Holdet 3k DaA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Kastrup Kristiansen
Hold 2023 DaA/1k (1k DaA, 2k DaA, 3k DaA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Børn og forældre
Titel 2 Samtaleanalyse
Titel 3 Det moderne gennembrud
Titel 4 Eksistentialisme
Titel 5 Dokumentar
Titel 6 Natur og Menneske
Titel 7 Retorik og argumentation
Titel 8 Fuck normen
Titel 9 De brølende 20'ere
Titel 10 Diskursanalyse
Titel 11 Psykisk sårbar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Børn og forældre

Forløbsbeskrivelse

De kan være vildt irriterende og dybt akavede. De kan være overbeskyttende og pakke os ind i vat eller de kan være så optagede af deres eget, at de knap bemærker os. De kan stille enorme krav til os og fylde os med følelsen af skyld. Men de elsker os. Og vi elsker dem - på godt og ondt. Vi er deres børn; de er vores forældre. Også når de indimellem knap nok magter at være netop det.

Vi skal i dette forløb arbejde med forskellige tekst(typ)er, som kredser om relationen mellem børn og forældre. Vi skal møde forskellige forældretyper og diskutere konsekvenserne børnene - på kort og på langt sigt. Undervejs bliver vi sammen klogere på dette komplicerede, kærlighedsfule og somme tider smertelige forhold mellem børn og forældre. I forløbet træner vi de analytiske begreber og værktøjer, som I har arbejdet med i grundforløbet.

Faglige begreber

Fem forældretyper:
Den krævende forælder, den fraværende forælder, den tyranniske forælder, den umodne forælder, den evige forælder

Tekstanalyse
Personkarakteristik (indre, ydre), miljøkarakteristik (socialt miljø, fysisk miljø), motiv og tema

Øvrige begreber
Autofiktion
social arv, moderbinding, Freuds personlighedsmodel

Faglige mål
Eleverne kan:
* analysere og fortolke fiktive tekster med fokus på forholdet mellem børn og forældre
* perspektivere og diskutere de problemstillinger, som rejses i teksterne
* reflektere over forskellige forældre-barn-relationer med afsæt i et bredt spektrum af tekster fra middelalderen og til nyeste tid

Materialer
Teori
"5 forkerte forældretyper", artikel i Berlingske d. 28.03.2013
"Mors dreng", artikel i Berlingske d. 22.04.2006

Tekster
Doggystyle S1:E1 + klip fra afs. 2, 3 og 4. DR3 (2018)
Erasmus Montanus (uddrag af komedie), Ludvig Holberg, 1723
Hvis der skulle komme et menneske forbi (uddrag af roman), Thomas Korsgaard, 2017
Den, der lever stille (uddrag af roman), Leonora Christina Skov, 2018
"Såret", Klaus Rifbjerg, 1964
Dennis, novellefilm af Mads Mathiesen, 2007
"Germand Gladensvend", folkevise, opr. ukendt.
Federiks oprør, Martin A. Hansen, 1959
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Samtaleanalyse

Forløbsbeskrivelse
Vi gør det hele tiden - kommunikerer. Og vi er sindssygt dygtige til det. Intuitivt forstår vi at aflæse hinandens ord, tonefald, mimik og kropssprog, og vi tilpasser os hele tiden nye kommunikationssituationer. For kommunikation er langt mere end blot udveksling af informationer; hele vores identitet - hvem vi opfatter os selv som og hvem andre opfatter os som - er tæt knyttet til vores måde at kommunikere på. Og det samme er vores relationer til andre mennesker.

Somme tider er det dog alligevel som om vi glemmer alt om, hvad vi kan og ved om at kommunikere. Vi misforstår hinanden, bryder principperne for den gode samtale, vi glemmer at lytte - også efter det, som står mellem linjerne. Ofte skyldes mislykket kommunikation simpelthen, at vi for travlt og er for optagede af vores eget til rigtig at lytte til hinanden. Det kan også være, at vi har følelser i klemme eller på anden vis har "noget på spil". Dette 'noget' forsøger vi i dette lille forløb at finde frem til gennem analyse af forskellige (mislykkede) samtaler i medieklip og i litterære tekster.

Faglige begreber
• Sproghandlinger
Følelses- og holdningsudtrykkende, handlingsregulerende, informationsudvekslende, rituelle, samtalestrukturerende og kontaktskabende sproghandlinger
Direkte og indirekte sproghandlinger.

• Samarbejds- og høflighedsprincipperne
Sandheds-, kvantitets-, relevans- samt klarhedsmaksimen

• Facework
Ansigtstruende handlinger, dæmpende handlinger, tabe ansigt, genoprette face

• Transaktionsanalyse
Forældre-jeg (kritisk eller omsorgsfuld forælder), Barne-jeg (det frie, det tilpassede eller det rebelske barn), voksen-jeg. Symmetrisk og asymmetrisk relation.

• Undertekst

• Non-verbal kommunikation
Kropssprog, mimik

Faglige mål
Eleverne kan:
• Analysere en samtale vha. samtaleanalysens værktøjer
• Bruge samtaleanalysen aktivt og meningsfuldt i analysen og fortolkningen af tekster og medietekster, hvor kommunikation er et bærende element.
• Vurdere, hvad der kan ligge bag en mislykket kommunikation samt perspektivere til lignende tekster eller medietekster.

Materialer
Teori
• Kapitlet ”Kommunikationsanalyse” i: Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier. Systime og dansklærerforeningen 2015

Tekster
• Helle Helle: ”En stol for lidt” (1996)
• Pia Juul: ”En flinker fyr” (2005)

Medieklip
• "I må have et lorteliv". Uddrag af Luksusfælden, Viaplay, 2022
• Broen, sæson 1 (uddrag med Saga Norén) DR1, 2011
• Skam, uddrag af S1:E7 & S3:E7 NRK TV, 2016/16
• Ole Christian Madsen: Nordkraft, 2005 (uddrag med Tilde og Steso)
• Klovn - Knæk Cancer (med Lars Løkke), 2013
• Diverse Facebook kommentartråde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det moderne gennembrud

Forløbsbeskrivelse
Det moderne gennembrud  er en kulturel brydningstid. Der gøres op med gamle idealer og forestillinger om religion, samfund og kønsroller, og kunsten og litteraturen ændrer sig markant i disse år. I perioden gøres der op med romantikkens verdensfjerne og idealistiske livssyn, og kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder vender ikke længere ryggen til samfundets problemer. Tværtimod forsøger de - efter Litteraturprofessor Georg Brandes anvisninger - at lade kunsten belyse og debattere tidens problemer.

Vi skal læse tekster, som sætter fokus på den store ulighed, som præger tiden: Uligheden mellem mand og kvinde; mellem den rige bonde og den fattige husmand; mellem den magtfulde fabriksejer eller købmand og den rettighedsløse arbejder. I arbejdet med teksterne trækker vi bl.a. på den teori om samtaleanalyse, vi har arbejdet med i sidste forløb.

Forløbet læses parallelt med historiefaget, hvor der arbejdes med industrialiseringen og tiden omkring århundredeskiftet. Det peger således frem mod vores DHO-forløb, hvor eleverne skal skrive og mundtligt forsvare en tværfaglig opgave.

Faglige mål
Eleven kan:
- Redegøre for det moderne gennembruds tanker og temaer
- Analysere tekster og billeder fra det moderne gennembrud og sætte dem ind i deres litteraturhistoriske kontekst.
- Perspektivere til andre tekster og billeder fra samme periode.

Faglige begreber
Sætte problemer under debat
Kønsroller og ligestilling mellem kønnene, Sædelighedsfejden
Kritik af religionen og af kirkens rolle (Nietzsche: ”Gud er død”)
De fattiges vilkår på landet (husmændene) og i byerne (fabriksarbejderne)
Mennesket som driftsvæsen/dyr (Darwins evolutionsteori)

Materialer
Teori:
- Kapitlet ”Det moderne gennembrud” i: Bertelsen, Tinne Seerup & Kjær-Hansen, Barbara: Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime, 2012
- Afsnittet ”Det moderne gennembrud - Mande- og kvinderoller” i Sørensen, Mimi &
  Rangvid, Mads: Brug  Litteraturhistorien, Systime iBog.

Tekster
- Henrik Pontoppidan: "En stor dag" (1903)
- Henrik Pontoppidan: "Ane Mette" (1887)
- Henrik Pontoppidan: Uddrag af "Bondeidyl" (1883)
- Henrik Ibsen: Uddrag af "Et dukkehjem" (1879)
- Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887)
- Amalie Skram: Uddrag af "Lucie" (1888)
- Martin Andersen Nexø: "Murene" (1903)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksistentialisme

Forløbsbeskrivelse
Eksistentialismen er en filosofi om selve det at være til og tager udgangspunkt i den enkeltes evne til at reflektere over sit eget liv. Eksistentialismen handler om at stille fundamentale spørgsmål: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvorfor handler jeg, som jeg gør?

I dette forløb vil vi arbejde med forskellige teksttyper, der alle - om end på forskellige måder - kredser om eksistentialistiske temaer. I vores læsninger vil vi gøre brug af eksistentialismens kernebegreber som frihed, valg, meningsløshed, skæbne, ansvar, angst og handling.

I forløbet indgår en række mindre skriftlige refleksionsøvelser og en større analyseopgave, hvor kernebegreberne fra eksistentialismen bliver taget i brug.

Faglige begreber
• Krise, angst, valg
• Mening, frihed, ansvar, identitet
• Meningsløshed, fremmedgørelse, tomhed, ufrihed (medløberi)
• Det etiske
• Det absurde
• Sisyfos-myten
• Den positive nihilisme
• Skæbne og accept
• Turde se det absurde i øjnene

Faglige Mål
Eleverne kan:
• Redegøre for eksistentialismens grundideer, herunder for Albert Camus absurde eksistentialisme
• Analysere og fortolke tekster og medietekster med et eksistentialistisk fokus
• Diskutere, hvordan eksistentialistiske temaer behandles i en tekst og perspektivere til andre tekster inden for emnet.

Materialer
Teori:
• Kapitlerne "Introduktion: Hvad er Eksistentialisme?" & "Albert Camus: Eksistentialisme er det absurde" i: Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk Systime 2017
• Anders Fogh Jensen: Filosoffen - om Søren Kierkegaard (Youtubevideo)
• Leksikonopslag: "Eksistentialisme" i: J. Fibiger og G. Lütken: Litteraturens veje, Systime 2010

Tekster:
• Karen Blixen: "Livets veje" (1937)
• Martin A Hansen: "Agerhønen" (1947)
• Helle Helle: "Fasaner" (1996)
• Peter Seeberg: "Patienten" (1962)

Værklæsning:
• Peder Frederik Jensen: Banedanmark, Samleren 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentar

Forløbsbeskrivelse
Dokumentaren er en meget stærk genre, som kan noget helt særligt. Dokumentaren tager med ind under dynen hos den prostituerede eller med på toppen af Himalaya. Den viser os pilrådne virksomheder og storslåede menneskeskæbner – lige der hvor vi mindst venter det. Gennem dokumentaristens kamera får vi adgang til steder, miljøer og personer, vi ellers kun kunne drømme om – eller måske kunne vi næppe engang forestille os, at dér var en historie at fortælle.

Dokumentaren tilhører faktagenren, men den benytter sig flittigt af fiktionens virkemidler. Hermed træder den ind i et rum, hvor den – foruden at informere – også bliver underholdning. Og vi forundres og forarges; vi ler, græder, raser, krummer tæer… Men hvor langt kan dokumentaristen gå i sin skildring af virkeligheden? Hvornår bliver information til manipulation?

I forløbet skal vi arbejde med forskellige uddrag af dokumentarer, og vi ser Christian Sønderby Jepsen og Mira Jargilds dokumentar "Munken" (2024) som fælles dokumentarværk.

Faglige begreber    
- Autenticitetsmarkører og fiktionskoder
- Filmiske virkemidler
   kameravinkel og -bevægelse, beskæring, lys og lyd, klipning, symbolske billeder
- Dokumentarens grundtyper
   den observerende dokumentar, den autoritative dokumentar, den deltagende
   dokumentar, den poetiske dokumentar, den refleksive dokumentar og den performative
   dokumentar
- Etik og manipulation i dokumentar

Faglige mål
Eleverne skal:
- Have kendskab til begreberne fakta og fiktion
- Kunne finde autenticitetsmarkører og fiktionskoder i forskellige dokumentarklip og vurdere deres virkning
- Kunne genkende genretræk fra forskellige dokumentartyper.
- Have kendskab til centrale filmiske virkemidler og deres virkning.
- Kunne anvende centrale filmiske virkemidler i en analyse af forskellige dokumentarklip.
- Kunne diskutere dokumentargenrens rolle i samfundsdebatten og mediebilledet.

Materialer
Teori
- Kapitlerne "Temaet Dox ; Definition, autenticitet og etik" & "De tre klassiske
  dokumentargenrer" i: Dorte Granild & Mette Wolfhagen: DOX – forløb i medier, 2016
- "Filmiske virkemidler" i: Filmcentralens filmleksikon

Uddrag af dokumentarerne:
Vinterrejse. Anders Østergaard, 2019
Alting har en begyndelse. Marie Limkilde, 2017
The Act of Killing. Joshua Oppenheimer, 2012
På røven i Nakskov, afs. 1. TV2, 2015
Daginstitutioner bag facaden. TV2, 2019
Stadig på stoffer, afs. 1. DR3, 2020
Den dag, jeg aldrig glemmer. Kim Longinotto, 2002
Vilde piger. Tine Katinka Jensen & Mette Carla Albrechtsen, 2012

Dokumentarværk
- Munken. Mia Jargild og Christian Sønderby Jepsen, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Natur og Menneske

Forløbsbeskrivelse
Naturen er noget, mennesket til alle tider har forholdt sig - eller måttet forholde sig - til. Vi er dybt afhængige af dens ressourcer, og for hver generation, vi har været på jorden er vi blevet dygtigere til at udvinde og udnytte disse. I takt hermed ændrer naturen både status og karakter. Tænk bare på de klimaforandringer, som menneskelige aktiviteter har medvirket til, og som medfører fx tørke og oversvømmelser i dag. Eller tænk på i hvor høj grad vores forhold til naturen i dag er forskelligt fra bonden, der for 200 år siden gik og pløjede sin lille jordlod med en enkelt stud eller hest spændt for vognen.

Vi starter forløbet med et litteraturhistorisk tilbageblik på  romantikken, som vi kan føre en del af vores natursyn tilbage til, hvorefter vi zoomer ind på vores egen tid.

Forløbet afvikles delvist i samarbejde med naturgeografi og Global Uge, hvor vi arbejder med verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion samt verdensmål 13: Klimaindsats med sætligt fokus på fremstilling, forbrug og bortskaffelse af plastik. Som en del af forløbet læser vi  desuden Theis Ørntofts Digte 2014 som fælles værklæsning, og eleverne laver kreative remedieringer af et eller flere digte fra samlingen.

Faglige begreber
- Romantik
   universal- og nationalromantik, harmoni/splittelse, dualisme/monisme, fænomenernes og ideernes verden, længsel efter sammensmeltning, organismetanken, digtergeniet
- Klimalitteratur
   natur/menneske, magt/afmagt, det lokale/det globale
natur/kultur, klimakrise, biodiversitet
- Natursyn
   Antropocentrisk natursyn (menneskecentreret), biocentrisk natursyn (arts/individcentreret), økocentrisk natursyn (helhedscentreret)

Faglige mål
Eleverne kan:
-redegøre for romantikkens natur- og kunstsyn samt for det natur- og kunstsyn, som præger klimalitteraturen i vores samtid
- analysere og fortolke fiktive og ikke-fiktive tekster, som tematiserer natur og klima og sætte dem ind i en litteratur- og bevidsthedshistorisk kontekst
- arbejde nysgerrigt, kreativt og undersøgelsesorienteret med emnet og teksterne

Materialer
Teori:
- "Romantikken - Splittelse og harmoni" i: Sørensen, Mimi & Rangvid, Mads: Brug  Litteraturhistorien, Systime iBog
- Kapitlerne "Et nyt forhold mellem menneske og natur", "Mennesket mellem magt og afmagt" & "Det globale krydser det lokale" i: Gustafsson, Thor: Klimalitteratur, Systime

Tekster:
- Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (1805)
- Erlend Loe: Doppler (uddrag af roman, 2004) - Norsk
- Karl Ove Knausgård: "Fienden er følelsen av maktesløshet" tale d. Vendepunkt-demonstrasjonen 2. september 2017. - Norsk
- Jan Grarup: "Landet, der drukner", Politiken d. 8. november 2021
- Eske K. Mathiesen: "Er ikke ansat hos poplerne" (2005)
- Morten Søndergaard: "Bourdieu i køkkenhaven" (2008)
- "Nature is Speaking" kampagnefilm fra Conversation Interntional (2014)
- Inger Elisabeth Hansen: "Lite minnedikt – tilegnet lindepraktbillen, Lamprodila Rutilans, som står på rødlista" (2015)

Værklæsning
Digte 2014 Theis Ørntoft, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Retorik og argumentation

Forløbsbeskrivelse
Retorik handler om, hvordan vi taler på en måde, så vi fremstår overbevisende i vores synspunkter  og interessante og hensigtsmæssige i vores udtryksmåde. Den retoriske disciplin møder vi overalt: I reklamer, i taler og debatindlæg, men også når vi fortæller en historie om, hvad vi har lavet i ferien, når vi diskuterer med hinanden eller når vi skal lave fremlæggelser i skolen. Den retoriske lære er dog ikke ny. Den kan føres helt tilbage til det antikke Grækenland, hvor også demokratiet blev født, og det er ikke tilfældige. Et demokratisk samfund handler jo netop om at have ret til - og være i stand til - at udtrykke sig og argumentere for sine synspunkter.

I dette forløb møder vi retorik og argumentation i forskellige former og teksttyper. Vi øver os på at analysere, gennemskue og forholde os kritisk til andres argumentation, og vi skal prøve at skabe solide argumenter og retorisk stærke tekster. Hermed bliver I i dette forløb endnu bedre til at begå jer i en verden, hvor sproget er vores måske vigtigste redskab.

Faglige mål:
Du kan:
- analysere retoriske og argumentatoriske tekster med brug af relevante fagbegreber
- udpege de vigtigste synspunkter i en tekst samt diskutere og debattere dem ved brug af    
  saglig og solid argumentation
- genkende usaglig argumentation og forholde sig kritisk og reflekteret til
  argumenterende og debatterende tekster.

Faglige begreber
- Ciceros retoriske pentagram
   Afsender, modtager, emne, situation, sprog
- Appelformerne
    Patos, logos, etos
- Talegenrer
   den politiske tale, lejlighedstalen, den informative tale
- Retoriske figurer
   Anafor, parallel, epifor, epanastrofe, allitteration, assonans, trikolon, antitese, paradoks,
   apostrofe, retorisk spørgsmål
- Toulmins argumentationsmodel
   Påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning
- Topos

Materialer
Teori
- Kapitlerne "Retorik", & "Argumentation"  i: Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk:
   Litteratur, sprog, medier. Systime og dansklærerforeningen 2015
- Kapitlet "Topik" i M. Johnsen, BM. Gade & H. Elgaard Mogensen: Grundbog i retorik.
   Systime 2022.

Tekster
- "Grøn eller gul tale" uddrag af Festen, Thomas Vinterberg 1998
- Jonas Eikas tale ved modtagelsen af Nordisk Råds litteraturpris, 2019
-"TikTok er en ven, jeg hader" Debatindlæg af Annika Lykke Eilersen Hansen, Politiken
   27.04.2023
- "Hjelm har alle dage været en god idé" Kampagnevideo fra Rådet for Sikker Trafik, 2021
- Tessas Nytårstale i Deadline, DR d. 01.01.2021
- "Hvem har den bedste borgerlige politik?" TikTok-indlæg fra Alex Vanopslaugh d.
   19.08.2021 Hvem har den bedste borgerlige politik?
   https://www.tiktok.com/@liberalalliance_/video/7133483219776752902

Derudover har eleverne arbejdet med selvvalgte taler, ligesom de selv har skrevet deres egne taler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fuck normen

Forløbsbeskrivelse
Normbegrebet dækker over det, som anses for at være "normalt" - og dermed socialt acceptabelt - i et givent samfund. De fleste mennesker gør meget for at passe ind i normen, fordi anderledeshed meget ofte er forbundet med stigmatisering og skam. Ofte er normen usynlig for den brede befolkning, og vi accepterer den, uden at stille spørgsmålstegn ved den. Normen bliver nemlig først synlig for den, som falder uden for den: Når man ikke kan købe et plaster eller en foundation i ens hudfarve, når man ikke kan komme ind på en restaurant, fordi man er kørestolsbruger, eller når man ikke tør gå hånd i hånd med sin kæreste, fordi man risikerer at blive overfaldet fysisk eller verbalt.

Men, som de ovenstående eksempler viser,  er normen ekskluderende og et udtryk for usunde magthierarkier. Desuden er normen en løgn. Der er nemlig ikke tale om evigtgyldige værdier, men om kulturelt betingede og socialt konstruerede størrelser, som  begrænser mennesker i deres livsudfoldelse og identitetsskabelse. Endelig er normen i sin ensformighed helt vildt kedelig. Derfor skal vi i dette forløb fucke normen!

I forløbet skal vi undersøge forskellige normer, idet vi lytter til stemmer fra dem, som falder uden for normerne. Vi skal læse hele to værker og så introduceres I til normkritisk tekstlæsning, herunder queer læsemetode.

Faglige begreber
- Norm, normativ, den usynlige norm, normkritik, socialkonstruktivisme, stigmatisering, skam og skyld
- internaliseret racisme, negativt selvbillede, hvidhedens hegemoni
- queer-teori, det binære kønssystem, det performative køn, sex/gender, heteronormativitet
- Dorte Marie Søndergårds syv-komponentmodel for kønskonstruktion: Tegnet på kroppen, begærsretningen, position i det seksuelle møde, færdighedsrepetoir, virksomhedstilknytning, den fysiske selvfremførelse, selvet
- Crip-teori, impairment, disability

Faglige mål
Eleverne kan:
- Analysere og fortolke tekster med fokus på normbegrebet, samt forholde sig kritisk til disse og perspektivere til andre tekster
- Bruge ovenstående begreber og modeller i arbejdet med teksterne
- Diskutere forholdet mellem en tekst og de samfundsforhold, den udspringer af

Materialer
Teori
- Kapitlerne "Hvid/sort", "Hetero/queer" & "Normal/crip" i Fuck  normen, Helle Juhl Larsen, Dansklærerforeningen 2020

Tekster
- "Dukketesten" Kortfilm af Hassan Preisler, 2008 https://menneskeret.dk/udgivelser/dukketesten
- "Whip it good" Performance af Jeanette Ehlers, 2013 https://youtu.be/q6oeYO87vtU?si=_dmdkmig7B7xOSko
- "Vitsvit (prolog)", Athena Farrokhzad, 2013
- "Harlem, New York" i: White Girl, 2012
- "Det almene", Morti Vizki, 2000
- "Du kom med alt det, der var dig", Jens Rosendal, 1981
- "Den grimme ælling", H. C. Andersen, 1843
- "Priest og Madonna" i: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Glenn Bech, 2022
- Nike, uddrag, Caspar Eric, 2015
- "Hvem betaler sig ikke?" stribe af Sarah Glerup, 2015
- Naturens uorden, Christian Sønderby Jepsen, 2015

Værklæsning
- "Definitionen på en mand" Essay af Mads Ananda Lodahl i: Upassende opførsel. 100.000 ord imod Den Heteroseksuele Verdensorden, Solidaritet, 2018
- Mente I det, Thomas Korsgaard, Lindhart & Ringhof, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 De brølende 20'ere

Forløbsbeskrivelse
Vi er ankommet til 1920'erne. Den Store Krig er netop rullet gennem Europa og har efterladt landene i en slags kollektiv choktilstand. Den industrialisering og teknologiske udvikling, som førte Europa ind i det nye århundrede, havde vist sit værste - og mest umenneskelige - ansigt under krigen, hvor over 20 millioner mænd døde på slagmarken og i skyttegravene. Optimismen og håbet havde spillet fallit.

Fra dette nulpunkt rejser der sig en erkendelse af, at verden ikke længere er styret af humanistiske og kristne værdier, men at det nu er den moralske og økonomiske korruption der regerer. I kølvandet på den erkendelse opstår en næsten euforisk stemning og kultur, hvor fornøjelse og fortabelse synes at omfavne hinanden i en slags rasende dans. Berlin får status af kulturel hovedstad, og i dette skønne inferno af kabareter og købepiger; champagne og cha-cha-cha kan mennesket opfinde sig selv og kunsten påny.

Faglige begreber
• Mellemkrigstid: Industriel krigsførelse, skyttegravskrig, chockreaktion, inflation, nazisme, uro og oprør

• De brølende tyvere: Undergangsstemning, dekadence, seksuel frigørelse, normer i opbrud, angst, desillusion og nihilisme

• Ekspressionisme: Indre, subjektiv virkelighed, forvrænget virkelighedsfremstilling, fokus på sanserne, skærende kontraster, angst, kaos, oprør


Faglige mål:
Eleverne kan:
• Redegøre for mellemkrigstiden som litteraturhistorisk periode og for ekspressionismen som kunstnerisk retning
• Analysere og fortolke tekster fra mellemkrigstiden og sætte dem i relation til perioden og beslægtede tekster
• Diskutere periodens livs- og menneskesyn og perspektivere disse til i dag.

Materialer
Teori
• Kapitlet "Mellemkrigstiden" i: J. Fibiger og G. Lütken: Litteraturens veje, Systime 2010
• Afsnittet "Ekspressionisme" i Sørensen, Mimi & Rangvid, Mads: Brug Litteraturhistorien, Systime iBog.
• Edith Södergran förklarad, UR play/SVT d. 20. august 2020

Tekster
• Vierge Moderne, Edith Södergran (1916)
• "Angst", Tom Kristensen (1928)
• "Nat i Berlin", Tom Kristensen (1921)
• "ODALISK SKØNHED", Rudolf Broby-Johansen (1922)
• "Århundredet", Emil Bønnelycke (1918)

Supplerende
• Uddrag af Broby-Johansens forsvarstale for BLOD
• "Nat i Berlin", Glimtvis (1998)
• "Berlin", Nordstrøm (2006)
• "Edith Södergran förklarad" UR Play  24.08.2020.
   https://youtu.be/4bfMMDEVuWg?si=q6teWCGTTvd_Jm4e
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Diskursanalyse

Forløbsbeskrivelse
Sprog er magt og sprog skaber virkelighed. Den måde, vi taler om en bestemt sag på, afslører meget om vores holdninger og værdier - ligesom det kan påvirke modtagerens holdninger og værdier. Det har vi arbejdet med i flere af vores forløb, fx i forløbet om samtaleanalyse og sproghandlinger, i vores forløb om argumentation og retorik - og ikke mindst i vores Fuck normen-forløb. Det nye er nu, at vi skal have koblet nogle nye fagbegreber på og arbejde mere systematisk med diskursanalysen som metode.

Vi skal undersøge forskellige diskurser om fx sundhed, køn og danskhed - og vi skal lede efter dem i forskellige medier: i reklamer, debatindlæg, håndbøger, legetøjskataloger og  på sociale medier.

Faglige begreber
Nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, antagonisme, hegemoni, flydende betegner

Faglige mål
Eleverne kan:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Materialer
Teori
- "Diskursanalyse" i Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier. Larsen, Ole Schultz: Systime og dansklærerforeningen 2015

Tekster
- ToysRus legetøjskatalog (2009)
- Diverse reklamebilleder med "Marlboro-manden"
- "Et godt liv uden røg" kampagnevideo, Sundhedsstyrelsen, 2010 https://sst.23video.com/video/682071/et-godt-liv-uden-rg-dansk
- "Joachim B. Olsen: Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen", Chris Kjær Jessen, BT d. 26.09.2012
- "Håndbog for karrierekvinder: Klæder skaber folk", DJØF, 2009
- "Problemet er ikke indvandrerne. Problemet er, at staten leget julemand året rundt", Lars Jørgensen, Politiken d. 22.01.26
- ”Kvindens ældste erhverv er ligestillingskampen”, Tinne Hjersing Knudsen, Politiken d. 23.10.2019
- "JEG VILLE IKKE VÆRE KLAR TIL AT SKULLE STARTE ARBEJDE OG UNDVÆRE HAM HER DAGLIGT OM 1 MÅNED", "MIN RENGØRINGSPLAN" & "SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM AT VÆRE HJEMMEGÅENDE HUSMOR", Instagramopslag fra Forstadsmor.dk

Desuden har eleverne arbejdet med selvvalgte koncertanmeldelser af Thomas Treo for EB.dk: https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Psykisk sårbar

Forløbsbeskrivelse


Faglige begreber
- Nyhedskriterierne
    aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt
-  Kilder, vinkling, pressefotos
- fortællende journalistik
    scenisk fremstilling (showing not telling), dialog, personalfortæller med indre synsvinkel,  den talende detalje'
- Tabu, skam, stigmatisering, negativt selvbillede
- Filmiske virkemidler
    kameravinkel og -bevægelse, beskæring, lys og lyd, klipning, symbolske billeder
- Autenticitetsmarkører og fiktionskoder
- Upålidelig fortæller

Faglige mål
Eleverne kan:
- Analysere og fortolke litterære og ikke-litterære tekster, som tematiserer psykisk sårbarhed samt perspektivere til andre tekster med samme tema
- Forholde sig kritisk til fremstillingen af psykisk sårbare mennesker i litteratur og medier
- Sætte teksterne ind i en (litteratur)historisk kontekst, herunder udpege romantismetræk i litterære tekster, og diskutere udviklingen i synet på psykisk sårbare mennesker

Materialer
Teori
- "Avisjournalistik" Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier. Larsen, Ole Schultz: Systime og dansklærerforeningen 2015

Tekster
- Hungerhjerte, uddrag af roman, Karen Fastrup, 2018
-  Hvem griber Sarah? DR dokumentar, 02.06.2025
- Pigen, der forsvandt uddrag af TV2 dokumentar, 05.05.2025
- Ming, Uddrag af digtsamling, Bjørn Rasmussen, 2015
- "Livets skyggeside", tegneserie af Thomas H. Nøhr, 2017
- "Hjertet, der sladrede", Edgar Allan Poe, 1843
- "Glasskabet", B. S. Ingemann 1847

Værklæsning
- "Forbandet ungdom" artikelserie af Anders Legarth Schmidt, Politiken d. 21.06.2020 (Temanummer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer