Holdet 3z BtA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Frank Jacobsen, Henrik Scheel Krüger, Jesper Julskov Schlie
Hold 2023 BtA/1z (1z BtA-bi, 1z BtA-ke, 2z BtA-bi, 2z BtA-ke, 3z BtA-bi, 3z BtA-ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01 i gang med Bioteknologien
Titel 2 02 Proteiner og enzymer
Titel 3 03 Mikrobiologi og Bioethanol
Titel 4 04 Probiotika, fordøjelse og pH
Titel 5 05 Spektrofotometri lys som analyseinstrument
Titel 6 Genetik
Titel 7 06 Miljø og Miljøteknologi
Titel 8 DNA-teknologi
Titel 9 07 Ligevægte i Biologiske systemer (A2-3)
Titel 10 Nervesystemet - Del 1
Titel 11 08 Syre og Baser i Biologiske systemer
Titel 12 SRO-forberedelse - Kræft og Stråling
Titel 13 Nervesystemet - Del 2
Titel 14 09 Organisk kemi -det levendes kemi
Titel 15 Fødevare produktion (Evolution og planter)
Titel 16 Transformationsforsøg
Titel 17 10 Smerte, Nervesystemet & Lægemidlernes Kemi
Titel 18 Repitition
Titel 19 Anvendt Bioinformatik
Titel 20 11 Oprensning af proteiner og kromatografi
Titel 21 Forplantning og Fosterdiagnostik
Titel 22 Økotoksologi
Titel 23 12 Carbohydraternes stofskifte og fotosyntese
Titel 24 Immunforsvaret
Titel 25 13 Almen kinetik og Enzymkinetik
Titel 26 Carbohydraternes intermediære stofskifte
Titel 27 14 Repetition & Skriftelighed
Titel 28 Antiobiotika og resistens
Titel 29 Genregulering
Titel 30 Hormoner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01 i gang med Bioteknologien

Vi starter med at undersøge, hvad bioteknologi er for en størrelse. Der introduceres til det praktiske laboratoriearbejde, hvor sikkerheden under arbejdet er særlig højt prioriteret. Her laver vi en lille øvelse om netop dette emne.
Derefter går vi i gang med kemien i cellerne, og vores første fokus er ioner og salte som er så vigtige for cellens homeostase. Vi etablerer det teoretiske grundlag for øvelsen om osmose, som i stedet for sukker også kan laves med en stærk saltopløsning.

I forlængelse af dette bliver de to celletyper prokaryot og eukaryot gennemgået og hvilke måder stoffer kan transporteres over membranen. I forbindelse med cellebiologi kommer vi også ind på cellecyklus og de to celledelinger mitose og meiose. Herefter ses på DNA-molekylet og hvilke funktioner det har som DNA-replikation og proteinsyntesen. Til sidst har vi en snak om anvendelse af DNA i gentest og laver en simpel gelelektroforese.

Pensum dækkes af kapitel 1, 2 og 4 i bioteknologi A bind 1.

Bøger:
BioteknologibogenA1 fra Nucleus.
Side 9-49 + 89-108

Øvelser:
Sikkerhed i laboratoriet. (Sikkert arbejde i laboratoriet)
Gæring i alginatkugler. (Den videnskabelige model)
Natriums reaktion med vand (oktetreglen og periodesystemet)
Det svulmende æg (osmose i æg)
Isolering af DNA
Modelforsøg af PTC (gelelektroforese)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
01 Sikkerhed i laboratoriet 17-11-2023
02 Gæring i alginatkugler 30-11-2023
osmose 01-12-2023
03 Ioner og salte 10-12-2023
DNA 05-01-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 02 Proteiner og enzymer

Vi skal i dette tema arbejde med proteiner og enzymer. Vi skal undersøge kemien bagved aminosyrene og se på hvordan proteiner folder sig i 3D. Vi snuser til enzymer som vi senere skal arbejde meget mere med.

Materiale: Bioteknologi 1A fra Nucleus  samt noterne til bogen;
02 Noter til bioteknologiA1 slide 104-141.

Øvelse: Fremstilling af Laktosefrimælk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 03 Mikrobiologi og Bioethanol

Vi skal i dette tema arbejde med mikorbiologi og fremstilling af bioethanol. Der bliver gennemgået hvad mikroorganismer er samt deres vækst og vækstfaktorer. Vi skal, på baggrund af det vi ved om enzymer prøve at fremstille anden-generations bioethanol. Vores evner til at tumle mængdeberegningerne skal også i spil.

Materialer, Bioteknologi A! fra Nucleus og egne noter: 02 Noter til Bioteknologi A1 slide  104-141.

Praktisk øvelse: Fremstilling og oprensning af Bioethanol.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 04 Probiotika, fordøjelse og pH

I dette emne arbejde vi med de gavnlige bakterier probiotika og hvilken betydning de har for vores tarmflora. Eleverne bliver introduceret til fordøjelsesystemet og hvilke faktorer der gør sig gældende i de enkelte mikro-økosystemer for fordøjelsessystemets mikroorganismer. Herudover producerede eleverne egen yoghurt.

Materialer: Bioteknologi A bind 1 s. 131-150

Øvelser:
Produktion af yoghurt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 05 Spektrofotometri lys som analyseinstrument

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Genetik

Omfang: 9 moduler

Indhold:
Forløbet omhandler grundlæggende genetiske principper med fokus på klassisk mendelsk genetik, populationsgenetik og bioteknologiske perspektiver. Eleverne introduceres til centrale genetiske begreber og arbejder med sammenhængen mellem genotype og fænotype.
Der arbejdes med Mendels første og anden lov, herunder enkelt- og to-gens nedarvning. ABO-blodtypesystemet anvendes som eksempel på kodominans og multiple alleler. I den forbindelse gennemfører eleverne eksperimentelt arbejde med blodtypebestemmelse, hvor blodtyper bestemmes ved hjælp af agglutinationsreaktioner, og forsøgsresultater kobles til genetisk teori.
Populationsgenetik introduceres gennem Hardy-Weinberg-princippet. I dette arbejde anvendes kunstig intelligens (AI) som et eksempel på anvendelse af digitale værktøjer til beregning og modellering af allel- og genotypefrekvenser samt til analyse og fortolkning af genetiske data. Der lægges vægt på forståelse af modellens forudsætninger og begrænsninger samt kritisk refleksion over brugen af AI i biologisk arbejde.
Eleverne arbejder endvidere med stamtræsanalyse for at bestemme arvegang og sandsynlige genotyper. Forløbet perspektiveres med introduktion til genterapi og epigenetik, herunder hvordan epigenetiske mekanismer kan påvirke genekspression og fænotype. Forløbet afsluttes med artikellæsning og faglig opsamling.

Kernestof
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med følgende dele af læreplanens kernestof:
- Makromolekyler: Nukleinsyrers biologiske funktion med fokus på DNA som bærer af genetisk information
- Genetik og molekylærbiologi: Nedarvningsprincipper med fokus på et-gen- og to-gens-udspaltning, herunder Mendels 1. og 2. lov, sammenhængen mellem genotype og fænotype, kodominans og multiple alleler (ABO-blodtypesystemet) samt genetiske modeller anvendt til beskrivelse af fordeling af alleler og genotyper i populationer (Hardy-Weinberg-modellen)
- Eksperimentelle metoder: Blodtypebestemmelse ved agglutinationsreaktioner samt behandling og fortolkning af forsøgsdata
- Matematiske beregninger i relation til biologiske problemstillinger: beregning af allel- og genotypefrekvenser samt sammenligning af observerede og forventede fordelinger

Supplerende stof
Forløbet inddrager følgende supplerende stof:
-anvendelse af kunstig intelligens som digitalt værktøj i biologisk databehandling og modellering
- metodiske og didaktiske perspektiver på brug af digitale værktøjer i genetiske analyser
- artikellæsning om epigenetik og genregulering
-perspektiverende arbejde med moderne bioteknologiske anvendelser af genetisk viden

Faglige mål
Gennem forløbet arbejder eleverne med at opfylde følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
-redegøre for og forklare biologiske og bioteknologiske problemstillinger med anvendelse af relevant fagsprog
-anvende genetiske modeller og teorier til at forklare nedarvning og variation
-planlægge, gennemføre og evaluere eksperimentelt arbejde, herunder indsamle, bearbejde og fortolke biologiske data
-anvende matematiske og statistiske metoder til behandling og analyse af biologiske data
-anvende digitale værktøjer som støtte til beregning, modellering og analyse
-forholde sig kritisk og reflekteret til biologiske metoder, data og resultater
-perspektivere genetisk viden til bioteknologiske anvendelser og samfundsmæssige problemstillinger

Arbejdsformer
- klasseundervisning
- eksperimentelt laboratoriearbejde (blodtypebestemmelse)
- opgaveløsning og beregninger
- modellering og databehandling med digitale værktøjer
- analyse og fortolkning af biologiske data
- artikellæsning
- mundtlige og skriftlige faglige øvelse

Materiale
Bioteknologi A, bind 1, s. 154–175

Supplerende materialer:
Lærenote om ki^2 test.
Perspektiverende video om epigenetik:
https://www.youtube.com/watch?v=MD3Fc0XOjWk
ChatGPT som dataanalyst:
https://chatgpt.com/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 DNA-teknologi

Omfang: 7 moduler
Indhold
Forløbet omhandler genteknologiske metoder med fokus på rekombinant DNA-teknologi, kloning og genmodificering. Eleverne arbejder med, hvordan genetisk information kan isoleres, opformeres, kopieres og ændres, samt hvordan gener kan overføres og udtrykkes i andre organismer.
Der arbejdes med rekombinant DNA-teknologi, transformation og kloning, herunder anvendelse af bakterier som værtsorganismer. Eleverne opnår forståelse for principperne bag gensplejsning, genetisk kloning og genetisk modificering.
Forløbet omfatter desuden genmodificering af mennesket med fokus på det humane genom og metoder til regulering af geners funktion. I den forbindelse arbejdes der med RNA-interferens, herunder både enkeltstrenget og dobbeltstrenget RNA, som biologisk mekanisme til hæmning af genekspression.
Forløbet perspektiveres gennem artikellæsning om nyere genteknologiske metoder, herunder CRISPR-teknologi, transgene forsøgsdyr som dyremodeller samt anvendelse af genteknologi i landbruget. Artiklerne anvendes til at belyse udviklingen inden for genteknologi samt til at diskutere anvendelser, muligheder og konsekvenser.
Forløbet afsluttes med skriftligt arbejde og faglig formidling.
Kernestof
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med følgende dele af læreplanens kernestof.
- Makromolekyler: nukleinsyrers opbygning og biologiske funktion med fokus på DNA og RNA som informationsbærere.
- Genetik og molekylærbiologi: sammenhængen mellem gener og biologisk funktion samt regulering af genekspression.
- Genteknologi: rekombinant DNA-teknologi, transformation og kloning med fokus på bakterier som værtsorganismer.
- Genteknologi: genmodificering af mennesket, herunder det humane genom.
- Eksperimentelle metoder: principper bag genteknologiske metoder, herunder overførsel, kopiering og regulering af genetisk information.
Supplerende stof
Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet.
- RNA-interferens som metode til regulering af genekspression, herunder enkeltstrenget og dobbeltstrenget RNA.
- Genterapi som anvendelse af genteknologiske metoder i behandling af sygdom.
- Artiklæsning om CRISPR-teknologi med fokus på den teknologiske udvikling og nye anvendelsesmuligheder.
- Artiklæsning om transgene forsøgsdyr som redskab til forståelse af geners funktion.
- Artiklæsning om anvendelse af genteknologi i landbruget med fokus på bæredygtighed.
Faglige mål
Gennem forløbet arbejder eleverne med at opfylde følgende faglige mål.
- Eleverne skal kunne redegøre for genteknologiske metoder og deres biologiske grundlag.
- Eleverne skal kunne forklare sammenhængen mellem genetisk information, genekspression og biologisk funktion.
- Eleverne skal kunne anvende biologisk viden og fagsprog til at beskrive rekombinant DNA-teknologi, kloning og genmodificering.
- Eleverne skal kunne analysere og formidle biologiske problemstillinger med anvendelse af relevante modeller og metoder.
- Eleverne skal kunne perspektivere genteknologi til medicinske, bioteknologiske og samfundsmæssige anvendelser.
Arbejdsformer
Klasseundervisning.
Gennemgang af genteknologiske metoder.
Faglig analyse
Artiklæsning og faglig diskussion.
Skriftligt arbejde.
Mundtlig formidling.
Materiale
Bioteknologi A, bind 2, s. 123–145.
Præsentationer om rekombinant DNA, transformation, kloning og gensplejsning.
Materiale om det humane genom, RNA-interferens og genterapi.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/10-aar-med-crispr-der-er-sket-en-kaempe-udvikling/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/transgene-forsoegsdyr-dyremodeller-og-indsigt-i-genernes-funktioner/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/forsker-genteknologien-crispr-kan-goere-landbruget-baeredygtigt/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 07 Ligevægte i Biologiske systemer (A2-3)

Vi skal arbejde med kemiske ligevægte, dvs. reaktioner som kan forløbe både mod højre og mod venstre.
Formålet er at etablerer grundlaget for forståelse af ligevægtskonstanten som igen er central når vi i næste tema skal arbejde med syre og baser.

Materialet vi bruger er Bioteknologibogen fra Nucleus samt noter fra Basic Kemi C og Basis Kemi B.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nervesystemet - Del 1

Omfang: 8 moduler
Indhold
Forløbet introducerer nervesystemets opbygning og funktion med fokus på nervecellens struktur og signaloverførsel. Eleverne arbejder med nervesystemets overordnede opdeling samt med nervecellens opbygning og funktion.
Der arbejdes med dannelse og udbredelse af aktionspotentialet som grundlag for nerveimpulser. Eleverne opnår forståelse for ionfordeling over nervecellens membran, spændingsstyrede ionkanaler samt betydningen af tærskelværdi og refraktærperiode. Nerveimpulsens udbredelse langs axonet behandles, herunder betydningen af myelinisering og ledningshastighed.
Forløbet omfatter desuden signaloverførsel mellem nerveceller i synapsen med fokus på synapsekløften og neurotransmittere. Sammenhængen mellem aktionspotentiale, synaptisk transmission og postsynaptisk respons indgår som central del af forløbet.
Som led i forløbet arbejder eleverne med udarbejdelse af egne figurer og plancher over nervecellens opbygning og nerveimpulsens forløb. Dette arbejde tager udgangspunkt i gennemgåede og udleverede figurer og har til formål at styrke begrebsforståelse og overblik.
Der gennemføres desuden en faglig samtale, hvor eleverne forbereder sig ud fra udvalgte figurer og indgår i dialog med læreren om centrale biologiske processer. Samtalen har fokus på anvendelse af fagsprog og forklaring af biologiske sammenhænge med udgangspunkt i figurer.
Øvelser
Forløbet indeholder følgende videnskabelige øvelsesarbejde.
- Eleverne gennemfører en simpel digital reaktionstidsundersøgelse, hvor individuel reaktionstid måles gentagne gange. Resultaterne anvendes til at diskutere sanseinput, nerveimpuls, central bearbejdning og motorisk respons samt variation og usikkerhed i biologiske målinger.
- Eleverne arbejder med en øvelse i måling af nerveledningshastighed, hvor der indsamles og bearbejdes data med henblik på beregning af nerveimpulsens udbredelseshastighed. Resultaterne sammenholdes med teoretiske værdier, og der arbejdes med fejlkilder og usikkerheder.
2.2. Kernestof
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med følgende dele af læreplanens kernestof.
- Fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystemets opbygning og funktion.
- Celler: eukaryote celler med fokus på nervecellens opbygning og specialisering.
- Membranprocesser: iontransport over cellemembranen samt spændingsstyrede ionkanaler.
- Biokemiske processer: dannelse og udbredelse af aktionspotentialer samt synaptisk signaloverførsel.
- Matematiske og kvantitative aspekter: fortolkning af data relateret til nerveimpuls, reaktionstid og nerveledningshastighed.
Faglige mål
Gennem forløbet arbejder eleverne med at opfylde følgende faglige mål.
- Eleverne skal kunne redegøre for nervesystemets opbygning og funktion med anvendelse af korrekt fagsprog.
- Eleverne skal kunne forklare nervecellens funktion, herunder dannelse og udbredelse af aktionspotentialer.
-- Eleverne skal kunne forklare signaloverførsel mellem nerveceller i synapsen.
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke biologiske data på et grundlæggende niveau.
- Eleverne skal kunne formidle biologisk viden mundtligt og skriftligt.
Arbejdsformer
Klasseundervisning.
Gennemgang af teori, figurer og modeller.
Udarbejdelse af egne figurer og plancher.
Forberedelse af faglig samtale med udgangspunkt i udvalgte figurer.
Faglig samtale mellem elev og lærer.
Skriftligt arbejde.
Materiale
Bioteknologi A, bind 2, s. 209–222.

Digitalt værktøj til måling af reaktionstid (humanbenchmark.com).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 SRO-forberedelse - Kræft og Stråling

Omfang: 7 moduler

Indhold
Forløbet har fokus på biologiske aspekter af stråling og kræft og fungerer som forberedelse til studieretningsopgaven (SRO). Eleverne arbejder med, hvordan ioniserende stråling kan påvirke celler og arvemateriale, samt hvordan strålingsinducerede mutationer kan bidrage til udvikling af kræft.
Der arbejdes med strålings effekt på celler, herunder DNA-skader og mutationer. Eleverne opnår forståelse for, at kræftudvikling er en flertrinsproces, hvor ophobning af mange mutationer over tid kan føre til ukontrolleret celledeling. Sammenhængen mellem mutationer, celledeling og kræftudvikling indgår som et centralt element i forløbet.
Forløbet indeholder et eksperimentelt arbejde, hvor eleverne undersøger effekten af bestråling på planter og anvender statistiske metoder til analyse af resultaterne. Forløbet har samtidig fokus på videnskabelig arbejdsmetode og kvantitativ databehandling som forberedelse til SRO.
Øvelse
Forløbet indeholder én sammenhængende videnskabelig øvelse, hvor eleverne dyrker frø, der er blevet udsat for bestråling, og sammenligner disse med ubehandlede frø. Eleverne indsamler data om spiring og vækst og bearbejder resultaterne statistisk ved beregning af 95 % konfidensintervaller. Konfidensintervallerne anvendes til at vurdere, om der er signifikante forskelle mellem bestrålede og ikke-bestrålede frø, samt til diskussion af biologisk variation, usikkerhed og forsøgsdesign.
2.2. Kernestof
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med følgende dele af læreplanens kernestof.
- Celler: cellers opbygning og funktion med fokus på celledeling og genetisk stabilitet.
- Genetik og molekylærbiologi: mutationer og sammenhængen mellem ændringer i DNA og biologisk funktion.
- Biologiske processer: sammenhængen mellem mutationer, regulering af cellecyklus og kræftudvikling.
- Eksperimentelle metoder: planlægning, gennemførelse og behandling af biologiske forsøg.
- Matematiske og statistiske metoder: behandling og analyse af biologiske data, herunder anvendelse af konfidensintervaller.
2.3. Supplerende stof
Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet.
- Biologiske virkninger af ioniserende stråling på celler og arvemateriale.
- Kræft som flertrinsproces med ophobning af mutationer.
- Videnskabelig metode og statistisk usikkerhed i biologiske undersøgelser som forberedelse til SRO.
Faglige mål
Gennem forløbet arbejder eleverne med at opfylde følgende faglige mål.
- Eleverne skal kunne redegøre for biologiske problemstillinger relateret til stråling og kræft med anvendelse af korrekt fagsprog.
- Eleverne skal kunne forklare sammenhængen mellem stråling, DNA-skader, mutationer og kræftudvikling.
- Eleverne skal kunne planlægge, gennemføre og analysere biologiske forsøg.
- Eleverne skal kunne anvende statistiske metoder til behandling og fortolkning af biologiske data.
- Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til biologiske resultater og deres usikkerheder som led i SRO-forberedelse.
Arbejdsformer
Klasseundervisning.
Gennemgang af teori og biologiske modeller.
Eksperimentelt arbejde.
Databehandling og statistisk analyse.
Skriftligt arbejde og faglig opsamling.
Materiale
Lærenote om statistisk databehandling med fokus på 95 % konfidensintervaller.
Bogen om kræft, kapitel 2: “Otte barrierer – cellens naturlige forsvar mod kræft”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nervesystemet - Del 2

Omfang: 4 moduler
Indhold
Forløbet udbygger elevernes forståelse af nervesystemet med fokus på regulering og kemisk signaloverførsel. Der tages udgangspunkt i elevernes viden fra del 1 om aktionspotentialer og synaptisk transmission.
Der arbejdes med neuroreceptorer og neurotransmittere som centrale elementer i nervesystemets regulering. Eleverne opnår forståelse for sammenhængen mellem signalstof, receptorbinding og biologisk effekt samt for, hvordan ændringer i signaleringen kan påvirke nervecellers funktion.
Forløbet omfatter desuden hjernens funktion på et overordnet niveau. I forlængelse heraf arbejdes der med eksempler på ubalance i nervesystemet, herunder smerte og neurologiske sygdomme, som illustrerer konsekvenserne af forstyrrelser i reguleringen.
Som perspektivering indgår arbejde med euforiserende stoffer og deres påvirkning af nervesignalering. Eleverne arbejder med, hvordan narkotika kan påvirke neurotransmittersystemer og dermed ændre hjernens funktion og adfærd.
Øvelse
Der indgår ikke selvstændigt videnskabeligt øvelsesarbejde i dette forløb.
2.2. Kernestof
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med følgende dele af læreplanens kernestof.
- Fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystemets regulering med fokus på kemisk signaloverførsel via neurotransmittere og receptorer.
- Biokemiske processer: sammenhængen mellem receptorbinding, signaltransduktion og biologisk respons.
2.3. Supplerende stof
Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet.
- Ubalance i nervesystemet belyst gennem eksempler på smerte og neurologiske sygdomme, herunder Parkinsons sygdom.
- Euforiserende stoffers påvirkning af nervesignalering og hjernens funktion, herunder afhængighed.
Faglige mål
Gennem forløbet arbejder eleverne med at opfylde følgende faglige mål.
- Eleverne skal kunne forklare kemisk signaloverførsel i nervesystemet med anvendelse af korrekt fagsprog.
- Eleverne skal kunne redegøre for sammenhængen mellem neurotransmittere, receptorer og biologisk effekt.
- Eleverne skal kunne forklare, hvordan ubalance i nervesystemets regulering kan føre til sygdom og ændret adfærd.
- Eleverne skal kunne perspektivere biologisk viden om nervesystemet til sundhedsmæssige og samfundsmæssige problemstillinger.
Arbejdsformer
Klasseundervisning.
Gennemgang af teori, figurer og biologiske modeller.
Faglig diskussion og perspektivering.
Skriftligt arbejde.
Materiale
Bioteknologi A, bind 2, s. 226–238.
Materiale om Parkinsons sygdom:
https://www.youtube.com/watch?v=ckn9zybpYZ8

Artikel om afhængighed og rusmidlers påvirkning af nervesystemet.
https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/3-2020/kokain
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 09 Organisk kemi -det levendes kemi

Vi starter på den videregående organiske kemi. Vi skal introduceres for de vigtigste funktionelle grupper. Alkoholer og phenoler, Oxoforbindelser, ether, aldehyder og ketoner. samt carboxylsyre og de vigtigste derivater; ester og amider.

Vi afslutter med at undersøge organiskestoffers reaktion med lys, isomeri og lidt mere spektrofotometri.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
10 Bestemmelse af Phosphorsyre i Cola 16-12-2024
Menneskedyret 31-01-2025
11 Bjerrumdiagrammet 23-02-2025
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Fødevare produktion (Evolution og planter)

Omfang: 12 moduler

Indhold
Forløbet har fokus på, hvordan biologisk viden om variation, mutationer og selektion kan anvendes til forbedring af planter. Forløbet er opbygget, så evolutionære mekanismer fungerer som den biologiske forklaringsramme, der leder frem mod planteforædling og bioteknologisk forbedring af afgrøder.
Der arbejdes indledningsvist med mutationer som grundlag for genetisk variation og med naturlig selektion som mekanisme, der kan ændre populationers sammensætning over tid. Begrebet “survival of the fittest” anvendes som central forklaring på, hvordan bestemte egenskaber kan blive hyppigere i en population.
Evolutionære mekanismer perspektiveres gennem arbejde med menneskets evolution. Eleverne arbejder med morfologiske forskelle mellem forskellige homininer som eksempel på variation og selektion over tid. Dette arbejde anvendes metodisk til at styrke forståelsen af evolution som proces, der senere overføres til planter.
Herefter rettes fokus mod planter som biologisk og samfundsmæssigt centralt fokusområde. Eleverne arbejder med planters opbygning og funktion samt planters rolle i økosystemer og fødevareproduktion. Evolutionære principper anvendes til at forstå, hvordan planter kan forbedres gennem selektion.
Forløbet afsluttes med arbejde med planteforædling som målrettet anvendelse af biologisk viden. Her indgår klassisk forædling, mutationsforædling og genetisk modificerede planter som centrale eksempler. Golden Rice behandles som et samlet case-eksempel, hvor genetisk variation, selektion og bioteknologi anvendes til forbedring af planters ernæringsmæssige egenskaber.

Øvelse
Forløbet indeholder tre videnskabelige øvelser, der tilsammen viser progressionen fra grundlæggende selektion til målrettet planteforbedring.
I den første øvelse arbejder eleverne med naturlig selektion gennem et modelbaseret forsøg med kaniner. Eleverne undersøger, hvordan variation i egenskaber og forskelligt selektionstryk påvirker overlevelse og reproduktion. Der indsamles data, som anvendes til at analysere, hvordan naturlig selektion kan ændre en populations sammensætning over tid.
I den anden øvelse arbejder eleverne med menneskets evolution ved hjælp af den digitale ressource Menneskedyret udviklet af Statens Naturhistoriske Museum. Eleverne sammenligner kranier fra forskellige homininer og anvender morfologiske forskelle som empirisk grundlag for at diskutere evolutionært slægtskab, variation og selektion. Øvelsen fungerer som overgang fra modelbaseret forståelse til arbejde med biologisk evidens.
I den tredje øvelse arbejder eleverne med selektion og forædling af planter gennem en skriftlig, dataunderstøttet øvelse i Word. Eleverne anvender deres viden om variation, mutationer og selektion til at forklare, hvordan ønskede egenskaber kan udvælges og forstærkes i plantepopulationer. Øvelsen anvendes som faglig forberedelse til arbejdet med planteforædling og genetisk modificerede planter, herunder Golden Rice.

Kernestof
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med følgende dele af læreplanens kernestof.
- Evolution og evolutionsmekanismer som forklaringsramme for biologisk variation og selektion.
- Genetik og molekylærbiologi: mutationer som grundlag for variation.
- Økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion med fokus på planters rolle som primærproducenter.
- Planters opbygning og funktion på organismeniveau.
- Biologiske processer: sammenhængen mellem genetisk variation, selektion og forædling.

Supplerende stof
Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet.
- Menneskets evolution belyst gennem morfologiske sammenligninger.
- Planteforædling, herunder mutationsforædling og genetisk modificerede planter.
- Anvendelse af biologisk viden i fødevareproduktion, ernæring og bæredygtighed.

Faglige mål
Gennem forløbet arbejder eleverne med at opfylde følgende faglige mål.
- Eleverne skal kunne forklare, hvordan genetisk variation og selektion kan føre til ændringer i populationer.
- Eleverne skal kunne anvende evolutionære mekanismer til at forstå forbedring af planter.
- Eleverne skal kunne redegøre for planters opbygning, funktion og betydning for fødevareproduktion.
- Eleverne skal kunne forklare biologiske principper bag planteforædling og genetisk modificering.

Arbejdsformer
Klasseundervisning.
Gennemgang af biologiske modeller og figurer.
Modelbaseret og digitalt undersøgende arbejde.
Analyse af data og faglige tekster.
Skriftligt arbejde og faglig formidling.

Materiale
Bioteknologi A, bind 2, s. 283–319.

Digital simulation af naturlig selektion (kaninmodel).
https://phet.colorado.edu/en/simulations/natural-selection/about

Digital ressource Menneskedyret fra Statens Naturhistoriske Museum.
https://snm.dk/da/menneskedyret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Transformationsforsøg

Omfang: 9 moduler

Indhold
Forløbet har fokus på rekombinant DNA-teknologi og genekspression i bakterier med udgangspunkt i et sammenhængende laboratorieforsøg med E. coli og green fluorescent protein (GFP).
Eleverne arbejder med bakteriel transformation, hvor E. coli optager et plasmid indeholdende genet for GFP samt et selektionsmarkørgen for antibiotikaresistens. Der arbejdes med selektion af transformerede bakterier ved brug af antibiotika samt regulering af genekspression ved hjælp af et inducerbart promotor-system.
Forløbet omfatter efterfølgende isolering og oprensning af det rekombinante protein GFP. Eleverne arbejder med cellelysis og proteinoprensning ved kolonne-kromatografi. Forløbet giver eleverne indsigt i, hvordan bakterier kan anvendes som biologiske produktionssystemer i bioteknologi, samt hvordan rekombinante proteiner kan fremstilles og oprenses.
Forløbet afsluttes med rapportskrivning, hvor eleverne efter det eksperimentelle arbejde udarbejder en naturvidenskabelig rapport med fokus på metode, resultater, diskussion, fejlkilder og konklusion.
Øvelse
Forløbet består af én samlet, sammenhængende videnskabelig øvelse.
Eleverne transformerer kompetente E. coli med et plasmid, der koder for green fluorescent protein (GFP) og antibiotikaresistens. De transformerede bakterier selekteres på agarplader med antibiotika, og genekspression induceres ved tilsætning af inducer. Resultaterne vurderes ved observation af fluorescerende kolonier.
Herefter høstes bakterierne, og GFP isoleres ved cellelysis. Proteinet oprenses ved hjælp af kolonne-kromatografi, og oprensningen vurderes kvalitativt ud fra fluorescens og udbytte. Det eksperimentelle arbejde danner grundlag for den efterfølgende rapportskrivning.
2.2. Kernestof
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med følgende dele af læreplanens kernestof.
- Eksperimentelle metoder: transformation, selektion, cellelysis og proteinoprensning ved kromatografi.
- Genetik og molekylærbiologi: rekombinant DNA, plasmider, genekspression og regulering af geners aktivitet.
- Biokemiske processer: proteinsyntese samt sammenhæng mellem proteinstruktur og funktion.
2.3. Supplerende stof
Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet.
- Anvendelse af bakterier som biologiske produktionssystemer i bioteknologi.
- Anvendelse af fluorescerende proteiner som reporter-gener i biologisk forskning og bioteknologiske sammenhænge.
Faglige mål
Gennem forløbet arbejder eleverne med at opfylde følgende faglige mål.
- Eleverne skal kunne planlægge og gennemføre et bioteknologisk eksperiment.
- Eleverne skal kunne redegøre for principperne bag rekombinant DNA-teknologi og genekspression i bakterier.
- Eleverne skal kunne forklare anvendelsen af selektion og inducerbar genekspression.
- Eleverne skal kunne formidle eksperimentelt arbejde og resultater i en skriftlig naturvidenskabelig rapport.
Arbejdsformer
Laboratoriearbejde.
Gennemgang af teori og forsøgsdesign.
Faglig diskussion af resultater og metode.
Afsluttende rapportskrivning.
Materiale
Forsøgsvejledning: Exploring Biotechnology with Green Fluorescent Protein (GFP) (EDVOTEK).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 10 Smerte, Nervesystemet & Lægemidlernes Kemi

Vi skal arbejde med lægemidlernes biokemi. Som opfølgning på enzymkinetikken skal vi undersøge forskellige lægemidlers virkning på deres receptorer og de afledet affekter. Derudover skal  vi fremstille et lægemiddel og oprense det med enhedsoperationer.

Vi starter med at undersøge acetylsalicylsyre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Repitition

Omfang: 5 moduler
Indhold
Forløbet har fokus på repetition af centrale faglige områder i bioteknologi A samt forberedelse til den skriftlige årsprøve. Der arbejdes med konsolidering af centrale begreber, modeller og metoder med særligt fokus på skriftlig formidling og eksamensrelevante opgavetyper.
Repetition omfatter proteinsyntesen med fokus på sammenhængen mellem DNA, RNA og protein samt regulering af genekspression. Derudover repeteres centrale genteknologiske værktøjer, herunder metoder og principper anvendt i tidligere forløb.
Forløbet afsluttes med arbejde med eksempelopgaver og delsopgsmål, der svarer til opgavetyper i den skriftlige årsprøve. Eleverne arbejder med strukturering af besvarelser, anvendelse af korrekt fagsprog og tydelig brug af figurer og modeller.
Øvelse
Der indgår ikke eksperimentelt øvelsesarbejde i dette forløb.
Kernestof
Forløbet bygger på repetition af tidligere gennemgået kernestof, herunder.
- Genetik og molekylærbiologi: proteinsyntese og regulering af genekspression.
- Genteknologi: bioteknologiske værktøjer og metoder.
- Biokemiske processer: sammenhængen mellem struktur og funktion i biologiske makromolekyler.

Faglige mål
Gennem forløbet arbejder eleverne med at opfylde følgende faglige mål.
- Eleverne skal kunne anvende biologisk og bioteknologisk viden i skriftlige opgaver.
- Eleverne skal kunne redegøre for og forklare centrale biologiske processer med korrekt fagsprog.
- Eleverne skal kunne analysere figurer, modeller og data i eksamenslignende opgaver.
- Eleverne skal kunne strukturere skriftlige besvarelser målrettet den skriftlige årsprøve.
Arbejdsformer
Repetition og opsamling.
Gennemgang af centrale figurer og modeller.
Individuelt og fælles skriftligt arbejde.
Arbejdet med eksamenslignende opgaver og delsopgsmål.
Faglig feedback og opsamling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Anvendt Bioinformatik

Omfang: 10 moduler +2 ekskursion
Indhold
Forløbet har fokus på anvendelse af bioinformatik og molekylærbiologiske metoder til analyse af genetiske data i biologiske og sundhedsfaglige sammenhænge. Eleverne arbejder med, hvordan DNA-sekvenser og laboratorieundersøgelser kan anvendes til at undersøge slægtskab, evolution og identificere mikroorganismer i forbindelse med sygdom.
Der arbejdes med bioinformatiske begreber og metoder, herunder databaser, BLAST og alignment, som anvendes til sammenligning af DNA-sekvenser. Eleverne opnår forståelse for, hvordan genetiske data kan bruges til at vurdere evolutionært slægtskab mellem organismer.
Forløbet omfatter arbejde med mitokondrielt DNA og COX1-genet som eksempel på et konserveret gen, der anvendes til DNA-barcoding og slægtskabsanalyse. Bioinformatik kobles efterfølgende til praktisk molekylærbiologi gennem en ekskursion til Syddansk Universitet (SDU), hvor eleverne arbejder med diagnostiske metoder i en autentisk case.
Forløbet afsluttes med bearbejdning og skriftligt arbejde, hvor eleverne sammenholder bioinformatiske analyser og eksperimentelle resultater.

Øvelser
Forløbet indeholder to videnskabelige øvelser, der tilsammen viser, hvordan genetiske data kan anvendes både digitalt og eksperimentelt.
I den første øvelse arbejder eleverne med bioinformatisk analyse af DNA-sekvenser med fokus på mitokondriegenet COX1. Eleverne anvender NCBI’s hjemmeside (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/) til at udføre BLAST-analyser, hvor DNA-sekvenser sammenlignes med kendte sekvenser i NCBI’s databaser for at identificere organismer og vurdere slægtskab. Derudover anvender eleverne global alignment (EMBOSS Needle) til direkte sammenligning af COX1-sekvenser fra forskellige arter. Resultaterne analyseres ud fra procentvis identitet, mismatches, gaps og samlet score og anvendes til at diskutere evolutionær afstand mellem arter.
I den anden øvelse deltager eleverne i en ekskursion til Syddansk Universitet, hvor de arbejder med en case om sygdomsudbrud. Eleverne anvender PCR, skæring af DNA med restriktionsenzymer og gelelektroforese til at analysere bakterielt DNA med henblik på at bestemme, hvilken bakterie der har forårsaget sygdom hos mennesker. Øvelsen giver indsigt i, hvordan molekylærbiologiske metoder anvendes i diagnostik og smitteopsporing, og hvordan laboratorieresultater kan bruges til identifikation af patogener.

2.2. Kernestof
- Genetik og molekylærbiologi: DNA’s opbygning, sekvenser og geners funktion.
- Genteknologi: PCR og analyse af DNA-fragmenter.
- Eksperimentelle metoder: restriktionsenzymer og gelelektroforese.
- Anvendt bioinformatik: BLAST, alignment og fortolkning af genetiske data.

2.3. Supplerende stof
Anvendelse af mitokondrielt DNA og DNA-barcoding i evolutionære studier.
- Bioinformatik og molekylærbiologi anvendt i forbindelse med sygdomsudbrud og diagnostik.

Faglige mål
- Eleverne skal kunne anvende bioinformatiske værktøjer til analyse af DNA-sekvenser.
- Eleverne skal kunne forklare sammenhængen mellem molekylærbiologiske metoder og bioinformatisk analyse.
- Eleverne skal kunne anvende genetiske data til at diskutere evolutionært slægtskab og identificere mikroorganismer.
- Eleverne skal kunne perspektivere biologisk viden til sundhed og sygdom.

Arbejdsformer
Klasseundervisning.
Digitalt undersøgende arbejde med bioinformatikværktøjer.
Ekskursion til universitet, laboratoriearbejde.
Analyse og skriftlig bearbejdning.
Faglig opsamling.

Materiale
Bioteknologi A, bind 3.
NCBI Nucleotide Database og BLAST.
https://blast.ncbi.nlm.nih.gov/Blast.cgi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 21 Forplantning og Fosterdiagnostik

Omfang: 8 moduler
Indhold
Forløbet har fokus på menneskets forplantning, hormonel regulering og fosterudvikling samt på anvendelsen af bioteknologiske metoder i forbindelse med fosterdiagnostik. Forløbet kombinerer grundlæggende biologisk viden med anvendelsesorienterede og samfundsrelevante perspektiver.
Der arbejdes med mandens og kvindens kønshormoner og deres rolle i reguleringen af reproduktion. Eleverne opnår forståelse for hormonelle samspil, herunder regulering af menstruationscyklussen og spermatogenesen. Som en del af forløbet arbejder eleverne med visuel formidling gennem udarbejdelse af plancher over menstruationscyklussen.
Forløbet omfatter desuden fosterudvikling med fokus på de tidlige udviklingsstadier samt på sammenhængen mellem genetisk information, celledeling og udvikling.
Forløbet afsluttes med et gruppebaseret miniprojekt om fosterdiagnostik, hvor eleverne arbejder i dybden med de metoder, der anvendes i Danmark til at identificere genetiske sygdomme hos fostre.

Projektarbejde – Miniprojekt: Fosterdiagnostik
Som afslutning på forløbet gennemfører eleverne et miniprojekt i grupper på 2–3 personer. Projektet har fokus på en faglig fordybelse i de konkrete biologiske og bioteknologiske metoder, der anvendes i Danmark inden for fosterdiagnostik.
Projektet tager udgangspunkt i følgende overordnede spørgsmål:
Hvordan anvendes fosterdiagnostik i Danmark til at identificere genetiske sygdomme, og hvilke biologiske, teknologiske og etiske problemstillinger er forbundet hermed?
I projektet arbejder eleverne med metoder som screening, invasive og non-invasive undersøgelser samt DNA-analyse. Der lægges særlig vægt på at forklare de biologiske og teknologiske principper bag metoderne, herunder hvordan genetisk materiale analyseres, og hvordan resultaterne fortolkes i praksis i det danske sundhedsvæsen.
Projektet munder ud i en skriftlig opgave, der fungerer som aflevering.

2.2. Kernestof
- Fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering af forplantning.
- Celler og udviklingsbiologi: befrugtning, celledeling og fosterudvikling.
- Genetik og molekylærbiologi: kromosomfejl og arvelige sygdomme.
- Genteknologi: anvendelse af DNA-analyse i diagnostik.

2.3. Supplerende stof
- Fosterdiagnostik i Danmark med fokus på anvendte metoder.
- Etiske dilemmaer og lovgivningsmæssige rammer i relation til fosterdiagnostik.
- Nye teknologiske muligheder inden for genetisk analyse og deres betydning for fremtidig fosterdiagnostik.

Faglige mål
- Eleverne skal kunne redegøre for hormonel regulering af menneskets forplantning.
- Eleverne skal kunne forklare biologiske processer i forbindelse med fosterudvikling.
- Eleverne skal kunne redegøre for og forklare biologiske og bioteknologiske metoder anvendt i fosterdiagnostik i Danmark.
- Eleverne skal kunne diskutere etiske og samfundsmæssige problemstillinger knyttet til fosterdiagnostik.
- Eleverne skal kunne formidle biologisk viden skriftligt og mundtligt med anvendelse af korrekt fagsprog.

Arbejdsformer
Klasseundervisning.
Arbejdet med modeller, figurer og plancher.
Gruppearbejde.
Projektarbejde med faglig fordybelse.
Skriftlig aflevering.


Materiale
Bioteknologi A, bind 3, s. 85–105.

Miniprojekt: Fosterdiagnostik.
Supplerende materiale fra officielle danske kilder om fosterdiagnostik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Økotoksologi

Omfang: 7 moduler
Indhold
Forløbet har fokus på økotoksikologi og behandler, hvordan kemiske stoffer kan påvirke levende organismer og biologiske processer. Eleverne arbejder med sammenhængen mellem stofkoncentration og biologisk effekt samt med centrale toksikologiske begreber som LD₅₀/LC₅₀ og IC₅₀.
Der arbejdes med, hvordan kemiske stoffer kan påvirke celler og organismer, og hvordan disse effekter kan beskrives kvantitativt ved hjælp af dosis-respons-sammenhænge. Eleverne opnår forståelse for betydningen af koncentration og eksponeringstid samt for forskellen mellem effekter på overlevelse og vækst.
Forløbet indeholder eksperimentelt arbejde med systematisk dataindsamling og databehandling. Eleverne arbejder med at fremstille, analysere og anvende dosis-respons-kurver som grundlag for biologisk tolkning. Som en del af forløbet arbejder eleverne desuden med faglig formidling og anvendelse af økotoksikologisk viden i forskellige opgaveformer.
Øvelse
Forløbet indeholder én eksperimentel øvelse.
Forsøget handlede om at undersøge sammenhængen mellem stofkoncentration og biologisk effekt, herunder at behandle data ved at tegne og benytte dosis-respons-kurver til bestemmelse af LD₅₀/LC₅₀ og IC₅₀.
2.2. Kernestof
- Økologiske grundbegreber: stoffers påvirkning af organismer og økosystemer.
- Eksperimentelle metoder: planlægning, gennemførelse og behandling af biologiske forsøg med systematisk dataindsamling.
- Matematiske og statistiske metoder: behandling og fortolkning af biologiske data, herunder dosis-respons-sammenhænge.
- Fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: kemiske stoffers påvirkning af celler og biologiske processer.
2.3. Supplerende stof
- Hormonforstyrrende stoffer og deres virkning på hormonelle systemer.
- Anvendelse af LD₅₀/LC₅₀ og IC₅₀ i miljø- og risikovurdering.
Faglige mål
- Eleverne skal kunne gennemføre og dokumentere et biologisk eksperiment og indsamle relevante data.
- Eleverne skal kunne behandle data og fremstille samt anvende grafer, der beskriver dosis-respons-sammenhænge.
- Eleverne skal kunne forklare og anvende toksikologiske begreber som LD₅₀/LC₅₀ og IC₅₀.
- Eleverne skal kunne anvende biologisk viden til faglig formidling og diskussion af miljø- og sundhedsmæssige problemstillinger.
Arbejdsformer
Klasseundervisning og begrebsafklaring.
Eksperimentelt arbejde med dataindsamling.
Databehandling og grafisk fremstilling.
Faglig diskussion og formidling.
Materiale
Bioteknologi A, bind 3, s. 111–136
DR Undervisning, Den kemiske arv (2), 2001
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000004071&s=46512498&n=3&o=hits
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 12 Carbohydraternes stofskifte og fotosyntese

Vi skal arbejde med carbohydraternes stofskifte. Føret i planter og derefter i eukaryote celler.

Nucleus Bioteknologi A bind 3. side 196-226.

Øvelser:
Proteinoprensning af GFP vha. kolonnen kromatografi
Måling af fotosyntese med DCPIP.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Immunforsvaret

Forløbet har fokus på immunforsvarets opbygning og funktion med særlig vægt på samspillet mellem det uspecifikke og det specifikke immunforsvar. Eleverne arbejder med kroppens forskellige forsvarsmekanismer, herunder fysiske barrierer, inflammation og immunologiske cellers funktion i bekæmpelsen af mikroorganismer og virus. Forløbet kobler biologiske og biokemiske forklaringer på celle- og molekyleniveau med immunologiske problemstillinger og diagnostiske metoder i bioteknologi.

Der arbejdes med cellerne i det uspecifikke immunforsvar, herunder fagocytose, granulocytter, monocytter, makrofager, dendritceller, NK-celler og mastceller. Derudover behandles immunsystemets proteiner såsom komplementsystemet, cytokiner og interferoner samt deres betydning for immunresponsen.

Eleverne arbejder med overfladeproteiner og antigener, herunder antigenpræsentation via MHC I og II samt Toll-like receptorer. Det specifikke immunforsvar behandles med fokus på T- og B-lymfocytter samt antistoffers opbygning og funktion. Forløbet omfatter desuden immunforsvarets bekæmpelse af virus og samarbejdet mellem det uspecifikke og det specifikke immunforsvar. Vaccination behandles med fokus på immunologisk hukommelse, vaccinetyper og udvikling af immunitet.

Forløbet indeholder arbejde med immunologiske metoder med særligt fokus på ELISA og Western Blotting som eksempler på biologiske analysemetoder baseret på antigen–antistof-reaktioner. Eleverne arbejder både teoretisk og eksperimentelt med anvendelse af immunologiske metoder til diagnostik og analyse samt med behandling og fortolkning af biologiske data.

Øvelse
Undersøgelse af Borrelia med ELISA.

2.2. Kernestof

Cellebiologi og fysiologi: cellers kommunikation og funktion i immunforsvaret.
Biokemi: proteiner, receptorbinding og antigen–antistof-reaktioner.
Molekylærbiologi: overfladeproteiner, signalstoffer og immunologisk genkendelse.
Mikrobiologi og virologi: virus’ opbygning, formering og samspil med værtsorganismen.
Immunologi: det uspecifikke og det specifikke immunforsvar samt immunologisk hukommelse.
Bioteknologiske analysemetoder: ELISA og Western Blotting.
Eksperimentelle metoder: planlægning, gennemførelse og behandling af biologiske forsøg med systematisk dataindsamling.
Databehandling og analyse af biologiske resultater.

2.3. Supplerende stof

Borrelia og diagnostik.
Vaccination og samfundsmæssige perspektiver på infektionssygdomme.
Anvendelse af immunologiske analysemetoder i forskning og diagnostik.
Cytokiner, interferoner og komplementsystemet som regulerende faktorer i immunresponsen.

Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare immunforsvarets opbygning og funktion på celle- og molekyleniveau.
Eleverne skal kunne anvende biologiske og kemiske begreber til forklaring af immunologiske processer.
Eleverne skal kunne forklare samspillet mellem virus og immunforsvar.
Eleverne skal kunne forklare principperne bag immunologiske analysemetoder og deres anvendelse i diagnostik.
Eleverne skal kunne gennemføre og dokumentere eksperimentelt arbejde med systematisk dataindsamling og databehandling.
Eleverne skal kunne analysere og fortolke biologiske data samt anvende biologisk fagsprog i formidling og diskussion af bioteknologiske problemstillinger.

Arbejdsformer
Klasseundervisning og begrebsafklaring.
Quiz og miniprojekt.
Eksperimentelt arbejde med ELISA.
Databehandling og præsentation af resultater.
Faglig diskussion og formidling.

Materiale
Bioteknologi A, bind 3, s. 137–165
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 13 Almen kinetik og Enzymkinetik

Vi skal arbejde med kemiske reaktioners hastighed og kort komme ind på aktiveringsenergien. Vores fokus er teoretisk, så vi får værktøj til at forstå og udlede den Michaelis-Menden enzymkinetik.

Vores fokus i enzymkinetikken er at forstå, hvordan enzymer kan påvirkes af det ydre kemiske miljø. Vi skal arbejde med to enzymassay, hvor vi bruger enzymer til analyse. Bestemmelse af fotosynteseaktivitet med NADP+/NADPH har I lavet nu bruger vi et assay til måling af bakterier i en vandprøve. (Bactiquant metoden), hvor et fluorescens signal er proportional med bakterie antallet i prøven, vildt smart.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Carbohydraternes intermediære stofskifte

Forløbet har fokus på respiration, energiomsætning og enzymers funktion i biologiske processer med særlig vægt på cellers stofskifte og ATP-produktion. Eleverne arbejder med sammenhængen mellem enzymers opbygning, funktion og betydning for cellers intermediære stofskifte samt med de centrale processer i respirationen.

Der arbejdes med de vigtigste enzymgrupper og deres funktion i biologiske reaktioner, herunder transferaser, hydrolaser, lyaser, isomeraser, ligaser og translokaser. Enzymernes betydning som biologiske katalysatorer behandles med fokus på substratspecificitet, reaktionsforløb og energioverførsel.

Forløbet omfatter glykolysen med fokus på fosforylering, energioverførsel og dannelse af pyruvat samt pyruvats videre omsætning til acetyl-CoA. Der arbejdes desuden med citratcyklus og oxidativ fosforylering, herunder elektrontransportkædens funktion og syntese af ATP ved kemiosmose. Sammenhængen mellem oxidation af glukose, energiregnskab og regulering af ATP-produktion behandles som en central del af forløbet.

Eleverne arbejder med respiration på både celle-, molekyle- og biokemisk niveau og opnår forståelse for samspillet mellem stofomsætning, energiomsætning og enzymaktivitet. Forløbet inddrager desuden faglig formidling og anvendelse af biologiske og biokemiske modeller til forklaring af stofskifteprocesser.
.

2.2. Kernestof

Enzymers opbygning, funktion og klassifikation.
Biokemi: enzymkatalyse, energioverførsel og ATP.
Cellers intermediære stofskifte og respiration.
Glykolyse, pyruvats oxidation og citratcyklus.
Elektrontransportkæden og oxidativ fosforylering.
Sammenhæng mellem stofskifte og energiomsætning.
Regulering af biologiske processer på molekylært niveau.
Biologiske modeller og forklaring af biokemiske processer.

2.3. Supplerende stof

Energiomsætning og ATP-regnskab ved oxidation af glukose.
Sammenhæng mellem respiration og andre metaboliske processer.
Forskelle mellem anaerob og aerob energiomsætning.
Bioteknologiske perspektiver på enzymers anvendelse.

Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare enzymers funktion og betydning i biologiske og biokemiske processer.
Eleverne skal kunne forklare respirationens delprocesser på celle- og molekyleniveau.
Eleverne skal kunne anvende biologiske og kemiske begreber til forklaring af energiomsætning og ATP-produktion.
Eleverne skal kunne anvende modeller og biologisk fagsprog til analyse og formidling af stofskifteprocesser.
Eleverne skal kunne analysere sammenhænge mellem struktur, funktion og energiomsætning i biologiske systemer.

Arbejdsformer
Klasseundervisning
Arbejde med biologiske modeller og oversigter.
Faglig diskussion og formidling.
Beregninger og analyse af energiregnskab.

Materiale
Bioteknologi A, bind 3, s. 227–259
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 14 Repetition & Skriftelighed

Vores fokus er, på baggrund af de Bioteknologiske typeord, at forbedre jeres skriftelige præstation til eksamen. Undervejs kan vi dykke ned i nogle emner som I syntes er særlig svære.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
18 Enzymkinetik 08-03-2026
Opgave 5 26-04-2026
19 Eksamensopgaver 30-04-2026
Opgave 6 - Fjæsing 10-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Antiobiotika og resistens

Forløbet har fokus på mikroorganismer, antibiotika og antibiotikaresistens med særlig vægt på produktion, virkningsmekanismer og udvikling af resistens hos bakterier. Eleverne arbejder med mikrobiologi og bioteknologiske processer i forbindelse med produktion af antibiotika samt med samspillet mellem bakterier, antibiotika og resistensudvikling.

Der arbejdes med bakteriers opbygning og vækst samt med produktion af antibiotika, herunder industriel penicillinproduktion og anvendelse af mikroorganismer i bioteknologiske processer. Eleverne arbejder med fermentering, dyrkning af mikroorganismer og betydningen af vækstbetingelser for biologisk produktion.

Forløbet behandler antibiotikas virkningsmekanismer med fokus på hæmning af bakteriers cellevægssyntese, proteinsyntese og andre centrale cellulære processer. Derudover arbejdes der med antibiotikaresistens, herunder mutationer, selektion og spredning af resistensgener mellem bakterier. Samfundsmæssige og sundhedsmæssige perspektiver ved resistensudvikling indgår som en del af forløbet.

Forløbet indeholder eksperimentelt arbejde med mikrobiologiske metoder og undersøgelse af antibiotikas effekt på bakterier. Eleverne arbejder med dyrkning af bakterier, anvendelse af antibiotika og analyse af hæmningszoner som grundlag for vurdering af antibiotikas virkning og bakteriers følsomhed.

Øvelse
Forløbet indeholder én eksperimentel øvelse.
Forsøget handlede om at undersøge effekten af forskellige antibiotika på bakterierne Serratia marcescens og Bacillus licheniformis ved hjælp af agarplader og hæmningszoner. Forsøget omfattede mikrobiologiske arbejdsmetoder, dataindsamling og faglig vurdering af antibiotikas anvendelighed.

2.2. Kernestof

Mikrobiologi: bakteriers opbygning, vækst og formering.
Bioteknologiske produktionsprocesser: fermentering og produktion af antibiotika.
Biokemi: antibiotikas virkningsmekanismer på cellulært niveau.
Molekylærbiologi: mutationer og genetiske mekanismer bag resistensudvikling.
Cellebiologi og fysiologi: bakteriers cellevæg, proteinsyntese og metabolisme.
Eksperimentelle metoder: dyrkning af mikroorganismer og undersøgelse af antibiotikas effekt.
Databehandling og analyse af biologiske resultater.
Bioteknologiens anvendelse inden for sundhed og medicinalproduktion.

2.3. Supplerende stof

Penicillinproduktion i industriel bioteknologi.
Antibiotikaresistens som global sundhedsudfordring.
Resistensspredning mellem bakterier.
Samfundsmæssige perspektiver ved anvendelse af antibiotika.

Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare bakteriers opbygning og vækst samt mikroorganismers anvendelse i bioteknologi.
Eleverne skal kunne forklare antibiotikas virkningsmekanismer og udvikling af antibiotikaresistens.
Eleverne skal kunne anvende biologiske og kemiske begreber til forklaring af mikrobiologiske og bioteknologiske processer.
Eleverne skal kunne gennemføre og dokumentere mikrobiologiske eksperimenter med systematisk dataindsamling og databehandling.
Eleverne skal kunne analysere og fortolke biologiske data samt diskutere sundhedsmæssige og samfundsmæssige problemstillinger knyttet til antibiotika og resistens.

Arbejdsformer
Klasseundervisning
Eksperimentelt arbejde med mikroorganismer og antibiotika.
Databehandling og analyse af hæmningszoner.
Faglig diskussion og formidling.

Materiale
Bioteknologi A, bind 3, s. 176–196
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 29 Genregulering

Forløbet har fokus på stamceller, genregulering, epigenetik og kræft med særlig vægt på sammenhængen mellem genetisk regulering, celledifferentiering og udvikling af sygdom. Eleverne arbejder med biologiske og biokemiske mekanismer, der regulerer cellers funktion og udvikling, samt med hvordan ændringer i disse processer kan føre til kræftudvikling.

Der arbejdes med stamcellers egenskaber og typer, herunder embryonale og somatiske stamceller samt inducerede pluripotente stamceller. Eleverne arbejder med anvendelse af stamceller i behandling og forskning samt med biologiske, teknologiske og etiske perspektiver knyttet til stamcelleteknologi.

Forløbet omfatter genregulering med fokus på regulering af transskription samt post-transkriptionel og post-translationel regulering. Der arbejdes med epigenetik, herunder DNA-methylering og histonmodifikationer, og deres betydning for genekspression og cellers funktion.

Kræft behandles med fokus på mutationer, ukontrolleret cellevækst og sammenhængen mellem genregulering og udvikling af kræft. Eleverne arbejder med onkogener, tumorsuppressorgener og telomerase samt med kræft som en sygdom, der udvikles gennem akkumulering af mutationer. Forløbet inddrager desuden biologiske og samfundsmæssige perspektiver på kræftbehandling og moderne bioteknologiske metoder.



2.2. Kernestof

Cellebiologi: cellers differentiering, specialisering og regulering.
Molekylærbiologi: genregulering og regulering af genekspression.
Epigenetik: DNA-methylering og histonmodifikationer.
Stamceller og bioteknologisk anvendelse af stamcelleteknologi.
Mutationer og genetiske mekanismer bag kræftudvikling.
Onkogener, tumorsuppressorgener og telomerase.
Bioteknologiske perspektiver på behandling og forskning.
Biologiske modeller og forklaring af processer på celle- og molekyleniveau.

2.3. Supplerende stof

Etiske perspektiver ved anvendelse af embryonale stamceller.
iPS-celler og moderne stamcelleteknologi.
Epigenetiske ændringer i forbindelse med sygdom og miljøpåvirkning.
Kræftbehandling og moderne diagnostiske metoder.

Faglige mål

Eleverne skal kunne forklare stamcellers egenskaber og anvendelsesmuligheder.
Eleverne skal kunne forklare genregulering og epigenetiske mekanismer på molekyleniveau.
Eleverne skal kunne forklare biologiske mekanismer bag udvikling af kræft.
Eleverne skal kunne anvende biologiske og kemiske begreber til analyse af celle- og molekylære processer.
Eleverne skal kunne anvende biologiske modeller og fagsprog til formidling af bioteknologiske problemstillinger.
Eleverne skal kunne diskutere biologiske, teknologiske og etiske perspektiver knyttet til stamceller og kræftbehandling.

Arbejdsformer
Klasseundervisning
Arbejde med modeller og biologiske oversigter.


Materiale
Bioteknologi A, bind 3, s. 287–316
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 30 Hormoner

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer