|
Titel
1
|
Forløb 1: Græske og romerske historikere
1. Forløb: Græske og romerske historieskrivere
Kernetekster:
Herodot: "Kong Kroisos" - uddrag (fra "Herodot i udvalg", v/ Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal, pp. 7-27)
Antal sider: 21 sider.
Herodot: "Logoi - Polykrates' ring" (fra "Herodot i udvalg", v/ Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal, pp. 31-34)
Antal sider: 4 sider.
Herodot: "Hvilken forfatning er den bedste? (fra "Herodot i udvalg", v/ Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal, pp. 38-42)
Antal sider: 4 sider.
Thukydid: "Krigerbegravelse i Athen"/"Perikles' Gravtale" (fra "Thukydid - et udvalg", v/ Holger Friis Johansen, Akademisk Forlag, pp. 24-31 midt)
Antal sider: 8 sider.
Thukydid: "Epidemien i Athen" (fra "Thukydid - et udvalg", v/ Holger Friis Johansen, Akademisk Forlag, pp. 31 midt-35)
Antal sider: 5 sider.
Thukydid: "Krigens indflydelse på moralen" (fra "Græske Historikere", v/ A. Kragelund, Aschehoug Dansk Forlag, pp. 79-82)
Antal sider: 4 sider.
Polyb: "Roms historie"/"Styreformernes Kredsløb" (fra "Græske Historikere", v/ A. Kragelund, pp. 108-124)
Antal sider: 17 sider.
Historieskrivning - antal sider i alt: 63 sider.
Baggrund:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, “Paideia: Grundbog til
oldtidskundskab", Systime, 2013, pp. 58-81. (Uddrag af kapitlet om græsk "Historiografi")
Formåls-og forløbsbeskrivelse: fokuspunkter, temaer og anvendte begreber.
Formål og forløb: I dette forløb er forskellige syn på historiens årsager, lykkebegrebet, skæbne og menneskets frie vilje, og forskellige politiske styreformer i fokus.
Vi læser tekster i oversættelse af forskellige græske og romerske historieskrivere og undersøger, hvordan synet på historien og historieskrivning har udviklet sig.
Herunder drøfter vi også skæbnebegrebet i forhold til menneskets frie vilje.
Vi undersøger også nogle af de tanker, de antikke grækere og deres efterfølgere i antikken havde om demokratiet og andre styreformer.
Faglige mål
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de
behandlede tekster
̶ sætte problemstillingerne i de antikke tekster ind i en moderne kontekst og her i gennem overveje den betydning, som de antikke tanker har haft på den moderne europæiske kultur og vores syn på forskellige politiske styreformer.
Det forventes at eleven efter dette forløb har kendskab til begreber som monarki, tyranni, aristokrati, oligarki, demokrati og oklokrati.
|