Holdet 3u DaA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Emily Isata Kamara Fjellerad, Martin Christensen
Hold 2023 DaA/1u (1u DaA, 2u DaA, 3u DaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Udsatte unge
Titel 2 Forløb 2: Romantik og gennembrud
Titel 3 Forløb 3: Modernisme og realisme
Titel 4 Forløb 4: Værklæsning af "Pigedyr"
Titel 5 Forløb 5: Dokumentar
Titel 6 Forløb 6: Skriftlighed
Titel 7 Forløb 7: Et godt liv?
Titel 8 Forløb 8 - Klima og økokritik
Titel 9 Forløb 9 - True Crime
Titel 10 Forløb 10 - Stemmer fra samfundets bund
Titel 11 Forløb 11: Samtalens betydning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Udsatte unge

1. Udsatte unge + værklæsning
Forløbsbeskrivelse
De drikker tæt og fester vildt eller hænger hele dagen i sofaen. De mangler retning i livet og sidder fast i usunde livsmønstre, hvor hverdagen er præget af stoffer, vold og tilfældig sex. De tumler med psykiske lidelser og fortidens dæmoner. De har svært ved at leve op til samfundets krav og forventninger. De er unge og udsatte.

De tekster, som vi skal læse i vores første forløb, tematiserer på forskellige måder unge, som har svært ved at finde sig til rette i livet. Unge mennesker, for hvem pædagogen, socialpædagogen, sygeplejeren eller betjenten kan gøre en kæmpe forskel.

I forløbet møder vi forskellige faglige begreber; værktøjer, som bruges i tekstanalysen på STX. Begreberne trænes i arbejdet med teksterne.

Faglige mål
Dette forløb fungerer som en introduktion til fiktionsanalyse i danskfaget. Eleverne bruger disse begreber til at kunne udarbejde en analyserende artikel, der funger som forløbets afslutningsprojekt.

Faglige begreber
Genrer
Fakta og fiktion, Epik – lyrik – drama, novelle

Fortæller, synsvinkel og fremstillingsformer
Alvidende fortæller, jeg-fortæller, 3.-personsfortæller, indre syn, ydre syn, medsyn, bagudsyn, scenisk fremstilling (showing), panoramisk fremstilling (telling), komposition

Tekstanalyse i øvrigt
Personkarakteristik (indre, ydre), miljøkarakteristik (socialt miljø, fysisk miljø), tema, budskab

Materialer
Teori
Kapitel 1-4 i ”Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier”; Darger, Birgitte m.fl.; Dansklærerforeningens Forlag 2009.Grundtekst: Litteratur - Håndbog. Kompendium siderne 1-29
Fortæller: (fra Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 2015)
Tekster læst:
Thomas Korsgaard - Hvis der skulle komme et menneske forbi (romanuddrag, 2017).pdf
Helle Helle   ”Fasaner” (fra Rester 1996)
Yahya Hassan: "Barndom" (digt, 2013)
Jesper Wung-Sung: De tre veninder (2000)
Naja Marie Aidt: "Torben og Maria" (2006)
Camilla Christensen: Veninder (1996)
VÆRKLÆSNING:
Naja Marie Aidt: ”Som englene flyver” (Fra Vandmærket1993)


Dokumentarer:
"Tessas hævn" (dokumentarserie episode 1)
  https://www.youtube.com/watch?v=NYZcQWSuzzg



Afleveringer:
En litterær artikel (analyse af ”Fasaner” af Helle Helle) – afleveres den 18/12/2023
”Den gode indledning” til deres analysen af ”fasaner”  - afleveres den 26/1/2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Romantik og gennembrud

I dette forløb arbejder går litteraturhistorisk til værks og retter blikket mod, hvordan teksterne afspejler den tid, de er skrevet i. Dermed får vi en fornemmelse af, hvordan litteraturen (genrer, skrivestil) udvikler sig fra romantikken til nyere tid.
Dette forløb afsluttes med at eleverne skal skrive en dansk-historie-opgave (DHO). Denne opgave behandler netop ovenstående tema.

Begreber/fokusområder:
Romantikken,
Universalromantik (monisme, panteisme)
Nationalromantikken (natur, sprog, folk, ånd, historie og mytologi)

Det moderne gennembrud
Georg Brandes' forelæsning (uddrag)
Naturalisme
Realisme
Impressionisme

Tekster eleverne har læst:
Nyplatonisme
A.W. Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)

Universelromantik
Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1805) (KANON)
H.C. Andersen: Klokken (1950) (KANON)

Nationalromantik
N. F. S. Grundtvig: "Danmarks trøst" (1820) (KANON)


Poetisk realisme:
Steen Steensen Blicher: "Sildig Opvågnen" (1838) (KANON, værklæsning)
Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen" (1830)

Det Moderne Gennembrud:
Georg Brandes: Indledning til Emigrantlitteraturen (1872)

Naturalisme:
"Nådsendsbrød" Henrik Pontoppidan (1887) (KANON)

Realisme:
Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887) (KANON)



Nyere tekster, sange og taler:
Suspekt feat. Jooks: ”Danmark” (2014)
Nik og Jay: "En dag tilbage" (2004)


Herrelandsholdet & Alphabeat - Danmarks Dynamite (Officiel Musikvideo) hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=cLEBUjBsNz0



Teoritekster:

Romantikken" og "Det Moderne Gennembrud" fra Litteraturhistorien på langs og på tværs af Tinne Serup Bertelsen, Peter Kennebo, Barbara Kjær-Hansen, systime, 2019: https://litthist.systime.dk/ - 33 ns





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Modernisme og realisme


Litteraturhistorisk forløb: realisme og modernisme

Eleverne skal gennem litteraturhistoriske nedslag opnå evnen til at skelne mellem realisme og modernisme i det 19. århundrede og frem til i dag. Eleverne skal kunne trække de væsentligste forskelle på de to ismer frem.
Forløbet skal også give eleverne et kendskab til periodens kanonforfattere som en naturlig del af litteraturudviklingen.

I tilknytning til forløbet holder eleverne oplæg om de forskellige litteraturhistoriske nedslag. Til at udarbejde deres oplæg anvendes "Litteraturhistorien - på langs og på tværs".



Tekster:

Den tidlige modernisme
Johannes V. Jensen: ”Interferens” (1906)

Ekspressionisme:
Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmaal” (1920)


Efterkrigstiden og socialrealisme (1945 – 1960)
Tove Ditlevsen: ”Nattens dronning” (1952)

Efterkrigsmodernisme (1945 – 1960)
Heretica:
Martin A. Hansen: ”Agerhønen” (1947)

Eksistentialisme og absurdisme:
Peter Seeberg: ”Hullet” (1962)
Peter Seeberg: ”Patienten” (1962)

Konfrontationsmodernisme:

Klaus Rifbjerg: Under vejr med mig selv  (1956)
- "Undfangelsen"
- "Barndom"

Samfundskritisk realisme (dirty realisme)
Jan Sonnergaard: "Sex" (1997)
Jan Sonnergaard: "William" (1997)

Minimalisme:
Helle Helle: Fasaner (1996)
Helle helle ”En stol for lidt” (1996)

VITA ANDERSEN: Tryghedsnarkomaner (1977)
VÆRKLÆSNING (særligt fokus på følgende tekster:)
”Jeg er forelsket i dig”
”Jeg kan jo også blive gift”
”Fortæl en vittighed”
”Dukken”
’Til dig Gudrun Brun’
”Ægløsning”
” Lænken om min hals”  
”Costa del sol, om natten”
”Søsterne”
”Hun ser godt ud”

"Litteraturhistorien - på langs og på tværs" s. 1-28 i kopi (afsnittet 'Modernisme og realisme)


Brugte videoer:
https://www.dr.dk/skole/dansk/karen-blixen - Den afrikanske farm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Værklæsning af "Pigedyr"

Forløbsbeskrivelse
Ungdomskultur, magt og kønsroller
Hvornår falder man udenfor normen? Hvordan defineres ungdomskultur? Gælder de traditionelle kønsroller stadig?

Det er blot nogle få af de diskussionsspørgsmål romanen "Pigedyr" (2022) af Cecilie Lind stiller. Romanen sætter stort fokus på kroppens betydning i det senmoderne samfund, hvor mange unge stræber efter den "perfekte krop". Romanen sætter skaprt fokus på, hvad den perfekte krop er og hvad den perfekte krop kan bruges til.

Romanen beskrives typisk som "klam, sexualiseret, direkte og rå", men eleverne skulle gerne få en oplevelse af en unik moderne hybridroman, der på en direkte og rå måde inkluderer lyrik og andre sproglige elementer til at understrege en masse ungdommelige og relevante (fysiske og psykiske) problematikker mange elever oplever.

Faglige begeber:
- Ungdomskultur, magt og kønsroller
- Norm og ideal
- Skyld
- Skam
- Genretræk - hybridroman (lyrikroman)
- Intertekstualitet

Faglige mål:
- Tekstforståelse og analyse: Eleverne skal kunne læse og forstå romanen samt anvende litterære analysebegreber som tema, motiv, konflikt fortællestemme og komposition.

- Analytiske færdigheder: Fokus på at identificere og fortolke centrale symboler, fortælleteknikker og tematikker i værket.

- Kritisk refleksion: -Eleverne skal reflektere og diskutere sociale normer, især i forhold til køn, identitet og magt. Ligeledes reflektere over etiske, kulturelle og nutidige problemstillinger.

- Mundtlig og skriftlig formidling: Eleverne skal kunne præsentere deres fortolkninger både mundtligt (gruppearbejde/fremlæggelser) og skriftligt (analyseopgaver). Eleverne skal eksempelvis i grupper á fire fremlægge på klassen: Fremlæggelsen tager udgangspunkt i de læste sider, hvor gruppen skal finde centrale citater.

Metode:
- Læreroplæg om de tre overordnede centrale begreber
- Gruppearbejde
- Matrixarbejde
- Elev-oplæg
- Kreative opgaver: Plancher, PowerPoint, Tegninger, Remediering mm.

Kernestof: Værk
Cecilie Linds roman Pigedyr (2022) - 238 ns

Supplerende:


Artikler:
Heimann, Bo (2022) Pigedyret fortæller endelig selv (Pov, international). Hentet fra: https://pov.international/pigedyret-fortaeller-selv-cecilie-lind/
Hamann, Rohde Simon (2022) Hentet fra: (https://bogrummet.dk/boganmeldelser/pigedyr-af-cecilie-lind/

Møller, Ole (2022) Filen er vedhæftet på lectio. Hentet fra: https://avisendanmark.dk/kultur/boganmeldelse-af-cecilie-linds-nyeste-roman-et-pigeliv-mellem-himmel-og-helvede

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Dokumentar

Dokumentaren tilhører faktagenren, men den benytter sig flittigt af fiktionens virkemidler. Men hvor langt kan dokumentaristen gå i sin skildring af virkeligheden? Hvornår bliver information til manipulation?

Dokumentarfilm er 'kreativ bearbejdning af virkeligheden', og vi skal netop undersøge denne kreative bearbejdning - med kritiske briller. Vi skal arbejde med forskellige dokumentarfilmtyper, og vi skal arbejde med et fælles medieværk, "Min barndom i helvede". Vi skal arbejde med filmiske virkemidler, autenticitetsmarkører, fakta-/fiktionskoder.

Læringsmål:

Eleverne skal kunne:
• have kendskab til fakta- og fiktionskoder
• have kendskab til centrale filmiske virkemidler (kameravinkel og -bevægelse, beskæring, lys, lyd, klipning) og deres virkning
• genkende genretræt fra forskellige dokumentartyper, herunder dybdeborende, observerende, poetisk, deltagende, refleksive, dramatiserende dokumentartyper
• anvende centrale filmiske virkemidler i en analyse af forskellige dokumentarklip

Primærlitteratur:
Tv Tv Tv om iscenesat virkelighed, 2015, uddrag
Min barndom i helvede, Lisbeth Zornig Andersen (medieværk, værk 1)
Vilde piger, 2012, uddrag

"Min far har slået", 2019 af P3
"De vrede piger", 2019 af P3



Materialer
• Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk s. 293-305 (Filmiske virkemidler + dramaturgi)
• Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk s. 223-228 (Dokumentargenrer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Skriftlighed

Skriftlighed

Vi har set "Min barndom i helvede"  underforløbet "Dokumentar". Eleverne skal i dette skriftlighedsforløb udarbejde en analyserende artikel med fokus på filmiske virkemidler

MERE HER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Et godt liv?

Kort beskrivelse af forløbet:
Et forløb hvor vi undersøger, hvordan vi skaber vores liv gennem valg. Og hvordan livet kan udfordres af (eksistentielle) kriser. Primært et litterært forløb, hvor vi skal arbejde med teori om eksistentialisme, og vi skal læse litteratur med eksistentialistiske briller.

I forløbet skal vi især fokusere på litteratur, hvor hovedpersonerne udfordres af store eller små eksistentielle kriser - vi arbejder både med realistiske og modernistiske tekster. Vi skal desuden arbejde med et par medietekster.

Centrale begreber:
- Centrale begreber til litterær analyse fra tidligere forløb
- Centrale begreber til medieanalyse fra tidligere forløb
- Eksistentialismens nøglebegreber (fx frihed, valg, ansvar, angst)
- Søren Kierkegaards nøglebegreber, især de 4 livsstadier/livspositioner
- Sartres nøglebegreber, især fremmedhed, valget, ond tro, roller, blikket fra den anden, god tro
- Model til eksistentialistisk læsning. Typiske grundtemaer

Sekundærlitteratur: (Fremstilling, viden, teori, begreber)
Grundbog: Eksistentialisme i dansk (Liselotte Henriksen, Systime 2017):
- Intro (Eksistentialismens nøgleord, model til eksistentialistisk læsning)
- Afsnit (uddrag) om Søren Kierkegaard (frihed, fremmedgørelse, angst, valg, de forskellige livspositioner/stadier)
- Afsnit (uddrag) om Jean Paul Sartre (frihed, valg, angst, ond tro, god tro, blikket fra den anden, fremmedhed)
- Model til eksistentialistisk læsning. Typiske grundtemaer
- Artikel: "Skriget, der lyder over hele verden" (Om Edvard Munchs maleri "Skriget")

Primærlitteratur: (Tekster vi har analyseret, undersøgt)
Jan Sonnergaard: Sex (novelle, 1997), novellen er også læst tidligere
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (digt, 1960)
Anders Bodelsen: Pointen (novelle, 1967)
Lone Hørslev: Lige om lidt bliver alting meget sjovere (novelle, 2017)
Pär Lägerkvist: Ängest (digt, 1916, svensk)

Artikel: "Det vellykkede liv er ikke lykkeligt" (Nilo Sand, Information, marts 2008, udgangspunkt for reflekterende artikel)

Novellefilm:
- Ung mand falder (Martin de Thurah, 2007)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 - Klima og økokritik

Kort beskrivelse af forløbet:
Forløb om klimalitteratur og økokritik. I forløbet beskæftiger vi os med litterær analyse (lyrik/sange) og sproglig analyse (retorik og argumentation).

- Litteratur: Vi arbejder tematisk med økokritisk litteratur
- Sprog: Vi arbejder med debatterende/argumenterende tekster

Centrale begreber:
- Grundbegreber til litterær analyse - især lyrikanalyse - fra tidligere forløb
- Grundbegreber til analyse af argumenterende tekster fra tidligere forløb
- Økokritik, forskellige natursyn (harmonisk vs. ikke-harmonisk natursyn)

Sekundærlitteratur: (Fremstilling, viden, teori, begreber)
- De seneste fem års litteratur, Intro om temaerne 'Katastrofen' og 'Økokritik' (Systime, ibog, 2022)
- Håndbog til dansk (Systime): Relevante afsnit om retorik, argumentation og sproglige figurer (repetition)
- "Min læring", afsnit om digtanalyse, fokus på analyse af sproglige virkemidler, billedsprog
- Øgendahl og de store forfattere: Michael Strunge

Primærlitteratur: (Tekster vi har analyseret, undersøgt)
- Nik & Jay: Dråber af lys (2019)
- Sangtekst: Ingen plan B (mgp 2020)
- Sangtekst: Dommen er faldet, ingen appel (Marianne Søgaard, 2019)
- Rigmor: 'Plasticsolen' (2022) & Michael Strunge: 'Plasticsolen' (1981)

- Greta Thunberg: Tale ved Klimamarchen 2019 v. Christiansborgs Slotsplads, 25. maj 2019 (dansketaler.dk)
- Jelva Illeris Schultz: Tale ved Ungdommens Folkemøde 2021
- Øvelser i kopi: Argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9 - True Crime

Kort beskrivelse af forløbet:
Forløb om true crime-genren

Vi skal undersøge karakteristiske genretræk og vi skal forholde os kritisk til genrens etiske aspekter.

I forløbet trækker vi især på vores viden om dokumentargenrer og filmiske virkemidler.

I forløbet skal vi desuden arbejde med nyhedsformidling, nyhedskriterier og fakta-/fiktionskoder. Især fokus på fortællende journalistik.

Centrale begreber:
- Centrale analysebegreber fra tidligere forløb (Analyse af dokumentar, filmiske virkemidler, sproglige virkemidler, fakta- og fiktionskoder.)
- Dokumentartyper (repetition)
- Traditionel nyhedsjournalistik vs. fortællende journalistik. Nyhedskriterier, nyhedsbehov vinkling, kilder,  fortælleform, sproglige virkemidler, fakta- og fiktionskoder
- True crime-begrebet. Genrens kendetegn. Etiske udfordringer


Sekundærlitteratur: (Fremstilling, viden, teori, begreber)
- Intro-video: True crime: Hvorfor er vi så vilde med mord? (videnskab.dk, 2. sept. 2022)
- Artikel: "Det er den ultimative fortælling" (berlingske.dk, sept. 2018)
- Håndbog til dansk: Afsnit om 'Dokumentar' + 'Filmiske virkemidler'
- Anmeldelse: En efterforskning går galt (ekkofilm.dk, 2019)
- Artikel: Politidirektør kalder tv2-dokumentaren for en ikke-historie (tv2.dk, 2018)
- Håndbog til dansk: Avisjournalistik

Primærlitteratur: (Tekster vi har analyseret, undersøgt)
- Podcast: uddrag fra Mørkeland, "Mørkeawards 2022"
- Artikel: Sandie Wests søster blev myrdet (alt.dk, 2021)
- Dokumentar: Emilie Meng - en efterforskning går galt, de første 20 minutter (tv2, cfu)
- Dokumentar: Liget i kummefryseren (DR3 dokumentar, ca. 28 minutter)
- Dokumentar: Drabet uden lig (Afsnit 1 + 6) - Behandlet som værk (tv2, cfu)
- 2 artikler om kummefryserdrabet: Mand fundet dræbt i kummefryser (2004) + Købte ny fryser til lig (2019)
- Artikel: Den uhyggelige forsvinden (2016)
- 2 artikler om Kolding-katastrofen: Kolding-katastrofe skal under lup + Som om solen kom for tæt på (begge 2004)
- Herman Bang: Branden
- Artikel: Børnene fra Seest (2019)
- Artikel: Drabet på Stine Geisler (1 af 2, avisen.dk, 2007)
- Podcast: Stine Geisler - mordet uden ende, del 1, 10 minutter (politiken.dk, 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10 - Stemmer fra samfundets bund

Kort beskrivelse af forløbet:
Litterært forløb om litteratur med klassebevidsthed/fokus på underklassens vilkår. Vi repeterer litteraturhistorie, men beskæftiger os mest med nyere tekster. Tematisk fokus, men vi repeterer også analyse af billedsprog og sproglig stil.

Vi afslutter med eksamenstræning (Ved det grønne bord/Martin Andersen Nexø: Sevilla)


Centrale begreber:
- Romantikken, Det moderne gennembrud, Det folkelige gennembrud
- Billedsprog, sproglig stil
- Tendenser i den nyeste litteratur
- Klassebevidsthed - traditionelle klasser og "underklassen i dag", underklassen i ghettoen og i provinsen
- Økonomisk fattigdom, kulturel fattigdom, værdimæssig fattigdom, social fattigdom
- Identitet, os-og-dem, respektabilitet

Sekundærlitteratur: (Fremstilling, viden, teori, begreber)
- Håndbog til dansk: afsnittet "Litteratur"
- Artikel: "Stemmer fra det socialt skæve samfund" (literatursiden.dk, jan. 2022)
- Et landskabsmaleri af skæbnefortællinger (uddrag fra interview med Thomas Korsgaard)
- "Oppe og nede" (Dansklærerforeningen 2023) Intro +  klasseteori + intro til temaer (især Ghettoens stemmer og Provins noir)
- Vi skimmer anmeldelser af Tarek Omar og Haidar Ansari.
- Bloklands udviklingshistorie (kort uddrag fra BLOKLAND, Systime, 2025)
- Brug litteraturhistorien: uddrag fra kapitler om romantikken + Det moderne gennembrud



Primærlitteratur: (Tekster vi har analyseret, undersøgt)
- H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (1845)
- Henrik Pontoppidan: En stor dag (1899)
- Amalie Skram: Karens jul (1885)
- Jeppe Aakjær: Tyende-Sang (1907)
- Tove Ditlevsen: En æggesnaps (1948)
- Thomas Korsgaard: I bor da meget pænt (2019), og Diskretionslinjen (2019, i forbindelse med skriftlig aflevering)
- Yahya Hassan: 4 digte: Barndom, Eid, Ramadan, Uden for døren (2013)
- Yahya Hassan: "Jeg er fucking vred på mine forældres generation (interview, 2013, Politiken)
- Tarek Omar: Kvinderne fra jernstøberiet (2011)
- Haidar Ansari: "Fattigdom er..." (kort uddrag fra langdigtet Normaliseret, 2025, YouTube)

- Martin Andersen Nexø: Sevilla (1903)

NOTE: "Min Læring" (minlaering.dk) er løbende brugt i forbindelse med skriftligt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11: Samtalens betydning

Kort beskrivelse af forløbet:
Et sprogligt og litterært forløb.

Årets sidste forløb. Vi skal fokusere på sproget - men med en ny vinkel i forhold til tidligere. Hvad kendetegner en god samtale/dialog? Hvordan bruger vi sproget til at handle med over for hinanden? Og hvordan kan vi bruge samtaleanalyse, når vi læser litterære tekster? Vi skal især fokusere på minimalistiske tekster.

I forløbet skal vi først arbejde med teori og begreber til samtaleanalyse. Derefter skal vi anvende denne teori til analyse af fiktive tekster, både film og noveller. Vi skal især fokusere på, hvordan dialog/replikker i en tekst kan sige noget vigtigt om personerne og deres relation til hinanden.

Centrale begreber:
- Centrale grundbegreber til litterær analyse, fx fortæller og synsvinkel
- Begreber til samtaleanalyse, fx: roller, god samtaleskik, turtagning, sproghandlinger, samarbejdsprincipper, høflighedsprincipper, facework og undertekst.
- Minimalismens kendetegn

Sekundærlitteratur: (Fremstilling, viden, teori, begreber)
- Håndbog til dansk (Systime) Side 176-195 om kommunikationsanalyse. Inklusiv en række øvelser i materialet

- Artikel om minimalitisk realisme (litteratursiden.dk)

- Introduktion til minimalisme og Helle Helle ("Klassisk dansk", YouTube, ca. 12 minutter)

Primærlitteratur: (Tekster vi har analyseret, undersøgt)
- Debatindslag: Om prostitution (Go´ morgen Danmark, 17. feb. 2011, YouTube)
- Helle Helle: "Søndag 15.10" + "2 kilometer" (1996)
- Raymond Carver: En alvorlig samtale (1981)
- Herman Bang: En Miniature" (1883) + Folkevise: "Roselil og hendes moder"
- Klip fra Pelle Erobreren (Scorescenen, Lassefar og Madam Olsen)
- Klip fra tv-serien Broen (Fokus på karakteren Saga Norén som mangler sociale/sproglige normer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer