Holdet 3y HiA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Solvej Beran Berlau
Hold 2023 HiA/1y (1y HiA, 2y HiA, 3y HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Vikingetid
Titel 2 Forløb#2 Den mørke middelalder?
Titel 3 Forløb#3 DHO_det gode samfund (del 1)
Titel 4 Forløb#3 Det gode samfund (del 2)
Titel 5 Forløb#4 Vejen til folkedrab
Titel 6 Forløb #5 På sporet af romerriget
Titel 7 Forløb#6 Den amerikanske drøm
Titel 8 Forløb#7 Kina - den store drage
Titel 9 Forløb#8 Antikkens Grækenland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Vikingetid

Vi arbejder i forløbet med vikingetid og tidlig statsdannelse i Danmark. Hvem har magten og hvad er magtens fundament? VI ser indledningsvis på helt tidlig dansk historie, og dernæst på livsvilkårene i vikingetiden, udviklingen og de faktorer inden for dannelsen af en stat samt på overgangen til kristendom. Konkret arbejder vi med forskellige nedslag i vikingetiden, og det gør vi gennem forskellige materialetyper mhp at eleverne møder forskellige former for historiebrug og historieformidling. Vi arbejder også med kildekritiske øvelser, tidslinjeøvelser og periodenotatark for styrke kronologiforståelsen.

Faglige mål:

̶   centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Vikingetid

Materiale:

BØGER OG ARTIKLER

Vores Danmarkshistorie (Columbus, 2021), s. 24-47
Halberg og Coley ”Dansk Vestindien”, 2016, s. 137-139

dr.dk, Susannah Pedersen, 4.8.2011, ”Jellingstenen lyver” https://www.dr.dk/ligetil/kultur/jellingstenen-lyver

FILM OG PODCAST

Danmarkshistorien.dk, kort film om ”Introduktion til vikingetiden”
https://www.youtube.com/watch?v=154AP4z7VoA

Politikkens Kongerække podcast: Kongerækken afsnit #2 om Harald Blåtand
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl%C3%A5tand

HBO, sekvens fra ”Vikings” om angrebet på Lindisfarne i 793: https://www.youtube.com/watch?v=JRNBvID8PhQ (5 minutter)

Nationalmuseet, ”Runesten”, https://www.youtube.com/watch?v=sOaIYLPdiH0&list=PL9oSuLVZZyMFBSMyHLyadJT8Vz34xUVwg&index=45
Nationalmuseet, ”Runer og alfabetets udvikling”, https://www.youtube.com/watch?v=sOaIYLPdiH0&list=PL9oSuLVZZyMFBSMyHLyadJT8Vz34xUVwg&index=44
Dr.dk ”Historien om Danmark”, afsnit 3, Vikingetid (58 min) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

Kilder:
Jellingestenen
Hedningernes hærgen på Lindisfarne (kilde 1 i Vores Danmarkshistorie)
Ofringer med slavegjorte, (kilde 7 i Vores Danmarkshistorie)
En arabisk Købmand i Hedeby (kilde 8 i Vores Danmarkshistorie)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Den mørke middelalder?

Målet med forløbet er at eleverne i forlængelse af deres arbejde med dansk vikingetid lærer om dansk middelalder med fokus på tidlig middelalder. De skal opnå en grundlæggende forståelse periodens konflikter mellem især konge og kirke, om den tidlige statsdannelse under Valdemarerne, om korstogene og det religiøse livssyn som prægede almindelige menneskers tilværelse og sidst kort om den sorte død. Forløbet ser også på en undersøgelse af reformationen, og herunder årsagsforklaringer.
Afslutningsvis arbejder eleverne med et nedslag i hvordan magten udvikler sig efter reformationen, og vi kommer omkring stormen på København og overgangen til enevælde i 1660.


Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks historie
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion i perioden
(Ændringer) i styreformer og samfundsorganisering som finder sted i perioden, herunder den tidlige statsdannelse.

Materialer i forløbet:

Peter Frederiksen, ”Vores Danmarkshistorie”, s. 48-79, Columbus, 2021

Danmarkshistorien.dk; ”Den sorte død”,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-sorte-doed/

DR: Historien om Danmark, ”Tidlig Middelalder”, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_145567

DR: Historien om Danmark, ”Sen Middelalder”, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-sen-middelalder_145569

Podcast: Politiken historie om Antvorskov slotsruin: https://politikenhistorie.dk/art8283596/Du-har-garanteret-set-de-forpjuskede-murbrokker-ved-motorvejen.-Antvorskov-var-engang-hjem-for-barske-riddermunke-og-en-festglad-dansk-konge

Podcast: Kongemagten i middelalderen, Asger Wille, Columbus https://podcasts.apple.com/dk/podcast/kongemagten-i-middelalderen/id1639890396?i=1000579318640

Podcast: Middelalderens forestillingsverden, Asger Wille, Columbus https://podcasts.apple.com/dk/podcast/middelalderens-forestillingsverden/id1639890396?i=1000586575673

Podcast: Blodbad og reformation del 1, Asger Wille, Columbus
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/del-1-2-blodbad-og-reformation/id1639890396?i=1000598813851

Podcast: Blodbad og reformation del 2, Asger Wille, Columbus
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/del-2-2-blodbad-og-reformation/id1639890396?i=1000598844082

Podcast: Enevælde, Asger Wille, Columbus
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/enev%C3%A6lde/id1639890396?i=1000628964733

Kilder:

Saxo om Erobringen af Arkona (fra Saxos Danmarkshistorie, Gad forlag, 2000 s. 742)
Afladsbrev (Kilde 17 i Vores Danmarkshistorie)
Testamente (Kilde 18 i Vores Danmarkshistorie)
Valdemar Atterdags forordning (Kilde 21 i Vores Danmarkshistorie)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 DHO_det gode samfund (del 1)

I dansk-historie forløbet arbejder vi med samfundsstrukturen og industrialiseringen i Danmark i slutningen af 1800 tallet med fokus på udviklingen af periodens fattigvæsen og fattiggårde. I historie indledes forløbet med en undersøgelse af samfundsindretningen i anden halvdel af 1800-tallet, og vi har fokus på forskellige nedslag i perioden, herunder særligt på forholdet mellem klasser og køn. Undervejs i forløbet besøger vi Slagelse Museum, og undersøger såvel særkender ved perioden samt formidlingsstrategi. Eleverne får også en introduktion til søgning på gymnasiets bibliotek med henblik på at de selvstændigt kan søge yderligere litteratur til opgaven og til senere opgaver.

Med henblik på at styrke elevernes udtryksfærdigheder og forståelse for de taksonomiske strukturer i store opgaver samt fagets metoder, arbejder eleverne også løbende med forskellige skriftlige øvelser, herunder redegørelse, kildeanalyse og diskussion. Målet er at udarbejde udkast til dele af opgaven før skrivedagene.

Materiale:
Aarhus Universitet,danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattiglovgivningen-i-danmark-1660-1849-fra-tiggertegn-til-grundlovssikret-ret

Andreas Sindberg m. fl, ”Kampen for det gode samfund. Historie, samfund og religion”, Systime, 2019, s. 33-35

Henrik Pontoppidan ”Naadsensbrød” (1887).

Svendborg Forsorgsmuseum, http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/fra-prestige-til-skam/

Film:
DR.dk, Historien om Danmark, "Grundloven, folket og magten", 2017

Kilder:
Lov om fattighjælp: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-det-offentlige-fattigvaesen-9-april-1891

Lov om alderdomsunderstøttelse: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Det gode samfund (del 2)

Som opfølgning på klassens DHO-opgave i 1.g, undersøger vi i dette forløb 'det gode samfund' i et historiefagligt perspektiv. Fokus er på velfærdsstatens udvikling fra 1800-tallets fattiggårde til den danske velfærdsstat som formede sig efter kanslergadeforliget i 1933. Vi undersøger fattigvæsenet og livet på fattiggården fra 1849-1933, arbejderbevægelsens politisering og betydning samt velfærdsstatens historiske ophav med fokus på reformerne i 1930´erne (særligt Kanslergadeforliget og socialreformerne). Sidst ser vi på den universelle velfærdsstats etablering i Danmark samt hvordan mennesker med udviklingshæmning, ligesom fattige, har været genstand for regulering og lovgivning. I den sammenhæng besøger vi forsorgsmuseet i Slagelse.

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende kernestofområder.

Dansk historie og identitet
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv ̶
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv ̶
Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
Historiefaglige metoder ̶ historiebrug.

Materiale i forløbet:

Bøger
Lars Andersen m. fl, ”Fokus 3”, Gyldendal, 2006, 48-49
Carl-Johan Bryld, "Danmark, tider og temaer", https://danmark.systime.dk/?id=166&L=0  
Maria Madsen, ”KS-bogen”, Columbus, 2015, 183-192
Ebbe Kühle. ”Danmark, historie, samfund”, Gyldendal, 1989, s. 125-127
Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech og Iben Helqvist, "Kampen for det gode samfund", Folkepensionen og den universelle velfærdsstat 1945-73, https://detgodesamfund.systime.dk/?id=142
"Forsorgshistorien", http://www.forsorgshistorien.dk/

Film
https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-der-skal-ydes-foer-der-kan-nydes-1849_1880_71472
Faktalink, Kanslergadeforliget, https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-23-kanslergadeforliget
DR, "De åndssvages historie (1) "De farlige gener"", https://www.dr.dk/drtv/episode/de-aandssvages-historie_-de-farlige-gener_112614
Dr.dk, Forsvundne arvinger, https://www.dr.dk/drtv/saeson/forsvundne-arvinger_444756

Kilder:
Lov om fattighjælp: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-det-offentlige-fattigvaesen-9-april-1891
Lov om alderdomsunderstøttelse: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891
Louis Pio, "Målet er fuldt!", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872
Folketingsvalg 1901-1939, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsvalg-1901-1939
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4 Vejen til folkedrab

Undervisningsforløbet »Vejen til folkedrab« tager afsæt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, og eleverne undersøger Holocaust som historisk case. Teorien om de ti stadier bryder den historiske udvikling op i faser, hvilket giver eleverne kendskab til de mekanismer og dynamikker, der kendetegner såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med FNs Folkedrabskonvention og gør nedslag i emner som propaganda, antijødisk lovgivning, Krystalnatten, ghettoer, Einsatzgrupper, Wannseekonferencen og udryddelseslejrene. Sidst i forløbet arbejder eleverne med Holocaust-benægtelse og konspirationsteorier og skærper derigennem deres forståelse af sammenhængen mellem det historieskabte og historieskabende. I forløbet anvendes en række historiefaglige metoder, herunder kildeanalyse, årsagsforklaringer, historiesyn samt historiske problemstillinger. Som afslutning på forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab og styrker derigennem deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid.
Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder:
● Holocaust og andre folkedrab
● Hovedlinjer i Europas historie
● Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
● Demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
● Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
● Historiebrug og -formidling
● Historiefaglige teorier og metoder

Undervisningsmaterialer:
Solvej Berlau og Stine Thuge, »Vejen til folkedrab«, Forlaget Columbus, 2023 s. 6-11, 12-21, 22-29, 40-47, 48-57, 66-75, 76-83, 84-93, 94-103, 104-111, 112-123, 125-135, 137-145, 147-155, 174-183, 185-193..

DIIS, Folkedrabet på Bantikka, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka

Johan Oettinger, »Seven minutes in the Warsaw Ghetto«, Basmati film, 2012
filmcentralen.dk/gymnasiet/film/seven-minutes-warsaw-ghetto

United States Holocaust Memorial Museum, »World War II and the Holocaust« www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=1

United States Holocaust Memorial Museum, »The Voyage of St. Louis« www.youtube.com/watch?v=Fxjjvrwgq0Q&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=4

United States Holocaust Memorial Museum, »Einsatzgruppen«
www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=5  

Yad Vashem, »The Auschwitz album«
www.youtube.com/watch?v=ATQp8rFXRkg

Yad Vashem, »Documentary of mass murder of the Jews from Liepaja«
https://www.youtube.com/watch?v=mroRsZ5ygUY

Kilder i forløbet (alle kilder er fra bogen "Vejen til Folkedrab"):

Kilde 4  »Zions Vises protokoller«
Kilde 5 »Den sorthårede jødedreng lurer i timevis«
Kilde 6 »Tyskland er ved at vågne!«
Kilde 7 Plakaten til filmen »Der Ewige Jude«
Kilde 8 »Jøder var monstre og ikke mennesker«
Kilde 9 »Ord kan virke som bitte små doser arsenik«
Kilde 16 »Jødelov fulgte efter jødelov«
Kilde 22 »Jøderne skal bringes sammen i ghettoer«
kilde 24 »Fædre og mødre. Giv mig jeres børn«
Kilde 25 »Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt«
Kilde 26 »Et mindeværdigt blad i vor historie (...) som aldrig vil blive skrevet«
Kilde 27 »Wannseeprotokollens overblik over jøder i Europa«
Kilde 28 »Disse elementer vil blive behandlet på passende vis«
Kilde 33 »Mit navn er 174517«
Kilde 33 »De marcherede med samme rykvise bevægelser som dukker«
Kilde 34 »At lade døden indhente sig er det enkleste«
Kilde 35 »Maus. En overlevende fortæller«
Kilde 36 »Det var et gaskammer, men vidste vi ikke«
kilde 42 »Domsafsigelse over Hermann Göring«
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb #5 På sporet af romerriget

FORMÅL:
Forløbet har til formål at eleverne opnår forståelse af Antikkens, og særligt Romerrigets, karakteristika med hensyn til politiske og sociale udviklingslinjer samt brud og kontinuitet. Via en kronologisk gennemgang af det gamle Rom fra grundlæggelse til Vestroms fald arbejder vi med temaer som de puniske krige, republikken, kejsertiden, Pax Romana forklaringsmodeller for Roms fald samt arven fra Rom. Dertil arbejder vi med romernes forestillingsverden, herunder familieformer og religion samt den romerske samfundsform, herunder, slaver og gladiatorer og voldsfascination. I undervisningen skal eleverne bearbejde forskelligt historisk materiale, og vi arbejder med kildekritiske problemstillinger og med aktør/struktur årsagsforklaringer.

KERNESTOF:
Hovedlinjer i verdens historie (antikken)
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

BOG:
Steg, Kristian Jepsen. "På Sporet af Romerriget" L&R Uddannelse 2015, kapitler (minus kilderne, som er anført nedenfor) 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11

KILDER VI LÆSTE I FORLØBET:
Stik fra 1800-tallet (s. 22): Hannibal og hans hær krydser AlpernePolyb: Årsagerne til den anden puniske krig (s. 23)
Livius: "Årsagerne til den anden puniske krig (s. 25)
Cicero: ”Brev til broderen Marcus” (s. 34-37)
Julius Cæsar: Gallerkrigen (s. 44)
Julius Cæsar: Borgerkrigen (s. 45)
Sveton: Vurdering af Cæsar (s. 45)
Sveton: Drabet på Cæsar (s. 46)
Augustus: Mine bedrifter (s. 55)
Tacitus: Vurdering af Augustus' styre (s. 57)
Vergil: Æneiden (uddrag) (s. 58)
Horats: "Nunc est bibendum (s. 58)

ARTIKLER:
https://lex.dk/Napoli_-_by_i_Italien
Historie_Illustreret videnskab_Pompeii begraves i aske.pdf   
https://www.bbc.com/news/articles/c15zgvnvk4do

Film:
"Antikkens storbyer": http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000116753&rnd12=5

"Pompeji: De nye udgravninger", https://www.dr.dk/drtv/se/pompeji_-de-nye-udgravninger_-de-doede_458722

"Otte dage der skabte Rom - Julius Cæsar går i krig", https://www.dr.dk/drtv/se/otte-dage-der-skabte-rom_-julius-caesar-gaar-i-krig_460800

"Otte dage der skabte Rom - den første kejser ", https://www.dr.dk/drtv/se/otte-dage-der-skabte-rom_-den-foerste-kejser_460804

Film om Roms fald: "Educreation: The fall of the Roman Empire": https://www.youtube.com/watch?v=N4TYhkTIkKU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#6 Den amerikanske drøm

Den amerikanske drøm

USA er verdens mest magtfulde land. Op til valget i november 2024 undersøger vi de lange linjer i amerikansk historie. USA er en ung nation, hvis vi sammenligner med mange af de europæiske lande. Landet blev grundlagt sidst i 1700-tallet efter en krig, hvor 13 britiske kolonier i Amerika rev sig løs fra Storbritannien. I første del af forløbet skal vi se på den såkaldte opdagelse af Amerika i 1492, dernæst undersøger vi koloniseringen af USA, den amerikanske revolution (uafhængighedskrigen), så springer vi til slavespørgsmålet og den amerikanske borgerkrig og sidst i forløbet laver vi nedslag i moderne amerikansk historie i d. 20. og 21. århundrede.
Vores mål er at forsøge at forstå den historiske baggrund for amerikansk identitet i nutiden. Hvad er den amerikanske grundmyte, hvem er amerikanerne og hvad kan forklare, den voldsomme splittelse i landet i dag mellem republikanere og demokrater?

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i verdens historie
• stats- og nationsdannelser
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati og menneskerettigheder
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Mathias Strand, På sporet af den nye verden, Praxis, 202, kap. 4, s. 46-53
https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/paasporetafhistorien/files/nyeverden/verden_kap4.pdf

Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 2. s. 84-93 + s. 230-268
Historien om USA – fortalt gennem billeder af Zeki Laurent Sadic  https://www.youtube.com/watch?v=chvmD9kFs9s
Dokumenter fra USA historie, de forenede staters informationstjeneste, København s. 6-9
Rikke Mosegaard Dyring, Den amerikanske drøm, Frydenlund, 2022, s. 12-19, 65-74, 99-119
USA’s udvidelse mod vest, https://www.the-map-as-history.com/the-United-States-a-territorial-history/Louisiana-purchase-westward-expansion
Zeki Laurent Sadic  https://www.youtube.com/watch?v=chvmD9kFs9s
PBS; https://www.pbs.org/video/birth-of-the-constitution-n6nmxk/ (7:30 min)
Systime, Verden før 1914, Benedict Anderson, Hvorfor blev kolonier til nationer? https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=106

Kilder der indgik i forløbet (fra "Vores Verdenshistorie"):
Brev fra Bostons borgerkomite   
Den engelske konges bekendtgørelse om at undertrykke oprør
Uafhængighedserklæringen
Om Lovenes ånd
Den amerikanske forfatning
Vejledning om de nye områder mod vest
Familien Petersen vælger at udvandre
Høvding Seattles tale til den store høvding
Coopers rejse blandt indianerne
Mudsill theory
William Harpers erindringer
Intet kompromis med slaveriet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#7 Kina - den store drage

Forløb: Kina - den store drage

Forløbet skal indføre eleverne hovedtræk af kinesisk historie, og vi ser på såvel udviklingen i samfundsindretninger samt på væsentlige historiske hændelser. I første del af forløbet får eleverne indsigt i tidlige kinesisk historie frem til år 1600, herunder kejserriget, samfundsindretningen, konfucianismen og mødet med europæerne. I anden halvdel af forløbet arbejder vi med perioden 166-1900 med nedslag i opiumskrigen, bokseropstanden, og kejserdømmets fald. Sidst i forløbet arbejder med moderne kinesisk historie i perioden i perioden 1945 - 1989, herunder folkerepublikken, den kinesiske kommunisme, det store spring fremad, Mao og kulturrevolutionen samt massakren på den himmelske fredsplads.

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:  

● Samspil mellem mennesker og natur
● Familie, køn og ligestilling
● Fagets centrale begreber
● Styreformer og samfundsorganisering
● Globalisering
● Historiesyn
● Historiefaglige teorier og metoder
● Kulturmøder
● Historiebrug
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
● Forskellige styreformer og samfundsorganisering
● Stats- og nationsdannelse
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
● Politiske ideologier
● Politiske og sociale revolutioner

  
Materialer:
Kasper Thomsen, ”Historiefaglig arbejdsbog”, Systime, 2018 (Uddrag om historiebrug)
Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie:
Bind 1, s. 152-181
Bind 2, s. 212-228
Bind 3, 232-242 + 248-250
Mao erklærer folkerepublikken Kina, https://youtu.be/YaRV_AiWxao?si=aN8MyaSCHm8a_eZe
DR. dk, Verdens brændpunkter, Beijing 1989
Kina mellem triumf og kaos, episode 2, Maostolgi

Kilder fra "Vores verdenshistorie":
Kilde 33 - Konfutse om forholdet mellem lærer og elev, s. 159
Kilde 34 - Ukendt forfatter om Hovedstaden Hagzhou, ca. 1235 - s. 164
Kilde 36 - Song Kouzhao om kvindens rolle, s. 170
Kort over den forbudte by, Vores verdenshistorie, s.178
Illustration af Kublai Khan, Vores verdenshistorie s.172
Kilde 55 - Det nye Kina, s. 238
Kilde 56 - De 23 bud, s. 240
Kilde 57 - Rødgardist under kulturrevolutionen, s. 241
Kilde 73 - Nanjing-traktaten, s. 221

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#8 Antikkens Grækenland

I dette forløb arbejder vi med oldtiden med fokus på det antikke Grækenland. Vi arbejder kronologisk med det antikke Grækenlands historie fra arkaisk tid til klassisk tid, og vi laver nedslag i en række forskellige emner som fx samfundets indretning, demokratiet og diskussionerne om demokratiet, kønsrollerne og religionens betydning. Dertil undersøger vi, hvordan krige som Perserkrigene og den peloponnesiske krig prægede perioden og samfundet i Hellas. Sidst i forløbet arbejder vi med, hvordan vi kan finde spor af det antikke Grækenland i dag. Målet med forløbet er således både at lære om Antikkens Grækenland og trække tråde til, hvordan nutidens samfund er præget af arven fra Hellas.

Forløbet samler desuden op på den række af historiefagets metoder og begreber, som vi har arbejdet med gennem alle tre år, fx kildekritik, periodisering, årsagsforklaringer mv.

Materiale:
Ulrik Juel Lavtsen, "På sporet af antikkens Grækenland", s. 6-13, 14-27, 34--47, 54-63, 70-81, 90-102, 108-121, 126-137, 144-159, 166-187.

"The Greek Gods explained": https://youtu.be/y83J2_yiJD4?si=8nQ03PVlzTdMkFQM

"En røverhistorie", Del af serie "Fortid til salg"

Kilder:
Uddrag af Illiaden, hentet i Otto Steen Due: ”Homers Iliade”. Klassikerforeningens kildehæfter, 1999, s. 101-102.
Uddrag af Odysseen, ”Homers Odyssé”, 7. sang, v. 84-132. På dansk ved Otto Steen Due. Gyldendal, 2002.
Kilder fra "På Sporet af antikkens Grækenland"
"Lægeed", Kilde 3.3, Det antikke Grækenland" s. 51
Kilde 4.1
”Lov mod indførelse af tyranni” (s. 64)
Kilde 4.2
”Dekret om indmeldelse i Det andet attiske søforbund” (s. 65)
Kilde 4.3
”Aristoteles om slaver” (s. 68)
Thukydid: "Perikles gravtale" (s. 84)
"Den gamle oligark" (s. 86)
"Xenofon: Lakedaimoniernes samfundsindretning" (s. 140)
"Venus' fødsel". (s. 175)
Skolen i Athen, (s. 178)
Offentlig henrettelse, (s. 180)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer