Holdet 3b HiA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Dennis Kuntz Agerup
Hold 2023 HiA/1b (1b HiA, 2b HiA, 3b HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Magt i Danmark (Danmark ca. 1500-1915)
Titel 3 Nationalromantik (optakt til DHO)
Titel 4 Katastrofernes tidsalder (Europa ca. 1914-1945)
Titel 5 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 6 Oldtidens Egypten
Titel 7 Pirater
Titel 8 Velfærdsstaten (Danmark ca. 1915 til i dag)
Titel 9 Vikingetiden
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Formål:
Forløbet skal give eleverne en introduktion til fagets felt og metoder.
I den forbindelse arbejder vi med kildekritisk analyse, billedanalyse, problemstillinger i historie, periodiseringsprincipper, tidslinjer og historiebrug.

Materialer:
Frederiksen, P. Vores danmarkshistorie. Columbus, 2021. s. 8-21, 66, 286-289. (19 sider)
Hassing, A. og C. Vollmond. Fra fortid til historie: Historiefagets identitet og metoder. 4. oplag. Columbus, 2016. s. 13-35. (23 sider)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Magt i Danmark (Danmark ca. 1500-1915)

Formål:
Problemstillinger:
- hvorfor blev magtstrukturerne ændret i løbet af perioden?
- hvem havde primært fordel af de ændrede styreformer i den enkelte periode?
- hvorfor kom landboreformerne?

Forløbet strækker sig tidsmæssigt over flere perioder i Danmarkshistorien fra tiden omkring år 1500 til ca. 1915. Vi beskæftiger os med styreformer (adelsvælde, enevælde, begyndende demokrati til inkluderingen af de fleste af de 7 f'er i styreformen med Grundloven af 1915). Vi ser således både på Enevældens indførelse og de tre første grundlove. Vi ser konflikten mellem Højre og Venstre i slutningen af det 19. århundrede, herunder provisorieårene, frem til Systemskiftet i 1901.
Vi ser også på trosskiftet i 1536 fra katolsk kristendom til lutheransk protestantisk kristendom og har fokus på, hvorfor skiftet kommer og hvad det kommer til at betyde for magtforholdene i Danmark, hvor kongemagten styrkes af Reformationen.
Vi arbejder også med forholdene for bønderne, især i det 18. og 19. århundrede, hvor vi berører landboreformerne med fokus på ophævelsen af stavnsbåndet og udskiftningen af jordene i landsbyerne.
Vi ser på den begyndende industrialisering og hvorledes der skabes en arbejderklasse.
I forløbet indgår en lille skriftlig aflevering, som omhandler kvindernes stemmeret fra 1915.
Vi arbejder også med historiebrug og har her fokus på Christian IV. Såvel hans egen brug af historie, som historiebrugen af ham.
Desuden indgår der en række små øvelser, som skal styrke elevernes kompetencer til DHO-skrivning i maj måned.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra Middelalderen til starten af det 20. århundrede med særlig vægt på udviklingen fra midten af det 18. århundrede til starten af det 20. århundrede
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (fæstebønder, landboreformer, andelsbevægelse, industrialisering, arbejderklasse og urbanisering)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer adelsvælde, enevælde, demokratiseringsproces, grundlove, systemskifte)
- nationale og regionale konflikter (krige med Sverige, Napoleonskrigene, 1. og 2. slesvigske krig)
- demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv (hvem har magten, kvinders kamp for politisk indflydelse i slutningen af det 19. århundrede, starten af det 20. århundrede)

Materialer:
Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 1. udgave, 4. oplag. Systime 2008. s. 59-62, 73-84, 97-107, 123-138, 153-167. (57 sider)
Ft.dk. "Kvinder i Folketinget". Folketinget.
https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/kvinder-i-politik. (3,4 sider)
Hviid, M. N. "Christian 4. og brugen af historien". lex.dk.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_4._og_brugen_af_historien. (3,5 sider)
Olesen, B. "Kvindelig valgret 1849-1915". lex.dk.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindelig_valgret_1849-1915. (1,5 sider)
Schriver, A. Ø. C. "Danmarks befolkningsudvikling 1769-2021". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Danmarks_befolkningsudvikling_1769-2021. (1,6 sider)
- Læst grafer og tabeller

= 67 ns.

Kilder:
Afladsbrev til borgerne i Odense, 1466 i Grundbog til Danmarkshistorien. s. 65. (ca. 0,7 ns.)
Reformationen i Danmark 1536 i Grundbog til Danmarkshistorien. s. 88-89. (ca. 1,4 ns.)
Hoverireglement, 1770 i Grundbog til Danmarkshistorien. s. 141-142. (ca. 1,1 ns.)

= 3,2 ns.

Forløbspensum: 70,2 ns.

Andet materiale:
DR1. "Historien om Danmark (8): Grundloven, folket og magten". dr.dk. 7.10.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_584077 (-11:31, 16:08-58:49)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 1 17-03-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nationalromantik (optakt til DHO)

Formål:
Forløbet fungerer som optakt til DHO med fokus på den nationalromantiske periode. Centralt i forløbet er elevernes forståelse af de politiske og kulturelle strømninger, der påvirkede udviklingen af den danske nationalisme og selvforståelse. Gennem historiske nedslag i perioden samt analyse af kilder, arbejder eleverne med temaer som nationalisme, Grundtvigs oplysningstanker samt de dansk-tyske forhold herunder de slesvigske krige.

3.4. Samspil med andre fag:
Historiefaget har særligt fokus på:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- historiefagets identitet og metode.

Materialer:
Adriansen, I. o.a. Fokus - kernestof i historie 2: Fra oplysningstid til imperialisme. 4. oplag. Gyldendal, 2009. s. 88-89, 112-113 (2,5 sider)
Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 4. oplag. Systime, 2008. s. 133-138, 146-147 (tekst 31). (6 sider)
Holst, N. og K. M. Sørensen. Dansk og historie: Grundbog til DHO-forløbet. Columbus, 2018. s. 111-113. (2,5 sider)
Lerberg, L. og J. Thiedecke. Danmark i Guldalderen: Samfund, politik og ideologi 1800-1850. Pantheon, 1998. s. 66, 68-69, 71-75 (4 sider)

= 15 ns.

Kilder:
Grundtvigs taler på Borchs Kollegium i Lerberg, L. og J. Thiedecke. Danmark i Guldalderen: Samfund, politik og ideologi 1800-1850. Pantheon, 1998. s. 69 (1 ns.)
Orla Lehmanns tale, den 30. januar 1841 i Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 4. oplag. Systime, 2008. s. 146-147 (1,5 ns.)
Danmark til Ejderen! i Lerberg, L. og J. Thiedecke. Danmark i Guldalderen: Samfund, politik og ideologi 1800-1850. Pantheon, 1998. s. 74 (1 ns.)
Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (Den tappre Landsoldat), 1848 på Faber, P. "Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (Den tappre Landsoldat), 1848". lex.dk. 10.4.1848. https://danmarkshistorien.lex.dk/Peter_Faber_Dengang_jeg_drog_afsted_(Den_tappre_Landsoldat),_1848 (1,7 ns.)
Tilbagetoget fra Dannevirke den 5. februar 1864 i Søndberg, O. Den danske revolution 1830-1866. 2. oplag. Systime, 2004. s. 140-141. (2 ns.)
Agnes Gads dagbog 1864 - Dybbøls fald på Gad, A. "Agnes Gads dagbog 1864 - Dybbøls fald". lex.dk. 18.4.1864. https://danmarkshistorien.lex.dk/Agnes_Gads_dagbog_1864_-_Dybb%C3%B8ls_fald (3,1 ns.)

= 10,3 ns.

Forløbspensum: 25,3 ns.

Andet materiale:
Ingen. "National Anthem of Denmark - "Der Er Et Yndigt Land". YouTube. 5.6.2018. Video. https://www.youtube.com/watch?v=KnjCA-h44QY (-2:53)
Ingen. "Kong Christian stod ved højen mast" - Royal Anthem of Denmark". YouTube. 16.3.2020. Video. https://www.youtube.com/watch?v=4Hz5lwIlx3o (-3:26)
Odsbjerg, A. "Frihedens klokke - En film om N.F.S. Grundtvig". Danmark på film. 1983. Dokumentar. https://www.danmarkpaafilm.dk/film/frihedens-klokke-en-film-om-nfs-grundtvig (-22:34)
Olling, Anders og H. E. Havsteen. "Kongerækken hos Politiken Historie: Guldalderen #7: Katastrofen i 1864 skabte nutidens Danmark". Politiken. 27.8.2019. Podcast.
https://politiken.dk/podcast/art7324523/Katastrofen-i-1864-skabte-nutidens-Danmark (-26:34)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 2 14-05-2024
DHO 24-05-2024
DHO-refleksion 19-08-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Katastrofernes tidsalder (Europa ca. 1914-1945)

Formål:
Problemstillinger:
- Hvilke konsekvenser har den nazistiske magtovertagelse for såvel Tyskland selv, som andre lande, herunder konsekvenserne af den nazistiske raceideologi?
- Hvorfor kommer henholdsvis Første og Anden Verdenskrig?

Forløbet har især fokus på mellemkrigstiden, samt folkedrab, men inddrager også 1. og 2. Verdenskrig og har udblik til den øvrige verden. Forløbet introducerer også til Pierre Noras erindringssteder og Reinhard Kosellecks begrebshistorie.
Forløbet har fokus på udviklingen i Tyskland fra 1. Verdenskrig, især NSDAP's magtovertagelse og skiftet fra Weimar-demokratiet til Fører-stat. Vi arbejder med de nazistiske forfølgelser, især raceideologiske forfølgelser med vægt på udviklingen i 1930'erne og frem til Holocaust. Vi arbejder også med Stantons teori om folkedrab og hvorfor de opstår samt FN's folkedrabskonvention (i uddrag). Vi ser også på aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.
Forløbet har udblik til udviklingen i andre lande end Tyskland i Mellemkrigstiden, såsom USA (særligt Krakket i Wall Street), Italien, Spanien og Danmark.
I forløbet indgår årets elevtid på 5 timer i forbindelse med en opgave om den tyske jødeaktion imod de danske jøder i oktober 1943. Opgaven har særligt fokus på situationen for den del af de danske jøder, der blev interneret i koncentrationslejren Theresienstadt.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Berlau, S. og S. Thuge. Vejen til folkedrab: Før, under og efter Holocaust. 2. oplag. Columbus, 2023. s.14-20, 24-29. (13 sider)
Bryd, C. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2. udgave. Systime, 2012. s.30-51, 81-86, 89-110 (minus tekst 7 og 8), 121-146 (minus tekst 2, 3, 14). (75,5 sider)
Bøgh, L. S. "Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/J%C3%B8deaktionen_og_evakueringen_af_danske_j%C3%B8der_i_oktober_1943. (3,2 sider)
- Læst indtil "Hvorfor lykkedes evakueringen?"
Dansk Institut for Internationale Studier. "Krystalnatten". folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0. (1,5 sider)
Dansk Institut for Internationale Studier. "Nürnberg-lovene". folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene. (1,3 sider)
Frederiksen, P. Det tredje Rige - fællesskab og forbrydelse. 2. udgave, 2. oplæg. Systime, 2004. s. 146, 184-187.
Hassing, A. og C. Vollmond. Fra fortid til historie: Historiefagets identitet og metoder. 4. oplag. Columbus, 2016. s.72, 74-77, 88-89, 93-95. (7,8 sider)

= 102,3 ns.

Kilder:
Kilde: Tekst til undervisning i jødespørgsmålet på Dansk Institut for Internationale Studier. "Kilde: Tekst til undervisning i jødespørgsmålet". folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-tekst-til-undervisning-joedespoergsmaalet (ca. 2,1 ns.)
Bemyndigelsesloven i Det tredje Rige: fællesskab og forbrydelse, s. 146 (ca. 0,6 ns.)
Rigsborgerloven i Det tredje Rige: fællesskab og forbrydelse, s. 184 (ca. 0,4 ns.)
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære i Det tredje Rige: fællesskab og forbrydelse, s. 185 (ca. 0,6 ns.)
Hvad skal jøden med et klaver? i Det tredje Rige: fællesskab og forbrydelse, s. 185-187 (ca. 1,4 ns.)
At følge føreren i Det tredje Rige: fællesskab og forbrydelse, s. 187 (ca. 0,9 ns.)
Kilde: FN´s Folkedrabskonvention på Dansk Institut for Internationale Studier. "Kilde: FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)". folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948 (ca. 1,2 ns.)
- Læst til og med "Artikel VI"

= 7,2 ns.

Forløbspensum: 109,5 ns.

Andet materiale:
Dansk Institut for Internationale Studier. "Kapitel 6 - Lejren". folkedrab.dk. Filmklip. https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se/kapitel-6-lejren (-6:39)
Dansk Institut for Internationale Studier. "Kapitel 7 - Sult". folkedrab.dk. Filmklip. https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se/kapitel-7-sult (-6:15)
Yad Vashem. "The Gettoes". YouTube. Video. https://www.youtube.com/watch?v=Sk0CPzfPKIw (-16:19)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Erindringshistorie 15-09-2024
De danske jøder i Theresienstadt 01-12-2024
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Israel-Palæstina-konflikten

Formål:
Problemstilling:
- Hvilke historiske årsager ligger til grund for konflikten mellem Israel og Palæstina?

Formålet med dette forløb er grundlæggende, at eleverne får en bedre forståelse af den aktuelle konflikt mellem Israel og Palæstina, ved at sætte sig ind i den historiske baggrund for denne.
Vi behandler kort konfliktens lange linjer, men forløbets hovedfokus er på perioden fra 1. verdenskrig og frem til i dag.
Forløbet afsluttes med remedierings-/formidlingsopgaver hvor eleverne skal formidle konflikten til folkeskoleniveau, og et lille tema om hvordan man kan anvende kildekritik ift. sociale medier, nyhedsformidling, satire osv. om emnet.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
Bryd, C. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2. udgave. Systime, 2012. s. 321-324. (4 sider)
Jano, D. Israel 1948-2015. Frydenlund, 2015. s. 34-49, 53-58, 71-80, 87-95. (41 sider)
Mortensen, H.W. Israel - En stat i Mellemøsten. 2. udgave. Systime, 2017. s. 21-31, 33-41, 45-57, 131-141. (44 sider)

= 89 ns.

Kilder:
Kilde 5: Peel-kommissionens forslag vedr. Palæstina, 1937 i Israel - En stat i Mellemøsten. s. 40-41 (ca. 1,2 ns.)
Kilde 7: Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948 i Israel - En stat i Mellemøsten. s. 54-55 (ca. 1,5 ns.)
Kilde 8: Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948 i Israel - En stat i Mellemøsten. s. 56-57 (ca. 1,4 ns.)

= 4,1 ns.

Forløbspensum: 89 ns.

Andet materiale:
DR2. "Tæt på sandheden ( 28.10.2023 )". CFU. Dokumentar. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?cfuid=14&faust=CFUTV1134510 (-47:26)
DR2. “Verdens brændpunkter: Israel-Palæstina”. dr.dk. 18.09.2013. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/verdens-braendpunkter_-israel_palaestina_49149
drnyheder. “Krigen mellem Israel og Hamas har kostet virkelige mange civile palæstinensere livet”. Instagram. 20.12.2023. Reel. https://www.instagram.com/reels/C1E9HuSprKc/
HISTORY. “How The Oslo Accords Almost Ended The Israeli-Palestinian Conflict | History”. YouTube. Video. https://www.youtube.com/watch?v=nERZr_d343w (-04:30)
LastWeekTonight. “Israel-Hamas War: Last Week Tonight with John Oliver (HBO)”. YouTube. Video. https://www.youtube.com/watch?v=pJ9PKQbkJv8 (-31:53)
Lawrence. “This Land Is Mine”. YouTube. Video. https://www.youtube.com/watch?v=-evIyrrjTTY (-03:32)
Nina Paley. ”This Land Is Mine”. ninapaley.com. https://ninapaley.com/2012/10/01/this-land-is-mine/
P3 Essensen. " Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina". YouTube. Video. https://www.youtube.com/watch?v=7BMmmNGyLjs (-10:23)
War and Military Documentaries. " Empire - Episode 1: A Taste for Power. Jeremy Paxman BBC Documentary, Empire (WITH SUBTITLES)". YouTube. Video. https://www.youtube.com/watch?v=5Cc4LaSRiSc (-02:30, 36:35-59:00)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Oldtidens Egypten

Formål:
Problemstilling:
- Hvilke faktorer havde især betydning for det egyptiske samfunds stabilitet?

Forløbet omhandler oldtidens Egypten i såvel det gamle, mellemste og nye Rige. Vi arbejder med de mulige årsager til udviklingen i Egypten i denne periode, herunder hvor vi har vores viden fra.
Vi arbejder med samfundsopbygningen, særligt faraos rolle og betydning og hvordan denne ændres fra det gamle til det nye rige, men også andre samfundsgruppers rolle og betydning (embedsmænd, bønder m.fl.). I den forbindelse ser vi også på samtidens eget syn på de forskellige samfundslag således som den kommer til udtryk i den såkaldte skolelitteratur.
Vi arbejder med de geografiske forudsætninger for Egyptens særlige muligheder i et agrarsamfund, særskilt Nilens rolle. Vi arbejder også med de teknologiske forudsætninger, herunder forudsætningerne for at kunne opbygge pyramider i det gamle rige.
Vi arbejder med religions rolle og betydning, særligt forestillingerne om livet efter døden og hvilken betydning den har for gravritualerne, herunder balsamering.
Vi ser også på, hvilken betydning oldtidens Egypten har for Egypten i dag.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i verdens historie
- regionale konflikter
- historiebrug og -formidling

Materialer:
Frederiksen, P. o.a. Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. Systime, 2000. s. 15-23. (9 sider)
Frederiksen, P. Vores verdenshistorie 1. Columbus, 2019. s. 18-21. (4 sider)
Hassing, A. og C. Vollmond. Fra fortid til historie: Historiefagets identitet og metoder. 4. oplag. Columbus, 2016. s. 23-27. (5 sider)
Henriksen, A. T. Oldtidens Egypten - samfund, guder og mennesker. Ny Carlsberg Glyptotek. s. 4-20. (17 sider)
Kjær, B. "Se billederne: Enormt fund af egyptiske mumier". Politiken. https://politiken.dk/kultur/art8806464/Enormt-fund-af-egyptiske-mumier (1,1 sider)
Knudsen, J. K. "Kæmpegrav med 100 mumier fundet i Egypten: Det største fund i mange år". dr.dk. https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/kaempegrav-med-100-mumier-fundet-i-egypten-det-stoerste-fund-i-mange-aar (4,1 sider)

= 43,2 ns.

Kilder:
Herskerens vilkår i Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. s. 24-26. (ca. 2 ns.)
Skolen er mere nyttig end modbydeligt arbejde i Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. s. 29-31. (ca. 2 ns.)
Balsamering i Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. s. 35-37. (ca. 2 ns.)
Osiris' dom i Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750. s. 39-41. (ca. 1,5 ns.)

= 5,5 ns.

Forløbspensum: 48,7 ns.

Andet materiale:
CrashCourse. "Ancient Egypt: Crash Course World History #4". YouTube. Video. https://www.youtube.com/watch?v=Z3Wvw6BivVI (-11:54)
DR1. "Ægyptens gåder (2) Pyramiderne". CFU. Dokumentar. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000013195 (-50:13)
DRKultur. "Faraoerne der byggede Egypten ( 2 )". CFU. Dokumentar. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000019509 (-47:26)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Pirater

Formål:
Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at besvare følgende problemstillinger:
- Hvilken rolle har sørøveri spillet i de europæiske staters kamp om Den Nye Verden?
- Hvordan har sørøveriet i Den Nye Verden udviklet sig?
- Hvor kom sørøverne fra?
- Hvordan har man bekæmpet sørøveriet?
Forløbets hovedfokus er på ”pirateriets guldalder” i Caribien i 16-1700-tallet, og der arbejdes gennemgående med spørgsmålet om hvad en pirat er (fx ift. kapervirksomhed og krigsførelse generelt) og desuden med periodisering og kildeanalyse samt flere teoretiske tilgange: diskursanalyse, Hobsbawms teori om socialt banditvæsen samt en undersøgelse af staten i europæisk perspektiv. Forløbet indledes med et udblik til Romerrigets problemer med pirater og afsluttes med et udblik til pirateri i det 21. århundrede.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser
- Nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
Aagaard, C. og S. Fancony. "Danmark går enegang i kamp mod pirater". Information. 8.3.2012. https://www.information.dk/indland/2012/03/danmark-gaar-enegang-kamp-pirater (1,9 sider)
Bouchaud, M. "EU Court Rules Somali Pirates Have the Same Rights as Everybody Else". Vice. 5.12.2014. https://www.vice.com/en/article/eu-court-rules-somali-pirates-have-the-same-rights-as-everybody-else/ (1,6 sider)
Ellemann, U. "Pirater og terror til søs". Berlingske. 25.9.2008. https://www.berlingske.dk/kommentarer/pirater-og-terror-til-sos (1,8 sider)
Grane, T. og J. Nybye. "Roms værste plage". Historie: illustreret videnskab. Nr. 7, 2013. s. 50-57. (8 sider)
Heebøl-Holm, T. "Pirater og hegemoni". Kulturo. No. 33, 17. årg. 2011. s. 27-33. (7 sider)
Stampe, C. "Danmark overtræder igen konventioner i piratjagt". Information. 31.1.2012. https://www.information.dk/indland/2012/01/danmark-overtraeder-igen-konventioner-piratjagt (2 sider)
Stampe, C. "De glemte gidsler". Information. 1.3.2012. https://www.information.dk/debat/leder/2012/02/glemte-gidsler (1,9 sider)
Trier, N. B. Pirater: Kampen om den nye verden 1500-1730. Columbus, 2019. s. 7-13, 16-73, 78-85, 102-128, 131-140. (109,5 sider)
- Minus figur 7 (side 108) og figur 9 (side 125)

= 133,7 ns.

Kilder:
De Imperio Cn. Pompei (Om Gnæus Pompejus’ militærkommando) på Cicero. "DE IMPERIO CN. POMPEI AD QVIRITES ORATIO". The Latin Library. Oversættelse.
https://www.thelatinlibrary.com/cicero/imp.shtml (2,3 ns.)
Brev fra Alonso Davila til Kejser Karl V på Forlaget Columbus. "Kilde 3A: Brev fra Alonso Davila til Kejser Karl V.". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/3-franske-udfordrere (1,3 ns.)
Brev til den spanske konge d. 14. maj 1573 fra byen Nombre de Dios på Forlaget Columbus. "Kilde 4B: Brev til den spanske konge den 14. maj 1573 fra byen Nombre de Dios". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/4-elizabeths-soehunde (1,4 ns.)
B. R. Burg om homoseksualitet blandt sørøvere på Forlaget Columbus. "Kilde 5B: B. R. Burg om homoseksualitet blandt sørøvere". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/5-boucaniers (3,6 ns.)
Exquemelin om Matelotage på Forlaget Columbus. "Kilde 5C: Exquemelin om Matelotage". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/5-boucaniers (1 ns.)
Matelotagekontrakt på Forlaget Columbus. "Kilde 5D: Matelotagekontrakt". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/5-boucaniers (0,3 ns.)
To historikere om pirateriets guldalder på Forlaget Columbus. "Kilde 6D: To historikere om pirateriets guldalder". Forlaget Columbus. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/6-pirateriets-guldalder (0,8 ns.)

= 10,7 ns.

Eksamenstræningssæt:
Appian. ”De Mithridatiske Krige 19”. Livius.org. https://www.livius.org/sources/content/appian/appian-the-mithridatic-wars/appian-the-mithridatic-wars-19/ (1,3 ns.)
ICC International Maritime Bureau. ”Maritime piracy dropped in 2024”. icc-ccs.org. https://icc-ccs.org/maritime-piracy-dropped-in-2024-but-crew-safety-remains-at-risk/ (0,5 ns.)
Kristiania stifamt, Sjøetaten. ”Kaperbrev for skipet Odin”. norgeshistorie.no. https://www.norgeshistorie.no/kilder/grunnlov-og-ny-union/K1314-Kaperbrev-fra-Napoleonskrigene.html (0,5 ns.)
”Resolution fra rådsforsamlingen på Jamaica vedrørende udstedelsen af kaperbreve i fredstid mod Spansk Amerika, februar 1666”. forlagetplenum.dk. https://forlagetplenum.dk/boeger/historie/pirater/kilder/5-boucaniers (1,7 ns.)
Slush, B.. ”Barnaby Slush om piratvæsnet”. forlagetplenum.dk. https://forlagetplenum.dk/boeger/historie/pirater/kilder/6-pirateriets-guldalder (1,0 ns.)

= 5,0 ns.

Forløbspensum: 149,4 ns.

Andet materiale:
Nielsen, E. H. o.a. "Kraniebrud: Pirater". radio4.dk. 19.2.2020. Podcast. https://radio4.dk/podcasts/kraniebrud/pirater
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøveeksamen Pirater 07-12-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstaten (Danmark ca. 1915 til i dag)

Formål:
Problemstilling:
- Hvordan opstår og udvikler den danske velfærdsstat sig i det 20. og 21. århundrede?

Der er fokus på den politiske udvikling og velfærdsstatens opståen og udvikling fra Kanslergadeforliget til konkurrencestat. Vi ser således på, hvorfor Danmark får en velfærdsstat, hvilken type af velfærdsstat det bliver og de mulige årsager til denne udvikling. Men også hvordan denne forandres og måske kommer under pres samt årsagerne hertil.
Vi inddrager også hvorledes den internationale udvikling påvirker DK fra 1930'ernes krise til globaliseringen. Vi ser på, hvorledes DK efterhånden indgår i internationale organisationer fra FN og NATO til EU og hvordan udviklingen påvirker både dansk indenrigspolitisk, men især på påvirkningen af dansk udenrigspolitik i den sidste del af perioden.
Forløbet inddrager også udviklingen i forholdene mellem kønnene samt ungdomsoprør og ungdomskultur ligesom vi kommer ind på indvandringen til Danmark og dennes betydning.
I forløbet indgår en gruppevis dramatisering af Kanslergadeforliget, hvor den enkelte gruppe giver sin fortolkning af centrale aktører og forligets forhandlingsproces i Thorvald Staunings hjem i Kanslergade byggende på fremstillingen i grundbogen, "Historien om Danmark. Det svære Demokrati" samt en analyse af indenrigsminister Bertel Dahlgaards (RV) beretning fra 1950.
I forløbet indgår en mindre emne med fokus på det socialdemokratiske gruppeværelses malerier, udført af kunstneren Jacob Brostrup, og hvorledes disse fremstiller velfærdsstatens udvikling og Socialdemokratiets rolle i denne udvikling. I den forbindelse skriver eleverne også en mindre opgave om velfærdstaten og historiebrug.
I forløbet indgår desuden en ekskursion til Slagelse Museum, hvor vi besøgte særudstillingen "Skyggekrigerne - Vestsjællands hemmelige modstandskamp", som omhandler modstandsbevægelsen på Vestsjælland.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra ca. 1915 til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- globalisering
- historiebrug og -formidling

Materialer
Blüdnikow, B. "Jacob Brostrup er ophavsmand til maleri-ballade i Socialdemokratiet: »Jeg må indrømme, at det ikke var let, mens det stod på«". Berlingske. 26.6.2021. https://www.berlingske.dk/kunst/jacob-brostrup-er-ophavsmand-til-maleri-ballade-i-socialdemokratiet-jeg-maa (4,6 sider)
Frederiksen, P. o.a. Grundbog til Danmarkshistorien. 1. udgave, 4. oplag. Systime, 2008. s. 183-197, 206-207, 217-228, 245-252. (30 sider)
Frederiksen, P. Vores danmarkshistorie. Columbus, 2021. s. 266-285. (18,7 sider)
Hassing, A. og C. Vollmond. Fra fortid til historie: Historiefagets identitet og metoder. 4. oplag. Columbus, 2016. s. 12-14, 20-21. (3,5 sider)
Jørgensen, T. "En socialdemokratisk historiefortælling". Jyllands-Posten. 13.10.2018. https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE10919038/en-socialdemokratisk-historiefortaelling/ (2,8 sider)
Nielsen, M. E. "Marshall-planen, 1948-1953". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Marshall-planen,_1948-1953 (2,6 sider)

= 67,2 ns.

Kilder:
Skylden og ansvaret i Vores danmarkshistorie s. 275 (ca. 0,4 ns.)
Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt? i Vores danmarkshistorie s. 278 (ca. 0,4 ns.)
Brostrup, J. "Slaget på Fælleden 1872". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Påskekrisen 1920". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Danmark for Folket 1934". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Fremtidens Danmark 1945". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "En bygning vi rejser 1955". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Ny kurs mod bedre tider 1993". Maleri. (0,5 ns.)
Brostrup, J. "Retfærdig og realistisk 2018". Maleri. (0,5 ns.)

= 4,3 ns.

Eksamenstræningssæt:
Fjordbo, J. R. "Professor: Derfor røg forfatterne ud af velfærdsdebatten". Kristeligt Dagblad. 14.7.2017. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/dengang-forfatterne-var-politikernes-samtalepartnere (2,8 ns.)
Als. R. "Regeringen vil bruge 15 milliarder kroner på ældre og sundhed". Politiken. 27.5.2015. Tegning. https://politiken.dk/debat/klummer/permichael/art5577814/Derfor-er-jeg-vild-med-velf%C3%A6rdsstaten (0,5 ns.)
Knudsen, T. "Fra velfærdsstat til konkurrencestat". Kristeligt Dagblad. 19.9.2012. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/fra-velf%C3%A6rdsstat-til-konkurrencestat-0 (1,8 ns.)

= 5,1 ns.

Forløbspensum: 76,6 ns.

Andet materiale:
DR1. "Historien om Danmark (9): Det svære demokrati". dr.dk. 14.10.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_584078 (-45:47)
DR1. "Historien om Danmark (10): Velfærd og kold krig". dr.dk. 21.10.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_584085 (25:13-)
Museum Vestsjælland. "Skyggekrigerne". vestmuseum.dk. https://vestmuseum.dk/events/skyggekrigerne/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den danske velfærdsstat og historiebrug 05-03-2026
Prøveeksamen Danmark ca. 1915 til i dag 29-03-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vikingetiden

Formål:
Problemstillinger:
- hvorfor drog vikingerne på togt?
- hvordan var samfundsstrukturen i vikingetiden, herunder kvindernes roller?
- hvorfor kom der er religionsskifte?

Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om fagets felt og metoder samt give en forståelse af vikingetiden. Eleverne introduceres til kompetencen "anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie" ved hjælp af bl.a. til kildekritisk metode, faghistorie og populærhistorie. Eleverne introduceres også til fakta-fiktionskoder i forbindelse med filmisk materiale. Eleverne skal læse såvel fremstillingsmateriale, som arbejde med kildemateriale fra tiden. Enkelte fra vikingerne selv fx Den store Jellingsten, samt kilder opstået i mødet med andre, især de angrebne områder. Her fokuserer vi på de enkelte kildetypers styrker og svagheder, når man skal sammensætte et begivenhedsforløb og arbejder bl.a. med begreberne afsender, modtager, kildetype, tendens og troværdighed.
Der er især fokus på Danmarks historie i perioden, herunder begrebet Danmarks opståen som samlet rige.
Vi ser på hvorledes det danske samfund er opbygget i vikingetiden, hvor vi bevæger os fra høvdingedømmer til det samlede kongerige, Danmark, især under Harald Blåtand. Vi arbejder med danskernes erobring af England under Sven Tveskæg og Knud den Store. Vi er også kort inde på individets situation i vikingetiden, særskilt kvinders position i samfundet.
Vi ser også på forudsætningerne for, at de skandinaviske vikinger kan udføre deres togter, herunder de teknologiske forudsætninger, særskilt vikingeskibet.
Vi arbejder især med kildemateriale fra England og en enkelt arabisk kilde, hvor vi taler om, hvilken betydning det har for opfattelsen af vikingerne, at det skriftlige materiale især er af udenlandsk oprindelse.
Vi ser på troens rolle og de mulige årsager til overgangen fra nordisk religion til kristendom.
Vi arbejder med afslutningsvis med eftertidens historiebrug af vikingetiden.

2.1. Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

2.2. Kernestof:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til Middelalderen
- forandringer i levevilkår gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling

Materialer:
Andersen, T. P. Historiske hovedlinjer. 2. udgave, 1. oplag. Columbus, 2017. s. 51-53. (3 sider)
Berg, L. L. L. og L. Jensen. "Historiebrug af vikingetiden" lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Historiebrug_af_vikingetiden (5,7 sider)
Frederiksen, P. Vores danmarkshistorie. Columbus, 2021. s. 22-47. (26 sider)
Rasmussen, M. C. o.a. Danmarkshistorie: Dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof, 2014. s. 62-67. (6 sider)
Roesdahl, E. "Vikingetiden, ca. 800-1050". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingetiden,_ca._800-1050 (1,4 sider)
- Læst afsnittet "England, Svend Tveskæg og Knud den Store".

= 42,1 ns.

Kilder:
Poppos jernbyrd i Vores danmarkshistorie s. 46 (ca. 0,5 ns.)
Vikingerne ved Volga i Grundbog til Danmarkshistorien. s. 45-47. (ca. 2 ns.)
Danmarkshistorien. "Den angelsaksiske Krønike 789-954". lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_angelsaksiske_Kr%C3%B8nike_789-954 (0,8 ns.)
- Læst afsnittet "Kildeintroduktion".

= 3,3 ns.

Forløbspensum: 45,4 ns.

Andet materiale:
DR1. "Historien om Danmark (3): Vikingetiden". dr.dk. 16.4.2017. Dokumentar. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_584084 (-58:49)
Wille, A.. "Middelalderens forestillingsverden". Vores danmarkshistorie. 17.11.2022. Podcast. https://www.buzzsprout.com/1993211/episodes/11713558-middelalderens-forestillingsverden (-29:50)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Vi samler op på forløbene i historie via længerevarende gruppearbejde med fremlæggelser og opsamlinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer