Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Slagelse Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Thomas Nilsson
|
|
Hold
|
2023 HiA/1k (1k HiA, 2k HiA, 3k HiA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vikingetiden
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks historie fra oldtiden til i dag
- forandringer i levevilkår gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
Materialer:
Frederiksen, Peter o.a. "Grundbog til Danmarkshistorien". 1. udgave, 4. oplag. Systime 2008. s. 27-35
Frederiksen, Peter. "Vores danmarkshistorie". 1. udgave. Columbus. 2021. s. 23-26, 31-38. (Bogens kilder er anvendt)
Halberg og Coley ”Dansk Vestindien”, 2016, s. 138-139 (historiebrug)
Dr.dk ”Historien om Danmark”, afsnit 3, Vikingetid (58 min)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Middelalderen og renæssancen
Pensum består af:
Verden før 1914
- kap. 3 "Europæisk middelalder"
- s. 103 og 112-115 om korstogene
- kap. 5 "Renæssance og reformation" t.o.m. s. 140
- kap. 6 "Europa og verden" t.o.m. s. 172
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Danmark 1849-1915
Pensum består af
Vores Danmarkshistorie
- kap. 5 "Enevælden" (fra og med afsnittet "Nationalismen vinder frem" på s. 140)
- kap. 6 "Industrialiseringens tid"
- Afsnittet "Kvinderne får stemmeret" på s. 185
Historien om Danmark afsnit 8
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Litteraturliste og -henvisninger
|
29-04-2024
|
|
Redegørelsesopgave
|
12-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Oplysningstiden
Vi skal arbejde med oplysningstiden. Begyndende med enevælden, med fokus på den franske. Dernæst skal vi arbejde med de to centrale revolutioner, den amerikanske og den franske. Vi skal yderligere omkring de centrale oplysningsfilosoffer. Afslutningsvis skal vi omkring nationalismen.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Materialer:
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 2. Columbus. 2021. s. 62-108. Bogens kildemateriale er anvendt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Romerriget
Vi skal arbejde med Romerriget. Emnet er vores antikke emne.
Vi begynder ved begyndelsen. Vi skal se på Roms opståen, overgangen fra republik til kejserdømme, ekspansion og sammenbrud. Hvordan var det politiske system? Hvad var Pax Romana? Hvordan indgik slaver i produktionsformen? Mm.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Litteratur:
Kristian Jepsen Steg. På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof. 2015. s. 6-43,45-46, 49-55, 61-64, 66-68, 71-80, 97-103, 111-113
Godfather opening scene. https://www.youtube.com/watch?v=eZHsmb4ezEk patron klient forhold
Monty Python's Life of Brian. What Have The Romans ever done for os. https://www.youtube.com/watch?v=Qc7HmhrgTuQ
Kilder:
Quintus Cicero: brev til broderen Marcus.
Polyb ”Årsagerne til den anden puniske krig”
Livius:” Årsagerne til den anden puniske krig”
C. Julius Cæsar: Borgerkrigen
Sveton: Vurdering af Cæsar
Sveton: Caligulas sindssygdom.
Tacitus: Agricola
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (1781)
Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget (1983)
Varro: Om landbrugets slaver
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kolonialisme og imperialisme
Kolonialisme og imperialisme.
Forløbet er vores studietursforløb. Vi skal fokusere på Portugal som en del af kolonialismen. Yderligere vil der være fokus på imperialismen.
Thomas Ohrt. Verden efter de store opdagelser 1500-1750. Systime. 2018. s. 4-53. Bogens kilder er anvendt.
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 2. s. 179-184, 194-210. Bogens kilder er anvendt.
Faglige mål:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, -herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser,
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kina
Kina fra antikken til Deng Xiaoping
Vi skal arbejde med Kina som subjekt. Begyndende med de første kinesiske civilisationer og frem til Deng Xiaopings reformpolitik. Vi skal opnå en forståelse af, hvorfor dagens Kina handler som de gør.
Faglige mål:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, -herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,-herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 1. Columbus. 2021. s.152-170. Kildematerialet er anvendt.
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 2. Columbus. 2021. s.210-228. Kildematerialet er anvendt.
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 3. Columbus. 2021. s.232-252. Kildematerialet er anvendt.
Skoller, Eddie. Jeg holder me’ Kina. 1983. https://www.youtube.com/watch?v=RBNJmc3YJIw
Mikkel, Secher. Dette er billedet, som kineserne ikke må se. Tv2 news. 4.10.23.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-04-dette-er-billedet-som-kineserne-ikke-maa-se
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Folkedrab med fokus på Holocaust
Vi skal arbejde med emnet folkedrab, hvor vi har fokus på Holocaust. Som teoretisk ramme anvender vi Gregory Stantons folkedrabsteori.
Faglige mål og fagligt indhold:
Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser.
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,-herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling.
Materialer:
Berlau, Solvej og Thuge, Stine. Vejen til folkedrab. Før under og efter Holocaust. Columbus. 2023. Følgende kapitler ar anvendt. Bogens kildemateriale er anvendt. 1, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 12, 13, 18 og 20.
https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab: Stantons folkedrabsteori.
Eksempler på folkedrab | folkedrab.dk. Eksempler på folkedrab.
https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
www.ushmm.org. “Women of Mizocz”
www.ushmm.org “The path to nazi genocide”
www.ushmm.org “Books burn as Goebbels speak”
Der Fuehrer's face« (1943) Youtube
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Ideologiernes kamp
Ideologiernes kamp.
Vi skal arbejde med tiden efter 1945. Der vil være fokus på tiden umiddelbart efter anden verdenskrig samt på udviklingen i DDR fra 1949 og frem til genforeningen 1990.
Faglige mål:
Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, -herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Materialer:
Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 3. Columbus. 2021. s. 125-139, 203-230. Bogens kildemateriale er anvendt.
Klip fra youtube:
1989: Mauerfall – Der 9. November
Was genau geschah am 17. Juni 1953? | DW Nachrichten
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#8
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb#9
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62602479807",
"T": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62602479807",
"H": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62602479807"
}