Holdet 2022 SaA/1y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anne Dorthe Pedersen, Sebastian Engelst Blok
Hold 2022 SaA/1y (1y SaA, 2y SaA, 3y SaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk Politik 1 (Politikforløb)
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund
Titel 3 Velfærdsstaten under pres
Titel 4 Medier, magt og politik
Titel 5 Kriminalitet i Danmark
Titel 6 EU i krise?
Titel 7 Våben i USA
Titel 8 Præsidentvalg i USA og International politik
Titel 9 Dansk økonomi i en globaliseret verden
Titel 10 Ulighed i Sundhed
Titel 11 Dansk politik 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk Politik 1 (Politikforløb)

Formål:
Forløbets fokus er at skabe forståelse for en række områder indenfor politik i Danmark. Der skal bl.a. stiftes bekendtskab med ideologier, demokratiforståelser og demokratiformer, samt valgsystem, partier, suverænitet og medborgerskab i det danske samfund.
Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på C-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor dansk politik. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold:
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for liberalismen
- Redegøre for socialismen
- Redegøre for konservatismen
- Redegøre for populisme
- Redegøre for identitetspolitik
- Redegøre for kernevælgere
- Redegøre for issue-voters
- Redegøre for marginalvælgere
- Redegøre for demokratiformer
- Redegøre for valgsystemer
- Redegøre for lovgivningsprocesser i folketinget
- Redegøre for den parlamentariske styringskæde
- Redegøre for magtformer
- Redegøre for ligestilling

Materialer:
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 4. udgave, 2021, forlaget Columbus, side 100-153

- Jensby, Jakob Glenstrup, Anders Ellegaard Pedersen & Peter Brøndum, Politikbogen, 1. udgave, 2019, forlaget Columbus, s.99-104 & s. 188-198

- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politikkens Kernestof, 1. udgave, 2021, forlaget Columbus, s. 152-156 + 168-172

Supplerende litteratur:
- Beyer, Mads, Claus Lasse Frederiksen & Henrik Kureer: Samfundsfag C, 2022, Systime

- Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen & Victor Bjørnstrup, Samf på B, 2019, Forlaget Columbus

- Film: Kongekabale, 2004, instrueret af Nikolaj Arcel og skrevet af Niels Krause-Kjær
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse 12-12-2022
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ung i det senmoderne samfund

Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for, hvad det vil sige at være ung i det senmoderne samfund. I dette forløb stiftes der bekendtskab med forskellige sociologiske begreber og teorier, herunder Giddens og Bourdieu, samt et fokus på de forskellige kønsroller og køn i det senmoderne samfund. Ligeledes er der et redegørende fokus på hvordan, vi har udviklet os fra det traditionelle til det senmoderne samfund.
Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor sociologien. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Litteratur:
- Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen & Victor Bjørnstrup, Samf på B, Forlaget Colombus, 2023, kapitel 3, afsnit 3.1 - "Social ulighed - er alle lige i Danmark?"
- Thorndal, Morten Hansen, Sociologiens Kernestof, Forlaget Colombus, 2021, 1. udgave. S. 28-32, 38-43, 50-52, 94-98, 104-108, 110-116, 146-148, 162-169 & 194-205.

Supplerende litteratur:
- Abdel Aziz Mahmoud, VM i Qatar - Det beskidte spil, 2022, dokumentar
- Beskæftigelsesministeriet, Regeringen, Ny rapport om indvandreres beskæftigelse understreger behov for ny indsats, Beskæftigelsesministeriet, 2021
- Fahrendorff, Rasmus, Forsker: Øremærket barsel til mænd bliver en kæmpe omvæltning, Kristeligt Dagblad, 2022
- Fincher, David, The Social Network, 2010
- Samuelsen, Anders, Ulighed er et sundhedstegn, Jyllands-Posten, 2014

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Analysere udviklingen fra det traditionelle til det senmoderne
- Redegøre for Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund, herunder gør brug af begreberne individualitet, refleksivitet og aftraditionalisering samt adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer
- Redegøre for Pierre Bourdieus teori om habitus, kapitaler og felter, samt gøre brug af disse i en samfundsfaglig kontekst.
- Redegøre for Axel Honneths anerkendelsesteori
- Skabe forståelse for de forskellige kønsroller og køn i det senmoderne samfund
- Få viden om metodisk arbejde i samfundsfag med fokus på sociologien, samt analyse og forklaring af tabeller.
- Redegøre for den økonomiske ulighed i samfundet
- Analysere på baggrund af matematiske udregninger ift. lineær regression, gini-koefficient og lorenz kurve.
- Redegøre for etnicitet og integration i et sociologisk perspektiv, samt kunne analysere hvilke politiske virkemidler de danske partier gør brug af for at skabe integration, hvor de ligeledes lærer at skabe komparation med andre europæiske lande.
- Redegøre for at være ung på de sociale medier, og kunne bruge teori til at analysere deres egen hverdag samt de udfordringer der eksisterer ved sociale medier.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sammenligningsopgave 03-02-2023
Genaflevering af sammenligningsopgave 19-02-2023
Diskussionsopgave 05-04-2023
Arbejdsspørgsmål til Thomas Ziehe 04-05-2023
Diskussionsopgave - genaflevering 08-05-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten under pres

Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for velfærdsstaten. I denne forbindelse stiftes der bekendtskab med de forskellige velfærdsmodeller (den residua-le, den universelle og den selektive), og herunder knyttes teori om ideologier til disse modeller. Herudover sættes der fokus på de udfordringer som velfærdsstaten står overfor i dag, hvor der inddrages konkurrencestaten, som en af de udfordringer, der presser velfærdsstaten. Ydermere får eleverne kendskab til de generelle velfærdsprincipper (stat, marked og civilsamfund).
Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor særlig økonomi og politologi. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for den residuale, den universelle og den selektive velfærdsmodel.
- Redegøre for generelle velfærdsprincipper (stat, marked og civilsamfund).
- Redegøre for ideologiernes tilknytning til velfærdsmodellerne.
- Redegøre for konkurrencestaten.
- Analysere og forklare velfærdsstatens udfordringer.
- Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier.
- Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring.
- Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi.

Materiale:
Udleverede pdfér fra forskellige bøger
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejdsspørgsmål om arbejdsmarkedet 14-04-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Medier, magt og politik

Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for mediernes rolle i danske samfund, og herunder deres indflydelse på den politiske meningsdannelse hos vælgere, samt den udøvede magt der gøres brug af i forbindelse med de politiske partier. Der vil sættes fokus på begreber såsom medialisering, priming, framing, mediehunde, fake-news, alternative news, kildekritik og meget mere. Herudover sættes det i forbindelse med styreformer herunder parlamentarisme og regeringsdannelse, og ligeledes hvilke rettigheder og pligter man har som borger i det danske samfund. Der vil ydermere også være et snævert fokus på forskellige magtformer, som er relevante i denne forbindelse. Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor særlig økonomi og politologi. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for borgernes rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, som det danske
- Diskutere medborgerbegrebet, samt vurdere hvordan der skabes modborgere i et samfund
- Analysere og diskutere mediernes rolle i det danske samfund
- Redegøre for centrale begreber ift. mediernes rolle såsom priming, framing, fake-news, alternative news, mediehunde, nyhedskriterier mm.
- Undersøge artikler med et kildekritisk blik, og diskutere vigtigheden af kildekritik i det senmoderne samfund.
- Diskutere og vurdere mediernes rolle ift. den politiske kommunikation
- Redegøre for parlamentarisme og opbygning af det danske folketing
- Redegøre for andre styreformer, samt sammenligne disse med det danske demokrati
- Redegøre og anvende centrale magtformer.

Materiale
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 2021, 4. udgave, Forlaget Columbus, s. 164-166
- Jensby, Jakob Glenstrup, Anders Ellegaard Pedersen & Peter Brøndum, Politikbogen, 2019, 1. udgave, Forlaget Columbus s. 109-130, 143-151, 162-166, 168-175, 186-193 & 276-284
- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, Politikkens Kernestof, 2022, 1. udgave, Forlaget Columbus, s.102-108 & 162-166

Supplerende materiale
- Film: Kongekabale, 2024, af Nikolaj Arcel
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lineær regression 04-09-2023
Hypoteser 22-09-2023
Fremlæggelser 12-10-2023
Undersøgelsesopgave 15-10-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet i Danmark

Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for hvorfor nogle mennesker begår kriminalitet når andre ikke gør. Forløbet vil sætte fokus et sociologiske fokus på kriminalitet og der vil blive taget udgangspunkt i begreber såsom stigmatisering, social arv, at følge med strømmen samt neostammer. Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor særlig sociologi. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre og anvende SNAP-modellen
- Redegøre og analysere hvorfor kriminalitet begås med udgangspunkt i en række udvalgte sociologiske teorier, herunder:
o Robert Mertons overlevelseskriminalitet
o Edwin Sutherlands opvisningskriminalitet
o Travis Hirchis organiske kriminalitet
o Mihaly Czikcentmihalys ”Go With the Flow”
o Axel Honneths anerkendelsesteori
o Michel Maffesolis “Neostammer”
- Analysere forskellige typer af data (artikler, statistik, dokumentar mm.) med udgangspunkt i hvorfor kriminalitet begås
- Diskutere forskellen på straf og rehabilitering, samt finde løsningsforslag på dette spørgsmål
- Koble viden om aktør og strukturorientering ift. diskussionen om hårde straf eller ej.



Materiale
- Matthiesen, Tobias: Fri eller fortabt, 2020, Forlaget Colombus, s. 180-185, 185-191, 191-194, 194-197
- Danmarksstatistik, Kriminalitet 2021, udgivet af Danmarksstatistik
- Lev uden vold: Vold gennem livet, 2023
- Skov, Oliver Boserup, Samf på B, 2019, Forlaget Colombus, s. 58-64, 66-67
- Skov, Oliver Boserup: Fra drengestreger til bandemedlem, 2020, Forlaget Colombus, s. 51-53, 53-57, 67-61
- Hussein, Tarek: Haidar blev kriminel. Jeg blev jurist. Var det samfundets eller vores eget ansvar?, Politiken, 2022
- Kloch, Sofia: Aydin Soei: ”Vi fokuserer meget på de brune drenge og ikke på de hvide drenge i provinsen”, Politiken, 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU i krise?

I dette forløb arbejder vi med forståelse af EU som international organisation og med spørgsmålet om, hvordan EU fungerer. Vi arbejder med grundlæggende forståelse af EU’s historie og opbygning: Hvad er EU og det vil det sige at være EU-borger? Vi skal se på, hvordan EU har udviklet sig til verdens største økonomiske og politiske samarbejdsenhed. Sidst i forløbet arbejdet vi med den danske vinkel på EU, hvor vi bl.a. undersøge de danske partiers holdninger til EU-samarbejdet.

Kernestof:
- Forskellige typer politiske systemer, herunder EU (de centrale aktører som Parlament, Ministerråd, Kommission, Domstol, interesseorganisationer m.v.),
- Redegøre for hvordan det nationale, det mellemstatslige og overnationale spiller sammen.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Redegøre for centrale begreber som aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Redegøre for og analysere på baggrund af integrationsteorier i EU.
- Redegøre for populisme, samt analysere hvordan populisme truer EU.
- Redegøre for, anvende viden om og diskuterer løsningsforslag på nationalisme i EU.
- Redegøre for udfordringer for EU
- Redegøre for lovgivningsprocessen i EU

Kernelitteratur:
- Branner, Hans, "Det politiske Europa", 2019, Forlaget Columbus, kap. 1, kap. 4 og kap. 6
- Frederiksen, Lars, "EU's Udfordringer", 2020, Forlaget Columbus, kap. 5
- Iversen, Kristian, "Nationer og nationalismen, 2021, Forlaget Columbus, kap. 1

Supplerende litterautur:
- Burchardt, Louise Egholm, "Idehistoriker: Populisme er udemokratisk", Akademikerbladet d. 4. november 2016
- Bächler, Christian Martin, "Forskere: Sådan brænder populistiske ledere igennem", Altinget d. 13. november 2016
- Europa-Parlamentet, "Merkel: Nationalisme og egoisme må aldrig få chancen i Europa igen", d. 13. november 2018
- Europa-Undervisning: https://europaundervisning.dk/europas-rolle-i-verden/
- Europa-Undervisning: https://europaundervisning.dk/eu-en-trussel-mod-nationalstaterne/
- Pedersen, Charlotte Flindt, "Hvordan skal EU håndtere ydre og indre trusler?", Jyllands-Posten d.25. november 2015
- Restudy-film: https://www.youtube.com/watch?v=xRwZyDTdCAc&t=11s
- Restudy-film: https://restudy.dk/undervisning/samfundsfag-politik-b/lektion/video-eus-institutioner/
- Ritzau, "Macron og EU-top taler for ændringer af EU-traktater", TV2 d. 9. maj 2022
- Wismann, Ida Marie Lomholt: "EU-kommissionen afviser ønske om at ændre på vetoretten på forsvarsområdet", TV2 d. 9. maj 2022
- Youtube: "Brexit", https://www.youtube.com/watch?v=NgVhRVrANhA
- Østergaard, Morgen, Sigrid Friis Proschowsky & Morten Helveg Petersen, "Radikale: Nationalisme truer den europæiske frihed", Altinget d. 26. november 2018.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sammenligning 04-02-2024
Notatgenren 01-03-2024
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Våben i USA

Forløbsplan – Våben i USA
Formål
Forløbets fokus er at skabe forståelse for hvilken rolle våben i USA spiller for det amerikanske samfund, og herunder hvilken betydning det ligeledes spiller for befolkningen. Der vil sættes fokus på begreber såsom checks and balances, konstitutionelt demokrati, præsidentielt styre samt hele debatten omkring pro-gun vs. control. Forløbets formål er herudover at opfylde kravene til læreplanen for samfundsfag på A-niveau, hvor eleverne stifter bekendtskab med en række teorier og begreber, som gør sig gældende indenfor særlig økonomi, politik og metodisk arbejde. Herudover er der fokus på mundtlighed, da eleverne skal kunne formidle det lærte stof til en evt. mundtlig eksamen.

Indhold
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:
- Redegøre for kongressens rolle i USA
o Herunder Senatet og Repræsentanternes Hus
- Redegøre for checks and balances
- Analysere med udgangspunkt i checks and balances, hvorfor våbenkulturen er svær at ændre på
- Analysere våbenkulturen med udgangspunkt i relevante sociologiske teorier
- Skabe kobling til andre forløb, som fx kriminalitet
- Redegøre for motiver bag masseskyderier samt analysere og diskutere løsningsforslag til problematikken
- Redegøre for et præsidentielt system samt hvad præsidentens rolle er i det amerikanske samfund
- Redegøre for højesterets rolle i det amerikanske system.


Materiale
- Brøndum, Peter og Annegrethe Felter Rasmussen: USA’s Udfordringer, 3. udgave (2020), forlaget Colombus, s. 44-48, 50-51, 60-63 & 74-76
- Rubin, Marcus (2023): Jo mere domstolene suges ind i USA’s præsidentvalg, jo værre, artikel fra Information
- Everytown Support Fund: New Report: Gun Violence Costs US 557$ Billion Each Year, 2022
- Pew Resarch Center: What the Data Says About Gun Deaths in the US, 2024
- Adsbøl, Josephine & Søren Stjerne: Mange ramt af skud under Super Bowl parade, TV2, 2024
- Steinmetz, Jesper: Højesteret baner vejen for flere våben i USA, TV2, 2022
Supplerende materiale
- Dokumentar DR: Våbenlobbyisternes Magt
- Endvr dokumentar: Family Arsenal
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Podcast om våben i USA 22-03-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Præsidentvalg i USA og International politik



De faglige mål:
• IP teorier dvs. liberalisme, realisme, neorealisme og konstruktivisme
• Polaritetsbegrebet
• Magt i international politik dvs. direkte/indirekte, hård, blød og klog magt,
  ressourcemagt, Institutionel magt og strukturel magt
• Aktører f.eks. stater, internationale organisationer som EU; FN og NATO,
  NGO'er og multinationale selskaber
• Sikkerhedstrusler f.eks. militær, politiske og miljømæssige
• Sikkerhedsliggørelse
• Sikkerhedstyper dvs. koncertsikkerhed, kollektiv sikkerheds og
  sikkerhedsfællesskab
• Sikkerhedsmidler f.eks. diplomati, oprustning og alliancer
* Vigtige problemstillinger i det amerikanske præsidentvalg 2024, samt valgets mulige betydning for Europa og Danmark udenrigs- og sikkerhedspolitisk.

Materiale:
IP-Bogen kap 1,2,3,4,5 og 8

Andet materiale:
DIIS Brief om Rusland og Hybrid krig (file:///C:/Users/anne579b/Downloads/DIIS_PB_Russisk_Hybridkrig_2016_web%20(2).pdf)
Altinget: Tim Walz er den hvide mand, der skal vinde
rustbæltet for Harris (8/8-2024)
Altinget: USA-analytiker skærer igennem: Her er de
vigtigste målinger, du skal forstå lige nu (31/10-2024)
Dr.DK Nyheder: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024 (besøgt 4/11-2024)


Youtube- film:
Allensens: Interdependence, The State, The balance of Power, Multinational Corporations, Nuclear Deterrence, Interdependence, Anarchy
Steve Smith: on bringing International Relations theory to life (https://www.youtube.com/watch?v=zvKRAd9b0zU)

Kenneth Walts teori om stater som billiardbolde:
https://www.youtube.com/watch?v=Lz_EnqamQwU

Aktuelle nyhedsindslag om det amerikanske præsidentvalg 2024 (Dr.dk og TV2)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SaA1 01-09-2024
SaA2 18-09-2024
SaA3 18-09-2024
SaA4_ Udled og diskussion 22-10-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk økonomi i en globaliseret verden

De faglige mål for forløbet er:
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Indhold:
Velfærd, dansk økonomi og global økonomi (økonomiske politikker (styring nationalt, regionalt og globalt), økonomiske mål, økonomiske skoler, konkurrenceevne, arbejdsmarkedsforhold, makroøkonomi, bæredygtig udvikling)

Forløbet inkluderer følgende kernefaglige stof:
* Globalisering og forskellige syn på denne.
* Udbud og efterspørgsel
* Økonomiske mål
* Det økonomiske kredsløb
* Økonomisk politik og økonomiske skoler
* Konkurrenceevne
* Fordele og ulemper ved global samhandel og ved handelshindringer
* WTO


Materiale:
Økonomi Bogen: 123-156, 194-220
Økonomiens kernestof s 9 , 18-33, 39-42, 46-52, 77-81
Basal Økonomi s. 16-25

Andet materiale:
https://thinkeuropa.dk/notat/2023-12-globaliseringen-overlever-men-den-slaar-revner
https://www.youtube.com/watch?v=lXUnX6ko7-Q (Youtube gennemgang af Keynesianisme og Monetarisme)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ulighed i Sundhed

Ulighed i sundhed

Faglige mål:
* Viden om Sundheds definitioner
* Viden om ulighed i sundhed
* Bourdieus teori om kapitaler og habitus
* Foucaults teori om overvågning og magt, disciplinering og frihed.
* Statens og individets rolle og ansvar for sundhed (aktør og eller struktur synspunkter)



Materiale:

Bøger:
"Sygt Sund" 28-56, 74-89, 124-130,
Sociologiens kernestof s. 66-71


Andet materiale:
"En Syg forskel" Del 1 , DR dokumentar

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk politik 2

Indhold:

* Politiske skillelinjer (magtpolitisk, fordelingspolitisk og værdipolitisk)
* Vælgertyper (Kernevælger, Classvoters, Issuevoters og marginalvælger)
* Vælgeradfærdsteorier (Rational Choice teori og Socialpsykologisk teori)
* Partityper (Klasse, Catch-all, Kartel- og Markedsparti)
* Partiadfærdsteorier (Molin, Strøm og Downs)
* Meningsmålinger og statistisk usikkerhed (beregninger i excel)


Materiale:
Politik Bogen s. 58--76, 77-95, 96-118, 119-141

Andet materiale:
Meningsmåling fra Megafon 17-20.marts 2025
”Mette Frederiksen har tabt 200.000 vælgere siden valget: "De røde socialdemokrater er dybt skuffede", Af Malthe Bruhn, Altinget, 24. april 2023

Eksamenssæt i politik fra 2024:
Debat: Krise mig her og krise mig der; Jyllandsposten d. 29. april – 2023,
debatindlæg af Torben Sørensen
Professor: På tre måder har SVM-regeringen ændret dansk politik
fundamentalt; Kristeligt Dagblad d. 26. april - 2023
Regeringen har brug for en genstart: Varmer op til et brag af et efterår;
Berlingske d. 17. maj - 2023
Statistik: A) Meningsmåling, B) Stemmefordeling til blokke,
C) Vælgervandring A, D) Vælgervandring V
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer