Holdet 3c HiA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anton Rye Bjerregaard, Flemming Risskov Jørgensen
Hold 2023 HiA/1c (1c HiA, 2c HiA, 3c HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra vikingetid til tidlig moderne tid
Titel 2 Danmark 1849-1915
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Renæssance
Titel 5 Japan
Titel 6 Holocaust og folkedrab
Titel 7 Trolddomsprocesserne efter reformationen
Titel 8 Kold krig, velfærdsstat og ny globalisering
Titel 9 Pirater
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra vikingetid til tidlig moderne tid

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Dansk og europæisk historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks og europas historie fra oldtiden til i dag
- forandringer i levevilkår gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling

Materialer:
Frederiksen, Peter. 2021. "Vores Danmarkshistorie". Columbus, s. 22-47
Halberg og Coley ”Dansk Vestindien”, 2016, s. 138-139 (om historiebrug)
Dr.dk ”Historien om Danmark”, afsnit 3, Vikingetid (58 min)
Bryld, Carl-Johan. 2011. Verden før 1914, Systime:
- kap. 3 "Europæisk middelalder", s. 68-100
- s. 103 og 112-115 om korstogene
   - bogens kildeuddrag er brugt i undervisningen
- kap. 5 "Renæssance og reformation" t.o.m. s. 123-140, samt s. 144-150
- kap. 6 "Europa og verden" s. 157-172

Handout om kildekritik - historielærerens øvelsesbog s. 56-59
Vores verdenshistorie 2 s. 219 (brud, kontinuitet og periodisering)

Kilder:
- Widukind og Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (Vores Verdenshistorie s. 46)
- Kildesamling til trosskiftet:
   - Uddrag af Gesta Danorum (afsluttet 1208) af Saxo oversat af Grundtvig (1818-22)
   - Samme tekst oversat af Peter Zeeberg (2006)
   - Uddrag af 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie (1882) af A.D. Jørgensen
   - Uddrag af Danmarks Historie (1962) af Thorkild Ramskou
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Romerriget

FORMÅL:
Eleverne skal opnå forståelse af de antikke samfunds karakteristika med hensyn til produktion, politik og mentalitet. Eleverne arbejder dels med socialhistoriske temaer (som fx liv og arbejde i Romerriget) og dels med forskellige syn på de politiske styreformer. Eleverne skal kunne skelne mellem forskellige samfundsformer og forklare samfundsmæssige forandringer. De skal kunne analysere materiale, der beskriver dels det italiske slaveri og dels overgangen fra republik til kejserstyre.

INDHOLD:
Antikkens verden med fokus på Romerriget. Hovedvægten lægges på socialhistoriske temaer:
- Antikkens verden: Familien, Græsk ånd og romersk praksis, Antikkens økonomi.
- Livet i byen: Hvordan så den romerske by ud?, Guderne i teorien og i praksis, Handel og håndværk.
- Politik i bystaten: Byråd, embedsmænd og folkeforsamlinger, Talekunst og alliancer, Clientela-systemet, Fra republik til kejserdømme.
- Byens opland: Jordejendom og borgerret, Romersk landbrug.
- Det italiske slaveri
- Slaveoprør: Spartacus-opstanden
- Grænser for vækst: Fra slaveri til kolonat, Svækkelse af byerne, Invasioner og skattetryk, Rigets deling
- Brug af Roms fortid: Fascismen & romerske symboler

MATERIALER:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime, 2008, side 37-41, 46-49, 59-66,
Jesper Carlsen: Romerrigets historie, Systime 2015, side 17-26, 34-40, 55-58, 60-61, 77-87, 94-95, 111-120, 102-104, 116, 120-123, 125, 135-136,  
Peter Ørsted m.fl.: Menneske – Samfund – Historie, Gyldendal, 1988, side 64-65.
Jesper Carlsen: Romerriget, Systime, 2001, side 27-28.
Johnny Thiedecke: Magtens ansigter, Pantheon, 2001, side 172, 179-189.
Anvendte kildeuddrag:
Plinius den yngre: Om min hustru
Vedtægter for et collegium i Lanuvium
Polyb: Om romerske begravelsesskikke
Polyb: Om romernes statsforfatning
Augustus: Bedrifter (Res Gestae)
Tacitus: Vurdering af Augustus’ styre
Cato: Om jordens dyrkning
Cicero: Om gladiatorer
Seneca: En gladiatorforestilling
Plutarch: Spartacus-opstanden
Appian: Spartacus-opstanden
Mussolini: Om fascisme og romerånd; Vi drømmer om et romersk Italien, Genskabelse af det gamle Rom.

KERNESTOF:
Historiebrug og –formidling
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance

FORMÅL:
Forløbet skal give kendskab til temaer i Firenzes historie, fx: De republikanske idealer, Medici-familiens dominans og bystatens forsvar (borgermilits vs. professionelle lejesoldater). Forløbet indeholder diskussioner af periodiseringsprincipper (herunder problematisering af renæssance-begrebet). Eleverne beskæftiger sig med nøgleproblemet "den politiske styring" i forbindelse med en sammenligning af Polybs og Machiavellis syn på forfatningsspørgsmålet.
I slutningen af forløbet indgår en remedieringsopgave om Galilei og den kopernikanske revolution.

INDHOLD:
Den italienske renæssance med fokus på Firenze:
- Det antikke forbillede
- Vækst i de norditalienske bystater
- Den florentinske republik
- Medici-familiens dominans
- Pazzi-sammensværgelsen
- Bystatens forsvar
- Forskellige vurderinger af renæssancen

MATERIALER:
Kim Beck Danielsen m.fl.: RENÆSSANCEN – da mennesket kom i centrum, Systime, 2005, 9-18, 21-22, 31-34, 37-49, 67-71, 195-203.
Niccolò Machiavelli: DRØFTELSER af de første ti bøger hos Titus Livius, Helikon, 2004, side 53-57.
Ole Halding: RENÆSSANCEN I FIRENZE, Gjellerup, 1970, spalte 121-129.
Anvendte kildeuddrag:
Niccolò Machiavelli: Fyrsten
Niccolò Machiavelli: Drøftelser af de første ti bøger hos Titus Livius
Niccolò Machiavelli: Angrebet på Volterra
Niccolò Machiavellis Florentinske historie
Franzcesco Guicciardini: Fremstilling af den florentinske historie
Filippo Strozzi: Pazzi-sammensværgelsen
Giorgio Vasari om overgangen fra byzantinsk stil til renæssance

KERNESTOF:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Japan

Formål: At videreudvikle elevernes historiske viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår i dette forløb viden og kundskaber om en anden kultur end deres egen, nærmere bestemt den Japanske, og får i dette forløb indsigt i Japans historiske og kulturelle forandring, hvilket styrker deres evne til at forstå egen kultur og møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer.


Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Metode: Forløbet indledes med en kronologisk gennemgang af Japans historie fra ca. 1600-2010, hvorefter der laves en række tematiske nedslag i japansk historie og kultur.

Materiale:
Hansen, Annette Skovsted og Ipsen, Lene. 2011. Japan mellem øst og vest. Aarhus: Systime. (s. 10-28, 32-58, 62-73, 87-95, 103-110, 118-128, 145-160)
Dokumentar om Bushido: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=samurai&orderby=title&SearchID=f14cb266-23b8-48e5-8c4b-5fa0f2a9d2e1&index=4

https://denstoredanske.lex.dk/Japan_(Historie)

Dokumentarfilm og stillehavskrigen [00:00-15:20 + 22:30-41:20]: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=verden%20i%20brand&orderby=title&SearchID=a1b96442-00cb-4016-81d0-81f1ce116114&index=1

Dokumentarfilm og stillehavskrigen [29:55-slut]: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=3&pageSize=6&search=apokalypse&orderby=title&SearchID=3202955a-1e4a-489b-9c9b-4ab44cdad0f9&index=5

Til opsamling: https://www.youtube.com/watch?v=Mh5LY4Mz15o

Kilder:
- Fukuzawa Yukichi, ”En opmuntring til at lære”, 1872 (Japan mellem øst og vest s. 41-43)
- Danske aviser beretter om jordskælvskatastrofen i Japan, september 1923 (Japan mellem øst og vest s- 71-73)
- Konoe Fumimaros radiotale den 3. november 1938 (Japan mellem øst og vest s. 96-97)
- Konkurrencen om at dræbe hundrede mænd! 1937 (Japan mellem øst og vest s. 97-99)
- Kejser Hirohitos radiotale den 15. august 1945 (Japan mellem øst og vest s. 100-101)
- Hara Tamaki. ”Notater fra atomlidelsernes tid”, 1945 (Japan mellem øst og vest s. 113-116)
- Marita Akio, Sonys ledelsesstil. 1986 (Japan mellem øst og vest s. 126-128)

Evaluering: Primært tjekkes der om eleverne har tilegnet sig stoffet med (fortrinsvis elevstyret) klassegennemgang, gruppefremlæggelser og løbende ifm. gruppearbejde. I denne proces indgår også selvevaluering og peer-evaluering (primært struktureret som opponentgrupper ifm. gruppearbejde og peerfeedback ifm. skriftlige afleveringer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust og folkedrab

Dette forløb har fokus på Holocaust som historisk hændelse og er tilrettelagt efter kapitler, øvelser og opgaver i undervisningsbogen »Vejen til folkedrab – før, under og efter Holocaust« (Solvej Berlau & Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023). Forløbet tager afsæt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, og eleverne undersøger Holocaust som historisk case. Teorien om de ti stadier bryder den historiske udvikling op i faser, hvilket giver eleverne kendskab til de mekanismer og dynamikker, der kendetegner såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med FNs Folkedrabskonvention og gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet,i form af Holocaustbenægtelse. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger. Som afslutning på forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab og styrker derigennem deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid.

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- Hovedlinjer i Europas historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter
- Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
- Berlau, Solvej og Thuge, Stine. 2023. Vejen til Folkedrab - før, under og efter Holocaust. Columbus, s. 6-39, 59-75, 104-135, 174-183.
- Dokumentar, Hitlers Holocaust afsnit 2, “Beslutningen”: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Serietitel:Hitlers%20holocaust&orderby=title&SearchID=a75204a7-922b-4822-8606-abe4abae71f6&index=2
- United States Holocaust Memorial Museum “The Path to Nazi Genocide” [00.00-11.00]: https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE&rco=1
- https://www.berlingske.dk/samfund/statens-serum-institut-testede-vaccine-paa-kz-fanger-i-1944
- https://www.berlingske.dk/samfund/statens-serum-institut-testede-vaccine-paa-kz-fanger-i-1944
- Introduktion til FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder: https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
- Andre eksempler på folkedrab: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab


Kilder:
- Kildeuddrag/citater fra Vejen til Folkedrab:
- FN’s folkedrabskonvention (s. 21)
- “Jeg vil gerne vise jer, hvordan en jøde ser ud” (s.62)
- “En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring (s.63)
- Rigsborgerloven, 15. september 1935 (s. 70)
- Lov til beskyttelse af det tyske folks blod og den tyske ære, 15. september 1935 (s. 70)
- “Mit navn er 174517” (s. 128)
- “De marcherede med de samme rykvise bevægelser som dukker” (s. 131)
- “At lade døden indhente sig er det enkleste” (s. 133)
- “Maus. en overlevende fortæller” (s.134-135)
- “Når I besøger Auschwitz - vejledning til danske skoleelever” (s. 179)
- FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder: https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
- Kildesamling om Wannsee-konferencen: https://docs.google.com/document/d/1ztG9JD5NayGT_tM-ualvNCFMhfPHeFxS/edit#bookmark=id.gjdgxs
- Kilde A: Görings bemyndigelse til Heydrich, 31. juli 1941: (Fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp)
- Kilde 28: “Disse elementer vil blive behandlet på passende vis” (Fra: Vejen til Folkedrab (2023), s. 108)
- Kilde 27: Wannseeprotokollens overblik over jøder i Europa (Fra: Vejen til Folkedrab (2023), s. 107)
- Konferencens deltagere (Fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Trolddomsprocesserne efter reformationen

FORMÅL:
Der fokuseres på forskellige forestillingsverdener hos henholdsvis de herskende og de underordnede samfundsgrupper. I den forbindelse skal eleverne kunne gøre rede for opsvinget af trolddomsprocesserne i kølvandet på den protestantiske reformation.

INDHOLD:
Den magiske forestillingsverden
Luthers reformation
Reformationen i Danmark
Trolddomsprocesser

MATERIALER:
Alex Wittendorff m.fl.: Menneske, Samfund, Historie, Gyldendal, 1993, side 148-152, 154-161.
Martin Luther: Om et kristenmenneskes frihed, Systime, 2011, § 23, side 40-41
Peter Frederiksen m.fl.. Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000, side 199-207.
Peter Frederiksen m.fl.. Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens tidsalder, Systime 2013, side 205-210.
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, systime, 2006, side 73-79, 90-95,
Johnny Thiedecke: Vredens tid, Pantheon, 2000, side 95, 100, 104-113, 117-119, 147-150.
Film: Heksejagt – Besat af djævelen, DR2, 2006; Heksejagt - forfulgt af folket, DR2, 2006.
Film: Heksehysteri, ZDF 2015.
Anvendte kildeuddrag:
Luther: Om et kristenmenneskes frihed
Luther: Om bondekrigen
Peder Palladius’ visitatsbog
Forordning om troldfolk, 1617
Faust i Odense
Bibelen:  2. Mosebog 22,28 + Johannes 15,6
Huskorset i Køge
Anna Lourup-sagen
Processen mod ”kloge” Johanne
Processen mod Johannes Junius
Med skarpretter Herman Høker på arbejde

KERNESTOF:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kold krig, velfærdsstat og ny globalisering

MÅL:
Eleverne skal kunne redegøre for kapitalismens opsving og velfærdsstatens opbygning efter 2. verdenskrig. I forbindelse med projektarbejde om ”den gyldne tid 1947-1973” skal grupperne udarbejde et skriftligt "hand out" og holde et mundtligt foredrag om et relevant under-emne.
Eleverne skal kunne redegøre for supermagternes rivalisering under den kolde krig samt for Danmarks deltagelse i NATO, FN og EF/EU.
I forlængelse heraf skal eleverne kunne redegøre for de økonomiske, sociale og politiske kriser, der kendetegnede perioden fra olieforsyningskrisen i 1970’erne til Murens fald. Eleverne skal kunne analysere forskellige beskrivelser af og forklaringer på, hvad der førte til Sovjetunionens opløsning.
Eleverne skal kunne gøre rede for hovedtræk i dansk udenrigspolitik efter 1989. På baggrund af hypoteser fremsat af Francis Fukuyama og Samuel Huntington skal de kunne diskutere udviklingen af nye grænser og konflikter i international politik.
Eleverne skal kunne gøre rede for nogle af de konsekvenser, som den globale konkurrence har haft for arbejdsmarkedspolitikken i den danske velfærdsstat.

INDHOLD:
Højkonjunktur
Velfærdsstaten
Kommunesocialisme i Hvidovre
Europas deling
Danmark i NATO
Koreakrig og atomtrussel
Cuba-krisen
Fortolkninger af den kolde krig
Olieforsyningskrise
Stagnation i Sovjetunionen
Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud
Europæisk integration: EF og EU
Udviklingen af én universalcivilisation?
Civilisationssammenstød?
Efter 1989: Aktivistisk dansk udenrigspolitik?
Politisk historiebrug
Karikaturkrisen
Fra fordelingsstat til konkurrencestat?

MATERIALE:
Peter Frederiksen (m.fl.) Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 236-241.
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2. udg. 2013, side 149-158, 165-175, 217-229, 238-249, 290-305, 349-350.
Johan Bender & Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaard, 1983, side 112-119.
Martin Cleemann Rasmussen (m.fl.): Danmarks historie – dannelse og forandring, Lindhardt og Ringhof, 2014, side 275-280, 282, 284-285.
Eric Hobsbawm: 20 år efter Murens fald: Hinsides den fri markedsøkonomi, Information d. 7/11 2009
Geert A. Nielsen: Danmark under forvandling, Columbus, 2015, side 217-223.
Carl-Johan Bryld & Harry Haue: Kilder til den nye verden, Systime, 1997, 217-225.
Lars Andersen (m.fl.): Fra verdenskrig til velfærd, Fokus - kernestof i historie, Gyldendal, 2007, side 142-150, 158-161.
Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken var et moralsk svigt, Politiken 29.08.2003
Jyllandsposten 30/9 2005, sektion, side 4: "Muhammeds ansigt"; De 11 udenlandske ambassadørers henvendelse af 12/10 2005; Statsministerens svar af 21/10 2005; Politiken 20/12 2005: "22 tidligere ambassadører siger fra".
Kaj Ove Pedersen: Kapløb - Verdensmester i konkurrenceevne, Politiken, 25. maj 2007.
Anvendte kildeuddrag:
Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, 1960
Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959
Asa Briggs: En definition på velfærdsstaten, 1961
Ib Stetter: For Danmarks tilslutning til EF, 1971
Frode Jacobsen: Imod Danmarks tilslutning til EF, 1971
Stalins tale til østeuropæiske staters ledere, 9. januar 1951
Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1959
Den amerikanske historiker Thomas A. Bailey, 1964
Den amerikanske sociolog David Horowitz, 1965
Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993
Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte?, 2003
Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme, 2003
Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken var et moralsk svigt, 2003
"Muhammeds ansigt", J.P. 2005
11 udenlandske ambassadørers henvendelse, 2005
Statsministerens svar, 2005
"22 tidligere ambassadører siger fra" 2005
Ove Kaj Pedersen: Kapløb - Verdensmester i konkurrenceevne, 2007.

KERNESTOF:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Pirater

Formålet med dette forløb er at gøre eleverne i stand til at besvare følgende problemstillinger:
• Hvilken rolle har sørøveri spillet i de europæiske staters kamp om Den Nye Verden?
• Hvordan har sørøveriet i Den Nye Verden udviklet sig?
• Hvor kom sørøverne fra?
• Hvordan har man bekæmpet sørøveriet?
Forløbets hovedfokus er på ”pirateriets guldalder” i Caribien i 16-1700-tallet, og der arbejdes gennemgående med spørgsmålet om hvad en pirat er (fx i forhold til kapervirksomhed og krigsførelse generelt) og desuden med periodisering og kildeanalyse samt flere teoretiske tilgange: diskursanalyse, Hobsbawms teori om socialt banditvæsen samt en undersøgelse af staten i europæisk perspektiv. Forløbet indledes med et udblik til Romerrigets problemer med pirater, og afsluttes med at kigge på nutidens pirateri omkring Afrika.

Materiale:
Bülow m.fl.: Svage stater. Afsnit 5.4, Fra "Globalisering – i et samfundsfagligt perspektiv”
Heebøll-Holm, Thomas. 2011. Pirater og hegemoni – pirateri i Vestens historie. s. 27-33 i Kulturo, nr. 33.
Sørensen, Laura Marie og Stampe, Camilla. 2012 "Somalias pirater", Faktalink (Uddrag):https://faktalink.dk/emner/somalias-pirater
Trier, Nina Bundgaard. 2019. Pirater – kampen om den nye verden 1500-1730. Columbus (s. 7-13, 16-52, 59-61 65-69, 73--85, 102-128).
”Roms værste plage”, Fra: Alt om historie, nr. 7, 2013.

Film: Min fætter er pirat, tilgængelig på cfu: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000017215&s=47769524&n=1&o=hits


Kilder:
Kilde: Cicero: Om Gnæus Pompejus’ militærkommando
KILDE 3A: BREV FRA ALONSO DAVILA TIL KEJSER KARL V.
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/3-franske-udfordrere
Kilde 5B, 5C og 5D (matelotage) https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/5-boucaniers
KILDE 6D: TO HISTORIKERE OM PIRATERIETS GULDALDER: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/6-pirateriets-guldalder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Eleverne skal i dette forløb forsøge at danne overblik over de lange tråde og afgørende brud i deres pensum. Arbejdsformen er gruppearbejde + fremlæggelser. Målet er at samle op på pensum, overveje årsager og virkninger, diskutere brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper og komme med bud på mulige problemstillinger.

Forløbet indeholder desuden skriftlighed, da hver grupper udarbejder en artikel om deres emne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer