Holdet 3t HiA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sara Callan Tas, Søren Christoffer Sørensen
Hold 2023 HiA/1t (1t HiA, 2t HiA, 3t HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Højmiddelalder i Danmark
Titel 2 Middelalderen og renæssancen
Titel 3 Danmark 1849-1915
Titel 4 Første Verdenskrig
Titel 5 Nazisme og Holocaust
Titel 6 Nordkoreas historie
Titel 7 Danmark i krig 1864-2022
Titel 8 Romerriget  - magt og ekspansion
Titel 9 Pirateri i fortid og nutid
Titel 10 De uønskede - Danmarks åndssvageforsorg 1929-1967
Titel 11 Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Højmiddelalder i Danmark

Emnet: Højmiddelalder i Danmark.
Introduktion til historiefaget med særlig fokus på historiefagets metode og begreber.
Emnet begyndte med at fokusere på lov og ret i middelalderen og fortsatte videre til samfundstyper og sluttede med grundig gennemgang af mordet i Finderup lade, hvor der blev lagt vægt på de to foregående fokusområder kombineret med hierarki og styreformer i Danmark i middelalderen.

Kernestof-områder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Det meste af materialet er taget fra:
Danmarkshistorien.dk

Med undtagelse af materialet der vedrører historiefagets metode, der er taget fra:
Den lille hjælper til historie. Forlaget Columbus.

Medier:
Podcast: Erik Klipping fra Politiken Histories podcast Kongerækken.

Film:
DR: Historien om Danmark afsnit Senmiddelalder.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Danmark 1849-1915

Pensum består af
Vores Danmarkshistorie
- kap. 5 "Enevælden" (fra og med afsnittet "Nationalismen vinder frem" på s. 140)
- kap. 6 "Industrialiseringens tid"
- Afsnittet "Kvinderne får stemmeret" på s. 185

Historien om Danmark afsnit 8
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Litteraturliste og -henvisninger 23-04-2024
Redegørelsesopgave 10-05-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Første Verdenskrig

FORMÅL

I forløbet får eleverne indsigt i de historiske årsagsforklaringer bag Første Verdenskrigs udbrud, krigens forløb og udvikling, fredsslutningen i 1919 og dennes kort- og langsigtede konsekvenser for Europa og verden.

Ved at anlægge et politisk-historisk fokus på direkte og indirekte årsager til krigens udbrud (herunder aktør/struktur-forklaringer) opnår eleverne viden om de historiske forudsætninger for krigen udbrud og centrale begivenheder herom. Ifht. strukturelle/indirekte forklaringer, fokuseres der på rivalisering mellem de europæiske stormagter,  kolonikapløbet om Afrika, militært oprustningskapløb, alliancedannelser og periodens nationalistiske strømninger. Ifht. aktør/indirekte forklaringer arbejdes der med mordet i Sarajevo og Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien.

Dertil arbejder vi med krigens virkelighed for soldaterne på slagmarken, med et særligt fokus på Vestfronten. Der kigger vi på soldaternes forhold og hvilken betydning industrialiseringens våbenteknologiske landvindinger havde haft for måden en storkrig som Første Verdenskrig blev udkæmpet på, herunder som forklaring på de, indtil da, uhørt høje tabstal. I det henseende arbejder eleverne med Peter Jacksons dokumentar "They Shall Not Grow Old", som et et eksempel på historisk hybridmateriale, der både kan bruges som en historisk kilde og en populærhistorisk fremstilling. På trods af det særlige fokus på Vestfronten, tilegner eleverne sig også viden til at kunne nuancere krigen, som en storkrig i globalt perspektiv, med mange slagmarker uden for Europa og mange ikke-europæiske deltagere

Endelig opnår eleverne viden om våbenhvilen i 1918 og Versailles-fredens mål og realiteter i 1919. I forlængelse heraf en diskussion af Versailles-fredens kort- og langsigtede konsekvenser for Europa og verden.

FAGLIGE MÅL

Eleverne skal kunne....

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF

- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE

Moe, Anders m.fl.: "Første Verdenskrig - Kapitel 1" i: Historieportalen. Systime 2021. https://historieportalen.systime.dk/?id=1456

Sweig, Stefan: "Verden af i går". 1942

Guy Jones: "Late 1890s - A Trip Through Paris, France". Youtube 2018. Youtube

Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv (Systime 2013), side 31-40, 40-45, 46-56

Västerbo, Magnus: "Helvede i skyttegravene" Alt om Historie nr.10 2013

Jackson, Peter: "They Shall Not Grow Old". Wingnut Films 2018

McDougal, Holt: "World History - Patterns of Interaction" HISTORY 2012

"Kilder til alliancedannelser før Første Verdenskrig" I dansk oversættelse fra Imperial War Museum

Isakson, Börje: "Katastrofen ved Somme" Alt om historie 2016 nr. 13

Eberhardt, Jakob: "Flugten fra dødens halvø" Illustreret Historie  201 nr. 9

Mønster-Kjær, Esben: "Sendt i døden ved Verdun" Illustreret Historie 2015 nr. 18

"John Maynard Keynes predicts economic chaos". HISTORY.COM 2020 https://www.history.com/this-day-in-history/keynes-predicts-economic-chaos


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nazisme og Holocaust

Forløbet har fokus på Holocaust som historisk hændelse og er tilrettelagt efter kapitler, øvelser og opgaver i undervisningsbogen »Vejen til folkedrab« (Columbus, 2023).

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus ’før-perspektivet’, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et ’under-perspektiv’, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler ’efter-perspektivet’, herunder retsopgør og erindrings- og mindekultur efter Holocaust.
Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger.

Indhold:
- Hvad er Holocaust?
- Hitlers magtovertagelse
- Antisemitisme i det 20. århundrede
- Nazismens propaganda
- Nürnberglovene
- Krystalnatten 1938
- Ghettoer
- Einsatzgrupper
- Wansee-konferencen og Endlösung der Judefrage
- KZ-lejre: arbejdslejre og udryddelseslejre
- Retssagen i Nürnberg 1945
- Erindringkulturen om Holocaust
- Holocaust i populærkulturen: Schindlers Liste

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder:

● Holocaust
● Hovedlinjer i Europas historie
● Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
● Nationale, regionale og globale konflikter
● Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
● Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
● Historiebrug og formidling
● Historiefaglige teorier og metoder

Bøger:
Solvej Berlau og Stine Thuge, »Vejen til folkedrab«, Forlaget Columbus, 2023 s. 6-11, 30-39, 40-47, 48-57, 58-65, 66-75, 76-83, 84-93, 94-103, 104-111, 112-123, 124-135, 136-145, 146-155, 156-165, 166-173, 174-183, 184-193.


Artikler
DIIS, »Indførelsen af jødestjernen«
folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-af-joedestjernen-den-19-september-1941

American History TV, »Nazi Concentration and Prison Camps«, 1945 https://www.c-span.org/video/?400657-1/nazi-concentration-prison-camps
AP, »The Nuremberg Verdict«
https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg&t=176s
Johan Oettinger, 2012, Basmati film, »Seven minutes in the Warsaw Ghetto« https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/seven-minutes-warsaw-ghetto

US Holocaust Memorial Museum »Einsatzgruppen«
https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=5  
United States Holocaust Memorial Museums film »The path to nazi genocide«
www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE
United States Holocaust Memorial Museum, »World War II and the Holocaust« www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=1
United States Holocaust Memorial Museum film »The Warsaw Ghetto«
https://www.youtube.com/watch?v=SCSe1hehBIY&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=3

Walt Disney, »Der Fuehrer’s Face«, 1943
https://www.youtube.com/watch?v=L90smU0SOcQ

Yad Vashem, »The Auschwitz Album- Visual Evidence of the Process Leading to the Mass Murder at Auschwitz-Birkenau«
https://www.youtube.com/watch?v=ATQp8rFXRkg

Yad Vashem, »Documentary of mass murder of the Jews from Liepaja«
https://www.youtube.com/watch?v=mroRsZ5ygUY

Kilder fra "Vejen til folkedrab":
Introfoto til kapitel 1, "Kvinderne fra Mizocz"
Introfoto til kapitel 8 "Oskar Dankner og Adele Edelmann"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nordkoreas historie

FORMÅL

Eleverne skal opnå viden om historiske udviklingslinjer i den koreanske halvøs historie, med henblik på at kunne forklare de historiske årsager til staten Nordkoreas oprettelse, samfundsstruktur og magtforhold. Forløbet  dækker de historiske brud og kontinuitetsfaktorer, som gør sig gældende fra feudale Korea, Korea som japansk koloni, delingen af Korea efter anden verdenskrig og Nordkorea under Kim-dynastiet.

FAGLIGE MÅL

Eleverne skal kunne...

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tidern

KERNESTOF

- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- ét forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

MATERIALE

Chan, Melissa: "What Would It Take To Unify Korea? Germany Offers Lessons". The Atlantic 2019

Den kolde krig kort fortalt: https://ideologi.systime.dk/?id=130

Dagbladet Information 09.12.2000: "Sexslaveri - Regnskabets time"

Dalager Ditlevsen, Søren: "70 år siden: Vidste du, at Koreakrigen var lige ved at starte tredje verdenskrig?". Dr.dk 2020: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/70-aar-siden-vidste-du-koreakrigen-var-lige-ved-starte-tredje-verdenskrig

Frederiksen, Peter: "Korea i konflikt og forandring". systime 2005 side 8-17, 32-35, 41-44, 45-47, 61-65, 142-155, 208-210

Gloy, Thomas: "Analyse: Derfor forstår Vesten ikke Nordkorea". RÆSON  05.04.2014: https://www.raeson.dk/2014/analyse-derfor-forstaar-vesten-ikke-nordkorea/"

Jyllands-Posten 06.09.2012: "Flugten fra
helvede"

Jyllands-Posten d.12.12.2014: "Genforening mødes med skepsis"

Nielsen, Jes Randrup: "Kontrolstaten - Smilets diktatur". Jyllands-Posten 2005

Manskij, Vitalij: "Under The Sun". Icarus Films 2015

The Guardian: "Behind North Korea's caste system" 04.03.2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark i krig 1864-2022

FORMÅL:

Eleverne skal opnå viden om dansk centrale udviklingslinjer indenfor sikkerhedspolitik og krigshistorie. Forløbet tager udgangspunkt i Paul Villaumes tre danske sikkerhedspolitiske perioder, dog med hovedfokus på dansk krigsdeltagelse efter 1949. De tre perioder er: Neutralitetsperioden fra 1864-1946, Tilpasnings- og Allianceperioden fra 1946-1989, Den Aktivistiske periode fra 1989-nu. Eleverne skal kunne forklare hvorledes de forskellige perioder har deres kendetegn og hvor perioderne adskiller sig fra hinanden. I forløbet arbejder vi også med årsagsforklaringer på både aktør-  og strukturniveau, samt eksempler på kontinuitet og brud.

I arbejdet med Neutralitetsperioden fokuserer vi på hvilken betydning nederlaget i 1864 fik for holdningen til krig i dansk politik, herunder hvilken rolle partiet Radikale Venstre og Viggo Hørup som historisk aktør, fik for datidens neutralitetspolitik.

I arbejdet med Tilpasnings- og Allianceperioden fokuserer vi på hvordan den kolde krig som struktur påvirkede Danmark udenrigspolitisk, herunder indlemmelsen i NATO og FN. Vi arbejder med hvordan Danmarks stod i et dilemma mellem ønsket om at opfylde sine forpligtelser overfor NATO og FN (og USA) og hensynet til USSR. Jutlandia-ekspeditionen til Koreakrigen i 1951-1953 inddrages som eksempel på dette dilemma.

I arbejdet med Den Aktivistiske periode fokuseres der på tiden før- og efter 9/11. I perioden før, arbejdes der med de fredsbevarende missioner i eks-Jugoslavien og i perioden efter, med krigene i Irak og Afghanistan. Ander Fogh Rasmussen og hans "aktive, offensive udenrigspolitik" efter 2001 inddrages som historisk aktør.

Særligt krigen i Afghanistan får også særlig opmærksomhed, idet der arbejdes med historiske årsagsforklaringer til NATOs nederlag i 2021 på både aktør- og strukturniveau.

Forløbet afsluttes med en tværfagligt studieretningstonet skriftlig opgave med Samfundsfag A.

Indhold

- Urtraumet: Nederlaget i 1864
- Neutralitetspolitikken 1864-1946 "Hvad skal det nytte"
- Alliance og Tilpasningspolitik 1946-1989: FN & NATO
    - Jutlandia-ekspeditionen og Koreakrigen
- Den aktivistiske periode 1989-nu: Herunder før-og efter 9/11
    - Krigene i Irak, Afghanistan og Libyen


FAGLIGE MÅL:

Eleverne skal kunne...

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

KERNESTOF:

- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering

MATERIALE.

Anders Fogh Rasmussens nytårstale 01.01.2002.:  https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Anders_Fogh_Rasmussens_(V)_nyt%C3%A5rstale,_1._januar_2002, https://www.dailymotion.com/video/x9ibepu

Branner, Hans. ”I krig igen – Danmark og de nye krige 1990-2011” Systime 2012. s.21-23, 34-37, 38-40, 64-65

Danmarks Radio: "JUTLANDIA: LASTET MED HÅB". DR 2013

Den kolde krig kort fortalt: https://ideologi.systime.dk/?id=130

Fra fortid til historie: Hassing og Vollmond 2016: side 23-27

Frederiksen , Peter: "Korea i konflikt og forandring : Koreas historie fra 1600-tallet til i dag" systime 2005, s. 130-136

Larsen, Kim: "Jutlandia". Medley 1986

Lidegaard, Bo: ”Danmark i krig 1991 til 2011 - den aktive krigsdeltagelse”. LEX
Danmarkshistorien. https://www.youtube.com/watch?v=f-Z__JIhP5E

Lidegaard, Bo: "Operation Bøllebank". I: "100 Danmarkshistorier - Danmark i krig". Aarhus Universitetsforlag 2018. Side 20-22.

Nielsen, Claus Kjersgaard: "Korea-krigen, 1950-1953" LEX - Danmarks Nationalleksikon 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Korea-krigen,_1950-1953

Oberst Lars Møller: ”Denne gang var det musen der åd katten”. Berlinske Tidende 07.05.1994.

P. Munch: Danmark uden militære muligheder 1906: https://forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/pdf/I_krig/Kilde4.pdf

Perliger, Arie: "Hvorfor fejlede den militære supermagt i Afghanistan?" Videnskab.dk 2021. https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/hvorfor-fejlede-den-militaere-supermagt-i-afghanistan

Søndberg, Olaf. ”Danmark i krig – fra nationale konflikter til international aktivisme” Columbus 2011. side 137-138, 140-142, 143-147, 147-151, 152-154, 154-157


”Statsminister kritiserer samarbejdspolitikken”: https://www.dr.dk/undervisning/mediaitem
/urn:dr:mu:programcard:599d8a086187a41e48a3b46f

Danmarks Radio: ”Operation Bøllebank”. DR2 2010: http://absalon.mitcfu.dk/TV0000016630
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget - magt og ekspansion

FORMÅL

I forløbet skal eleverne opnå indsigt i og forståelse af Romerrigets politiske og sociale udviklingslinjer samt brud og kontinuitet. Gennem en kronologisk gennemgang fra Roms grundlæggelse til krisen i det 3. århundrede, arbejder vi med temaer som de puniske krige, republikken, kejsertiden, Pax Romana og Romanisering.

Ved at fokusere på årsagsforklaringer, herunder aktør/struktur, opnår eleverne viden om centrale årsagerne til republikkens krise i borgerkrigenes århundrede samt kejsersystemets indførelse. I den forbindelse arbejder eleverne indgående med aktøren Octavian/Augustus' rolle og diskuterer hans magtovertagelse som et eksempel på historisk brud eller kontinuitet.    

Endelig skal eleverne kunne diskutere de historiske årsager til Romerrigets ekspansion i hele tidsperioden, under inddragelse af militære og politiske forklaringer, samt begrebet "romanisering".

INDHOLD

- Roms grundlæggelse som kongerige og republikkens indførelse
- Italiens erobring
- De puniske krige
- Republikkens system: Folkeforsamlingen, Senatet, politiske embeder, patron-klient-systemet.
- Republikkens krise på på strukturniveau
- Republikkens krise på aktørniveau
- Augustus' magtovertagelse
- Augustus' selviscenesættelse og propaganda
- Romerrigets ekspansion: Militære erobringer og romanisering.  

FAGLIGE MÅL

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- historiebrug og -formidling

KERNESTOF

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner

MATERIALE

Brix, Jan: Romaniseringen i Romerriget i: "Romernes Verden" Historiens Verden 2014. (Se pdf i studieplanen)

Steg, Kristian Jepsen. "På Sporet af Romerriget" L&R Uddannelse 2015 s. 7-64, 70-74, 80-86, 97-101, 111-113.

Sir Ronald Syme: Om Augustus' Magtovertagelse fra: "The Roman Revolution 1939"

Hebsgaard m.fl.: "Imperiets Jernnæve". I: Rom - Antikkens Supermagt. Illustreret Historie 2011

Kort over Romerriget ved den maksimale udbredelse i år 117 e.v.t. National Geographic 1997. Link til kort


Åbningsscenen fra filmen Gladiator af Ridley Scott 2000

Monty Pyton sekvens fra “Life of Brian” - ”What have the Romans ever done for us?"

Trajan's Column - Reading an Ancient Comic Strip National Geographic. https://www.nationalgeographic.com/trajan-column/index.html

Kildemateriale
1. Cicero - om staten
2. Augustus - uddrag af Res Gestae
3. Tacitus - om Augustus' Magtovertagelse



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Pirateri i fortid og nutid

FORMÅL

I forløbet gennemgås piratbegrebet diakront fra det antikke Rom til i nutidens problemer med pirateri i Afrika. Undervejs berører vi ledeledes "pirateriets guldalder" i 1600-1700-tallets Caribien.

I forløbet forsøger vi at årsagsforklare pirateri/sørøveri som fænomen, med udgangspunkt i begreberne "voldsmonopol", "hegemoni" og "grænselandet." Mere konkret undersøger vi hvilken betydning fraværet- eller tilstedeværelsen af et stærkt hegemonisk voldsmonopol, har for hvordan pirateri/sørøveri opstår og  udvikler sig i et geografisk område.

Der arbejdes gennemgående med spørgsmålet om hvad en pirat er (fx i forhold til kapervirksomhed) og desuden med periodisering og kildeanalyse. Forløbet afsluttes med en diskussion af, hvorvidt nutidens pirateri er et udtryk for tilbagekomsten af en multipolær verdensorden, og om vi er på vej mod en magtdistribution lignende den man så i middelalderen.

FAGLIGE MÅL

Eleverne skal kunne...

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

KERNESTOF

-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-globalisering


MATERIALE

- Black Sails s01e01. StarZ 2014

- Bundgaard Trier, Nina. 2019. Pirater – Kampen om den nye verden 1500-1730. Columbus, s. 7-20, 31-35, 37-46, 59-64, 102-107, 107-117, 119-128

- Cicero: "De Imperio Cn. Popmpei"

- Christopher Newports kaperbrev i: Bicheno, Hugh: ”Elizabeth's sea dogs - how England's mariners became the scourge of the seas” Adlard Coles Publishing 2012.

- Grane, Thomas: ”Roms værste plage”, Fra: Alt om historie, nr. 7, 2013.

- Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til NATO’s
Operation Ocean Shield. Udenrigsministeriet d. 19/11 2009.

- Kraniebrud: "Pirater": Radio4 2020 https://radio4.dk/podcasts/kraniebrud/pirater

- Laura Marie Sørensen og Camilla Stampe: ""Somalias pirater". Faktalink 2012

-Piratjagt - afsnit 5. TV3 2012

-Thomas Heebøll-Holm: Pirater og hegemoni – pirateri i Vestens historie. s. 27-33 i Kulturo, nr. 33, 2011.

- Tucker, Charles: "All About History - Book of Pirates". Future Publishing 2021, s.21-25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 De uønskede - Danmarks åndssvageforsorg 1929-1967

Beskrivelse:

Forløbet handler om den tidlige velfærdsstat, og hvordan man behandlede de "åndssvage", som faldt udenfor datidens normer med særlig fokus på sterilisationslovgivningen. Vi har arbejdet med begreberne "racehygiejne" og "eugenik" og haft fokus på samfundets forestillinger om afvigende seksualitet og slægtsdegeneration, samt "de åndssvages" typiske sociale ophav i samfundets underklasse. Forløbet har haft et grundlæggende fokus på vigtigheden af "historisk empati", når man arbejde med et så følsomt emne, hvor aktørerne har handlet i bedste mening, ud fra datidens værdier og normer. Dertil har vi arbejdet med De Kellerske Anstalter, og især med ø-anstalterne på Livø og Sprogø.

Vi har arbejdet med den kollektive erindring om perioden, og har analyseret filmen "Ustyrlig" som en populærhistoriske fremstilling, og ligeledes besøgt Andersvænge Forsorgsmuseum i Slagelse og deres udstilling om ø-anstalterne Livø og Sprogø.

Indhold:
- Hvad er historisk empati?
- Den liberale natvægterstat
- Socialreformen af 1933
- Sterilisationslovene i 1929 og 1934
- Datidens seksualnormer og synet på afvigende seksualitet
- De Kellerske Anstalter Livø og Sprogø
- Populærhistoriske fremstillinger ø-anstalterne
- Kollektiv erindring

Faglige mål:

Eleverne skal kunne...

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:

Andersen, Lars m.fl.: Fokus 3. "Fra Verdenskrig Til Velfærd". Gyldendal 2010. s. 48-49, 63-66

Jørgensen, Hanne B m.fl.: "Podcast: Staten kaldte Karoline for åndssvag og tvangssteriliserede hende". Politiken 09.05.2018 https://politiken.dk/podcast/karoline_journal_5305/art6472856/Staten-kaldte-Karoline-for-%C3%A5ndssvag-og-tvangssteriliserede-hende

Koch, Lene: "Racehygiejne i Danmark - 1920-1956". Informations Forlag 2014 s. 31-35

Reymann, Malou: "Ustyrlig". Nordisk Film 2023

Rigsarkivets Faktaark om sterilisationslovene 1929 og 1934

Rigsarkivet: "FARLIG SEKSUALITET - EN INTRODUKTION TIL SEKSUALITETSNORMER 1900-1950".

Sterilisationssager fra Rigsarkivets gymnasiepakke fra: https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/

Thomsen, Kasper: "Historiefaglig arbejdsbog". Systime,2018. s. 36. og https://kildearbejdeihistorie.systime.dk/?id=1


Wimmer, August: "Sindssygdommenes Arvegang og Raceforbedrende Bestræbelser". 1929 https://danmarkshistorien.lex.dk/August_Wimmer_'Sindssygdommenes_Arvegang_og_Raceforbedrende_Bestr%C3%A6belser',_1929






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer