Holdet 3x DaA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Claus Poulsen, Tara Regina Arendal Meyland Clausen
Hold 2023 DaA/1x (1x DaA, 2x DaA, 3x DaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forældre og børn
Titel 2 Romantikken (DHO)
Titel 3 Det moderne gennembrud (DHO)
Titel 4 Dokumentar
Titel 5 Krop, køn og identitet
Titel 6 Det forbudte part 1
Titel 7 Det forbudte part 2
Titel 8 Argumentation og retorik
Titel 9 Realismer
Titel 10 Modernismer
Titel 11 "Blodets Bånd" og filmiske virkemidler
Titel 12 Fra det moderne til det senmoderne
Titel 13 Opsamling og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forældre og børn

Indhold
Forløbet dykker ned i forskellige tekster, fra forskellige tider, som kredser om en de vigtigste relationer her i livet, nemlig relationen mellem barn og forælder.
Forældre kan være omsorgsfulde og tryghedskabende, men de kan også være fraværende og deciderede ondskabsfulde. Og så kan de være alt midt imellem. Teksterne undersøger forskellige aspekter ved relationen mellem barn og forælder, og vi bliver således klogere på denne særlige og nogle gange svære relation.

I forløbet træner vi en række analytiske begreber og værktøjer, som eleverne har stiftet bekendskabt med i grundforløbet, og som der her udfoldes og bygges ovenpå.

Tekster

Faglitteratur:
● Håndbog til dansk, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Litterær analyse af digte

Skønlitteratur:
● Barndom, Yahya Hassan, 2013
● Brev til mit barnebarn: Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye elbiler, men mistede laksen, Caspar Eric, I: Politiken 8. december 2018
● Doggystyle, episode 1, sæson 1, Anna Emma Haudal, sendt på DR3, 2018
● Erasmus Montanus, Uddrag: 1. akt, scene 1-3 og 2. akt, scene 1-4, Ludvig Holberg, 1723
● Far og jeg, Pär Lagerkvist (også læst på svensk i grupper: Far och jag), Fra: novellesamlingen Onda sagor, 1924
● Forvandlingens metode, Uddrag: s. 27-30 og 48-52 og 102-105, Édouard Louis, 2021
● Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Uddrag: s. 9-19 og s. 20-23, Glenn Bech, 2022

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
- Elevstyret opsamling ved tavlen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romantikken (DHO)

Indhold
I dette forløb har vi beskæftiget os med den danske litteratur fra 1800-tallet og den periode, vi i dansk litteraturhistorie kalder for romantikken.
Vi har haft fokus på den romantiske filosofi og dykket ned i en række forskellige underperioder: nyplatonismen, universalromantikken og nationalromantikken, herunder tilmed stilretningen og strømningen Biedermeier.
Vi har i særdeleshed undersøgt, hvordan ydre omstændigheder og modgang medførte en indadvendthed i kunsten og et fokus på det skønne og en romantisering af det danske.

Vigtige begreber o. lign.:
- Nyplatonisme
- Ideernes verden vs. fænomenernes verden
- Universalromantik
- Organismetanken
- Panteisme
- Monisme vs. dualisme
- Genitanken (digteren/kunstneren som geni/særligt udvalgt)
- Det romantiske naturbarn
- Splitelse vs. harmoni
- Nationalromantik
- "Hvad tabes udadtil, skal indadtil vindes"
- Idyl
- Romantisering
- Danmark i krise (slaget på Reden, Københavns bombardement, Statsbankerot, Tab af Norge og Sverige)
- Det nationale/nationalstat
- Dyrkelsen af oldtiden/Danmarks fortid
- Biedermeier
- Det hjemlige
- "For afgrundens rædsel jeg vender sky mit blik"
- Borgerskabet

Tekster
Skønlitteratur:
● Danmark, mit Fædreland, H.C. Andersen, 1850
● Guldhornene, Adam Gottlob Oehlenschläger, 1802
● Indvielsen, A.W. Schack von Staffeldt, i: Digte, 1804
● Langt højere bjerge (Danmarks trøst), N.F.S. Grundtvig (1820)

Faglitteratur:
● Brug litteraturhistorien, Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Systime (ibog 2023)
Afsnit:
- En kaotisk tidsalder
- Romantikkens ideer
- Længsel efter sammensmeltning
- Universalromantikken
- Nyplatonismen
- Biedermeier: enhedskultur og idyl
- Nationalromantisk harmoni
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Denotation og konnotation (brugt til analyse af malerier)
- Nation og folkeånd
● Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime (ibog, 2023)
Afsnit:
- Gud er i alt
- Biedermeier
● Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen, Systime (ibog 2023)
Afsnit:
- Nationalromantikken i Danmark

Øvrigt:
● PowerPoint med forskellige malerier fra romantikken ( bl.a. Eckersberg: biedermeiermotiver, Marstrand: Biedermeier-motiv, Martinus Rørbye: Biedermeier-motiv, Lundby: nationalromantik/natur, Caspar David Friedrich-malerier)
● En variation af Instagramprofiler, hvor elever fandt ”moderne biedermeier”-opstillinger og -motiver.

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
- Stationsarbejde
- Kreative øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det moderne gennembrud (DHO)

Indhold
Som start på forløbet beskæftiget vi os med det moderne gennembrud på et mere generelt plan med udgangspunk i Georg Brandes indledningsforelæsning for således at forstå, hvad det er for en ændring, der sker i samfundet og i særdeleshed i litteraturen. Dette satte vi i kontrast til romanikkens livs- og litteratursyn, som vi netop har beskæftiget os med.

Vi har fokuseret på de tre k'er, særligt 'klasse' og 'køn.'

Forløbet har derudover haft et særligt fokus på skriftlighed og opgaveskrivning, jf. DHO-opgaven.

Vigtige begreber o. lign.:
- Det moderne gennembrud (herunder industrialisering og urbanisering)
- Sætte problemerne under debat
- Sædelighedsfejden

Tekster

Faglitteratur:
● Håndbog til dansk - Litteraturhistorie, Systime (ibog 2023)
Afsnit
- Det moderne gennembrud (1870-1914)
- Fortællerkommentar
- Georg Brandes
● Litteraturens Veje, Systime (ibog 2021)
Afsnit
- Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde
● Litteraturens Veje, Systime (ibog 2024)
Afsnit
- Forfatter- og fortællerkommentar

Skønlitteratur:
● af Constance Ring, Amalie Skram, 1885 (Uddrag) (Hos præsten)
● Georg Brandes: af Indledningen til emigrantlitteraturen, 1872 (Uddrag) - I: Litteratur I, Christian Borberg m.fl., Gyldendal 2001
● Naadsensbrød, Henrik Pontoppidan 1887

Øvrigt:
● Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (ibog 2024)
- Videointroduktion til det moderne gennembrud
● Rather Homemade præsenterer: Det moderne gennembrud - hvad skete der lige, YouTube, den 17. juni, 2015: https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
- Matrix
- Skriveøvelser (DHO)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentar

Indhold
Dokumentarfilmen er et komplekst og interessant fænomen. På den ene side er den via en underlæggende faktakontrakt forpligtiget over for det, vi kalder virkeligheden. På den anden side ligger der oftest en personlig vision og ide bag. I dag ser vi konstant dokumentarfilm, som overskrider grænser og aktivt bruger fiktionens virkemidler. Man kan snakke om genreblandinger, hybrider osv. Én ting er sikkert: skellet mellem fiktion og virkelighed er ikke klar.

Vi arbejder med at opbygge en forståelse for netop dette. Vi præsenteres for en række forskellige definitioner på, hvad en dokumentarfilm er. Desuden snakker vi om, hvad fakta i det hele taget er, og om man nogensinde kan være objektiv, når man undersøger verden.

Vi gør brug af følgende seks overordnede dokumentarformer: den observerende, den autoritative, den deltagende, den performative, den poetiske og den refleksive – samtidig med at det særligt understreges, at der er tale om arketyper. Hensigten er, at disse genrer kan bidrage til det analytiske arbejde, således at eleverne har en masse at trække på, tale om og diskutere.  

Vigtige begreber o. lign.:
- Faktakonktrakt
- Hybriddokumentar
- "En kreativ bearbejdning af virkeligheden" (definition)
- Subjektivitet vs. objektivitet (sandhed?)
- Dokumentargenrer: den observerende, den autoritative, den deltagende, den performative, den poetiske, den refleksive og den performative
- Autenticitetsmarkører og fiktionskoder

Tekster

Faglitteratur:
● DOX - Forløb i medier, Dorte Granild og Mette Wolfhagen, 2016,
Afsnit:
- Intro til og definition af dokumentargenren, s. 8-17
- Om de tre klassiske genrer: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar, s. 32-43
- Om den poetiske, refleksive dokumentar og performative dokumentar, s. 53-63
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2023)
Afsnit:
- Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
- Brugen af fiktion og fiktionskoder

Øvrigt:
● Anne og Anders i Mellemøsten – Israel, DR, 2019 (klip)
● Anna Lin har det fint, DR P3, 2023 (klip
● Ambassadøren, Mads Brügger, 2011 (klip) )
● Bowling for Columbine, Michael Moore, 2002 (klip)
● De fem benspænd, Jørgen Leth og Lars von Trier, 2003 (klip)
● Herlufholms hemmeligheder, TV2, 2022 (klip)
● Jeg er levende, Jørgen Leth, 1999 (klip)
● Livet i Danmark, Jørgen Leth, 1972 (klip)
● Mig og min næse, Ziska Szemes, 2009 (klip)
● Min morfars morder, Søren Fauli og Mikala Krogh, 2004 (klip)
● Prinsesserne fra blokken, DR, 2016, sæson 1, episode 1 (klip)
● Samsara, Ron Fricke og Mark Magidson, 2012 (klip)
● Waltz with Bashir, Ari Folman, 2009 (klip)

● Det handler i virkeligheden om alle jer andre, interview med Jacob Nossell (som Naturens Uorden omhandler og portrætterer), Louise Kidde Sauntved, Berlingske, 2015 – relaterer sig både til dokumentarforløbet og fungerer tilmed som overgang til næste forløb: ’Køn krop og identitet’ (Uddrag)

Værk:
Naturens Uorden, Christian Sønderby Jepsen (2015)

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Refleksionsøvelser
- Klasseundervisning
- Fremlæggelser
- Værkanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krop, køn og identitet

Indhold
Dette forløbet har haft til hensigt at kigge på 'krop, køn og identitet’ ud fra forskellige vinkler, særligt med et fokus på normkritik og magtforhold. Dermed har vi forholdt os til, hvordan vi hele tiden, både i sociale sammenhænge, i offentlige diskurser og på sociale medier, udsættes for idealer, billeder og forestillinger om køn, krop og normalitet.
Vi har fokuseret på henholdsvis 'den kønnede krop', 'den ikke-hvide krop' og 'den handikappede krop'.

Som værk har vi læst Cecilie Linds roman ’Pigedyr’ (2022).

Vigtige begreber o. lign.:
- Normer, normalitet, normkritik
- Kønsroller, maskulinitet
- Crip-teori (impairment og disabiliy)
- Stigmatisering
- Reclaiming (af betegnelse/begreb)
- Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemonisk diskurs, antogonisme, flydende betegnere)
- Konnotation
- Magdiskurser/magtforhold
- Heteronormativitet
- Semantiske skemaer
- Linjebrud/enjambement  

Tekster
Skønlitteratur:
● De indfødte, Fra: Den Afrikanske Farm (Uddrag), Karen Blixen, 1937
● NIKE, Caspar Eric, 2015, 1-5 (uddrag)
● Nye Balancer, Caspar Eric, 2023 (uddrag: Catwalk A/W02, Electric Feel, Pinocchio Story, En begyndende Skov, Et digt jeg ikke har lyst til at skrive)
● Værk: Pigedyr, Cecilie Lind, 2022

Faglitteratur:
● Fuck Normen - Et tema i ny litteratur, Helle Juhl Lassen, 2016
Afsnit:
- Normalitet og normkritik, s. 7-8
- Hvidhed som norm, s. 14-15
- Crip-teori, s. 86-88
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2023)
Afsnit:
- Denotation og konnotation
- Diskursanalyse
● Selvfortalt - Autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater film, Dansklærerforeningens Forlag, 2015
Afsnit:
- Parateksten som performativ, s. 27-29

Øvrigt:
● BLM: ’Protest etiquette for white folks’, lagt på BLMs Denmarks Instagram Stories d. 7/6 2020 i forbindelse med demonstration (Instagram)
● Dukketesten, Hassan Preisler, 2008, YouTube, dec. 2012: https://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E (de første 6 min.)
● 'Jeg er ikke handikappet. Jeg har et handikap. Jeg er Caspar Eric.' (video), Politiken, den 15. august, 2017, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen
● »Kæmpe Eskimoen« er lagt på is: »Det her bør grønlænderne bestemme, ikke danskerne«, Berlingske, Kalinka Aaman Agger & Tobias Reinwald, Torsdag d. 16/7, 2020
● Min fede træner, sæson 1, afsnit, episode 1, 2017 (med Mascha Vang (brugt til diskursanalyse: den tynde krop vs. den tykke krop) (klip)
● Rasmus Jarlovs Tweet (Twitter), 8. juni 2020 - anklager BLM for at være racister (reaktion på BLMs  ’Protest etiquette for white folks')

● En masse opgaver og øvelser angående køn og diskurs, inkl. SoMe-opslag og artikler (sammensat af lærer/TAC)
● Privat udpluk af Instagramopslag fra TACs Instagram med fokus på iscenesættelsen af børn (iscenesættelse af de to køn på de sociale medier)

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
- Fremlæggelser/videofremlæggelser
- Læsecirkel (i forbindelse med værklæsningen)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det forbudte part 1

Indhold
Dette forløb tager udgangspunkt i 'det forbudte', og vi har således beskæftiget os med en række tekster, der på den ene eller den anden måde tematiserer emnet 'det forbudte.'

Romantisme-delen bygger på videre på Romantik-forløbet, som vi kørte hen mod slutningen af 1.g. Her havde vi fokus på den klassiske romantik og de temaer og motiver, der knytter sig hertil, såsom idyl, harmoni, romantisering, det nationale, biedermeier o. lign. Som modsætning hertil tager dette forløb derimod udgangspunkt i underperioden Romantismen, som på mange måder står i kontrast til den klassiske romantik.

Vi har som værk læst St. St. Blichers 'Sildig Opvaagnen,' som vi har brugt lang tid på at dykke ned i med henblik på at analysere og fortolke os frem til, hvordan novellen er et udtryk for mange af de aspekter, vi har arbejdet med i forbindelse med romantismen, såsom 'det interessante,' det erotiske,' menneskets skyggesider samt opgøret med Biedermeiers idylliske verdenssyn.

Vigtige begreber o. lign.:
Romantisme:
- Dobbeltgængermotivet
- Menneskets skyggesider
- Menneskets psyke
- Det ubevidste (drifterne/lysterne)
- 'Det interessante'
- Opgør med borgerskabet/biedermeier-kulturen
- Splittelsen (modsat harmoni)
- Weltschmerz/spleen (melankoli, tungsind, meningsløshed)

Tryllevise:
- Civilisation vs. den farlige natur (uden for og inden i mennesket selv)
- Psykologisk tolkning

Tekster

Skønlitteratur:
● Nøkkens Svig, tryllevise (ukendt forfatter)
● Paa Sneen, Emil Aarestrup, 1838
● Værk: Sildig Opvaagnen, Steen Steensen Blicher, 1828

Faglitteratur:
● Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Romantismen
● Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Dobbeltgængermotivet
- Folkeviser (fokus på ’trylleviser’)

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
- Fremlæggelser
- Remediering (tegne tryllevisen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det forbudte part 2

Indhold
Dette forløb er en fortsættelse af 'Det forbudte part 1', som vi ikke fik afsluttet helt inden sommerferien. Derfor tager dette forløb ligeledes udgangspunkt i tekster, der på den ene eller den anden måde tematiserer emnet 'det forbudte.'
Vi har særligt haft et fokus på 'den upålidelige fortæller' i forbindelse med både 'Sildig Opvaagnen' og 'Frække Jensen.'

Vi har haft fokus på at åbne teksterne i fællesskab og med en umiddelbar og oplevelsesorienteret tilgang, hvor eleverne har arbejdet processuelt. De har i høj grad styret processen og styret, hvilke elementer ved teksten, som de ønskede at lægge vægt på og fremhæve i en konkret læsning af teksterne.

Tekster

Skønlitteratur:
● Frække Jensen, Klaus Rifbjerg, 1962, fra novellesamlingen 'Og andre historier'
● Paradise, Lone Hørslev, 2017, fra novellesamlingen 'En ordentlig mundfuld'
● Værk: Sildig Opvaagnen, Steen Steensen Blicher, 1828 (arbejde med værk startet op i forløbet 'Det forbudte part 1')

Faglitteratur:
● Håndbog til dansk, Systime (ibog 2025)
Afsnit:
- Jegfortæller
● Galskab i litteraturen, Systime (ibog 2025)
Afsnit:
- Galskab og fortælleteoriens begreb om upålidelighed

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Argumentation og retorik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Realismer

Indhold
Vi har i dette forløb arbejdet med realismen som retning og skrivestil med udgangspunkt i konkrete nedslag.

Vigtige begreber o. lign.:
- Det moderne gennembrud
- Sætte problemerne under debat
- Industrialisering
- Urbanisering
- De tre K’er, magtforhold
- Realisme
- Kritisk realisme
- Naturalisme
- Impressionisme
- Stille eksistenser (Herman Bang)

Tekster
Skønlitteratur:
● Den sidste balkjole, Herman Bang, 1887
● Fru Marie Grubbe, J.P. Jacobsen, 1876 (indledningen)
● Impressionisme. En lille Replik, Herman Bang, 1890 (uddrag)
● Lønningsdag. En idyl, Martin Andersen Nexø, 1900

Faglitteratur
● Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- Det moderne gennembruds litteratur (herunder den realistiske strømning og skrivestil, naturalisme som skrivestil og impressionismen som skrivestil samt den impressionistiske fortæller)
- Herman Bang og impressionismen
- Litteratur som naturvidenskab
● Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen, Systime (ibog 2024)
Afsnit:
- 1900-tallets stilretninger (Realismens træk)

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Modernismer

Indhold
Formålet med forløbet er at lave en række nedslag i det 20. århundrede med fokus på modernismen. Det er bevidst, at modernismer er skrevet i flertal, da det skal betone, at der er mange former for modernisme, og at modernisme i virkeligheden er et slags 'paraplybegreb.' Samtidig lægges der vægt på, at der selvfølgelig er nogle centrale træk, som gør sig gældende for modernistiske tekster på tværs af tid og retning.
Derfor arbejder vi også med en kortlægning af centrale forskelle mellem realismen og modernismen som udgangspunkt for forløbet, som trækker på den viden, eleverne har fra forløbet 'Realismer.'

Vi har særligt fokuseret på Ekspressionismen. Vi har som værk læst Rudolf Broby-Johansens digtsamling: 'BLOD' fra 1922.

Vigtige begreber, perioder o. lign.:
- Modernitetserfaring
- Det moderne samfund (urbanisering, industrialisering, teknologien – også i krigsførelse)
- Verdenskrigene
- Fremmedgørelse
- Individualitet, brud med traditioner
- Meningstab/værdisammenbrud
- Ekspressionisme

Tekster

Skønlitteratur:
● Værk: BLOD - EXPRESSIONÆRE DIGTE, R. Broby-Johansen, 1922
● Forsvarstale for Blod, Holdt i Københavns Byret 22-1-23, R. Broby-Johansen, i: Rudolf Broby-Johansen - BLOD EXPRESSIONÆRE DIGTE, Broby Johansen & Kristian Tanghøj, Forlaget ÆTER, 2015, s. 33-39
● Interferens, Johannes V. Jensen, 1906

Faglitteratur:
● Litteraturens Veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Systime (ibog 2025)
Afsnit:
- Det store sammenbrud, Kap. 11 (uddrag) (optakt til og selve første verdenskrig)
- Mellemkrigstiden, Kap. 12 (uddrag) (Mellemkrigstiden, Ekspressionisme)
● Litteraturhistorien på langs og på tværs, Kjær-Hansen, Kennebo & Bertelsen, Systime (ibog 2025)
Afsnit:
- Det moderne samfund
- Frihed og fremmedhed
- Ny og moderne litteratur
● Realismer - Modernismer, s. 16-25, Steffen Auring og Erik Svendsen, Systime, 2010
- Johannes V. Jensen (om modernismen)

Øvrigt:
● PowerPoint udleveret (udarbejdet af lærer/Tara Clausen) – Om ekspressionisme: situationen herhjemme, centrale kendetegn og stiltræk samt eksempler på ekspressionistisk (og modernistisk) kunst – særligt George Grosz
● PowerPoint udleveret (udarbejdet af lærer/Tara Clausen) – Om realismen sat over for modernismen

Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Projektarbejde (værklæsning: fremlæggelser)
- Klasseundervisning
- Fremlæggelser (værklæsning: fremlæggelser)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 "Blodets Bånd" og filmiske virkemidler

Vi har set dokumentarfilmen "Blodets Bånd" og gennemgået de filmiske virkemidler. Desuden har vi set overordnet på de forskellige genre inden for film og TV.

PRIMÆR:
"Blodets Bånd", 2013, Instruktion: Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen.
Link: https://www.youtube.com/watch?v=STKVIgRxvl8, pr. 17/2-2026

Desuden:
Fra Erik Kjersgaards Danmarkshistorie - 3. afsnit - det første minut
Link: https://www.dr.dk/drtv/se/danmarkshistorien-fortalt-af-erik-kjersgaard_-korset-og-svaerdet_414220

Indefra med Anders Agger - Sikringen - det 1. minut
Link: https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger-_-sikringen_-danmarks-sikreste-hospital_501716

FAGBEGREBER
Den observerende dokumentar >< Den dybdeborende
Underholdning, oplysning
Fakta og fiktion
Autenticitetsmarkører - ex. arkivmateriale, voice over og interviews
Fakta-koder og Fiktionskoder
Herunder: Dramaturgi, fortælletype, kamerabevægelser, komposition, beskæring, perspektiv, lys og lyd mm.
Kildetyper: Ekspert, erfaring, part og Vox Pop
Dokumentartyper: portræt, sociologisk, sagsorienteret eller institutionsorienteret.
Dokumentariske fortælleformer: autoritativt, observerende, deltagende og poetisk.

Alt ovenstående fra Underviser-samlet kompendium, herunder bl.a. Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: "Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality", Systime, 2004 side 59-61, lettere redigeret.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om "Blodets Bånd" 27-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fra det moderne til det senmoderne

Vi runder det hele af med at kigge på litteraturen i det moderne samfund og ender i det senmoderne. Vi skal forbi nogle store digtere (Verdenslitteratur i oversættelse), og vi kigger også forbi Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og konkretismen på vej frem mod det senmoderne i form af Michael Strunge og filmen "De skrigende Halse".

PRIMÆR (kompendium)
Charles Baudelaire, "Den lystige døde", fra Helvedesblomster, 1857
Edith Södergran, "Jeg så et træ", fra "Dikter", 1916
W.B. Yeats, "Genkomsten" ("The second coming"), 1917
Tom Kristensen, "Angst", fra romanen "Hærværk"
Uddrag fra 1. kapitel af "Martin A. Hansens "Løgneren", 1950
Peter Seeberg, "Patienten", 1962
Konkretisme:
’Untitled’, 1963, Bengt Emil Johnson - Svensk tekst
"Ragnarök", Åke Hodell, fra ’Verner von Heidenstam - Nya dikter’, 1967 - svensk tekst
”Bølge”. Jan Erik Vold, fra digtsamlingen mellom speil og speil, (1965) - norsk tekst
Michael Strunge, "Natmaskinen", 1983

Dertil filmen "De skrigende Halse", 1993 filmen er skrevet af Søren Fauli og Bo hr. Hansen og instrueret af Søren Fauli.

FAGLIGT
Lettere litteraturhistorie om ex. ekspresssionisme, modernisme og realisme
Sproglige billeder og figurer - lærerudviklet materiale
Det indre og den ydre modernisme
Filmiske virkemidler - fakta og fiktionskoder i "De skrigende halse".


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 10-03-2026
Rapport - "De skrigende halse" 26-03-2026
Reflekterende artikel 26-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Opsamling og repetition

Vi har kigget på:

Primærlitteratur:
"Den lille pige med Svovlstikkerne", H.C. Andersen, 1846
VÆRK: TV-Avisen kl. 18.30, DR, 19. april (se under video).
"Jens Vejmand", Jeppe Aakjær, 1906
"Gennem Rosenborg Have", Herman Bang", 1912

Faglitteratur
Det reflekterende artikel:
3 dokumenter om Den reflekterende artikel

Trykte medier:
herunder: Avistyper, artikeltyper, stofområder, information og opinion, nyhedskriterier, nyhedstrekant/drama-trekant (lidt kommodetrekant), lidt om fortællende journalistik (reportage). Underviserudviklet kompendium.

Analysemetoder
Litterære Analysemetoder
Nykritisk, Historisk/Biografisk, Ideologikritik, Læserorienteret metode.
Fra: Henrik Poulsen: Grundbogen. Sprog – litteratur – medier bd.1, Systime, 2005,
side 157-160. Afsnit om Litterære analysemetoder.

Analyse af TV-Avisen
Lærerudformet dokument (Analyse af TV-Avisen) om:
Struktur og grafiske elementer i TV-avisen (intro, jingle, teaser, Hovedhistorie, indslag, studieinterview, sport og vejr, visuel stil, vinkling, klipning.
Geopfriskning af typer af kilder
Primært fra:
Analyse af TV-nyheder: https://jljournalistik.wordpress.com/tv-nyheder/tv-greb/ og Vinkling: https://jljournalistik.wordpress.com/generelt-om-journalistik/vinkling/
Sådan ser du TV Avisen i dag og følger med i nyhedsstrømmen – Grasp: https://grasp.dk/sadan-ser-du-tv-avisen-i-dag-og-folger-med-i-nyhedsstrommen/ redigeret, 20/04-26

Video:
TV-Avisen
https://www.dr.dk/drtv/episode/tva_-markante-prisstigninger-paa-lange-flyrejser_591340, 08/05-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer