Holdet 3t IdA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Idræt A
Lærer(e) Hanne Løkkegaard Wiggers, Rikke Moll Hjort, Sophia Kirstine Kjeldmand
Hold 2023 IdA/1t (1t IdA, 2t IdA, 3t IdA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1Langrend og grundtræning
Titel 2 Forløb#2Cha cha cha
Titel 3 Forløb#3Boldbasis og spiludvikling
Titel 4 Forløb#4 Flag football
Titel 5 Forløb#5 Sundhedsprojekt
Titel 6 Forløb#6 Idrættens organisering
Titel 7 Forløb#7 Salsa
Titel 8 Forløb#8 Muskelfysiologi
Titel 9 Forløb#9 Springgymnastik og motorisk læring
Titel 10 Forløb#10 Doping og identitet
Titel 11 Forløb# 11Test
Titel 12 Forløb#12Træningsprojekt del 1 - aerob træning
Titel 13 Forløb#13 Crossfit og træningsprojekt - del 2
Titel 14 Forløb#14 BoN
Titel 15 Forløb#15 Floorball team og roller
Titel 16 Forløb#16Anatomi og idrætsskader
Titel 17 Forløb#17 Sport og politik
Titel 18 Forløb#18 Filmdans
Titel 19 Forløb#19 Spændingsregulering
Titel 20 Forløb#20 Idræt som mål eller middel
Titel 21 Forløb#21 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1Langrend og grundtræning

Formål
Eleverne skal i dette forløb opnå kendskab til grundlæggende træningsprincipper inden for aerob og anaerob træning. Herunder træning af både aerob og anaerob effekt og - kapacitet.

De skal have et overblik over anaerob ATP-dannelse fra KP og mælkesyregæring samt den aerobe ATP-dannelse ved respiration af fedt og kulhydrat.

Eleverne skal opnå forståelse for åndedræt og blodkredsløb, samt tilegne sig viden om begreberne slagvolumen, minutvolumen og puls, herunder anvendelsen af hvilepuls som indikator for konditionsniveau. Eleverne skal desuden opnå forståelse for forskellen mellem maksimal iltoptagelse og kondital.

Derudover vil eleverne blive bedømt på deres langrendstekniske færdigheder i  diagonalgang, sildeben, plov og dobbeltstavtag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2Cha cha cha

Formål:

At eleverne tilegner sig viden om og  færdigheder i cha cha cha samt formå at skabe en  cha cha cha koreografi.

Faglige mål:

Eleverne skal:
Tilegne sig viden om pardans generelt  og om stil og udtryk i cha cha cha.
Opnå forståelse for analysemodellen “Dans for to”.
Kunne analysere cha cha cha-sekvenser med brug af analysemodellen.

Eleverne skal tilegne sig følgende praktiske færdigheder:
Grundtrin og variationerne Alemana (damedrej), Spotdrej, New yorker, hand to hand,    turkish towel, triple lockstep
Føring og fatning (enhånds-,tohånds- og krydsfatning).

Eleverne skal kunne danse Casino med forskellige sammensætninger af variationer.
Eleverne skal kunne anvende viden og færdigheder til at skabe og udføre en cha cha cha-koreografi.

Bedømmelseskriterier.
Rytme- og taktforståelse (om I starter på 2'eren, og om I danser i takt til musikken).
Stil (vægten på midten af foden, gåtrinnene i grundtrinnet danses på strakt ben, hofterne bevæges i 8-talsbevægelse , hofterne “vugger” under hele dansen, armene bevæger sig omkring hoftehøjde (man skaber rum om sig selv), overkrop holdes forholdsvist stille.
Føring (at føre og at blive ført).
Sikkerhed i variationerne (udførelse >< sværhedsgrad).
Inddragelse af koreografiske elementer gennem kendskab til "Dansehjulet" .
Forståelse for teorien samt kobling mellem teori og praksis.


I forbindelse med cha cha cha-undervisningen arbejdes der med inddragelse af teori om kommunikation.
Her forventes det at eleverne kan forstå og anvende følgende begreber:
Ydre og indre kommunikation,
verbal og nonverbal kommunikation,
indholds- og forholdskommunikation.
Effektiv kommunikation.

Litteratur:

Clausen René og Julie Johansen: “Samvær - en introduktion til dans for to”, sammenskrivning af afsnittet “De fire grundelementer i dans for to”.

Hedeskov, Birgitte: "Dansehjul", Nationalt videnscenter KOSMOS

Henriksen, Kristoffer m.fl: “Gyldendals idrætspsykologi” Gyldendal 2012, side 123-126

Skadhede, Thomas et.al: “Yubio idræt C+B (2023), side 1337-1347
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Idrætsaflevering 2, Langrend og frilufstsliv 04-02-2024
FF1B 09-02-2024
Idrætsaflevering 3, caseopgave 21-03-2024
Caseaflevering kommunikation vers. 2 21-03-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3Boldbasis og spiludvikling

Formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne tilegner sig et fælles sprog om boldspil, samt hvad der kendetegner forskellige boldspilsfamilier generelt og kaosboldspil i særdeleshed.
Eleverne skal i forskellige kaosboldspil kunne anvende læringstrinsmodellen og spilfasemodellen til at analysere forskellige spilsituationer. Eleverne skal som afslutning udvikle forskellige spil med udvalgte fokuspunkter.


Praksisteori:
“Yubio” s. 450-452: Boldspilsfamilierne
"Yubio": s. 455-458: Læringstrinmodellen og spiludvikling
“Din idræt C” s. 123-124 + 127-132: Spilfasemodellen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Idrætsaflevering 5 13-05-2024
Idrætsaflevering 6 spiludvikling 20-05-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Flag football

Formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne tilegner sig grundlæggende tekniske færdigheder og forståelse for de grundlæggende taktiske principper i flag football. Tekniske færdigheder og taktisk forståelse skal kunne anvendes i selve spillet.
Der arbejdes på faste hold, som ved slutningen af forløbet skal udarbejde playbooks og anvende disse i de afsluttende kampe.
Der lægges i undervisningen vægt på meget tid til selve spillet. Tidsreglen på 30 sekunder mellem hvert spil bør overholdes for at undgå for lange pauser og for lav intensitet.

Ved forløbets afslutning skal eleven kunne:

Kaste en amerikansk fodbold, så den roterer rigtigt i luften.
Gribe en amerikansk fodbold stående/i bevægelse - både lave og høje bolde.
Udføre følgende løbebaner med retningsskift (cuts) og med god acceleration:
In, out, come back, post, hook og fly.
Forstå de mest basale regler i spillet og kunne anvende de mest brugte udtryk.
Have en taktisk og teknisk forståelse af defence-principper. Der arbejdes med personligt forsvar. Herunder placering mellem angriber og egen end zone.
Have en taktisk og teknisk forståelse af forskellige offence-principper. Herunder forståelse for cuts, tempo- og retningsskift, bredde og dybde.   
Kunne udarbejde forskellige playbooks.
Have spilforståelse og løbe i henhold til de aftaler, som holdets playbook indeholder.
Have kendskab til spillets historie.
Kunne anvende spilfasemodellen i analyse af spillet.

Praksisteori:
Skadhede, Thomas Sand m.fl.: Yubio idræt C+B, 2023:
side 697- 704 + 706-708 +715-716
Iversen, Evald Bundgaard m.fl: Din idræt C, Gyldendal 2019: side 126-132 (spilfasemodellen)
PDF med regler (Slagelse Gymnasium)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Sundhedsprojekt

Formålet med forløbet er, at skabe en motionsdag, som er motiverende for alle de deltagende elever (1.-6. klasse) på Marievangsskolen.

Eleverne skal opnå forståelse for forskellige sundhedsdefinitioner (WHOs definition samt det brede positive sundhedsbegreb) og for fysisk sundhed (BMI, kondital, fedtprocent og metabolisk syndrom).
Eleverne skal tilegne sig viden om fysisk aktivitet hos børn og unge samt effekter af fysisk aktivitet.  
Eleverne skal tilegne sig og anvende viden om motivation og selvbestemmelse i forbindelse med udarbejdelse af projektet/aktiviteterne.

Eleverne skal  arbejde innovativt og projektet tager udgangspunkt i Liedtka-innovationsmodellen, som eleverne skal have et overordnet kendskab til.

Eleverne skal i projektet inddrage viden om metodiske overvejelser i forbindelse med indsamling af kvalitative data ved observation og interviews.

Eleverne skal opnå kendskab til idrætsaktiviteters kvaliteter og kunne anvende aktivitetshjulet.


Overordnet problemformulering til projektet

Hvordan kan man ved hjælp af innovative metoder tilrettelægge en motionsdag med sundhed som omdrejningspunkt, der tager udgangspunkt i elevernes motivation for bevægelse?

Opgaven:
1. Skabe en motiverende motionsdag for eleverne på Marievangskolen.

2. Undersøge hvad eleverne finder motiverende og dermed hvilke kvaliteter/træk aktiviteterne skal indeholde.

3. Efter motionsdagen skal eleverne evaluere og diskutere den udviklede aktivitets evne til motivere og aktivere et bredt udsnit af eleverne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Idrættens organisering

I skal i dette forløb arbejde med idrættens organisering i Danmark samt danskernes idrætsdeltagelse og motionsvaner.
I skal tilegne jer viden om idrættens organisering historisk set samt forstå, hvorfor idrætten er og har været organiseret som den er.
Desuden skal I opnå forståelse for hvordan og hvorfor danskerne dyrker/dyrkede motion nu og tidligere.

Projektopgave udarbejdes i par og afsluttes med en fremlæggelse

Opgaveformulering:

Udarbejd en tidslinje over de vigtigste begivenheder i idrættens organisering i Danmark.

Redegør, med udgangspunkt i denne tidslinje, for idrættens organisering i Danmark fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Kom herunder ind på hvorfor idrætten er og har været organiseret, som den er/har været gennem tiden.
(2-3 minutters fremlæggelse)

Redegør grundigt for figur 33.5 side 1400 i Yubio 2023. Forklar endvidere, vha. figuren, organiseringen af tre forskellige idrætsgrene, som I selv har dyrket.
(2-3 minutters fremlæggelse)

Undersøg hvordan udviklingen i danskernes idrætsvaner har været siden 1964 (inddrag figurerne 1.24, 1.25, 1.26 og 1.27 side 34-39 i Yubio)
(2 minutters fremlæggelse)

Diskuter fordele og ulemper ved idrættens organisering for henholdsvis det enkelte individ og samfundet (inddrag her læst litteratur og artikler).
(7-8 minutters fremlæggelse)

Litteratur:
Dahlager, Lars: “Teenagere vil være “hackede”. Og træning i fitnesscentret er deres nye fællesskab", Politiken 11. maj 2024.

Petersen, Frederik Jes, et al.: “Så aktive er danskerne: Unikke studier giver indblik i vores idrætsvaner før, under og efter corona”, Videnskab.dk, 2. januar 2024.

Pilegaard, Maja: “Fitness og Fællesskab. Er det snyd at dyrke motion i ental?”, Debat, Kristeligt Dagblad, 28. oktober 2017.

Skadhede, Thomas et. al: ”Yubio Idræt C+B”, 2023, 6. udgave, side 34-39 + side 353-365 (til og med afsnit 9.1.4) + side 1399-1401
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Salsa

Formålet med forløbet er, at eleverne tilegner sig færdigheder i Salsa og formår at skabe en salsakoreografi.

Eleverne skal ligeledes kunne analysere salsa-sekvenser med brug af analysemodellen "Dans for to", som de kender fra 1.g.

Eleverne skal tilegne sig følgende praktiske færdigheder:
Grundtrin, Curarachas, Lady under arm turn, Turn with right hand, Crosshand turn, Two arm wrap, Cross body lead, Cradle, Cross handed turn .
Føring og fatning (enhånds-,tohånds- og krydsfatning).

Eleverne skal kunne danse Casino med forskellige sammensætninger af variationer.
Eleverne skal kunne anvende viden og færdigheder til at skabe og udføre en salsa-koreografi. Herunder fokus på brug af forskellige koreografiske elementer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Muskelfysiologi

Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:

• Redegøre grundigt for skeletmusklens opbygning og kontraktion.

• Redegøre for de forskellige fibertyper og de fysiologiske forskelle på disse samt træningens betydning for fibertypesammensætningen. Endvidere skal de have forståelse for betydningen af fibertypesammensætningen hos forskellige idrætsudøvere.

• Have forståelse for de mekaniske forhold. Herunder kunne forklare nervesignalernes betydning for muskelspændingen, samt længde-spændings- og kraft-hastighedsforholdene i muskelarbejdet.

• Redegøre for begreberne muskeltræthed og muskelømhed (AMS og DOMS) samt disses betydning for træning og præstation.

• Have forståelse for køn og alders betydning for muskelstyrke. Herunder også musklernes hukommelse.

Skadhede, Thomas Sand m.fl: Yubio idræt C+B, 2023 side 267-293
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Springgymnastik og motorisk læring

Mål med forløbet:

Praktisk skal eleven arbejde med og mestre følgende: Forskellige former for ruller, håndstand og håndstand til rulle, hovedstand, vejrmølle, rondat med en form for afslutning og hovedspring (lavt overslag). Udover ovenstående har vi arbejdet med akrobatiske elementer, som kan indgå i afsluttende produkt.

Eleven skal kunne forstå og forklare de centrale tekniske elementer i de enkelte spring, samt have kendskab til forøvelser til de enkelte spring.

Eleven skal ydermere tilegne sig teoretisk viden om forskellige former for modtagning samt betydningen af korrekt og tillidsfuld modtagning. Desuden skal eleven ved forløbets afslutning være i stand til at modtage en klassekammerat i forskellige spring.

Eleven skal som afslutning på forløbet, i samarbejde med sin gruppe, kunne sætte bevægelser sammen til en performance/et springkoncept. Den afsluttende performance skal være til musik og elementer fra dansehjulet skal anvendes i udarbejdelsen.

Teoretisk skal eleven tilegne sig viden om nervesystemet og motorisk indlæring.
Eleven skal ved forløbets afslutning have en forståelse for nervesystemets opdeling - anatomisk og funktionelt, medfødte og tillærte bevægelser, indlæringsfaser og mestringsevne, det autonome nervesystem, reflekser, regulering af nerveimpulser, rekruttering af muskelfibre samt forståelse for nervesystemets signaler, ionbalance og energiregnskab.
Eleven skal desuden kunne anvende sin viden om motorisk indlæring i konkrete cases, hvor de skal kunne give kvalificerede, konkrete og begrundede råd til indlæringsstrategier og - øvelser.

Rammeteori:
Franch, Jesper m.fl: “Idræt B idrætsteori”, 3. udgave: Side 161-172 (PDF)

Praksisteori:
Jørgensen, Henrik Taarsted: “Redskabsgymnastik”, Viasystime 2012, side 115-121 (PDF).
KOSMOS Nationalt videnscenter for kost, motion og sundhed: ”Dansehjulet”(PDF).

Skadhede, Thomas et. al: ”Yubio Idræt C+B”, 2023, 6. udgave side 1049-1055 + 1058 + 1062-1069.

Udleverede ark med akrobatikøvelser


Udleverede ark med akrobatikøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Doping og identitet

I forbindelse med  og forud for SRO arbejdede holdet med doping og identitet.
Eleverne besvarede følgende opgaveformulering:


Problemformulering:
Hvorfor er det for nogle mennesker attraktivt at anvende dopingpræparater i forbindelse med styrketræning?

Problemstillinger:

Redegør for relevant teori om identitetsdannelse i det senmoderne samfund samt for virkninger og bivirkninger af anabole steroider.

Undersøg hvilke fysiologiske og sociologiske forklaringer, der kan være til ønsket om at tage doping i forbindelse med styrketræning.

Diskuter hvorvidt anvendelsen af sociale medier, kan medvirke til at øge unges brug af motionsdoping.

Fælles materiale:
Skadhede, Thomas et. al: ”Yubio Idræt C+B”, 2023, 6. udgave: Side 89-123
Skadhede, Thomas et. al: ”Yubio Idræt C+B”, 2023, 6. udgave: Side 428- 436 (fokus på Ziehe og Goffman)
Thorndal, Morten Hansen: ”Sociologiens kernestof”, Columbus 2021, side 162 (13.2) –169 (øverst)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb# 11Test

Formål med forløbet:

Eleverne skal tilegne sig viden om forskellige fysiologiske tests. Herunder indirekte og direkte test samt maksimal og submaksimal test.

De skal i praksis gennemføre forskellige typer af test og målinger. Herunder hoppehøjde, sprinttest, grebsstyrke, måling af fed- og muskelmasse, Politiets test (sprint, bænkpres, længdespring, pull ups, 2400 meters løbetest). Eleverne skal desuden kunne analysere resultaterne og forholde sig kritisk til disse.

I forbindelse med forløbet har vi besøgt Campus LIVE (Hjerteblod), hvor der blev arbejdet med følgende:
I Hjerteblod arbejdes med to overordnede læringsmål. Målet er, at eleverne efter forløbet kan følgende:
Analysere og diskutere data fra fysiologiske undersøgelser af iltoptagelse, springhøjde, grebsstyrke og sprinthastighed gennem opstilling og test af hypoteser.
Forklare sammenhænge mellem fysisk aktivitet, motivation og sundhed.
Argumentere for og formidle viden om hensigtsmæssige motionsformer for den enkelte på baggrund af forskning og egne undersøgelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12Træningsprojekt del 1 - aerob træning

I denne del 1 af forløbet er der fokus på aerob træning. Forløbet indledes med 2400 meters testen fra ”Politiets test”. Sluttesten løbes i starten af 3.g.

Eleven skal opnå viden om målsætning, motivation, fysiologi, træningsplanlægning, træningsprincipper og træningens fysiologiske effekt.

Eleven skal med udgangspunkt i ovenstående, og på baggrund af resultatet fra sin 2400 meters test (politiets test), udarbejde og gennemføre et realistisk træningsprogram med fokus på forbedring af testresultatet og dermed den konditallet.

Eleven skal være i stand til at evaluere sit eget projekt. Herunder forklaring af de af fysiologiske effekter, refleksion over valg i forhold til planlægning  af træningen samt refleksion over motivation, målsætning og resultater af start- og sluttest.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13 Crossfit og træningsprojekt - del 2

Formål, træningsprojekt del 2

I denne del 2 af forløbet træningsprojekt er der fokus på styrketræning og anaerob træning. Forløbet indledes med politiets test (bortset fra 2400 meter testen).

Eleven skal opnå viden om målsætning, motivation, fysiologi, træningsplanlægning, træningsprincipper og træningens fysiologiske effekt.

Eleven skal med udgangspunkt i ovenstående, og på baggrund af resultaterne fra politiets test, udarbejde og gennemføre et realistisk træningsprogram med fokus på forbedring af testresultaterne og dermed maksimal styrke, eksplosiv styrke samt anaerob effekt.

Eleven skal være i stand til at evaluere sit eget projekt. Herunder forklaring af de af fysiologiske effekter, refleksion over valg i forhold til planlægning  af træningen samt refleksion over motivation, målsætning og resultater af start- og sluttest.

Opbygning af forløbet
Forløbet varer 10 uger. På skolen arbejder vi med fysiologi, træningslære og idrætspsykologi (motivation og målsætning) samt træning i form af crossfit. Derudover skal I træne derhjemme minimum 1-2 gange om ugen. Efter crossfitforløbet skal I øge hjemmetræningen.    

Jeres træningsplan og jeres træning SKAL skrives ind i træningslogbogen. I må gerne etablere træningsgrupper, men logbogen udfyldes individuelt.


Teori
Skadhede Thomas et. al: Yubio idræt C+B, 3. udgave side 810 (resultatark og link til politiets test)
Skadhede Thomas et. al: Yubio idræt C+B, 3. udgave side133-136 (motivation og målsætning)
Skadhede Thomas et. al: Yubio idræt C+B, 3. udgave side 309-316 (Styrketræning og træningsplanlægning)
Skadhede Thomas et. al: Yubio idræt C+B, 3. udgave side 1085-1093 (styrketræning)
Skadhede Thomas et. al: Yubio idræt C+B, 3. udgave side 342-350 (anaerob træning) Fra 1.g
Skadhede Thomas et. al: Yubio idræt C+B, 3. udgave side 267-294 (muskelfysiologi) Fra 2.g


SUPPLERENDE LITTERATUR:
Skadhede Thomas et. al: Yubio idræt C+B, 3. udgave side 1095-1134 (øvelser til styrketræning)
Skadhede Thomas et. al: Yubio idræt C+B, 3. udgave side 982-1000 (øvelser til crossfit)


Formål for crossfitforløbet:

I skal tilegne jer viden om den kommercielle fitness-sportsgren Crossfit samt kende og anvende crossfit-terminologien.

Derudover skal I tilegne jer et indgående kendskab til de 10 kriterier, de 7 bevægelsesformer. I skal kunne genkende og anvende kriterier og bevægelsesformer i de praktiske øvelser.

I skal kunne udføre øvelserne teknisk korrekt og kunne fejlrette hinanden. I skal desuden kunne sammensætte en alsidig og udfordrende WOD, hvori der indgår flere forskellige kriterier, bevægelsesformer og intervaltræningsprincipper.

I skal kunne koble jeres praktiske viden og erfaring til jeres viden om muskelfysiologi og træningsplanlægning.

Praksisteori (crossfit):

Skadhede Thomas et. al: Yubio idræt C+B, 3. udgave side 976 – 982
Crossfitkompendium SG
Video om crossfit:  https://vimeo.com/51450639
Det knædominante bevægemønster: https://youtu.be/QT5ZadI6HPQ
Det hoftedominante bevægemønster Blog: https://youtu.be/eyzTjFup5Pw
Hip hinge: https://youtu.be/17bF7faHzWM
Det horisontale pres. Blog: https://youtu.be/Ki5Blpl9o-c
Det hoftelukkende bevægemønster: https://www.youtube.com/watch?v=MiSXKs73HMA&feature=youtu.be
Det vertikale træk: PULL UP SERIES
Sådan laver du en Pull Up - Hvis du er begynder!
Det horisontale træk: CrossFit Det horisontale træk HD
The Horizontal Pull - TRX Row
Det vertikale pres: https://youtu.be/xq_1wHyk6gM



Supplerende praksisteori
Skadhede, Thomas et. al: ”Yubio Idræt C+B”, 2023, 6. udgave: Side 1095-1134 (øvelser til styrketræning).
Skadhede, Thomas et. al: ”Yubio Idræt C+B”, 2023, 6. udgave: Side 982-1000 (øvelser til crossfit).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#14 BoN

Bright over Night (BoN):

Dette forløb er innovativt projekt og samarbejde mellem Slagelse Gymnasium (Idræt A), SDU og Slagelse kommune.

Eleverne skal tilegne sig viden om børn med autisme generelt og de skal opnå et indgående kendskab til udvalgte elever/klasser på Rosenkildeskolen.
Derudover skal de tilegne sig viden om pædagogisk og didaktisk arbejde med børn med autisme.
Med udgangspunkt i denne viden skal eleverne arbejde innovativt med udvikling af aktiviteter til ovenstående målgruppe. Som afslutning på forløbet underviser eleverne børnene på Rosenkildeskolen og evaluerer efterfølgende projektet.

Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende case:

Bevægelsesaktiviteter for elever med autisme.

Rosenkilde Skole er Slagelse Kommunes største specialskole med ca. 140 elever. Alle elever har en autismediagnose, og mange har derudover ADHD, angst eller andre belastningstilstande. Skolens elever har derfor forskellige behov, når det gælder struktur, tryghed, overskuelighed, sanseindtryk og sociale samspil.
I samarbejde med Slagelse Gymnasium deltager Rosenkilde Skole i et innovationsprojekt i idræt A, hvor gymnasieelever i 3.g skal udvikle idrætsaktiviteter målrettet forskellige målgrupper. En af disse målgrupper er Rosenkilde Skoles elever.
Gymnasieeleverne skal, i samarbejde med klasseteamet på Rosenkilde Skole, designe og facilitere et bevægelsesforløb tilpasset skolens elever. Det betyder, at gymnasieeleverne skal have viden om elevernes behov og bruge denne viden i planlægningen af aktiviteter, så de skaber deltagelsesmuligheder for alle.
I forløbet kan gymnasieeleverne lade sig inspirere til at bruge Tilpasningshjulet som didaktisk planlægningsmodel, så de lærer at udvikle bevægelsesaktiviteter, der er inkluderende og meningsfulde for elever med forskellige forudsætninger.
I kan med fordel hente inspiration til formålet med jeres bevægelsesaktivitet ved at se på kompetencemål og færdigheds- og vidensmål fra Undervisningsministeriet (UVM) for det relevante klassetrin og målgruppe, så jeres aktivitet kobles til skolens faglige og pædagogiske rammer.

Udfordringen:
I skal designe én bevægelsesaktivitet eller et kort forløb (ca. 20-30 min.), som eleverne på Rosenkilde Skole kan deltage i. Aktiviteten skal tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og styrker og foregå i skolens egne rammer – fx gymnastiksalen, skolegården eller et af skolens aktivitetsområder.
Aktiviteten skal kunne skabe bevægelsesglæde og understøtte områder som fx sundhed, velvære, socialt samvær, kropslig læring.
I kan bruge Tilpasningshjulet som redskab, når I planlægger aktiviteten, og reflektere over, hvordan I kan tilpasse regler, tempo, redskaber, instruktion og samarbejdsformer til målgruppen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#15 Floorball team og roller

Formål:

I skal tilegne jer viden om og forståelse for faserne i kaosboldspillet (grundspils-, gennembruds- og forsvarsfasen).
I skal forstå spilfasemodellen og kunne anvende denne til at analysere og forklare faserne i floorball.

I skal kunne indgå hensigtsmæssigt i de tre faser i floorballspillet. Det betyder, at I skal kunne anvende jeres forståelse af begreberne i det praktiske spil. Herunder: Placere jer hensigtsmæssigt i de tre forskellige faser af spillet, kommunikere verbalt og nonverbalt med jeres medspillere, udføre hensigtsmæssige retnings- og temposkift, aflevere og modtage bolden i grund- og gennembrudsspil.

Teknisk skal I kunne aflevere bolden i løb til en medspiller med en trækpasning. I skal kunne modtage bolden i løb i både i forhånd og baghånd. I skal have kontrol over bolden i løb og kunne udføre tempo og retningsskift med bold. Derudover skal I kunne afslutte på mål både efter en modtagning og efter en dribling.
I skal gennem forløbet arbejde på faste hold, og I skal kunne anvende de teampsykologiske begreber til dels at analysere, dels at udvikle jeres team.

Materialer:
Iversen, Evald Bundgaard m.fl: Din idræt C, Gyldendal 2019, s. 121-124 + 127-132.
Kristoffersen, Henrik m.fl: “Gyldendals idrætspsykologi, Gyldendal 2012. s. 85-96 + 97-104
Skadhede, Thomas et al.: Yubio Idræt C+B, 6. udgave 2020: 632-634 + 455-456 (Læringstrinmodellen).
Evt. Lille aflevering med analyse af holdets udvikling, Praktik: 12 moduler, Teori: 9 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#16Anatomi og idrætsskader

Ved forløbets afslutning skal I kunne følgende:

Redegøre for knogletyper, led (ægte og uægte led samt typer af ægte led) og ledbevægelser (fleksion, ekstension, adduktion, abduktion, rotation).

Redegøre for udvalgte musklers forløb (udspring, hæfte).

Forklare hvordan musklerne bevæger leddene (herunder agonist, synergist og antagonist).

Forklare musklens kontraktionstyper (excentrisk, isometrisk og koncentrisk kontraktion).

Analysere udvalgte bevægelser (bevægelsesanalyser)

Derudover skal I have kendskab til de mest almindelige former for idrætsskader, samt den aktutte behandling af disse skader.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#17 Sport og politik

Formål med forløbet:

I skal tilegne jer viden om sammenhængen mellem sport og politik. Herunder forståelse for sportens betydning for nationalfølelse/- identitet samt hvordan sporten anvendes politisk i forskellige sammenhænge og på forskellige måder.  

I skal kunne anvende denne viden i analyse af cases og problemstillinger, hvor sporten bliver anvendt som et politisk middel.

Centrale begreber: Blød magt, hård magt, disempowerment, smart power, idrætsdiplomati, sports washing, forestillede nationale fællesskaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#18 Filmdans

Forløbet ”Filmdans”

Eleverne skal kunne danse et udvalgt stykke af filmdansen ”Night fever”. Denne skal kunne danses synkront og i kanon, og de skal have kendskab til opbygning af dansen i forhold til musikstykket.

Eleverne skal kende og forstå bevægelsens grundformer (trin, hop/spring, drejninger og dynamiske balancer), og de skal kunne skabe nye bevægelser med udgangspunkt i disse grundformer. Ligeledes skal de kunne sammensætte bevægelserne, så de kan skabe små dansesekvenser, hvor der er fokus på gode overgange mellem de enkelte bevægelser/trin. De skal desuden vise, at de har forståelse for musikkens rytme og takt.

Eleverne skal forstå Rudolf Labans BESS-koncept og kunne anvende dette dels som analyseredskab og dels som inspiration i udviklingen af nye bevægelser. I den forbindelse er det vigtigt, at de er bevidste om brugen og ikke mindst virkningen af bevægelseskvalitet i deres arbejde med nye bevægelsesmuligheder.

Eleverne skal som afslutning på forløbet skabe deres egen dans i mindre grupper. Dansen skal tage udgangspunkt i musik og bevægelser fra en video af en ”filmdans”, som eleverne selv vælger. Dansen skal indeholde sekvenser fra den valgte video, samt bevægelser, som eleverne selv har udviklet. Eleverne skal kunne anvende BESS-konceptet til at analysere deres egen dans.

Eleverne vælger mellem nedenstående videoer til deres afsluttende produkt (filmdans)

De urørlige: (Earth, Wind and Fire: Boogie Wonderland): https://www.youtube.com/watch?v=Gd9wSNRcbco

La La land: (Another Day of Sun): https://www.youtube.com/watch?v=xVVqlm8Fq3Y

High School Muscial: (We’re All In This Together): https://www.youtube.com/watch?v=DykVJl6wr_4

Mama Mia: (ABBA: Dancing Queen): Mamma Mia! (2008) - Dancing Queen Scene (3/10) | Movieclips

The Greatest Showman: (The Greatest Show) The Greatest Showman - The greatest show [Full HD Scene]

Dirty dancing (The time of my life) The Time of My Life - Dirty Dancing (12/12) Movie CLIP (1987) HD

Teen beach movie: Cruisin' for a Bruisin' (From "Teen Beach Movie"/Sing-Along)          
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#19 Spændingsregulering

Ved forløbets afslutning skal I kunne:

Redegøre for begrebet ”spændingsniveau” samt hvilke overordnede faktorer, der har  har betydning for spændingsniveauet.

Forklare sammenhængen mellem spændingsniveau og præstation. Herunder hvordan spændingsniveauet kan reguleres.

Anvende jeres viden på en relevant case.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb#20 Idræt som mål eller middel

Ved forløbets afslutning skal I kunne følgende:

Redegøre for hvad der kendetegner idræt som mål (idrættens egenværdi) og idræt som middel (idrættens nytteværdi). Herunder hvilke værdier idrætten kan tillægges.

Redegøre for begrebet kropslig dannelse og for KvaS-modellen.

Analysere hvordan og hvorfor idræt anvendes i forskellige projekter, professioner og cases.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer