Holdet 3j HiA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Solvej Beran Berlau
Hold 2023 HiA/1j (1j HiA, 2j HiA, 3j HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Vikingetid
Titel 2 Forløb#2 Den mørke middelalder?
Titel 3 Forløb#3 DHO om industrialisering og fattigdom
Titel 4 Forløb#4 Fra Osmannerriget til Tyrkiet
Titel 5 Forløb#5 Den amerikanske drøm
Titel 6 Forløb#6 Danmark og Holocaust
Titel 7 Forløb#7 Velfærdsstat og familieliv 1933-1973
Titel 8 Forløb#8 Kina - den store drage
Titel 9 Forløb#9 Det antikke Grækenland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Vikingetid

Vi arbejder i forløbet med vikingetid og tidlig statsdannelse i Danmark. Hvem har magten og hvad er magtens fundament? VI ser indledningsvis på helt tidlig dansk historie, og dernæst på livsvilkårene i vikingetiden, udviklingen og de faktorer inden for dannelsen af en stat samt på overgangen til kristendom. Konkret arbejder vi med forskellige nedslag i vikingetiden, og det gør vi gennem forskellige materialetyper mhp at eleverne møder forskellige former for historiebrug og historieformidling. Vi arbejder også med kildekritiske øvelser, tidslinjeøvelser og periodenotatark for styrke kronologiforståelsen.

Faglige mål:

̶   centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

BØGER OG ARTIKLER

Vores Danmarkshistorie (Columbus, 2021), s. 24-47
Halberg og Coley ”Dansk Vestindien”, 2016, s. 137-139

dr.dk, Susannah Pedersen, 4.8.2011, ”Jellingstenen lyver” https://www.dr.dk/ligetil/kultur/jellingstenen-lyver

FILM OG PODCAST

Danmarkshistorien.dk, kort film om ”Introduktion til vikingetiden”
https://www.youtube.com/watch?v=154AP4z7VoAPolitikkens Kongerække podcast: Kongerækken afsnit #2 om Harald Blåtand
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl%C3%A5tand

HBO, sekvens fra ”Vikings” om angrebet på Lindisfarne i 793: https://www.youtube.com/watch?v=JRNBvID8PhQ (5 minutter)

Nationalmuseet, ”Runesten”, https://www.youtube.com/watch?v=sOaIYLPdiH0&list=PL9oSuLVZZyMFBSMyHLyadJT8Vz34xUVwg&index=45

Nationalmuseet, ”Runer og alfabetets udvikling”, https://www.youtube.com/watch?v=sOaIYLPdiH0&list=PL9oSuLVZZyMFBSMyHLyadJT8Vz34xUVwg&index=44

Dr.dk ”Historien om Danmark”, afsnit 3, Vikingetid (58 min) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

Kilder:
Jellingestenen
Hedningernes hærgen på Lindisfarne (kilde 1 i Vores Danmarkshistorie)
Ofringer med slavegjorte, (kilde 7 i Vores Danmarkshistorie)
En arabisk Købmand i Hedeby (kilde 8 i Vores Danmarkshistorie)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Den mørke middelalder?

Målet med forløbet er at eleverne i forlængelse af deres arbejde med dansk vikingetid lærer om dansk middelalder med fokus på tidlig middelalder. De skal opnå en grundlæggende forståelse periodens konflikter mellem især konge og kirke, om den tidlige statsdannelse under Valdemarerne, om korstogene og det religiøse livssyn som prægede almindelige menneskers tilværelse og sidst kort om den sorte død. Forløbet ser også på en undersøgelse af reformationen, og herunder årsagsforklaringer.
Afslutningsvis arbejder eleverne med et nedslag i hvordan magten udvikler sig efter reformationen, og vi kommer omkring stormen på København og overgangen til enevælde i 1660.


Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks historie
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion i perioden
(Ændringer) i styreformer og samfundsorganisering som finder sted i perioden, herunder den tidlige statsdannelse.

Materialer i forløbet:

Peter Frederiksen, ”Vores Danmarkshistorie”, s. 48-79, Columbus, 2021

Danmarkshistorien.dk; ”Den sorte død”,
https://lex.dk/den_sorte_d%C3%B8d

DR: Historien om Danmark, ”Tidlig Middelalder”, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_145567

DR: Historien om Danmark, ”Sen Middelalder”, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-sen-middelalder_145569

Podcast: Kongemagten i middelalderen, Asger Wille, Columbus https://podcasts.apple.com/dk/podcast/kongemagten-i-middelalderen/id1639890396?i=1000579318640

Podcast: Middelalderens forestillingsverden, Asger Wille, Columbus https://podcasts.apple.com/dk/podcast/middelalderens-forestillingsverden/id1639890396?i=1000586575673

Podcast: Blodbad og reformation del 1, Asger Wille, Columbus
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/del-1-2-blodbad-og-reformation/id1639890396?i=1000598813851

Podcast: Blodbad og reformation del 2, Asger Wille, Columbus
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/del-2-2-blodbad-og-reformation/id1639890396?i=1000598844082

Podcast: Enevælde, Asger Wille, Columbus
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/enev%C3%A6lde/id1639890396?i=1000628964733

Kilder:

Saxo om Erobringen af Arkona (fra Saxos Danmarkshistorie, Gad forlag, 2000 s. 742)
Afladsbrev (Kilde 17 i Vores Danmarkshistorie)
Testamente (Kilde 18 i Vores Danmarkshistorie)
Valdemar Atterdags forordning (Kilde 21 i Vores Danmarkshistorie)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 DHO om industrialisering og fattigdom

I dansk-historie forløbet arbejder vi med samfundsstrukturen og industrialiseringen i Danmark i slutningen af 1800 tallet med fokus på udviklingen af periodens fattigvæsen og fattiggårde. I historie indledes forløbet med en undersøgelse af samfundsindretningen i anden halvdel af 1800-tallet, og vi har fokus på forskellige nedslag i perioden, herunder særligt på forholdet mellem klasser og køn. Undervejs i forløbet besøger vi Slagelse Museum, og undersøger såvel særkender ved perioden samt formidlingsstrategi. Eleverne får også en introduktion til søgning på gymnasiets bibliotek med henblik på at de selvstændigt kan søge yderligere litteratur til opgaven og til senere opgaver.

Med henblik på at styrke elevernes udtryksfærdigheder og forståelse for de taksonomiske strukturer i store opgaver samt fagets metoder, arbejder eleverne også løbende med forskellige skriftlige øvelser, herunder redegørelse, kildeanalyse og diskussion. Målet er at udarbejde udkast til dele af opgaven før skrivedagene.

Materiale:
Aarhus Universitet,danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattiglovgivningen-i-danmark-1660-1849-fra-tiggertegn-til-grundlovssikret-ret

Andreas Sindberg m. fl, ”Kampen for det gode samfund. Historie, samfund og religion”, Systime, 2019, s. 33-35

Henrik Pontoppidan udgav novellen ”Naadsensbrød” (1887).

Svendborg Forsorgsmuseum, http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/fra-prestige-til-skam/

Film:
DR.dk, Historien om Danmark, "Grundloven, folket og magten", 2017

Kilder:
Lov om fattighjælp: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-det-offentlige-fattigvaesen-9-april-1891

Lov om alderdomsunderstøttelse: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Fra Osmannerriget til Tyrkiet


Som optakt til klassens studietur til Istanbul, arbejder vi med Tyrkiets historie. Forløbet er struktureret i tre dele: Den tidligere historie forbundet med Osmannerriget, Kemal Atatürk, ungtyrkerne og det armenske folkedrab og sidst det moderne Tyrkiets historie.

Målet med forløbet er, at eleverne tilegner sig viden om både det historiske og det moderne Tyrkiet, og via nedslaget i det armenske folkedrab, bliver bevidste om at forholde sig kritisk til kildesøgning og informationskilder – samt lærer om de forskellige perspektiver der findes på historie.

Faglige mål:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  Andre folkedrab
̶̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:

Berlau, Solvej og Thuge, Stine, "Vejen til Folkedrab", Columbus, 2023, s. s. 14-21

Folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien/benaegtelse-kampen-om-anerkendelse/benaegtelsen-armenske-folkedrab

Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, bind 2, Columbus, 2021, s. 130-156

Kitir, Deniz m.fl, ”Tyrkiet – historie, Samfund, religion”, Systime, 3 udgave,  s.44-55
Film og podcast:
Arte France, ”Osmannerrigets endeligt”, del 2, Dr kultur 2018
DR, Kampen om historien, www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-ataturk-vs-erdogan-11032315192

Kilder:
Rekruttering af Janitsharerne (Vores Verdenshistorie,  s. 135)
Sultanens udvælgelse af embedsmænd (Vores Verdenshistorie s. 138)
Kvindens ærbarhed (Vores Verdenshistorie s. 140)
Hustruen og konkubinerne (Vores Verdenshistorie s. 140)
Skilsmisse (Vores Verdenshistorie s. 141)
FN's folkedrabskonvention (Vejen til folkedrab, s. 21)
Atatürks 2. tale i byen Kastamonu (Tyrkiet, historie, samfund, religion, s. 53)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Den amerikanske drøm

Den amerikanske drøm

USA er verdens mest magtfulde land. Op til valget i november 2024 undersøger vi de lange linjer i amerikansk historie. USA er en ung nation, hvis vi sammenligner med mange af de europæiske lande. Landet blev grundlagt sidst i 1700-tallet efter en krig, hvor 13 britiske kolonier i Amerika rev sig løs fra Storbritannien. I første del af forløbet skal vi se på den såkaldte opdagelse af Amerika i 1492, dernæst undersøger vi koloniseringen af USA, den amerikanske revolution (uafhængighedskrigen), så springer vi til slavespørgsmålet og den amerikanske borgerkrig og sidst i forløbet laver vi nedslag i moderne amerikansk historie i d. 20. og 21. århundrede.
Vores mål er at forsøge at forstå den historiske baggrund for amerikansk identitet i nutiden. Hvad er den amerikanske grundmyte, hvem er amerikanerne og hvad kan forklare, den voldsomme splittelse i landet i dag mellem republikanere og demokrater?

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i verdens historie
• stats- og nationsdannelser
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati og menneskerettigheder
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Mathias Strand, På sporet af den nye verden, Praxis, 202, kap. 4, s. 46-53
https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/paasporetafhistorien/files/nyeverden/verden_kap4.pdf

Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 2. s. 84-93 + s. 230-268
Historien om USA – fortalt gennem billeder af Zeki Laurent Sadic  https://www.youtube.com/watch?v=chvmD9kFs9s
Dokumenter fra USA historie, de forenede staters informationstjeneste, København s. 6-9
Rikke Mosegaard Dyring, Den amerikanske drøm, Frydenlund, 2022, s. 12-19, 65-74, 99-119
USA’s udvidelse mod vest, https://www.the-map-as-history.com/the-United-States-a-territorial-history/Louisiana-purchase-westward-expansion
Zeki Laurent Sadic  https://www.youtube.com/watch?v=chvmD9kFs9s
PBS; https://www.pbs.org/video/birth-of-the-constitution-n6nmxk/ (7:30 min)
Systime, Verden før 1914, Benedict Anderson, Hvorfor blev kolonier til nationer? https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=106

Kilder der indgik i forløbet (fra "Vores Verdenshistorie"):
Brev fra Bostons borgerkomite   
Den engelske konges bekendtgørelse om at undertrykke oprør
Uafhængighedserklæringen
Om Lovenes ånd
Den amerikanske forfatning
Vejledning om de nye områder mod vest
Familien Petersen vælger at udvandre
Høvding Seattles tale til den store høvding
Coopers rejse blandt indianerne
Mudsill theory
William Harpers erindringer
Intet kompromis med slaveriet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Danmark og Holocaust

I forløbet arbejder vi med forfølgelsen af de danske jøder under anden verdenskrig. Første del af forløbet behandler spørgsmålet om, hvad Holocaust og folkedrab er. Dernæst følger besættelsen, samarbejdspolitikken og perioden fra 1940 og frem til august 1943. Dernæst arbejder eleverne med jødeforfølgelserne i oktober 1943 og de danske jøders flugt til Sverige, herunder de gemte børn samt eksilet i Sverige. Anden halvdel af forløbet fokuserer på de cirka 500 danske og herboende jøder, der blev tilfangetaget i oktober 1943 og deporteret til Theresienstadt i det, der i dag er Tjekkiet. Eleverne arbejder med vilkårene for deportationerne, tilværelsen som kz-lejrfange og evakueringen med De Hvide Busser. Sidst i forløbet arbejder eleverne med den danske erindrings- og mindekultur forbundet med Holocaust.

Forløbet er tilrettelagt med fokus på vidnesbyrd og "oral history" - den fortalte historie. Målet er, at eleverne skærper deres forståelse af sammenhængen mellem det historieskabte og det historieskabende. I forløbet indgår også en række forskellige øvelser og opgaver, som træner eleverne i at undersøge fortiden, heriblandt kildeanalyse og historiske problemstillinger.

KERNESTOF:
Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse og viden indenfor følgende kernestofområder:

Holocaust og andre folkedrab
Hovedlinjer i Danmarks historie
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Forløbsmaterialet er hovedsageligt baseret på kapitel 21 i »Vejen til folkedrab« (Berlau og Thuge, 2023), samt på to dokumentarfilm »THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab« (Berlau, Thuge og Helminen, DIIS, 2009) samt »Flugten til Sverige« (Berlau og Helminen, DIIS, 2013).

MATERIALER:
Aarhus Universitet, Danmarkshistorien.dk
Aarhus Universitet, Danmarkshistorien.dk
Berlau, Solvej og Thuge, Stine, »Vejen til folkedrab«, side 8-11, 42-47, 186-193, 196-217, Columbus, 2023 s. 194-217
Syddansk Universitet, »Danske jøder i Theresienstadt – erindringens topografi«, Historiens hus og UCL, University College Lillebælt
Sønderriis, Claes, ”Kunstens stemmer - grundbog i billedkunst” (I-bogs uddrag "Nogle grundprincipper), Systime, 2022

FILM, WEBINAR OG PODCAST:
DIIS, Solvej Berlau, Stine Thuge og Suvi Helminen, »THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab«, (dokumentarfilm, 2009)
DIIS, Solvej Berlau og Suvi Helminen, »Flugten til Sverige« (seks korte film, 2013)
Humanity in Action, »Stemmer i stilheden«, 2021
United States Holocaust Memorial Museum, »World War II and the Holocaust«
DR Podcast, »Kampen om historien. Antisemitismens danmarkshistorie”, 2022
Københavns universitet og UCL; Er vi stadig helte? Webinar med Sofie Lene Bak, Lektor i historie på KUA,
https://media.videotool.dk/?vn=277_2024110118372284496315770601

Kilder:
Kvinder fra Mizocz (introfoto til Vejen til folkedrab)'
Filmklip fra Aabenraa, 9 .april 1940, https:// danmarkshistorien .dk/vis/materiale/besaettelsen-9-april (linket til filmen er placeret er nederst på siden).
Oprop, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940
»Jeg så ikke min far og bror igen« , kilde 55 i Vejen til folkedrab
Postkort fra Theresienstadt, https://folkedrab.dk/kilder/der-vater-und-adolf-hat-dass-auch-gut
»Det er redningen for min datter«, kilde 54 i Vejen til folkedrab
»Hvad om det var dit barn og din kone, der gik dér?«, kilde 56 i Vejen til folkedrab
»Schneller! Verdamte Jude«, kilde 57 i Vejen til folkedrab
Autentiske fotos fra Theresienstadt, https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/kilder-til-theresienstadt/fotogalleri/fotos-fra-theresienstadt-som-kz-lejr
»Adskillelse af mødre og børn«, kilde 59 i Vejen til folkedrab
»Man kan ikke engang græde«, kilde 58 i Vejen til folkedrab
Artikel fra Hallandsposten, 1945, ett_lyckligt_dansk_smil_ligger_over_hela_tylosand_hallandsposten_14._maj_1945_kilde_dansk_joedisk_museum.pdf
»Hvad er Auschwitz-dag?«, kilde 51 i Vejen til folkedrab
»Vejen til at undgå fortidens grusomme fejl«, kilde 52 i Vejen til folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Velfærdsstat og familieliv 1933-1973

Som indledning til forløbets første del arbejder klassen med Kanslergadeforliget og socialreformerne der blev indført i Danmark i 1930’erne. Dernæst arbejdes der med udviklingen i Danmark efter 2. verdenskrig, hvor velfærdsstatens ’guldalder’ medførte store ændringer på arbejdsmarkedet, i familierne, mellem kønnene og generationerne. Eleverne undersøger først, hvad der skete, da danske kvinder indtog arbejdsmarkedet og fik deres egen økonomi i 1960’erne, dernæst ser de på hvordan velfærdsstaten blev udbygget og hvilken betydning de to ting for periodens kønsroller og ligestillingen. I den forbindelse ser de også på rollefordelingen i de danske hjem og diskuter det dilemma, som både kvinder og mænd stod i. Herefter ser undersøger de udviklingen i privatforbruget i 1960’erne og 1970’erne med fokus på de betingelser den nye velstand skabte for hverdagen. Sidst i forløbet arbejder de med omvæltningerne i 1970’erne, hvor der opstod en generationskløft mellem ungdommen og deres forældre.

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende kernestofområder.

Dansk historie og identitet
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv ̶
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv ̶
Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
Historiefaglige metoder ̶ historiebrug.

MATERIALE:
Jeppe Jensen, ”Veje til velfærdsstaten”, Forlaget Columbus 2024, s. 54-62
Simone Brandt Hald, Alt for damerne, 7. 11 2019, Hver anden småbørnsmor drømmer om at blive hjemmegående - ALT.dk

FILM OG PODCAST
Danskernes akademi, ”Kanslergadeforliget – en hjælp til folket”, 1933 Kanslergadeforliget - YouTube
Greve Museum, ”Drømmen om det gode liv”, Forstadens Stemmer - byvandring | Greve Museum
SDU (film); Kvinder på arbejdsmarkedet - Vores Historie 2025 - Guides at University of Southern Denmark
SDU (film); Kønsroller og ligestilling - Vores Historie 2025 - Guides at University of Southern Denmark
SDU (podcast), Velfærdsstatens udbygning og familiepolitik - Vores Historie 2025 - Guides at University of Southern Denmark
WEBARTIKLER
Lex.dk; Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980 – Danmarkshistorien | Lex
Lex.dk; Gallup 1963: En af tre husmødre ønsker sig et arbejde uden for hjemmet – Danmarkshistorien | Lex
Nationalmuseet; ungdom. uddannelse. musik. mode. Christiania. ungdomsoprør.

KILDER:
”Interview med en ung arbejdsløs i 1930’ernes København”, Veje til velfærdsstaten, s. 56

Uddrag af interview, "Det er godt at have sin egen konto", Dansk Kulturarv, https://www.danskkulturarv.dk/dr/det-er-godt-at-have-sin-egen-konto-1/

Spies, Margrethe (1965): ”Sådan siger danske kvinder – Den moderne kvindes dilemma III”, Alt for damerne, nr. 14, s. 54-55, 102-106.

Epinion 2021, ”Undersøgelse af ligestilling”, www.hk.dk/-/media/images/om-hk/sektorer/privat/hkprivat/pdf/epinion_for_hk_privat_maj_2021.pdf?la=da&hash=67BE60B872ECD191253835E5F749917E

Gallup 1966, ”Hjælper manden til med det huslige?”, Gallup 1966: Hjælper manden til med det huslige? – Danmarkshistorien | Lex
https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1966_Hj%C3%A6lper_manden_til_med_det_huslige%3F
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Kina - den store drage

Forløb: Kina - den store drage

Forløbet skal indføre eleverne hovedtræk af kinesisk historie, og vi ser på såvel udviklingen i samfundsindretninger samt på væsentlige historiske hændelser. I første del af forløbet får eleverne indsigt i tidlige kinesisk historie frem til år 1600, herunder kejserriget, samfundsindretningen, konfucianismen og mødet med europæerne. I anden halvdel af forløbet arbejder vi med perioden 166-1900 med nedslag i opiumskrigen, bokseropstanden, og kejserdømmets fald. Sidst i forløbet arbejder med moderne kinesisk historie i perioden i perioden 1945 - 1989, herunder folkerepublikken, den kinesiske kommunisme, det store spring fremad, Mao og kulturrevolutionen samt massakren på den himmelske fredsplads.

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:  

● Samspil mellem mennesker og natur
● Familie, køn og ligestilling
● Fagets centrale begreber
● Styreformer og samfundsorganisering
● Globalisering
● Historiesyn
● Historiefaglige teorier og metoder
● Kulturmøder
● Historiebrug
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
● Forskellige styreformer og samfundsorganisering
● Stats- og nationsdannelse
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
● Politiske ideologier
● Politiske og sociale revolutioner

  
Materialer:
Kasper Thomsen, ”Historiefaglig arbejdsbog”, Systime, 2018 (Uddrag om historiebrug)
Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie:
Bind 1, s. 152-181
Bind 2, s. 212-228
Bind 3, 232-242 + 248-250

DR. dk, Verdens brændpunkter, Beijing 1989
Kina mellem triumf og kaos, episode 2, Maostolgi

DR2, ”Beijing 1989” (2015)
”Kulturrevolutionen i Kina” (2012) Svensk dokumentarserie fra 2012.

Kilder fra "Vores verdenshistorie":
Kilde 33 - Konfutse om forholdet mellem lærer og elev, s. 159
Kilde 34 - Ukendt forfatter om Hovedstaden Hagzhou, ca. 1235 - s. 164
Kilde 36 - Song Kouzhao om kvindens rolle, s. 170
Kort over den forbudte by, Vores verdenshistorie, s.178
Illustration af Kublai Khan, Vores verdenshistorie s.172
Kilde 55 - Det nye Kina, s. 238
Kilde 56 - De 23 bud, s. 240
Kilde 57 - Rødgardist under kulturrevolutionen, s. 241
Kilde 73 - Nanjing-traktaten, s. 221

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Det antikke Grækenland

I dette forløb arbejder vi med oldtiden med fokus på det antikke Grækenland. Vi arbejder kronologisk med det antikke Grækenlands historie fra arkaisk tid til klassisk tid, og vi laver nedslag i en række forskellige emner som fx samfundets indretning, demokratiet og diskussionerne om demokratiet, kønsrollerne og religionens betydning. Dertil undersøger vi, hvordan krige som Perserkrigene og den peloponnesiske krig prægede perioden og samfundet i Hellas. Sidst i forløbet arbejder vi med, hvordan vi kan finde spor af det antikke Grækenland i dag. Målet med forløbet er således både at lære om Antikkens Grækenland og trække tråde til, hvordan nutidens samfund er præget af arven fra Hellas.

Forløbet samler desuden op på den række af historiefagets metoder og begreber, som vi har arbejdet med gennem alle tre år, fx kildekritik, periodisering, årsagsforklaringer mv.

Materiale:
Ulrik Juel Lavtsen, "På sporet af antikkens Grækenland", s. 6-13, 14-27, 34--47, 54-63, 70-81, 90-102, 108-121, 126-137, 144-159, 166-187.

"The Greek Gods explained": https://youtu.be/y83J2_yiJD4?si=8nQ03PVlzTdMkFQM 

"En røverhistorie", Del af serie "Fortid til salg"

Kilder:
Uddrag af Illiaden, hentet i Otto Steen Due: ”Homers Iliade”. Klassikerforeningens kildehæfter, 1999, s. 101-102.
Uddrag af Odysseen, ”Homers Odyssé”, 7. sang, v. 84-132. På dansk ved Otto Steen Due. Gyldendal, 2002.
Kilder fra "På Sporet af antikkens Grækenland"
"Lægeed", Kilde 3.3, Det antikke Grækenland" s. 51
Kilde 4.1
”Lov mod indførelse af tyranni” (s. 64)
Kilde 4.2
”Dekret om indmeldelse i Det andet attiske søforbund” (s. 65)
Kilde 4.3
”Aristoteles om slaver” (s. 68)
Thukydid: "Perikles gravtale" (s. 84)
"Den gamle oligark" (s. 86)
"Xenofon: Lakedaimoniernes samfundsindretning" (s. 140)
"Venus' fødsel". (s. 175)
Skolen i Athen, (s. 178)
Offentlig henrettelse, (s. 180)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer