|
Titel
1
|
Dokumentarfilm
FORLØBSBESKRIVELSE
Indledning
Hvad er egentlig en dokumentarfilm? Og hvordan adskiller den sig fra andre genrer? Den har med virkeligheden at gøre og kommer fra faktaområdet, det er klart, men det gør en TV-avis eller et dagblad jo også. Der er noget, der gør dokumentarfilm helt særlige, og de kan noget specielt, som en TV-avis eller et dagblad ikke kan. De er, som genrens grand old man John Grierson siger det, en kreativ bearbejdning af virkeligheden, ikke nødvendigvis bare en sober gengivelse af den. På den måde kan de tage os på de mest hæsblæsende og engagerende rejser, f.eks. til Jerusalem på jagten efter en mistet tro eller med en linedanser på en line mellem World Trade Centers to store tårne. Alt imens vi ser noget virkeligt, kan vi være lige så spændte, forbløffede, rørte eller begejstrede, som når vi læser en god roman eller ser en god fiktionsfilm. Det er denne kunstform med dens myriader af udtryksformer, vi skal dykke ned i, analysere og diskutere i dette forløb.
Formål
I dette forløb skal eleverne først og fremmest lære at analyse, fortolke og perspektivere faktafilm og deres mange variationer. Til det formål skal vi dygtiggøre os i systematisk filmanalyse og -fortolkning, hvilket inkluderer basale begreber om filmiske virkemidler. Gennem kreative arbejdsformer arbejder vi produktivt med visuelle udtryksformer. Vi skriver en stil og planlægger og afholder små oplæg, der begge kredser om forløbets emner, så vi øver os på at skrive og tale nuanceret og levende om danskfaglige områder.
Indhold
I forløbet lærer vi om følgende begreber, koncepter og teorier:
- ‘Den kreative bearbejdning af virkeligheden’ og faktakontrakten.
- Fakta- og fiktionskoder samt blandingsformer og kodeforvirring.
- Basale filmiske virkemidler, herunder begreber, der knytter sig til lydsiden, beskæring, perspektiv, kamerabevægelser, billedkomposition, lys og farver, klipning og filmisk dramaturgi.
- Forskellige dokumentargenrer og deres blandinger: den observerende, deltagende, autoritative, poetiske, refleksive og performative.
- Trope, metafor, symbol, real- og billedplan, medbetydning og ‘den tredje betydning.’
- Journalistisk / dokumentarisk etik og moral.
Metode
Vi arbejder i forløbet på følgende måder:
- I forbindelse med bestemmelsen af dokumentaren som særskilt genre samt arbejdet med fakta- og fiktionskoder vil vi arbejde deduktivt med øvelsesopgaver.
- De filmiske virkemidler træner vi i første omgang med en induktiv øvelse, hvor eleverne ud fra deres forforståelse, intuition og kreativitet skal tage billeder, der viser forskellige følelser.
- Herefter øver vi os på begreberne i matrixgrupper, hvor de forskellige områder af filmanalysen bliver forklaret og visualiseres eleverne imellem.
- Dokumentartype- og tropeanalysen foretages deduktivt med øvelsesopgaver.
- Flere gange skal eleverne planlægge små oplæg på baggrund af deres analyser, fortolkninger og disses visualiseringer.
- Vi skriver en stil om emnet, som læreren giver en summativ og formativ evaluering af.
Baggrundslitteratur
DOX - forløb i medier af Dorte Granhild og Mette Wolfhagen, 2016.
Herunder:
1. “Introduktion til dokumentarfilm”
3. “De tre klassiske dokumentargenrer”
4. “Den poetiske, den refleksive og den performative
dokumentargenre”
Levende billeder af Anders Lysne et al., 2012. Herunder:
“Filmiske virkemidler
Lyrik, når sproget spiller af Mette Ewald og Rikke Taber. Herunder:
“Troper”, “Metafor”, “Symbol”
Film(klip)
Uddrag:
Ekstra Bladet uden for citat af Mikala Krogh, 2014
Shoah af Claude Lanzmann, 1985
Den hemmelige krig af Christoffer Guldbrandsen, 2005
Manden med kameraet af Dziga Vertov, 1929
De fem benspænd af Jørgen Leth og Lars von Trier, 2003
Jerusalem, min elskede af Jeppe Rønde, 2003
Haunted af Jan Pavlacky, 2018
Blodets bånd af Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald
Jørgensen, 2013
Værklæsning:
The Look of Silence af Joshua Oppenheimer, 2014
Evaluering
Elevernes niveau evalueres løbende mundtligt ved opsamlingssessioner på det deduktive øvelsesarbejde samt gennemlæsning af deres produkter og visualiseringer i det produktive arbejde. Deres stil evalueres summativt med en karakter. Både stilen og oplæggene evalueres formativt ved feedback. Oplæggene bliver i øvrigt evalueret af klassekammeraterne.
|