Holdet 2023 DaA/1r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Johanne Cordt Corneliussen, Matheus Tobias Peifer
Hold 2023 DaA/1r (1r DaA, 2r DaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ung & udsat
Titel 2 Dokumentarfilm
Titel 3 Retorik & argumentation
Titel 4 Minimalisme
Titel 5 Romantikken & romantismen
Titel 6 Det moderne gennembrud & #MeToo
Titel 7 Kommunikationsprojekt
Titel 8 Nyheder & journalistik
Titel 9 Autofiktion
Titel 10 Modernisme & realisme
Titel 11 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ung & udsat

Forløbsbeskrivelse
De drikker tæt og fester vildt eller hænger hele dagen i sofaen. De mangler retning i livet og sidder fast i usunde livsmønstre, hvor hverdagen er præget af stoffer, vold og tilfældig sex. De tumler med psykiske lidelser og fortidens dæmoner. De har svært ved at leve op til samfundets krav og forventninger. De er unge og udsatte.

De tekster, som vi skal læse i vores første forløb tematiserer på forskellige måder unge, som har svært ved at finde sig til rette i livet. Unge mennesker, for hvem pædagogen, socialpædagogen, sygeplejeren eller betjenten kan gøre en kæmpe forskel.

I forløbet møder vi forskellige faglige begreber; værktøjer, som bruges i tekstanalysen på hf. Begreberne trænes i arbejdet med teksterne.

Vi skriver vores første analyserende artikel med genafleveringer, hvor eleverne lærer de forskellige dele af genren og løbende forbedrer deres stil.

Faglige begreber
Genrer, fakta og fiktion, novelle, roman

Fortæller, synsvinkel og fremstillingsformer
Alvidende fortæller, jegfortæller, 3.-personsfortæller, indre syn, ydre syn, medsyn, bagudsyn, komposition

Tekstanalyse i øvrigt
Personkarakteristik (indre, ydre), miljøkarakteristik (socialt miljø, fysisk miljø), tema, budskab

Filmiske virkemidler
Basale filmiske virkemidler, herunder begreber, der knytter sig til lydsiden, beskæring, perspektiv, kamerabevægelser, billedkomposition,
lys og farver, klipning og filmisk dramaturgi.

Materialer
Teori
"Håndbog til dansk", Ole Larsen, s.1-10, 15-19
"Levende billeder" af Anders Lysne et al., 2012. Herunder:
“Filmiske virkemidler"

Tekster
Jakob Ejersbo: Røgringe (2000)
Naja Marie Aidt: Torben og Maria (2006)
Morten Pape: Planen (uddrag)
DR3: Tessas hævn, episode 1

Værklæsning
Jonas T. Bengtsson: Aminas Breve (2005)

Faglige mål (fra læreplanen):
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentarfilm

Forløbsbeskrivelse
Dokumentaren er en meget stærk genre, som kan noget helt særligt. Dokumentaren tager os med ind under dynen hos den prostituerede eller med på toppen af Himalaya. Den viser os pilrådne virksomheder og storslåede menneskeskæbner – lige der hvor vi mindst venter det. Gennem dokumentaristens kamera får vi adgang til steder, miljøer og personer, vi ellers kun kunne drømme om – eller måske kunne vi næppe engang forestille os, at dér var en historie at fortælle.

Dokumentaren tilhører faktagenren, men den benytter sig flittigt af fiktionens virkemidler. Hermed træder den ind i et rum, hvor den – foruden at informere – også bliver underholdning. Og vi forundres og forarges; vi ler, græder, raser, krummer tæer… Men hvor langt kan dokumentaristen gå i sin skildring af virkeligheden? Hvornår bliver information til manipulation?

I forløbet skal vi arbejde med forskellige uddrag af dokumentarer. Vi skal også arbejde med Christian Sønderby Jepsen som fælles medieværk. Forløbet peger frem mod PP1, hvor eleverne, som et led i deres refleksioner over fagpakke- og karrierevalg, selv skal lave små portrætdokumentarfilm.

I forløbet skal vi arbejde med følgende begreber:
• Autenticitetsmarkører/faktakoder og fiktionskoder
• Filmiske virkemidler: kameravinkel og -bevægelse, beskæring, lys og lyd, symbolske billeder
• Dokumentarens grundtyper: den autoritative, den observerende og den deltagende dokumentar samt den poetiske og performative dokumentar – og glidninger imellem disse

Faglige mål (læringsmål) for forløbet:
Eleverne skal:
-   Have kendskab til begreberne fakta og fiktion
-   Kunne finde autenticitetsmarkører (faktakoder) og fiktionskoder i forskellige dokumentarklip og vurdere deres virkning
-   Kunne genkende genretræk fra forskellige dokumentartyper.
-   Have kendskab til centrale filmiske virkemidler og deres virkning.
-   Kunne anvende centrale filmiske virkemidler i en analyse af forskellige dokumentarklip.
-   Kunne diskutere dokumentargenrens rolle i samfundsdebatten og mediebilledet.

Materialer
Teori
• Kapitlerne "Temaet Dox ; Definition, autenticitet og etik" & "De tre klassiske dokumentargenrer" i: Dorte Granild & Mette Wolfhagen: DOX – forløb i medier, 2016

Uddrag af forskellige dokumentarer
• Alting har en begyndelse. Marie Limkilde, 2017
• Den hemmelige krig, 2006
• Ekstra bladet - uden for citat, 2014
• Manden med kameraet, 1929
• Shoah, 1985
• Waltz with Bashir, 2008

Fælles medieværk
• Testamentet. Christian Sønderby Jepsen, 2011
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv 17.1.2024 17-01-2024
SD4 - analyserende artikel om dokumentarfilm 04-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik & argumentation

Hvad vil det sige at tale ordentligt, og skal man kunne det for at overbevise andre, om sine synspunkter? I modulet arbejder vi med argumentation, retorik og diskursanalyse for at kunne se nærmere på andre tekster, men også for selv at blive bedre.

Forløbets læringsmål:
Eleverne skal kunne:
- Anvende forløbets begreber i analyse
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder beherske skriftsprogets normer for korrekthed
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt

Forløbets begreber:
- Ciceros kommunikationspentagram
- Appelformerne etos, patos og logos
- Toulmins argumentationsmodel
- Ordvalgsargumenter
- Argumentationskneb
- Argumenttyper
- Diverse retoriske virkemidler

Kernestof:
- Sofie Lindes Metoo-tale: https://www.xn--rst-0na.dk/talearkiv/tale-ved-zulu-comedy-galla/
- Bent Høie: "Takk til ungdommen". Den norske regerings pressekonference om coronasituationen d. 27.04.2020.
- Johanne Schmidt Nielsen, 1. Maj i Fælledparken 2016
- Tessas nytårstale: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dronningen-af-vestegnen-giver-eliten-opsang-i-viral-nytaarstale-der-er-noget-galt-paa
- Dronningens nytårstale 2023: https://www.dr.dk/drtv/se/hendes-majestaet-dronningens-nytaarstale_-dronningens-nytaarstale-2023_427833

Supplerende stof:
- Reklamer fra Fitness World, Colgate og Zendium
- Klip fra Konspirationsfolket har ordet. DR 2021
- Lise S. Villadsens analyse af Sofie Lindes tale. Logograf 10.nov. 2020

Grundbogstekster:
- Kapitel 8: Retorik og Argumentation fra 'Begreber i Dansk', s. 95-107
- Kapitel 2: Retoriske virkemidler fra 'Forløb til Sprog.', s. 108-113
- Kompendium om Retorik og Argumentation (findes som pdf nedenfor)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Minimalisme

I dette forløb har vi genbesøgt novellegenren, som eleverne også arbejdede med i forløbet 'Ung & udsat'. Derudover har vi arbejdet specifikt med noveller, der kan klassificeres som minimalistiske, samt læst novellesamlingen 'Rester' af Helle Helle, som et af klassens 6 værker.

Centrale begreber i forbindelse med minimalisme:
- Isbjergsteknik, less is more, showing not telling, tomme pladser.
- Minimalisme og Helle Helle https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo
- Replikgengivelse (direkte og indirekte tale)
- generelt fokus på novellegenren og tilhørerende begreber.

Minimalisme:
"Minimalisme - at minimere værkets udtryk (noter fra Textanalyse, Systime)
Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 181-183

Kernestof:
Litteraturen på langs og på tværs side 156-158

MATERIALE:
Helle Helle 'Rester' (værklæsning af novellesamlingen)

NB: Vi har i fællesskab analyseret og fortolke 'Fasaner' fra novellesamlingen, som også har været en aflevering (analyserende artikel). Derudover har vi arbejdet med novellerne "En stol for lidt" og "Søndag 15:10" på klassen. Resten af novellerne er blevet læst i grupper, hvorefter der er blevet fremlagt om dem.

Projektarbejde/værklæsning af Helle Helles novellesamling 'Rester' er forgået således:

Hver gruppe forbereder en analyse af novellen og fremlægger resultatet for resten af klassen i næste modul. I skal lave et PowerPoint hvor I skriver citater og andet godt ned, så klassen kan følge med.
I skal i analysen minimum inddrage nedenstående punkter, men kom meget gerne ind på andre aspekter også:

- Oprids kort novellens handling
- Beskriv novellens miljø
- Lav en personkarakteristik af de centrale personer i novellen
- Beskriv fortælleren
- Beskriv novellens sprog, herunder brug af sproghandlinger (både direkte og indirekte
tale og dialog)
- Hvorledes bliver novellen et eksempel på minimalisme?
- Perspektiver til novellen ’Fasaner’


I SKAL HUSKE at bruge teksten undervejs – brug citater til at underbygge jeres pointer! I står stærkest sådan.

Dele af værket eleverne ikke har arbejdet med på skolen forventes læst i egen tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken & romantismen

I dette forløb om Romantikken introduceres eleverne for de forskellige retninger under romantikken: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier og romantisme. Vi arbejder bl.a. med natursynet og kunstner-/digtersynet, og vi arbejder med digtanalyse samt analyse af værket 'Marie. En Erindring fra Vesterhavet'.

Materiale:
Kompendie baseret på Mimi Sørensen og Mads Rangvad: "Brug litteraturhistorien" - kapitlerne om romantikken og romantismen. Systime iBog, systime.dk 2024 samt diverse tekster listet nedenfor.

Tekster:
- Adam Oehlenschläger: Morgen-Vandring (1804)
- Schack Staffeldt: Indvielsen (1804)
- Adam Oehlenschläger: Fædrelandssangen (1818)
- N. F. S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
- H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren (1845)
- Steen Steensen Blicher: Præludium (Sig nærmer tiden) (1838)
- Steen Steensen Blicher: Marie – en erindring fra Vesterhavet (1836) [Værk udgivet som selvstændig novelle]
- Vindens farver fra filmen Pocahontas (Disney, 1995)
- Dodo & the Dodos: Re-sepp-ten (1986)
- Rocazino: En for alle, alle for en (1988)
- Søren Poppe & Sofie Lassen-Kahlke: Danmarks drenge (2002)
- Nephew: The Danish Way To Rock (2010)
- Nik & Jay: Vi vandt i dag (2012)
- Burhan G: Skulder ved skulder (2022)
- Malte Ebert: Kongen af Danmark (2024)

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Læreroplæg
- Selvstændig læsning
- Gruppefremlæggelser
- Procesaflevering i 3 dele, med fokus på Biedermeier træk i H.C. Andersens "Hyrdinden og Skorstensfejeren".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud & #MeToo

Dette forløb tager udgangspunkt i tekster fra Det Moderne Gennembrud og de problematikker der var centrale for perioden. Derudover arbejder vi os frem til i dag, hvor vi kigger på hvordan disse dilemmaer - særligt køn - er i fokus, blandt andet ved at arbejde med tekster der har #MeToo som omdrejningspunkt.

Litterære perspektiver
- Analyse og fortolkning af litterære tekster (digte, noveller, uddrag af romaner og dramaer)
- Perspektiveringer inden for litteratur-, kultur- og bevidsthedshistorie
- Studier af tekster fra 1800-tallet, med særligt fokus på naturalisme, realisme og impressionisme

Sproglige perspektiver (i forbindelse med debatterende artikel)
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Retorisk analyse, herunder arbejdet med appelformer og argumentationsanalyse

Mediemæssige perspektiver
- Analyse af tekster fra sociale medier
- Mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske kontekster
- Produktivt arbejde med medieudtryk
- Analyse af afsnit af 'Debatten' fra 2019 med fokus på #MeToo

De skriftlige genrer
- Fortsat arbejde med den analyserende artikel
- Arbejde med analytiske og debatterende tekster som forberedelse til den debatterende artikel, som klassen skal arbejde med efter jul

Obligatorisk skriftlighedsforløb
- Igennem forløbet har vi arbejdet med diverse skriftlige øvelser, som har haft til formål at understøtte elevernes skriftlige udvikling.

Primærtekster:
- J.P. Jacobsen: Fra Husets Tag (1874)
- Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
- Herman Bang: Det sidste Balkjole (1887)
- Amalie Skram: Det røde Gardin (1895)
- Henrik Ibsen: Uddrag af Et Dukkehjem (1879)
- August Strindberg: Uddrag af 'Fadren' (1887)
- Ole Bornedal: ”Liktorernes tyranni” (2017)
- Pernille Maria Bärnheim: ”Jeg har oplevet krænkelser på gaden, på arbejdspladsen og i sejlklubben” (2017)

Supplerende materiale:
- KLASSISK DANSK: Amalie Skram: https://www.youtube.com/watch?v=Yq3e8sVu_QM&t=15s
- Impressionisme og Herman Bang - dansk litteratur: https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc

Forløbet tager udgangspunkt i uddrag fra bogen 'Det moderne gennembrud #MeToo' (2019), som er en del af bogserien 'Forløb i dansk'. Denne bog rammesætter primærteksterne i perioden samt beskriver begreber som naturalisme og impressionisme og beskriver tiden problematikker samt hvordan disse blev sat under debat. https://detmodernegennembrud.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kommunikationsprojekt

FORMÅL
Dette projekt er et genbesøg til det kommunikationsanalyseforløb, som klassen arbejdede med i 1. HF. Fokus i dette projekt er på at lave en dybdegående analyse af et individuelt værk fra en virksomhed med udgangspunkt i fagpakken, hvor eleverne reflekterer over, hvordan deres faglige kompetencer kan bidrage til kommunikationen.

VÆRKLÆSNING
Derudover er projektets fokus, at eleverne læser og analyserer deres femte værk, som i dette tilfælde er den valgte virksomhed og kommunikationsplatform, som eleven har undersøgt. Værket er individuelt, da eleverne i klassen har forskellige fagpakker, og kravet til værket er, at det skal være relevant for den enkelte elevs fagpakke.

FOKUS
- sproglige virkemidler, særligt appelformerne
- visuel retorik
- analyse og vurdering af eksisterende kommunikation med fokus på at forbedre denne

PROJEKTETS STRUKTUR
Projektet er opdelt i fire dele:

1. Analyse af virksomhedens kommunikation.
2. Vurdering af kommunikationen og identificering af forbedringspotentialer.
3. Udvikling af et kreativt produkt, der forbedrer virksomhedens kommunikation.
4. Videofremlæggelse hvor analysepointer, vurdering samt produkt præsenteres, og eleverne reflekterer over deres proces.

DE VALGTE VÆRKER
- Børneafdelingen på Slagelse Sygehus
- Onlinepatruljen
- Politi
- Headspace
- Kragerup gods
- Nordsjællands hospitaler
- Kriminalforsorgen, fængselsbetjent uddannelsen
- Den kgl. livgarde
- Hyllen og co. ejendomsmæglere
- Organisationen 'Ingen bliver efterladt'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nyheder & journalistik

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige centrale aspekter af nyhedsjournalistik og aviser. Fokusområderne har inkluderet de fem nyhedskriterier, nyhedstrekanten, avistyper, samt avisens ydre og indre komposition. Vi har også dykket ned i nyhedsjournalistik, herunder arbejdet med både nyhedsreportager og opinionsgenren. Et vigtigt tema har været Fake News og kritisk tænkning omkring informationers troværdighed.

Dernæst har vi bygget ovenpå vores tidligere forløb om 'Retorik & Argumentation' samt 'Kommunikationsprojekt', hvor vi blandt andet fokuserede på argumentationsanalyse.

Målet med forløbet har været at give eleverne en grundlæggende forståelse for, hvordan nyheder formidles, og hvilke overvejelser der ligger bag en journalistisk produktion. Der har også været fokus på skriftlighed og egenproduktion af journalistiske tekster og artikler, hvor eleverne har haft mulighed for at omsætte teori til praksis gennem deres egne nyhedsreportager og tekster.

Primætekster
- Holberg's Epistel 395.
- 'Carolines konge-kamp: Winver historiens største sejr' af Troels Christensen, Ekstra Bladet, 2018.
- WebDok af Lasse engelbrecht: Kampen mod sandheden, DR, 2017. https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/infokrigerne#!/
- Afsnit af TV avisen, DR, https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-plan-for-fred-i-ukraine_509159
- Kronik: 'Et nyt liv uden Facebook' af Claus Elholm Andersen, Jyllandsposten, 2012.
- Klumme: 'Hvornår har du sidst følt dig fuldstændigt fri?' af Annamette Fuhrmann, Magasinet Liv, 2022.
- 'X Factor kan alt det, som eksperter og integrations-fortalere higer efter' af Abir Al-kalemji, Berlingske, 2017.

Baggrundstekster
- Håndbog til dansk, kapitel om avisjournalistik, s. 198-227
- Litteraturhistorien – på langs og på tværs, afsnit '1720-1800: Oplysningstiden'

Skriftlighedsforløb #2
- I dette forløb har vi arbejdet med avisens layout, og eleverne har selv skrevet en nyhedsreportage. Derudover har der været fokus på skriftlighed gennem modulerne. Skriveøvelserne kan ses nedenfor under afleveringer til forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Autofiktion

Forløbet blev opbygget omkring en indgang til genren autofiktion gennem først diverse autofiktive tekster, samt værket 'Nike' (digtsamling), med fokus på elevernes forståelse af teksten og dennes genre. Vi har arbejdet med to typer autofiktion: den indadvendte og udadvendte selvfortælling, samt læst eksampler på begge typer, og autofiktionens evne til at tage problemer op til debat, på samme måde som man så det i Det moderne gennembrud.

Formål:
- Genrekendskab, arbejde med nyere dansk litteratur.
- Værklæsning med litterært perspektiv, tekstlæsning med udgangspunkt i elevernes egen virkelighed.
- Litteræranalyse, brug af analysebegreber herunder autenticitets markører, autofiktion og subgenrer.
- Give eleverne samfundsperspektiv og kulturforståelse.
- Øve elevernes læsekompetence ved at arbejde med et længere værk.

Metode:
Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Klasseledet undervisning
- Lytning - værket læses i bogform, og høres som lydbog.

Læsemetoder:
I forløbet læses teksten som eksempel på en hel genre, derfor læses der med genre-perspektiv. Der er fokus på autofiktions undergenrer, kendetegn, Fortæller og dobbeltkontrakt.

Primærtekster:
- Karl Ove Knausgaard, uddrag fra Min Kamp, bog 3, kapital 1.
- Henrik Nordbrandt, uddrag fra Døden Fra Lübeck, Slagelse Gymnasium.
- Caspar Eric 'Nike', 2015.  

Baggrundstekster:
- Litteraturhistorien – på langs og på tværs afsnit om autofiktion, https://litthist.systime.dk/?id=294&L=0#c1502
- Brug litteraturen - afsnit 'To autofiktive tendenser: den indadvendte og den udadvendte', https://bl.systime.dk/?id=341&L=10
- 'Erindringer som skriftlig genre', Museerne i Fredericia, Skoletjenesten (vedlagt som PDF).
- 'Fakta- og Fiktionskoder' fra Håndbog i Dansk, Systime, 2019  (vedlagt som PDF).

Supplerende materiale:
- Politikken, Video interview med Caspar Eric:
https://politiken.dk/kultur/boger/litteraturpris/art5612020/Caspar-Eric-%C2%BBJeg-kan-godt-lide-en-poesi-som-form%C3%A5r-at-v%C3%A6re-terroristisk%C2%AB
- Artikel fra Berlinske: 'Danskerne undervurderer personer med handicap' (gemt som PDF).
- Teoritekst om crip-teori (vedlagt som PDF).
- Caspar Erics instagram profil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Modernisme & realisme

I dette forløb har vi arbejdet med litteraturhistoriske strømninger i 1900-tallet med særligt fokus på realisme og modernisme. Forløbet har givet eleverne en forståelse for, hvordan litteraturen i det 20. århundrede afspejler og reagerer på samfundsmæssige, kulturelle og eksistentielle problemstillinger, samt hvordan forskellige litterære stilarter og fortælleformer benyttes til at udtrykke disse.

Forløbet har lagt vægt på forskelle og ligheder mellem realisme og modernisme, både tematisk og stilistisk, samt på at sætte teksterne ind i en historisk og ideologisk kontekst. Vi har blandt andet diskuteret den moderne verdens kompleksitet, individets splittelse, fremmedgørelse, normkritik og teknologiens indflydelse.

Derudover har eleverne arbejdet med litterær analyse og fortolkning, herunder hvordan man argumenterer for en læsning med brug af relevante faglige begreber. Forløbet har også inddraget multimodale og kreative øvelser, hvor eleverne fx har omskrevet en gammel folkevise om til et modernistisk digt og analyseret tekstuddrag i grupper.

Kernestof:
- Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station (1906)
- Tom Kristensen: DET BLOMSTRENDE SLAGSMÅL (1920)
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl) (1900)
- Martin A. Hansen: Soldaten og pigen (1947)
- Karen Blixen: Ringen (1958)
- Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)
- Peter Seeberg: Patienten (1962)
- Folkevise Ebbe Skammelsøn (læst version vedlagt som dokument)

Teori:
- Kompendium baseret på kapitel 7 "1890-2000: Modernisme og realisme" fra Litteraturhistorien – på langs og på tværs, udleveret som dokument i tredje modul.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer