Holdet 3t SaA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kasper Levring
Hold 2023 SaA/1t (1t SaA, 2t SaA, 3t SaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik i Danmark
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Økonomi i en presset velfærdsstat
Titel 4 EU. Valg til europaparlamentet
Titel 5 Demokratiets tilstand i Europa!
Titel 6 Præsidentvalg i USA
Titel 7 SoMe. Unges identitetsdannelse og socialisering
Titel 8 Økonomiske udfordringer
Titel 9 IP. En udfordret verdensorden
Titel 10 Kriminalitet
Titel 11 Presset individ i en presset velfærdsstat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik i Danmark

Formål:
Eleverne skal i forløbet opnå forståelse for de politiske ideologier og de ideologiske forgreninger. De bliver introduceret for forskellige historiske og politiske skillelinjer. Desuden skal de trække på deres viden om fordelingspolitiske og værdipolitiske skillelinjer fra grundforløbet. De skal opnå forståelse for partiadfærden forstået ud fra Downs og Molins model. Eleverne skal have kendskab til og kunne undersøge forskellige demokratiopfattelser, herunder deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati samt direkte og indirekte demokrati. Endelig skal eleverne opnå viden om det politiske system og hvordan magt kommer til udtryk som direkte, indirekte bevidsthedskontrollerende, diskursiv eller institutionel magt. Eleverne skal opnå forståelse for magtens tredeling samt for hvordan tredelingen kommer til udtryk under parlamentarisme og et præsidentielt system.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Formålet med forløbet er at eleverne til en start opnår viden om fagets discipliner sociologi, politologi og økonomi ved at se på ligestilling i det danske samfund. Efterfølgende skal eleverne opnå viden om identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Her vil socialisering, normer, roller og social kontrol blive gennemgået. Eleverne skal opnå forståelse for minoritetsdanskeres udfordringer ved identitetsdannelsen med udgangspunkt i Thomas Hyllands identitetsbegreber: Bindestregsidentitet, ren identitet og kreolsk identitet samt opnå forståelse for integration via assimilation, pluralistisk integration eller segregation. Desuden er Hofstedes løgmodel om kulturelle forskelle og identitet blevet anvendt til en øget forståelse for identitetsudfordringerne for minoritetsunge.
Eleverne skal efter forløbet kunne forklare karakteristika ved det senmoderne samfund og kunne anvende sociologerne Axel Honnet, Erving Goffman, Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Ulrick Becks begreber til at diskutere forskellige måder at anskue de identitetsmæssige udfordringer unge står overfor i det senmoderne samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi i en presset velfærdsstat

Formål:
Eleverne skal efter forløbet have grundlæggende forståelse for markedsmekanismen og udbud- og efterspørgselskurven. De skal desuden have forståelse for det økonomiske kredsløb for en åben økonomi og kunne forklare effekterne af økonomiske ændringer ved hjælp af kredsløbet.
Elever skal kende de økonomiske mål og forklare hvordan de hver især spiller en rolle for en god økonomi. De økonomiske mål der er arbejdet med er: Økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, balance i det offentlige budget og bæredygtig udvikling.
Eleverne skal have kendskab til konjunkturbølgen og kunne forklare hvordan man kan forsøge at påvirke konjunkturerne ved hjælp af finanspolitik og pengepolitik. Eleverne skal desuden have kendskab til hvordan man kan søge at påvirke de langsigtede økonomiske mål ved hjælp af strukturpolitik. De faglige økonomiske begreber vil blive sat ind i en dansk sammenhæng, hvor blandingsøkonomien står centralt. Planøkonomi og markedsøkonomi vil blive anvendt til at illustrere polerne i blandingsøkonomien.
Forløbet vil fokusere på hvordan den økonomiske situation spiller en rolle for udviklingen af velfærdsstaten. Her vil de tre velfærdsmodeller (residual, korporative og universel) danne en ramme for diskussionen af den universelle velfærdsstats interne og eksterne udfordringer. Endelig vil eleverne skulle kunne diskutere fordele og ulemper ved forskellige løsninger på velfærdsstatens udfordringer under inddragelse af nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien. Endelig vil der, på både struktur- og aktørniveau, blive set på konsekvenserne af udviklingen af velfærdsstaten over mod en konkurrencestat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU. Valg til europaparlamentet

Formål:
Formålet med forløbet er at eleverne får indsigt i EU’s udfordringer internt ifht. beslutningsprocesser, integration og demokratiske udfordringer samt eksternt i forhold til økonomisk og politisk integration i en globaliseret verden.
Eleverne skal opnå forståelse for EU’s historie, opbygning og institutionernes roller, herunder særligt fokus på beslutningsprocesser. Eleverne skal kunne anvende integrationsteorierne føderalisme, liberal intergovernmentalisme, neofunktionalisme, multi-level-governance og differentieret integration til at kunne analysere EU’s udvikling og politiske tiltag.
Eleverne skal opnå forståelse for hvordan de via valg og andre demokratiske rettigheder har mulighed for at øve indflydelse på de politiske beslutninger i EU. De skal desuden opnå indsigt i EU’s demokratiske struktur og kunne diskutere forskellige syn på EU’s eventuelle demokratisk underskud. Herunder skal eleverne kunne inddrage viden om afgivelse af reel og formel suverænitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokratiets tilstand i Europa!

Formål.
Eleverne skal opnå viden om demokratiets tilstand til Europa. Der vil være fokus på forskellige demokratiske tilgange, herunder konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og Jürgen Habermas forståelse af det deliberative demokrati, hvor den herredømmefri samtale, systemet og livsverdenen er centrale begreber. Der vil være fokus på politisk polarisering og dens konsekvenser for samhørighed i samfundet. Populismens betydning for politiske fokuspunkter vil blive diskuteret op mod de klassiske ideologiers betydning, hvor også medborgerskabsbegreber vil danne grundlag for demokratisk deltagelse.
Sammenhængskraften og skillelinjer i de europæiske samfund vil blive diskuteret i lyset af Benedict Andersons begreb om forestillede fællesskaber og Talcott Parsons strukturfunktionalisme, hvor samfundets orden opretholdes ved en legitimering af uligheder af fordelingen af knappe ressourcer. Der vil blive set på forskellige kulturelle forskelle i Europa og foretaget små kulturanalyser med udgangspunkt i Geert Hofstedes løgmodel, (Værdier, ritualer, helte og symboler), hvor værdibeskrivelsen kan undersøges via magtdistance, kollektivisme vs. Individualisme, femininitet vs. maskulinitet, usikkerhedsundvigelse, langsigtet vs. kortsigtet livsorientering samt behovsudskydelse eller ej er hovedbegreber. Forløbet vil sigte på, hvor det er muligt, at rette fokus mod Tjekkiet i forbindelse med klassens studietur.   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Præsidentvalg i USA

Formål:
Eleverne skal opnå kendskab til det amerikanske valgsystem. Herunder “checks and balances” mellem højesteret, Kongressen og præsidentembedet. I forhold til valgmetoden ”Flertalsvalg i enkeltmandskredse” er det væsentligt at forstå konsekvenserne ved ”Gerrymandering”.
Eleverne skal opnå indsigt i vælgeradfærdsteori og de forskellige vælgertyper inden for det demokratiske og republikanske parti, for at forstå heterogeniteten i partierne. De vælgertyper der har været læst om er: SL = Stålsatte liberale, MLD = Moderate og liberale demokrater, UD = Utilfredse demokrater, DV = De dedikerede og varierede, EO = De erhvervsorienterede, MSR = Markedsskeptiske republikanere, NK = Nationalkonservative og SK = Stålsatte konservative.
Eleverne skal opnå forståelse for valgproceduren for det amerikanske præsidentvalg. Fra primærvalg og caucuses til valgmændenes udpegning af præsidenten. Eleverne skal ligeledes have kendskab til forskellighederne i Kongressens to kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet, samt hvordan valget til de to kamre foregår.
I forhold til præsidentkampagnen, skal eleverne kunne anvende viden om partiernes organisation og pengedonationers indflydelse på valgkampen. Eleverne skal opnå forståelse for svingstaternes betydning i valget og kunne reflektere over polariseringens betydning for præsidentvalget og demokratiet i USA.
Eleverne skal anvende viden om social og økonomisk ulighed og kunne diskutere ulighedens betydning for sammenhængskraften i USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SoMe. Unges identitetsdannelse og socialisering

Formål med forløbet:
Eleverne skal efter forløbet have forståelse for hvad der ifølge Anthony Giddens er karakteristisk for det senmoderne individ, samt forskellene på det traditionelle det moderne og det senmoderne samfund.
Eleverne skal kunne forklare forholdet mellem handling, aktør og struktur som han beskriver dem i sin strukturationsteori. Desuden skal eleverne have forståelse for hvilke konsekvenser adskillelsen af tid og rum, udlejringen af sociale relationer, ekspertgørelsen og aftraditionaliseringen har for det senmoderne individ. Eleverne skal kunne diskutere hvordan de mange valg og den øgede selvrefleksion og det rene forhold har betydning for det senmoderne individ.
Eleverne skal i forløbet opnå forståelse for Axel Honneths annerkendelsesteori, og hvordan den kommer til udtryk i den private sfære, den retslige sfære og i den solidariske sfære. Desuden vil eleverne skulle kunne perspektivere til Hartmut Rosas forståelse af hvordan der er sket en acceleration teknologisk, i de sociale forandringer og i livets hastighed generelt.
Eleverne skal i forløbet opnå viden om danskernes brug af sociale medier samt hvordan Andreas Reckwitz forklarer tendenserne i de unges brug af sociale medier, hvor begrebet singularitet står centralt. Reckwitz inddeler begrebet i kulturel singularitet, maskinel singularitet og kompositorisk singularitet.
Endelig skal eleverne kunne anvende Goffmans og Meyrowitz’s begreber til at forklare de unges brug af sociale medier. De centrale begreber hos Goffman er her frontstage og backstage, Mens Meyrowitz udvider Goffmans begrebsapparat ved at indføre begreber som deep backstage, middle-region og forward frontstage.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomiske udfordringer

Formål:
Eleverne skal i forløbet opnå mikroøkonomisk forståelse for hvordan markedet fungerer, hvad der karakteriserer efterspørgslen og markedsudbuddet.
Makroøkonomisk skal eleverne opnå forståelse for hvordan økonomien hænger sammen, samt hvordan man måler størrelsen på økonomien. Eleverne bliver præsenteret for de økonomiske mål: økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, balance på betalingsbalancen, balance på statens budget samt hvorvidt omfordeling er et politisk eller økonomisk mål.
Eleverne skal opnå indsigt i de økonomiske politikker til at regulere økonomien mod de politiske mål. Herunder finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik og strukturpolitik. Eleverne skal kunne anvende økonomisk teori, som keynesianismen og monetarismen/klassiske skole til at analysere økonomiske politikker. Endelig skal eleverne opnå viden om hvordan velfærdsstatens opbygning påvirker og bliver påvirket af de økonomiske politikker der bliver ført.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 IP. En udfordret verdensorden

Formål:
Formålet med forløbet er at eleverne opnår forståelse for IP-teoriernes kendetegn og anvendelsesmuligheder til at forklare udvalgte aktuelle konflikter. Der vil hovedsageligt blive lagt vægt på realisme, liberalisme og konstruktivismen. Magt og aktører i IP vil blive inddraget og polaritetsbegreberne vil blive anvendt til systemforklaringer. Derudover vil de udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, idepolitiske og udenrigsøkonomiske) og midler (Determinanter, kapabiliteter og instrumenter) blive inddraget i forløbet. Globaliseringens betydning for internationale konflikter vil blive inddraget i forløbet. De empiriske eksempler i forløbet er hovedsageligt fra Rusland-Ukraine krigen, men også andre perspektiver som ex. USA-Grønland-problematikken er blevet berørt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kriminalitet

Formål:
Eleverne skal gennem forløbet opnå forståelse for kriminalitet og på bandernes betydning for kriminaliteten. Her skal eleverne kende til udviklingen inden for kriminalitet samt mørketal.
Eleverne skal kunne anvende kriminologiske årsagsforklaringer til hvorfor nogle individer bliver kriminelle. Her vil Robert Mertons teori om behovsfrustration, Edward Sutherlands teori om indlæring af kriminel adfærd og Travis Hirschis teori om social kontrol være bærende.
Herefter vil forløbet rette sig mod banderne og forklaringer på hvad en bande er samt hvorfor nogle individer bliver bandemedlemmer. Her vil Axel Honneths teori om anerkendelse, Csikszentmihalyis teori – go with the flow og Maffesolis teori om neostammer være centrale. Ligeledes vil Bourdieus teoriapparat indgå som forklarende teori i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Presset individ i en presset velfærdsstat

Eleverne skal gennem forløbet opnå forståelse for de tre velfærdsmodeller (residual, selektiv og den universelle). Særligt skal de undersøge hvordan den universelle model er ved at udvikle sig til en konkurrencestat og hvordan det påvirker individet.
Eleverne skal herigennem opnå forståelse for Habermas begreber om system og livsverden og kunne undersøge hvordan det spiller sammen med velfærdstrekantens fokus på stat, marked og civilsamfund.
Eleverne vil med udgangspunkt i Hartmuth Rosa’s teori om den teknologiske acceleration, accelerationen af sociale forandringer og accelerationen af livstempoet undersøge hvordan samfundsændringerne påvirker individet i det senmoderne samfund. Her inddrages Anthony Giddens begreber til forklaring af karakteristika ved det senmoderne samfund.
Endelig vil der i forløbet være fokus på hvad der er årsager til ”lykke” og hvordan velfærdsstatens opbygning kan påvirke borgerne lykkefølelse. Dette sættes i perspektiv med Michel Foucaults begreber om overvågning og selvovervågning i konkurrencestaten og hvordan det påvirker eller presser særligt de unge.
Konkurrencestatens forudsætninger vil i slutningen af forløbet blive sat ind i en diskussion om fordelene og ulemperne ved international handel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer