Formål:

Dette forløb har fokus på fremkomsten og udviklingen af Holocaust, samt Holocaust benægtelse i eftertiden. Forløbet tager afsæt i udviklingen af FN's konvektion for folkedrab og Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier. Disse kommer til at fungere som linse for den efterfølgende del af forløbet. Her tages der udgangspunkt i mellemkrigstidens Tyskland og Hitlers vej til magten, mens der efterfølgende fokuseres på udvikling af stigmatiseringen, forfølgelsen og folkedrabet på den jødiske befolkning. Vi slutter forløbet af med at arbejde holocaustbenægtelse i eftertiden.

Under forløbet har eleverne selv undersøgt et folkedrab, med afsæt i de som findes på folkedrab.dk, hvilket blev brugt som afsæt til en mundtlig fremlæggelse.

Forløbet tager sit afsæt i Berlau og Thuges 'Vejen til Folkedrab' (2023) som udgøre forløbets grundbog.
Materiale:
Berlau, Solvej og Thuge, Stine. 2023. Vejen til Folkedrab - før, under og efter Holocaust. Columbus, s. 6-29, 32-39, 68-74, 78-83, 106-111, 114-123, 176-183

Verden efter 1914 s. 46-56+81-104 (fremlæggelser om Hitlers vej til magten)

(Dokumentar) Hitlers Holocaust afsnit 2, “Beslutningen”:  https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Serietitel:Hitlers%20holocaust&orderby=title&SearchID=a75204a7-922b-4822-8606-abe4abae71f6&index=2

FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder:  https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/

Dilemmaspil om Krystalnatten:  https://www.aldrigmere.dk/-/media/filer/aldrigmere/pdf/dilemmaspil-krystalnatten.pdf
-
Andre eksempler på folkedrab:  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab (Eleverne forbereder i grupper fremlæggelser om hvert af de syv andre folkedrab)

Kilder:

Kildeuddrag/citater fra Vejen til Folkedrab:
   - FN’s folkedrabskonvention (s. 21)
   -Jeg vil gerne vise jer, hvordan en jøde ser ud” (s.62)
   - “En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring (s.63)
   - Rigsborgerloven, 15. september 1935 (s. 70)
   - Lov til beskyttelse af det tyske folks blod og den tyske ære, 15. september 1935 (s. 70)
   - “Mit navn er 174517” (s. 128)
   - “De marcherede med de samme rykvise bevægelser som dukker” (s. 131)
   - “At lade døden indhente sig er det enkleste” (s. 133)
   - “Maus. en overlevende fortæller” (s.134-135)
   - “Når I besøger Auschwitz - vejledning til danske skoleelever” (s. 179)

-  FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder:  https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/

Kildesamling om Wannsee-konferencen:  https://docs.google.com/document/d/1ztG9JD5NayGT_tM-ualvNCFMhfPHeFxS/edit#bookmark=id.gjdgxs
   - Kilde A: Görings bemyndigelse til Heydrich, 31. juli 1941: (Fra:  http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp)
   - Kilde 28: “Disse elementer vil blive behandlet på passende vis” (Fra: Vejen til Folkedrab (2023), s. 108)
   - Kilde 27: Wannseeprotokollens overblik over jøder i Europa (Fra: Vejen til Folkedrab (2023), s. 107)
   - Konferencens deltagere (Fra:  http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Renæssance, reformation og enevælde

Formål:
I dette forløb er fokusset på de overordnede magtstrukturer i Europa i middelalderen, renæssancen og til og med enevældens indførelse i Danmark. Vi ser også på kirkens magt i perioden, specielt i middelalderen og ved reformationen. I forløbet ser vi også kort på kunst i middelalderen og renæssancen, samt enevældens selviscenesættelse gennem kunst og kroningsceremonier.

I forløbet har eleverne desuden opført et skuespil over et uddrag af Eramus af Rotterdams satire Julius Exclusus (se Wenche Nøss, s. 98-100).

I forløbet har vi også arbejdet med, periodisering/brug og kontinuitet, historiebrug og billedanalyse.

Materiale:
-Verden før 1914 (2008-2011) Bryld, Carl-Johan, Systime, s. 123-138 (15 ns)
-Vores Verdenshistorie - De ældste tider (2021) Frederiksen, Peter, systime, s. 237-246 (10 ns)
-Enevældens tid (2018) Rasmus T. Østergaard, Systime, 1. udgave, 1. oplag s. 7-11, 19-23, 32-35 og 41-44 (20 ns)
-Det moderne Europas fødsel - fra senmiddelalderen til reformation (1992) Wenche Nøss, s. 55, 98-100 (5 ns)

Kilder:
-Birgitta af Vadstena - 'Om mennesket' Fra Nøss 'Det moderne Europas fødsel', s. 69
-Giovanni Pico della Mirandola - 'Om menneskets værdighed' (uddrag), s. 69
-(billede) 'Mona Lisa' af Leonardo da Vinci (1503)
-(billede) 'Jomfru Marias trolovelse' af Rafaello Sanzio (1504)
-(billede) 'Portræt af en ung mand' Giovanni Bellini (ca. 1490)
-(billede) 'Den sidste nadver' af Leonardo da Vinci
-'Dårskabens pris' (1509) Eramus af Rotterdam (Verden før 1914, s. 134)
-'af de 95 teser' (1517) Luther (Verden før 1914, s. 135)
-Julius Exclusus (uddrag) -  Fra Nøss 'Det moderne Europas fødsel', s. 98-100
-'Ole Thyssen om Thomas Hobbes' (2012), fra Østergårds, Enevældens tid, s. 14
-(billede) 'Christian d. 5 i sin salvingsdragt af Michael van Haven' (1671), fra Østergårds, Enevældens tid, s. 32
-(billede) 'Christian d. 4's kroning af Phillip Uffenbach' (1596), fra Østergårds, Enevældens tid, s. 33
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fransk revolution - tragedie eller triumf?

Formål:
Dette forløb har haft fokus på den fransk revolution, og strækker sig fra oplysning tiden frem til terrorregimets fremkomst. Udgangspunkt har været et (kort) blik på nogle af oplysningstidens væsentlige filosofer og deres syn på samfundets magtstruktur, det fransk samfund umiddelbart før 1789, og herefter en videre kronologisk gennemgang af den franske revolution frem til terrorregimet, med et blik på revolutions arv og betydning i dag.

Forløbet læner sig tæt op ad Petersens 'Den franske revolution - triumf eller tragedie', som har fungeret som grundbog til dette forløb.

Materiale:
Petersen, Rasmus Kjær, Den franske revolution - triumf eller tragedie, s. 9-15, 23-30, 35-42, 45-52, 56-65, 71-78, 93-100, 107-112, 115-120, 173-184

Kilder:
Fra Petersens 'Den franske Revolution':
-(billede) Frederik den Store opfører en fløjtekoncert (1852), s. 10
-(billede) Pantheonkirken i Paris, s. 15
-(tabel) Statsbudgetter for det franske hof, s. 48
-Klagebrev fra adelen i Pont-á-Mousson til Stænderforsamlingen, 1789, s. 67
-Klagebrev fra tredjestanden i Longne, 1789, s. 68
-Menneskerettighedserklæringen fra 1789, s. 80
-(billede) Massehenrettelser i Nantes i 1793 (1882-1889), s. 117
-(billede) Fejring af 'Det højeste væsen' (slut 1700-tallet), s. 119
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den kolde krig - fra Jalta til Putin

Formål:

Dette forløb har beskæftiget sig med de lange linjer i Den kolde krig, fra slutningen af anden verdenskrig frem til tiden efter Sovjetunionens gennembrud, med en (kort!) perspektivering til den nuværende krig i Ukraine.
Fokusset under forløbet har været på de to supermagter, herunder deres udenrigspolitiske beslutninger og deres økonomiske og politiske systemer.
Forløbet ligger sig tæt opad Strands 'På sporet af Den kolde krig' (2024)

Materiale:

Strand, Mathias, 'På sporet af den kolde krig', Praxis forlag, 1. udgave, 1. oplag, (2024), s. 7-13, 23-29, 35-41, 49-54, 61-66, 75-81, 87-93, 101-106, 113-119, 129-134.

Kilder:

Fra På sporet af den kolde krig:
-Procentaftalen, Churchill og Stalin (1944), s. 14-15
-Churchills beskrivelse af procentaftalen (1953), s. 16
-Potsdamkonferencen (1945), s. 42
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRP - opgave i formalia 03-03-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer