Holdet 2022 SaA/1e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Niels Sieverts Rantorp
Hold 2022 SaA/1e (1e SaA, 2e SaA, 3e SaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sportwashing
Titel 2 ulighed i Sundhed
Titel 3 Identitet i forandring
Titel 4 Kriminalitet - hvem og hvorfor?
Titel 5 SoMe. Unges identitetsdannelse og socialisering
Titel 6 Økonomiske prioriteringer i en trængt velfærdsstat
Titel 7 Valg til EU parlamentet - demokrati
Titel 8 IP krig eller fred - fokus på Ukraine og Gaza
Titel 9 Demokrati i USA eller hvad?
Titel 10 Dansk udenrigspolitik i en global kontekst
Titel 11 Trumps USA – medier, globalisering og magt
Titel 12 Globasering - økonomisk, handel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sportwashing

I dette først forløb undersøger vi et gammelt fænomen, der har fået fornyet liv grundet VM i Qatar

Vi undersøger hvad begrebet egentlig betyder, i hvilke sammenhænge er der foregået sportwashing og hvad får nationer som Qatar ud af sportwashing

Spørgsmål vi vil arbejde med i forløbet
- Hvad er begrundelsen for at afholde VM i Qatar?
- Er Qatar en fodboldnation? Har de overhovedet nogen fodbold kultur?
- Hvorfor skal det afholdes om vinteren?

Hvad er FIFAs rolle?

Hvad mener partierne? Ideologierne?

Hvad taler for og hvad taler imod at det danske landshold ikke skal lade sig påvirke af brud på menneskerettighederne?
Hvad er ”sportwashing”?
Hvad er fakta angående brud på menneskerettighederne i Qatar?
Kan man adskille politik og sport?
Kvinder og homoseksuelle i Qatar?

International politik
Blød magt
Magt som relation
Dagsordennedsættende magt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 ulighed i Sundhed


Pierre Bourdieu

Anthony Giddens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitet i forandring

i dette forløb undersøger vi hvordan det senmoderne menneskes identitet skabes.
Kernebegreber
Identitet
Socialisering
Primær og sekundær (teriær)
Dobbelt socialisering
Socialiseringsarenaer.
Sommerfuglemodellen
formelle og uformelle normer
sanktioner
social kontrol
social rolle
Daginstitutioners rolle
Multisocialisering
Internaliseret
Social kontrol
Rollekonfikt
Jeg identitet
Personlig identiet
Sociale identitet
Kollektive identitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet - hvem og hvorfor?

i dette forløb om kriminalitet undersøger vi forskellige aspekter af den kriminelle verden med henblik på at finde ud af
- hvad kriminalitet er og hvilke forskellige typer af kriminalitet der er
- hvem bliver kriminelle og hvilke faktorer, der afgør om en person bliver kriminel (sociologi, Pierre Bourdieu)
- hvordan vi undgår kriminalitet ved forebyggelse /resocialisering og/eller straf (politik, det politiske kompas, værdipolitik, de politiske partier.
- hvordan kriminalitet påvirker økonomien
- om mængden af kriminalitet stiger eller falder (statistik)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SoMe. Unges identitetsdannelse og socialisering

Formål med forløbet:
Eleverne skal efter forløbet have forståelse for hvad der ifølge Anthony Giddens er karakteristisk for det senmoderne individ, samt forskellene på det traditionelle det moderne og det senmoderne samfund.
Eleverne skal kunne forklare forholdet mellem handling, aktør og struktur som han beskriver dem i sin strukturationsteori. Desuden skal eleverne have forståelse for hvilke konsekvenser adskillelsen af tid og rum, udlejringen af sociale relationer, ekspertgørelsen og aftraditionaliseringen har for det senmoderne individ. Eleverne skal kunne diskutere hvordan de mange valg og den øgede selvrefleksion og det rene forhold har betydning for det senmoderne individ.
Eleverne skal i forløbet opnå forståelse for Axel Honneths annerkendelsesteori, og hvordan den kommer til udtryk i den private sfære, den retslige sfære og i den solidariske sfære. Desuden vil eleverne skulle kunne perspektivere til Hartmut Rosas forståelse af hvordan der er sket en acceleration teknologisk, i de sociale forandringer og i livets hastighed generelt.
Eleverne skal i forløbet opnå viden om danskernes brug af sociale medier samt hvordan Andreas Reckwitz forklarer tendenserne i de unges brug af sociale medier, hvor begrebet singularitet står centralt. Reckwitz inddeler begrebet i kulturel singularitet, maskinel singularitet og kompositorisk singularitet.
Eleverne skal kunne anvende Goffmans og Meyrowitz’s begreber til at forklare de unges brug af sociale medier. De centrale begreber hos Goffman er her frontstage og backstage, Mens Meyrowitz udvider Goffmans begrebsapparat ved at indføre begreber som deep backstage, middle-region og forward frontstage.
I forhold til at kunne diskutere den sociale arvs betydning for identitetsdannelsen skal eleverne opnå forståelse for Pierre Bourdieus begrebsapparat, hvor habitus, kapitaler (økonomisk, kulturel, social og symbolsk), felt, doxa og symbolsk vold står centralt. Eleverne skal desuden under inddragelse af viden om struktur og aktør-perspektiver kunne diskutere begreberne ”chanceulighed” og ”social arv” op mod hinanden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomiske prioriteringer i en trængt velfærdsstat

I dette forløb vil I lærer om makroøkonomi, der grundlæggende drejer sig om de overordnede linjer i samfundsøkonomien i modsætning til enkelte markeder og enkelte aktørers adfærd (mikroøkonomi).
I vil lærer om hvordan økonomien hænger sammen og hvordan forskellige sektorer påvirker hinanden og udveksler penge og varer/tjenester.
I vil lære om forskellige mål for en sund økonomi
I vil lære om hvordan politikkerne kan påvirke økonomien
I vil lære om hvordan de forskellige mål udvikler sig i forhold til hinanden og den generelle økonomiske udvikling,
I vil lære at foretage beregninger og lave diagrammer i Excel.
I vil lære om to forskellige økonomiske teorier, nemlig Keynesianisme, der mener at staten skal blande sig i økonomien (fokus på efterspørgsel), og monetarismen, der mener økonomien har bedst af at passe sig selv og lade markedet (den usynlige hånd)(Fokus på udbud).
I vil I lære om den danske velfærdsstat og om andre måder at organisere en velfærdsstat på.
I vil lære om hvilke udfordringer den danske velfærdsstatstår overfor – den klemte velfærdsstat.
I vil lære om forskel på den traditionelle velfærdsstat og konkurrencestaten (Forskellen er, at hvor velfærdsstaten ville beskytte borgerne mod de negative konsekvenser af en international økonomi, vil konkurrencestaten ruste os, så vi som samfund klarer os bedst muligt i den internationale konkurrence)

Det økonomiske kredsløb: hvordan økonomien hænger sammen


De økonomiske mål
- Økonomisk vækst
- Lav arbejdsløshed
- Lav inflation/prisstabilitet
- Balance på betalingsbalancen – eksport > import
- Balance på statens budget
- Lighed
- Bæredygtighed
Økonomiske politikker
- Finanspolitik
- Strukturpolitik
- Pengepolitik
- Valutapolitik
- Indkomstpolitik
-
Multiplikatoreffekten
Accelerationen
Keynesianisme versus monetarisme: hvor meget skal staten blande sig?
Velfærd og fordeling
Forskellige velfærdsstatsmodeller:
- Den universelle
- Den residuale
- Den selektive
Den klemte velfærdsstat (udfordringer for den universelle velfærdsstat)
Velfærdsstaten versus konkurrencestaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Valg til EU parlamentet - demokrati

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 IP krig eller fred - fokus på Ukraine og Gaza

Formål:
Dette forløb har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af de teoretiske perspektiver og aktører inden for international politik samt at udvikle deres evne til at analysere internationale konflikter og samarbejder. Eleverne vil arbejde med både klassiske og moderne teorier som realisme, liberalisme og konstruktivisme og anvende disse på aktuelle globale problemstillinger.

Indhold:
• Introduktion til international politik og globale aktører (stater, internationale organisationer, NGO'er, multinationale selskaber)
• Gennemgang af de tre hovedteorier i IP: realisme, liberalisme og konstruktivisme
• Case-studier af aktuelle internationale konflikter (f.eks. konflikter i Mellemøsten, forholdet mellem USA og Kina, klimaforhandlinger)
• Analyse af globaliseringens betydning for international politik
• Diskussion af internationale institutioner og deres rolle i global styring (FN, WTO, NATO)

Læringsmål:
• Eleverne skal kunne redegøre for de grundlæggende teorier og begreber i international politik.
• Eleverne skal kunne analysere internationale konflikter og samarbejder ved hjælp af teoretiske perspektiver.
• Eleverne skal kunne diskutere aktuelle problemstillinger i international politik med brug af faglige begreber.
• Eleverne skal kunne vurdere internationale institutioners indflydelse på global politik.

Metode: Undervisningen vil veksle mellem læreroplæg, elevpræsentationer, gruppearbejde og diskussioner i klassen. Eleverne vil arbejde med både skriftlige og mundtlige opgaver, herunder en analyseopgave baseret på et aktuelt internationalt politisk emne.
Vurdering: Forløbet afsluttes med en skriftlig analyseopgave, hvor eleverne skal anvende teorierne fra forløbet på en aktuel international konflikt. Der vil også være en mundtlig præsentation af deres analyser i klassen.

NB. Foredrag  med Flemming Splidsboel 7/10-24
Foredrag 31/10 med Niels Bjerre Poulsen om det amerikanske præsidentvalg, der er 5 november
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig diskussionsøvelse ca 200 ord 12-09-2024
SO 3-1 Krig og økonomi - undersøg og diskuter 15-09-2024
IP synopsis 19-09-2024
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokrati i USA eller hvad?

Forløb om demokrati - med særligt fokus på det amerikanske præsidentvalg

forløbet kører i to spor.
1: Demokrati generelt og i en dansk kontekst
2. Det amerikanske præsidentvalg. Trump vs Harris

I lærer om forskellige demokratiopfattelser igennem årene, heriblandt gennemgås direkte demokrati og repræsentativt demokrati.
Men også forskellen mellem konkurrencedemokrati/elitært demokrati og deltagelsesdemokrati/pluralistisk demokrati. (også i en amerikansk kontekst)

I lærer om det danske demokrati og sammenligner det med det amerikanske demokrati - komparativ analyse.

I lærer om forskellen på et parlamentarisk system og et præsidentielt system

I lærer om flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg.
.
I lærer om det det politiske system i USA og om hvordan det politiske system i USA fungerer med Kongressen: Senatet og Repræsentanternes hus.

i lærer om magtens tredeling i USA og Checks and balances
Den udøvende magt er præsidenten
Den lovgivende magt er Kongressen - to kammersystem: Senatet og Repræsentanternes hus.
Den lovgivende magt: højesteret/Supreme Court

I Lærer om Eastons model over det repræsentative politiske system

I lærer om forskellige vælgertyper

i lærer om statistisk usikkerhed

I lærer om problemer med det amerikanske demokrati
- polarisering
- Filibusters
- Gerrymandering


I lærer om de to store partier: Demokraterne og Republikanerne

I lærer om ideologierne.

I lærer om hvordan man vinder det amerikanske præsidentvalg


US election 2024 -  5 november
Foredrag USA 31/10 Niels Bjerre Poulsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk udenrigspolitik i en global kontekst

Overordnet fokus:
Dette forløb udforsker Danmarks udenrigspolitik med særligt fokus på, hvordan landet navigerer mellem sine udenrigspolitiske mål og midler i samarbejde med internationale organisationer som EU, NATO og FN. Derudover undersøges Danmarks sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomi og idepolitiske prioriteringer.
Læringsmål:
• At forstå de grundlæggende principper bag dansk udenrigspolitik.
• At analysere Danmarks rolle i NATO, EU og FN med fokus på sikkerhed, økonomi og globale værdier.
• At reflektere over Danmarks strategiske valg inden for handel, grøn eksport, klimamål og menneskerettigheder.

Indhold:
1. Introduktion til dansk udenrigspolitik
• Historisk udvikling af dansk udenrigspolitik.
• Centrale aktører: Udenrigsministeriet, Folketinget og regeringen.
• Samspillet mellem nationale interesser og globale udfordringer.
2. Danmark og sikkerhedspolitik: Fokus på NATO
• NATO’s rolle i global og europæisk sikkerhed.
• Danmarks militære bidrag til NATO-operationer.
• Diskussion: Hvordan balancerer Danmark mellem et stærkt forsvar og diplomatiske løsninger?
3. EU og udenrigspolitik
• EU som platform for Danmarks udenrigspolitik.
o Eksempel: EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
• Danmarks bidrag til EU’s klimamål og bæredygtige udvikling.
• Perspektiver: Fordele og udfordringer ved at være del af EU’s fælles politikker.
4. FN og globale værdier
• FN’s betydning for dansk udenrigspolitik, herunder fredsbevarende operationer og udviklingsbistand.
• Danmarks arbejde for menneskerettigheder i FN-systemet.
• Diskussion: Kan Danmark gøre en forskel i FN, og hvordan?
5. Udenrigsøkonomi: Handelsaftaler og grøn eksportstrategi
• Danmarks rolle i internationale handelsaftaler via EU.
• Fokus på grøn eksport som en del af Danmarks klimaindsats.
o Eksempler: Vindmølleindustrien og bæredygtig teknologi.
• Analyse: Hvordan kan grøn eksport styrke Danmarks økonomi og omdømme?
6. Idepolitik: Klimamål og menneskerettigheder
• Danmarks ambition om at være et grønt foregangsland: Paris-aftalen og 70%-målet for CO₂-reduktion.
• Menneskerettigheder som kerne i dansk udenrigspolitik.
• Diskussion: Hvordan balancerer Danmark mellem pragmatiske og værdibaserede mål i en globaliseret verden?
________________________________________
Eleverne evalueres på deres evne til at:
• Anvende viden om dansk udenrigspolitik i konkrete analyser.
• Argumentere for Danmarks prioriteringer i globale samarbejder.
• Perspektivere Danmarks rolle og ansvar i den globale orden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Trumps USA – medier, globalisering og magt

Dette forløb undersøger, hvordan Donald Trump har påvirket både den politiske kommunikation og den økonomiske verdensorden. Vi arbejder med to hovedspor: mediernes rolle i politik og globaliseringens spilleregler.

I forløbets første del ser vi på medier og politisk kommunikation med fokus på begreber som alternativ fakta, framing, spin og dagsordenssættelse. Vi analyserer Trumps brug af sociale medier, især X (tidligere Twitter, nu ejet af Elon Musk), og hvordan han gennem direkte kommunikation med sine følgere forsøgte at undgå traditionelle medier og præge den offentlige debat. Vi diskuterer også begrebet ekkokamre og hvordan digitale medier kan bidrage til polarisering.

I forløbets anden del arbejder vi med globalisering og økonomisk politik. Her gennemgås klassiske handelsteorier (absolutte og komparative fordele samt protektionisme) og sættes op mod Trumps handels- og toldpolitik, herunder handelskrigen med Kina. Vi undersøger effekterne af øgede toldsatser på både amerikansk og global økonomi og diskuterer, hvordan økonomisk nationalisme udfordrer globaliseringen.

Forløbet afsluttes med en diskussion af, hvordan Trumps politik og mediestrategi har påvirket USA’s rolle i verden og tilliden til demokratiske institutioner.

Kernestof og teorier:

Mediernes rolle i demokratiet: medialisering, dagsordenssættelse, framing, priming, spin, kultivationsteori og ekkokamre, Habermas,

Globaliseringsteorier: absolutte og komparative fordele, protektionisme, Stordriftsfordele , Arbejdsdeling – Division of Labour , Factor Endowment Theory, Gravitationsmodellen, Global værdikæde-tankegang

Populisme/Trump

Handelspolitik og økonomiske effekter af told

Case: Trumps brug af medier og toldpolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Globasering - økonomisk, handel

handelsteorier
komparative fordele
Absolutte fordele
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer