Holdet 3u HiA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Flemming Risskov Jørgensen
Hold 2023 HiA/1u (1u HiA, 2u HiA, 3u HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark i 1800-tallet
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Vikingetid og middelalder
Titel 4 Renæssance
Titel 5 Reformation og trolddomsprocesser
Titel 6 Irlands historie
Titel 7 Den oversøiske verden
Titel 8 Katastrofernes tid 1914-1945
Titel 9 Kold krig, velfærdsstat og ny globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark i 1800-tallet

INTRODUKTION TIL HISTORIEFAGET

FORMÅL:
Eleverne skal lære elementære kildekritiske begreber, så de rustes til at kunne analysere forskelligartet historisk materiale. Eleverne skal lære, at den historiske metode tager udgangspunkt i et funktionelt materialebegreb, hvor det er spørgsmålet/problemstillingen, som afgør hvilke kilder, der er relevante.
Eleverne skal introduceres til forskellige historieteoretiske antagelser om forholdet mellem menneske, samfund og natur. (Herunder eksempler på personcentrerede, idealistiske og materialistiske årsagsforklaringer).

INDHOLD:
Mordet på Erik Klipping
Kildekritik: Billed- og tekstanalyse
Historieopfattelser

MATERIALER:
Kilde- og fremstillingsmateriale om kongemordet i Finderup 1286 (eget materiale).
Notat om kildekritik (eget materiale).
Peter Frederiksen (m.fl.): Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 299-303.
Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion til historie, Systime, 2. udg. 2011, side 11-15.
Nikolaj Nielsen: Danmarkshistorie fortalt for børn, ændret udgave, 11. oplag, Nikolaj Nielsens forlag, Kbh. 1950, side 131-137.
Mogens Carstensen (m.fl): Historiehåndbogen, Gyldendal, 1984, side 73-75

KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Historiebrug og –formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.


DANMARK I 1800-TALLET

MÅL:
Som optakt til DHO skal eleverne arbejde med ”Danmark i 1800-tallet”:
Eleverne skal opnå forståelse af sammenhængen mellem den spirende nationalisme, kampen for folkestyre og de slesvigske krige. De skal med 1864-krigen som eksempel beskæftige sig med forbindelsen mellem historiebrug og mytedannelse. De skal kunne koble 1864-nederlaget sammen med forsvarssagen og forfatningskampen.
Desuden skal eleverne opnå kendskab til forbindelsen mellem industrialiseringen og fremkomsten af den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Med særligt fokus på den tidlige arbejderbevægelses historie skal eleverne undersøge eksempler på vigtige arbejdskampe samt udviklingen fra værkstedsregler til overenskomster.
Eleverne skal opnå kendskab til eksempler på social forsorg før velfærdsstatens opståen.
Endelig skal eleverne arbejde med eksempler på kampe for kvindernes ligestilling med mændene i slutningen af 1800-tallet.
Da forløbet fungerer som optakt til DHO, skal eleverne undervejs gennemføre forskellige skriveøvelser, hvor de formidler historiefaglige problemstillinger ved at lave redegørelser og kildeanalyser.

INDHOLD:
1800-tallets Danmark
Englandskrigene
Borgerkrig og grundlov
Krigen i 1864
Forfatningskampen
Niels Kjeldsen-myten og forsvarsspørgsmålet
Industrialiseringen
Disciplinering af arbejdskraften
Louis Pio og Den Internationale Arbejderforening
Slaget på fælleden
Socialdemokratisk Forbund
Fagbevægelsen
1899 – storlockout og septemberforlig
Fattigvæsnet
Holdninger til fattiggården
Livet på fattiggården
Kvindesagen
Sædelighedsfejden
Kvinders valgret
”Kathrines historie”

MATERIALE:
Peter Frederiksen (m.fl.) Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 129-138, 146-147, 154-161, 236-241.
Ebbe Kühle: Danmark – Historie – Samfund, Gyldendal 2.udg.1994, side 133-139, 164-167.
Stefan Jepsen: Slaget på Reden, 2. april 1801, https://danmarkshistorien.lex.dk/Slaget_p%C3%A5_Reden,_2._april_1801
Nationalmuseet: Anden Englandskrig og Københavns bombardement,
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/danmarks-krige/anden-englandskrig/
Podcast: ”Guerillakrig under Englandskrigene – kanonbådskrigene i Storebælt”: https://vestmuseum.podbean.com/e/guerillakrig-under-englandskrigene-kanonbadskrigene-i-storeb%C3%A6lt/
Søren Mørch: Den sidste Danmarkshistorie, Gyldendal, 1996, side 143-150.
Søren Mørch (m.fl.) Danmarks historie 1880-1960 – Hovedlinier og kilder, Gyldendal, 1988, side 101-108.
Attentat paa Konseilspræsidenten - Leder i Politiken 22. okt. 1885: https://danmarkshistorien.lex.dk/Attentat_paa_Konseilspr%C3%A6sidenten_-_Leder_i_Politiken_22._okt._1885
Attentat paa Konseilspræsidenten - Leder i Dagens Nyheder, 22. okt. 1885: https://danmarkshistorien.lex.dk/Attentat_paa_Konseilspr%C3%A6sidenten_-_Leder_i_Dagens_Nyheder,_22._okt._1885
Arne Olsen & Mogens Carstensen: Billeder og kilder til Danmarkshistorien, side 55-58.
Ole Schierbeck: Mytens anatomi, Politiken 6/9 1998.
Ebbe Kühle: Danmark – Historie – Samfund, Gyldendal, 2.udg. 1994, side 106-109, 116-118, 122-127, 136-137, 164-167.
Ole Hyldtoft (m.fl.): Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime, 1981, side 223-227, 261-273, 288-296.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%E2%80%9CMaalet_er_fuldt!%E2%80%9D_2._maj_1872
https://danmarkshistorien.lex.dk/Gimleprogrammet,_6.-8._juni_1876
Svendborg Nye Fattiggaard, Avisartikel fra Svendborg Avis, 1872.
Johnny Wøllekær: Fattiggården – et liv på skyggesiden, Siden Saxo, 1996, Vol. 13, side 9-16.
Pia Fris Laneth: Lillys Danmarkshistorie, Gyldendal 2006, side 95-109.
Cecilie Bønnelycke: Sædelighedsfejden 1883-1887, https://danmarkshistorien.lex.dk/S%C3%A6delighedsfejden_1883-1887
Elisabeth Grundtvig: "Nutidens sædelige Lighedskrav", 1887, https://danmarkshistorien.lex.dk/Elisabeth_Grundtvig_%E2%80%9CNutidens_s%C3%A6delige_Lighedskrav%E2%80%9D,_1887
Georg Brandes: "Det ottende Bud". 1887, https://danmarkshistorien.lex.dk/%E2%80%9CDet_ottende_Bud%E2%80%9D._Georg_Brandes%E2%80%99_svar_til_Elisabeth_Grundtvig_(2),_7._juli_1887
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888, https://danmarkshistorien.lex.dk/Carl_Ploug_i_Landstinget_om_kommunal_valgret_til_kvinder,_10._februar_1888
Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888, https://danmarkshistorien.lex.dk/'Kvindens_politiske_Valgret_og_Valgbarhed'_-_tale_af_Johanne_Meyer,_1888
Dokumentar-film:
Grundloven, folket og magten – Historien om Danmark 8, DR1 2017;
Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880, DR-K 2015;
Film: Den sorte skole – Kvinderne får valgret, DR2 2012.
Anvendte kildeuddrag:
Bonde-Practica  (Veyr-Bog)
Videbog for Estvad by, 1747
Sundhedsforhold på landet 1882
Leveforhold omkring 1890
Tyendets arbejds- og boligforhold på landet, 1885
Husmænds vilkår omkring 1850
Husmænds uddannelse, 1889
Klasse og sygdom på landet, 1882
En landbofamilies historie, 1877-1907
Bordskik og renlighed
Svendborg Nye Fattiggaard, 1872
Besøg på fattiganstalter, 1887
H. Pontoppidan: Naadsensbrød, 1885
Orla Lehmanns tale, 30/1 1841
V. Hørup: Hvad skal det nytte?
Attentat mod Hr. Estrup
Attentat paa Konseilspræsidenten
Rubens dampvæveri, 1880
Love for arbejderne på I.H. Rubens damp væveri
Afskaf værkstedsregler og bøder
Louis Pio: Maalet er fuldt
Gimle-programmet
Lock-out i jernindustrien i København, 1885
Septemberforliget, 1899
Overenskomst i jernindustrien marts 1900
Elisabeth Grundtvig: "Nutidens sædelige Lighedskrav", 1887
Georg Brandes: "Det ottende Bud", 1887
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
Johanne Meyer: Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed, 1888

KERNESTOF:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

FORMÅL:
Eleverne skal opnå forståelse af de antikke samfunds karakteristika med hensyn til produktion, politik og mentalitet. Eleverne arbejder dels med socialhistoriske temaer (som fx liv og arbejde i Romerriget) og dels med forskellige syn på de politiske styreformer. Eleverne skal kunne skelne mellem forskellige samfundsformer og forklare samfundsmæssige forandringer. De skal kunne analysere materiale, der beskriver dels det italiske slaveri og dels overgangen fra republik til kejserstyre.

INDHOLD:
Antikkens verden med fokus på Romerriget. Hovedvægten lægges på socialhistoriske temaer:
- Antikkens verden: Familien, Græsk ånd og romersk praksis, Antikkens økonomi.
- Livet i byen: Hvordan så den romerske by ud?, Guderne i teorien og i praksis, Handel og håndværk.
- Politik i bystaten: Byråd, embedsmænd og folkeforsamlinger, Talekunst og alliancer, Clientela-systemet, Fra republik til kejserdømme.
- Byens opland: Jordejendom og borgerret, Romersk landbrug.
- Det italiske slaveri
- Slaveoprør: Spartacus-opstanden
- Grænser for vækst: Fra slaveri til kolonat, Svækkelse af byerne, Invasioner og skattetryk, Rigets deling
- Brug af Roms fortid: Fascismen & romerske symboler

MATERIALER:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime, 2008, side 37-41, 46-49, 59-66,
Jesper Carlsen: Romerrigets historie, Systime 2015, side 17-26, 34-40, 55-58, 60-61, 77-87, 94-95, 111-120, 102-104, 116, 120-123, 125, 135-136,  
Peter Ørsted m.fl.: Menneske – Samfund – Historie, Gyldendal, 1988, side 64-65.
Jesper Carlsen: Romerriget, Systime, 2001, side 27-28.
Johnny Thiedecke: Magtens ansigter, Pantheon, 2001, side 172, 179-189.
Anvendte kildeuddrag:
Plinius den yngre: Om min hustru
Vedtægter for et collegium i Lanuvium
Polyb: Om romerske begravelsesskikke
Polyb: Om romernes statsforfatning
Augustus: Bedrifter (Res Gestae)
Tacitus: Vurdering af Augustus’ styre
Cato: Om jordens dyrkning
Cicero: Om gladiatorer
Seneca: En gladiatorforestilling
Plutarch: Spartacus-opstanden
Appian: Spartacus-opstanden
Mussolini: Om fascisme og romerånd; Vi drømmer om et romersk Italien, Genskabelse af det gamle Rom.

KERNESTOF:
Historiebrug og –formidling
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetid og middelalder

FORMÅL:
I forbindelse med temaet "Danmarks tilblivelse" arbejdes der med vikingernes handelsrejser og sørøvertogter, kongemagten i Danmark, kristendommens indførelse samt arabiske beretninger om nordboerne. Eleverne skal kunne analysere forskellige historiske kilder om nordboerne, hedenskab og kristningen af danskerne.
I forbindelse med temaet "europæisk middelalder" skal eleverne kunne redegøre for feudalismebegrebet, pestens bevidsthedsmæssige konsekvenser samt eksempler på sammensværgelsesteorier, der bidrog til at marginalisere "de anderledes".
Der indgår skriftlige øvelser i forløbet.

INDHOLD:
- Kongemagt og klassedeling
- Førkristen nordisk religion
- Religionsskifte
- Jelling-monumentet
- Vikingetogter og erobringer
- Kulturmøde: Arabiske kilder
- Frankerriget
- Feudalsamfundet
- Den sorte død
- Forfølgelser af ”de anderledes” under den Sorte Død

MATERIALER:
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 27-49.
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922, https://danmarkshistorien.lex.dk/Ibn_Fadlan_om_vikingernes_(ar-rus')_skikke,_ca._922
Jens Peter Schjødt: Nordisk mytologi, https://danmarkshistorien.lex.dk/Nordisk_mytologi
Lars Jørgensen: Ritualer i den nordiske religion, https://www.youtube.com/watch?v=_Pb9ZXzElE0
Lisbeth Imer: Runesten, Imer, https://danmarkshistorien.lex.dk/Runesten
Else Roesdahl: Harald Blåtand og Jellingmonumenterne, http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/harald-blaatand-og-jelling-monumenterne/
Jellingstenene, https://danmarkshistorien.lex.dk/Jellingstenene,_ca._950-965
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime, 2008, side 69-80, 91-100.
Henriette Prag: Ridderliv, Gyldendal, 1998, side 48-50.
Peter Frederiksen m.fl.. Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, side 126.
Giovanni Boccaccio: Indledningen til Dekameron, side 156-160 i: Kim Bech Danielsen: Renæssancen, Systime, 2005.
Michael H. Gelting: De glemte pestspredere, side 77-87 i: Lars Andersen m.fl.: De måske udstødte – Historiens marginale eksistenser, Aalborg, 2005.
Anvendte kildeuddrag:
Rigs vandring
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Jelling-stenene
En arabisk købmand i Hedeby
Ibn Fadlan: Vikingerne ved Volga
Sven Tveskægs erobring af England
Lovbestemmelse om de undertvungne saksere
Hertugen af Bayern bliver vasal
Hertugen af Bayern mister sit fyrstendømme
Biskop Fulbert om vasallens pligter
Giovanni Boccaccio: Indledningen til Dekameron

KERNESTOF:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance

FORMÅL:
Forløbet skal give kendskab til temaer i Firenzes historie, fx: De republikanske idealer, Medici-familiens dominans og bystatens forsvar (borgermilits vs. professionelle lejesoldater). Forløbet indeholder diskussioner af periodiseringsprincipper (herunder problematisering af renæssance-begrebet). Eleverne beskæftiger sig med nøgleproblemet "den politiske styring" i forbindelse med en sammenligning af Polybs og Machiavellis syn på forfatningsspørgsmålet.
I slutningen af forløbet indgår en remedieringsopgave om Galilei og den kopernikanske revolution.

INDHOLD:
Den italienske renæssance med fokus på Firenze:
- Det antikke forbillede
- Vækst i de norditalienske bystater
- Den florentinske republik
- Medici-familiens dominans
- Pazzi-sammensværgelsen
- Bystatens forsvar
- Forskellige vurderinger af renæssancen

MATERIALER:
Kim Beck Danielsen m.fl.: RENÆSSANCEN – da mennesket kom i centrum, Systime, 2005, 9-18, 21-22, 31-34, 37-49, 67-71, 195-203.
Niccolò Machiavelli: DRØFTELSER af de første ti bøger hos Titus Livius, Helikon, 2004, side 53-57.
Ole Halding: RENÆSSANCEN I FIRENZE, Gjellerup, 1970, spalte 121-129.
Anvendte kildeuddrag:
Niccolò Machiavelli: Fyrsten
Niccolò Machiavelli: Drøftelser af de første ti bøger hos Titus Livius
Niccolò Machiavelli: Angrebet på Volterra
Niccolò Machiavellis Florentinske historie
Franzcesco Guicciardini: Fremstilling af den florentinske historie
Filippo Strozzi: Pazzi-sammensværgelsen
Giorgio Vasari om overgangen fra byzantinsk stil til renæssance

KERNESTOF:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Reformation og trolddomsprocesser

FORMÅL:
Der fokuseres på forskellige forestillingsverdener hos henholdsvis de herskende og de underordnede samfundsgrupper. I den forbindelse skal eleverne kunne gøre rede for opsvinget af trolddomsprocesserne i kølvandet på den protestantiske reformation.

INDHOLD:
Den magiske forestillingsverden
Luthers reformation
Reformationen i Danmark
Trolddomsprocesser

MATERIALER:
Alex Wittendorff m.fl.: Menneske, Samfund, Historie, Gyldendal, 1993, side 148-152, 154-161.
Martin Luther: Om et kristenmenneskes frihed, Systime, 2011, § 23, side 40-41
Peter Frederiksen m.fl.. Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000, side 199-207.
Peter Frederiksen m.fl.. Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens tidsalder, Systime 2013, side 205-210.
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, systime, 2006, side 73-79, 90-95,
Johnny Thiedecke: Vredens tid, Pantheon, 2000, side 95, 100, 104-113, 117-119, 147-150.
Film: Heksejagt – Besat af djævelen, DR2, 2006; Heksejagt - forfulgt af folket, DR2, 2006.
Film: Heksehysteri, ZDF 2015.
Anvendte kildeuddrag:
Luther: Om et kristenmenneskes frihed
Luther: Om bondekrigen
Peder Palladius’ visitatsbog
Forordning om troldfolk, 1617
Faust i Odense
Bibelen:  2. Mosebog 22,28 + Johannes 15,6
Huskorset i Køge
Anna Lourup-sagen
Processen mod ”kloge” Johanne
Processen mod Johannes Junius
Med skarpretter Herman Høker på arbejde

KERNESTOF:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Irlands historie

FORMÅL:
Som optakt til klassens studietur til Dublin skal eleverne opnå viden om centrale linjer i Irlands historie frem til slutningen af 1800-tallet. For at få kendskab til delingen af Irland skal eleverne undersøge begivenhederne i forbindelse med påskeoprøret 1916, uafhængighedskrigen 1919-21 samt den irske borgerkrig 1921-23.

INDHOLD:
Irlands historie
Påskeoprøret
Aafhængighedskrigen
Den irske borgerkrig
Nordirland

MATERIALE:
Flemming Kaul: Irlands forhistorie; https://lex.dk/Irlands_forhistorie
Proklamationen af Den Irske Republik, 1916; https://www.his2rie.dk/kildetekster/irland-fra-paaskeoproer-til-paaskeaftale-1-udgave/tekst-4-1-udg-tekst-11-2-udg/
Kai Rasmussen: Irland - fra påskeoprør til påskeaftale, Frydenlund, 2001, side 20-32, 58-69, 78-86.
Michael Böss: Irland efter hungersnøden, Gads Forlag, 2001, side 57-63.
Film:
Det irske påskeoprør 1916, 1 + 2, DR-K 2018.
Ken Loach: Vinden som ryster kornet, 2006.
Troubles & Peace, BBC 2023.
Anvendte kildeuddrag:
Robert Dwyer Joyce:  The Wind That Shakes the Barley, 1861
Proklamationen af Den Irske Republik, 1916
Den anglo-irske fredstraktat, 1921
Eamon de Valeras tale imod traktaten, 1921
Michael Collins tale for traktaten, 1921

KERNESTOF:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser
- Politiske og sociale revolutioner
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den oversøiske verden

FORMÅL:
Eleverne skal kunne redegøre for europæernes kolonisering af Amerika og etableringen af trekantshandelen. I forbindelse med en undersøgelse af samfundet i Dansk Vestindien skal eleverne bl.a. arbejde med slaveriets indretning og den danske stats ophævelse af slavehandelen. Eleverne skal opnå kendskab til stormagtsimperialismen fra ca. 1875 til 1914. De skal analysere kildemateriale, der belyser begivenheder og holdninger fra perioden. De skal endvidere kunne diskutere forskellige forklaringer på årsager til imperialismen.

INDHOLD:
Verden uden for Europa
Columbus’ ankomst til ”Vestindien”
Spaniernes erobringer i Amerika
Dansk Vestindien
Slaveriet
Synet på slaveri
Afskaffelse af slaveriet
Afhændelsen af de vestindiske kolonier
Europæiske imperier (det tyrkiske osmannerrige, det habsburgske Østrig-Ungarn og det russiske zar-rige).
Koloniale imperier
Kolonikapløbet skaber stormagtskriser
Vurderinger af imperialismen

MATERIALE:
Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, Columbus, 2018, side 22-41.
Thomas Ohrt: De store opdagelser, Systime, 2001, side 59-64.
Marianne Rostgaard & Lotte Schou: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie, Gyldendal, 2010, side 85-100, 102-109, 111-112.
Johanne Mosegaard: Da Sarah flygtede fra plantagen, Information, 26.06.2021
Johan Bender & Hans-Kurt Gade: Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918, Munksgaard, 1986, side 43-62.
R. Kipling: Hvid mands byrde- https://www.his2rie.dk/kildetekster/storbritannien-mellem-imperialisme-og-multikultur/tekst-
Joseph Chamberlain om imperialismen og arbejderne - https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=490
Film:
Slavenation Danmark, 1755-1803, afsnit 2, DR 2017
Slavenation Danmark, 1803-1917, afsnit 3, DR 2017
Anvendte kildeuddrag:
Columbus’ brev af 15. februar 1493
Columbus’ skibsjournal
Sahagūn om den aztekiske herskers død
Diaz' beretning om Motecuzomas død
Cortéz fortæller om Motecuzomas endeligt
Paul Erdmann Iserts brev af 12. marts 1787
Gardelins reglement af 3. september 1733
J.L. Carstens' beskrivelse af husslaverne og plantageslaverne, ca. 1740
J.R. Haagensen: De er skabt til at være trælle, 1758
Ludvig Holberg om slaveri, 1716
R. Kipling: Hvid mands byrde
Joseph Chamberlain om imperialismen og arbejderne, 1893
Cecil Rhodes' koncessionl i Syd-Rhodesia, 1888
Lobengulas klage til dronning Victoria 23. april 1889
Dronning Victorias svar til Lobengula 15. november 1889
Cecil Rhodes om engelsk imperialisme
Wilfred Blunt: Imperialismens frugter
Anatole France advarer imod imperialismen
Kaptajn Marchands brev
General Kitcheners rapport
En fransk beretning om Fashoda-affæren
Lenin: Imperialismen som kapitalismens højeste stadium

KERNESTOF:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Katastrofernes tid 1914-1945

FORMÅL:
Eleverne skal opnå forståelse af, at 1. verdenskrigs civilisationssammenbrud indvarslede en alvorlig krise for det 19. århundredes borgerligt-liberale kapitalisme. Eleverne skal kunne redegøre for hvorledes liberalismen/kapitalismen i det 20. århundrede blev udfordret af de bolsjevikiske og nationalsocialistiske bevægelser.
I forlængelse heraf skal eleverne kunne diskutere om 2. verdenskrig kan opfattes som en international, ideologisk ”borgerkrig” mellem fascismen/nazismen på den ene side og en midlertidig alliance mellem den liberale kapitalisme og bolsjevismen på den anden side.
I forbindelse med holocaust skal eleverne kunne gøre elementært brug af Gregory Stantons teori om folkedrab.

INDHOLD:
Urkatastrofen: Første verdenskrig
Rusland 1917
Verdensrevolutionen slår fejl
Grundlæggelsen af den nazistiske bevægelse
Ølstuekuppet
Den nazistiske ideologi
Krise og politisk kaos
Nazisternes magtovertagelse
Optakt til krig
Anden verdenskrig
Vejen til holocaust
Stanton: Folkedrab i stadier

MATERIALE:
Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Hitlerfascismens vej til magten, Gyldendal 1984, side 28-32.
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2006, side 34-40, 59-73,
Inga Floto m.fl.: Menneske, Samfund, Historie, Gyldendal, 1988, side 316-323.
Karl Ove Knausgård: Min kamp, bind 6, L&R 2. udgave 2015, side 787-792.
Peter Frederiksen: Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime, 2. udg., 2001, side 21-53, 69-79, 99-111, 133-136, 179-181.
Matthias Bjørnlund: Stanton - Folkedrab som stadier, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Ernst Hiemer: Der Giftpilz, Stürmer-Verlag, Nürnberg, 1938, side 6.
Victor Klemperer: LTI – Det tredje Riges sprog, (1946) Forlaget Tekst og Tale 2010, side 195-196, 198, 200.
Uddrag af filmen Triumph des Willens (1935) af Leni Riefenstahl.
Film: Jøden & arieren i den nazistiske filmpropaganda (1999) af Siri Aronsen og Morten Brask.
Anvendte kildeuddrag:
Alfred Rosenbergs erindringer om kuppet
Hitler erklærer rigsregeringen for afsat
C. von Kahrs opråb den 9. november 1923
Kommentar til dommen i ”Der Bayerische Kurier”
Partiprogrammet "De 25 punkter"
Hitler om det "Nationale" og "Sociale"
Leni Riefenstahl og Viljens triumf
Victor Klemperer: Stjernen
Ernst Hiemer: Giftsvampen

KERNESTOF:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kold krig, velfærdsstat og ny globalisering

MÅL:
Eleverne skal kunne redegøre for kapitalismens opsving og velfærdsstatens opbygning efter 2. verdenskrig. I forbindelse med projektarbejde om ”den gyldne tid 1947-1973” skal grupperne udarbejde et skriftligt "hand out" og holde et mundtligt foredrag om et relevant under-emne.
Eleverne skal kunne redegøre for supermagternes rivalisering under den kolde krig samt for Danmarks deltagelse i NATO, FN og EF/EU.
I forlængelse heraf skal eleverne kunne redegøre for de økonomiske, sociale og politiske kriser, der kendetegnede perioden fra olieforsyningskrisen i 1970’erne til Murens fald. Eleverne skal kunne analysere forskellige beskrivelser af og forklaringer på, hvad der førte til Sovjetunionens opløsning.
Eleverne skal kunne gøre rede for hovedtræk i dansk udenrigspolitik efter 1989. På baggrund af hypoteser fremsat af Francis Fukuyama og Samuel Huntington skal de kunne diskutere udviklingen af nye grænser og konflikter i international politik.
Eleverne skal kunne gøre rede for nogle af de konsekvenser, som den globale konkurrence har haft for arbejdsmarkedspolitikken i den danske velfærdsstat.

INDHOLD:
Højkonjunktur
Velfærdsstaten
Kommunesocialisme i Hvidovre
Europas deling
Danmark i NATO
Koreakrig og atomtrussel
Cuba-krisen
Fortolkninger af den kolde krig
Olieforsyningskrise
Stagnation i Sovjetunionen
Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud
Europæisk integration: EF og EU
Udviklingen af én universalcivilisation?
Civilisationssammenstød?
Efter 1989: Aktivistisk dansk udenrigspolitik?
Politisk historiebrug
Karikaturkrisen
Fra fordelingsstat til konkurrencestat?

MATERIALE:
Peter Frederiksen (m.fl.) Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 236-241.
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2. udg. 2013, side 149-158, 165-175, 217-229, 238-249, 290-305, 349-350.
Johan Bender & Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaard, 1983, side 112-119.
Martin Cleemann Rasmussen (m.fl.): Danmarks historie – dannelse og forandring, Lindhardt og Ringhof, 2014, side 275-280, 282, 284-285.
Eric Hobsbawm: 20 år efter Murens fald: Hinsides den fri markedsøkonomi, Information d. 7/11 2009
Geert A. Nielsen: Danmark under forvandling, Columbus, 2015, side 217-223.
Carl-Johan Bryld & Harry Haue: Kilder til den nye verden, Systime, 1997, 217-225.
Lars Andersen (m.fl.): Fra verdenskrig til velfærd, Fokus - kernestof i historie, Gyldendal, 2007, side 142-150, 158-161.
Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken var et moralsk svigt, Politiken 29.08.2003
Jyllandsposten 30/9 2005, sektion, side 4: "Muhammeds ansigt"; De 11 udenlandske ambassadørers henvendelse af 12/10 2005; Statsministerens svar af 21/10 2005; Politiken 20/12 2005: "22 tidligere ambassadører siger fra".
Kaj Ove Pedersen: Kapløb - Verdensmester i konkurrenceevne, Politiken, 25. maj 2007.
Anvendte kildeuddrag:
Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, 1960
Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959
Asa Briggs: En definition på velfærdsstaten, 1961
Ib Stetter: For Danmarks tilslutning til EF, 1971
Frode Jacobsen: Imod Danmarks tilslutning til EF, 1971
Stalins tale til østeuropæiske staters ledere, 9. januar 1951
Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie, 1959
Den amerikanske historiker Thomas A. Bailey, 1964
Den amerikanske sociolog David Horowitz, 1965
Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993
Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte?, 2003
Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme, 2003
Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken var et moralsk svigt, 2003
"Muhammeds ansigt", J.P. 2005
11 udenlandske ambassadørers henvendelse, 2005
Statsministerens svar, 2005
"22 tidligere ambassadører siger fra" 2005
Ove Kaj Pedersen: Kapløb - Verdensmester i konkurrenceevne, 2007.

KERNESTOF:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer