Holdet 2024 Nf/1r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jacob Bille Lauth, Jesper Julskov Schlie, Laurits Zambach
Hold 2024 Nf/1r (1r Nf-bi, 1r Nf-ke, 1r Nf-ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FF1: Vand og miljø
Titel 2 FF2: Kost, sundhed og befolkningsudvikling
Titel 3 BEF1: Er sukkersyge et problem i Danmark.
Titel 4 KEF1: Mængdeberegning
Titel 5 FF3: Kan Jorden holde til vores energiforbrug
Titel 6 Syrer og baser (kemi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FF1: Vand og miljø

FÆLLESFAGLIGE MÅL
At eleverne lærer:
- at se sammenhæng mellem fagene og at lære at udføre empiriske undersøgelser(feltarbejde og i laboratoriet)
- at tilegne sig og kunne anvende et naturvidenskabeligt fagsprog
- at relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
- skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
- foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet
- opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
- identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde
- udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
- analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller

GEOGRAFI
Antal moduler: 19

KERNESTOF
- 'Fluvialmorfologi'. Fra Naturgeografi - vores verden, s. 231-233. Af Jimmy Mangelsen m.fl. Geografforlaget 2011 (3s.)
- 'Vand - forudsætningen for liv'. Fra Naturgeografi - vores verden, s. 265-276. Af Jimmy Mangelsen m.fl. Geografforlaget 2011 (12s.)

SUPPLERENDE MATERIALE


Sider i alt

VIDEOER

EMPIRIBASERET SKRIFTLIGT ARBEJDE
- Tude Å - rapport over et feltarbejde. Lavet i forbindelse med feltarbejde ved åen.
- 'Vandets kredsløb' (et demonstrationsforsøg).
- Besøgsrapport over ekskursion til SK Forsyning (spildevand).
- Forsøg over jordbundes permeabilitet og markkapacitet
- Tegning af Mississippiflodens vandopland.
                                                                              
                                                                                                             
BIOLOGI
Materialer:
Biologidelen af "Vand og miljø"
Kernestof:
NF i HF 16-21, 44-49, 52-53,
Celler – Dyreceller, planteceller og bakterieceller. Opbygning og organeller. Forskellen mellem de 3 typer af celler.
Fotosyntese og respiration.
Fødekæder og energistrømme. Græsnings- og nedbrydningsfødekæderne.
Diffusion og osmose, herunder også general transport over cellemembranen.
Vandløbsøkologi. Naturligt og reguleret vandløb, tilpasning til livet i vandet.
Planternes næringstoffer, betydningen af N og P.
Begrænsende factor for vækstg.
Forurening med næringstoffer


Supplerende stof:
Øvelser:

Osmose i kartofler
Bestemmelse af vandkvalitet vha. makroindeks

Film:


KEMI
Indhold: Grundstoffer, atomets opbygning, periodesystemet, ioner (en-atomige og fler-atomige), ionforbindelser (salte), saltes opløselighed i vand, fældningsreaktioner

Atomers - Natures Lego
A. Siegumfeldt mf. Gymnasieforlaget, NF i HF, 2024
s. 8-9 1.2 Periodesystemets opbygning (1,5 sider)
s. 10-11 1.3 Molekylers kemiske formler (1,5 sider)
s. 38-39 2.2 Afstemning af reaktionsskemaer  (1,5 sider)

Kan det opløses
A. Siegumfeldt mf. Gymnasieforlaget, NF i HF, 2024
s. 36-37 2.1 Ioner (1,5 sider)
s. 40-41 2.3 Ionereaktioner  (1,5 sider)
s. 42-43 2.4 Opløsningers koncentration  (1,5 sider)

K. Kristiansen og G. Cederberg, Forlaget Malling Beck, Aurum 1, 2006
s. 72-75 Letopløselige og tungtopløselige salte (4 sider)
s. 122-126 Kemiske bindinger (5 sider)
s. 132-133 Polære elektronparbindinger (2 sider)
s. 136-138 Vand og andre opløsningsmidler (3 sider)

I alt 23 sider



Faglige mål
Eleven skal
- Kendskab til atomets opbygning og sammenhængen med det periodiske system
- Kendskab til iondannelse og ionbindinger, samt kunne danne formler for og navngive simple ionforbindelser
- Kendskab til sammensatte ioner
- Kunne afstemme reaktionsskemaer for fældningsreaktioner
- Kendskab til kemisk binding i molekylforbindelser og til navngivning af simple molekylforbindelser
- Kendskab til blandbarhed i relation til polaritet på eksperimentelt grundlag og ud fra strukturformel og hydrofilie og
  hydrofobe grupper.
- Kunne afgøre, om en elektronparbinding er polær eller upolær ud fra molekylets form. Præsenteres for forklaring på, at vand er et
  polært molekyle (ud fra molekylets form og EN)
- Kendskab til apparatur og til laboratoriet
- Introduktion til laboratoriearbejde
- Kunne læse og anvende en vejledning
- Kendskab til mærkning af kemikalier
- Kunne udføre titrering samt arbejde med standardkurve

Eksperimentelt arbejde (20 sider)                                                                                                                   
- Afbrænding af magnesium – om grundbegreber i kemi (demo og note)
- Olie og vand - polaritet (kombineret note, arbejdsark og demo)
- Fremstilling af creme (elev)
- Salt i chips (elev)
- Fældningsreaktioner (elev)

                                                                                 I alt for kemi i forløbet:   43 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF2: Kost, sundhed og befolkningsudvikling

KEMI  
Kost, Sundhed og befolkningsudvikling
KEMI  
Formål: at eleverne  lærer om kulhydrater og fedtstoffer som eksempler på organiske stoffer.
Indhold: Kulhydraters opbygning og inddeling, fedtstoffers opbygning og inddeling

Faglige mål
- Kende og kunne anvende begreberne masse, stofmængde og molar masse (molar masse kun indført som en størrelse, der findes vha. periodiske system)
- Kunne udføre simple kemiske beregninger i forbindelse med reaktionsskemaer
- Kunne opskrive reaktionsskemaer for forbrænding af fedtstoffer og carbohydrater, samt foretage
  mængdeberegning på forbrændingsreaktionerne
- Kunne udføre simple beregninger med stofmængdekoncentration, herunder bestemme  stofmængdekoncentrationen af sukker i en cola

Materialer
Kan det blandes
A. Siegumfeldt mf. Gymnasieforlaget, NF i HF, 2024
s. 12 1.4 Molekylers form (1 side)
s. 14-15 1.5 Molekylers polaritet (1,5 sider)
s. 158-159 7.5 Fedtsyrer (1,5 sider)
s. 162-163 7.7 Fedtstoffer (1,5 sider)

Organisk kemi
A. Siegumfeldt mf. Gymnasieforlaget, NF i HF, 2024
s. 156-157 7.4 Carbohydrater (1,5 sider)
Kim Rongsted Kristiansen m.fl.  "Kemi for gymnasiet 1 - Aurum" , 1. udgave  Forlag Malling Beck  
s. 148-151 Carbonhydrider - formler og navne (4 sider)
s. 220-226 kulhydrater, mono og disaccharider (7 sider)
s. 229-231 Stivelse (3 sider)


I alt: 21 sider


Eksperimentelt arbejde:
Fedt i chips
Sukker i cola
Der er desuden arbejdet med molekylbyggesæt


BIOLOGI

NF i HF: 150-151, 156-158, 162, 166-175
Biologi til tiden: 20-24, 27-28 (6 sider)
https://diabetes.dk/

Generelt stof::
Overvægt og BMI
Kroppens energibalance, herunder basalstofskiftet.
Fordeling af fedt/kulhydrat/protein i Kosten.
KRAM-faktorerne.
Kulhydraternes opbygning, med focus på at tegne og genkende glukose.
Fedtstoffers opbygning.
Membranlipider, opbygning af cellemembranen.
Hvad er sund kost.
Enzymer og deres function.
Fordøjelseskanalen, samt nedbrydning af næringstoffer.
Diabetes – Overblik over type I og type II (Diabetesforeningens hjemmeside)

Forsøg:
Kostanalyse
Spytamylase – Nedbrydning af stivelse
Blodsukkermåling

Vi arbejder med sund kost, fordøjelse, enzymer og hvad bruger man egentlig føden til? Nøgleord: kostrådene, energienheder, energibehov, energibalance,  og energifordeling), opbygningen af kulhydrater, proteiner, lipider, sult/mæthed, sukkerproblematik  og regulering af blodsukkeret inkl. diabetes.

I alt 21  sider

Kernestof (fra læreplanen)
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion

Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde ̶
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer


Øvelser
- Blodsukkermåling
- Hydrolyse af stivelse med amylase enzym
- Kostanalyse - en tur på McD

GEOGRAFI

FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
– indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
– analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
– sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng.

MATERIALER

KERNESTOF
- 'Befolkning'. Fra Alverdens geografi, af Elsebeth Sanden m.fl. Geografforlaget 2005: side 83-103 (21 s.)

Sider: 21

SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Demografi og Blackers model for et lands befolkningsudvikling'. Eget notat (1 s.)
- 'Kina har mistet grebet om fødselstallet' (6 s.)
- 'Ny forskning: Fem usunde faktorer står bag 20 procent af alle dødsfald', af Anna D. Gille, d. 30/11 2023. Fra www.dr.dk/nyheder/viden/ny-forskning-fem-usunde-faktorer-staar-bag-20-procent-af-alle-doedsfald (3 s.)
- "Danmark er blandt de lande i Europa, hvor færrest bliver gamle", fra Videnskab.dk d. d. 18/2 2016. Hentet fra https://videnskab.dk/krop-sundhed/danmark-er-blandt-de-lande-i-europa-hvor-faerrest-bliver-gamle/ (5 s.)
- 'Middellevetid', diverse tal fra www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/middellevetid (2 s.)
- 'Om de demografiske faser, alderspyramider og forsørgerratio'. Eget notat (3 s.)
- 'Voksnes rygevaner' - Kræftens bekæmpelse. Fra www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/fakta-om-rygning/voksnes-rygevaner/ (3 s.)
- 'Sundhedsfaktorer for levealder og dødelighed', en figur. Fra https://slideplayer.dk/slide/17019481/98/images/19/D%C3%B8delighed+%26+levealder.jpg (1s.)

?- 'Worldmeter: Current World Population' (1 s.).
Sider: 24

I alt 45 sider.

VIDEO
- "Overbefolkning og Afrika", fra www.youtube.com/watch?v=NMo3nZHVrZ4&ab_channel=Kurzgesagt–InaNutshell
- 'Hvorfor egentlig ryge - episode 1' på www.youtube.com/watch?v=GRiOcIS0TTY
- Animation af befolkningspyramide for Danmark, 1980-2070, på https://extranet.dst.dk/pyramide/pyramide.htm#!y=2050 (1 s.)
- 'Puff bars og nikotinposer er populære blandt unge, men hvor farlige er de?'. På www.dr.dk/nyheder/indland/puff-bars-og-nikotinposer-er-populaere-blandt-unge-men-hvor-farlige-er-de
- 'Population pyramids: Powerful predictors of the future' på www.youtube.com/watch?v=RLmKfXwWQtE

EMPIRISK BASERET SKRIFTLIGT ARBEJDE
- Øvelse: 'Den demografiske transitions 5 faser i Danmark'.
- Øvelse: 'Find eksempler på lande i forskellige demografiske transitionsfaser'
- 'Alderspyramider og forsørgerratio'.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Salt i chips 01-11-2024
NF-prøveeksamen 18-11-2024
Ny opgave 30-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 KEF1: Mængdeberegning

Mængdeberegning
Indhold: Stofmængde, atommasse, molekylmasse, formelmasse, krystalvand, molarmasse,

A. Siegumfeldt mf. Gymnasieforlaget, NF i HF, 2024
s. 76-77 3.6 Mængdeberegninger (1,5 sider)
K. Kristiansen og G. Cederberg, Forlaget Malling Beck, Aurum 1, 2006
s. 96-108 Stofmængde og mængdeberegning (13 sider)

I alt 14,5 sider

Fokuspunkter
Eleven skal:
- kunne læse og afstemme et reaktionsskema.
- kende stofmængde i mol, og molarmasse.
- kunne lave mængdeberegninger for kemiske reaktioner med masser.


Eksperimentelt arbejde:
Natron (elevforsøg)
- Afbrænding af magnesium – om grundbegreber i kemi (demo og note)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FF3: Kan Jorden holde til vores energiforbrug

FLERFAGLIGE MÅL(fra læreplanen)
- Beskrive et fællesfagligt emne på grundlag af en stillet opgave
- Udtrykke sig mundtligt og skriftligt med faglig præcision om udvalgte områder i relation til grøn energi
- Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
- Forholde sig til en naturvidenskabelig problemstilling fra hverdagen

KEMI  
Faglige mål:
- Kende til drivhuseffekten
- Kende til opbygning og navngivning af alkaner, samt kende til princippet foradskillelse af råolie i komponenter
- Kunne opskrive og afstemme reaktionsskemaer for forbrændingsreaktioner, kunne argumentere for, at de er redoxreaktioner, samt forstå carbondioxidneutralitet
- Opnå kendskab til forskellen på 1. og 2. generations bioethanol, samt fordele og ulemper ved fremstilling og anvendelse af 1. og 2. generations bioethanol
- Kende destillation som metode til opkoncentrering og til rensning


Materialer
A. Siegumfeldt mf. Gymnasieforlaget, NF i HF, 2024
s. 108-109 5.1 Brændstof (2 sider)
s. 110-111 5.2 Alkaner (1,5 sider)
s. 112-113 5.3 Navngivning af alkaner (1 side)
s. 114-115 5.4 Alkener (1,5 sider)
s. 152-153 7.2 Alokoholer (1,5 sider)

Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg  "Aurum Kemi for gymnasiet 1" , 1. udgave, Forlag Malling Beck , 1. udgave   
s. 142-143 Carbonhydrider fra råolie til (2 sider)
s. 146-151 Olie og gas - kemisk set (5 sider)
s. 154-156midt Olieraffinaderiet (2 sider)
s. 162 midt-164 Fossile brændstoffer og globale miljøforhold (2 sider)


                       (18,5 sider)


Eksperimentelt arbejde
- Afbrænding af carbonhydrider

GEOGRAFI

FAGLIGE MÅL(fra læreplanen)
- Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
̶  Gennemføre og dokumentere empiri-baseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
̶  Præsentere, vurdere og formidle data fra empiri-baseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiri-baserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
̶  Indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
̶  Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
̶  Udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagets begreber og repræsentationer.

FAGLIGT INDHOLD, I STIKORD
Fra bogen Naturgeografi C (kapitlet Energi, s. 169-189):
Hvordan måles energi; Ændringer i energiforbrug og energikilder; Ressourcer og reserver; Energifordeling; Geografisk fordeling af olie-, gas- og kulreserver/-ressourcer; Vedvarende energikilder; Hvordan kan vedvarende energi udnyttes; Solenergi; Solfangere; Solceller; Vandkraft; Vindenergi; Udnyttelse af vindenergi; Mølletyper; Vindmølleproduktion og konkurrenceevne; Generer vindmøller?; Placeringen af vindmøller; Kernekraft; Udnyttelse af kernekraft; Problemer med kernekraft; Fossil energi; Kul; Koks; Brændværdi og forurening; Olie og naturgas; Kildebjergart; Reservoirbjergart; Seglbjergart; Olieboringer.

Fra bogen Naturgeografi, vores verden (s. 72-77):
Reserve-Ressourcebegrebet; Kan man stole på tallene; Hvor lang tid endnu har vi olie; Pessimisterne; Præmisser for Hubberts model; Akut mangel - hvad så?; Indvendinger mod Hubberts model; Er der tid til omstilling; Optimisterne; "Køleskabsargumentet", Kan oliefelter udnyttes mere optimalt?: Primær metode, Sekundære metoder og tertiære metoder.

KERNESTOF
- 'Energi'. Fra Naturgeografi C, af Tomas W. Nørrekjær m.fl. Forlaget Praxis, 4. udgave 2021. Siderne 169-189 (21 s.)
- 'Olie - verdens vigtigste råstof'. Fra Naturgeografi – vores verden, af Jimmy Mangelsen m.fl. Geografforlaget 2011. Siderne 72-77 (6 s.)

Sider: 27

SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Danmark sætter stopper for nye olieeventyr i Nordsøen'. Af Marie Sæhl. Fra www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-saetter-stopper-nye-olieeventyr-i-nordsoeen d. 3/12 2020 (2 s.)
- 'Overblik: Forstå hvad Paris-aftalen går ud på', af Thomas Prakash, d. 2/6 2017, opdateret 21/9 2018. Fra www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-forstaa-hvad-paris-aftalen-gaar-ud-paa (1 s.)
- 'Oliedannelse', fra Fra http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-1-2013.pdf (1 s.)
- 'Olievinduet'. Fra https://opentextbc.ca/physicalgeology2ed/chapter/20-3-fossil-fuels/ (1 s.)
- 'Olieraffinering', fra www-americangeosciences-org.translate.goog/geoscience-currents/oil-refining-and-gas-processing?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=da&_x_tr_hl=da&_x_tr_pto=sc (1 s.)
- 'Oliereserver og -ressourcer'. Fra https://slideplayer.dk/slide/1885704/ (1 s.)
- 'Tre metoder for indvinding af olie', fra https://petgeo.weebly.com/thereservoir.html (1 s.)
- 'Energiproduktion fra fossil energi, Verden, fra https://ourworldindata.org/grapher/oil-production-by-region (1 s:)
- 'Verdens årlige olieproduktion og kurver for ’peak-oil’(prognose), fra https://transportgeography.org/contents/chapter4/transportation-and-energy/peak-oil/ (1 s.)
- 'Olieproduktion fra samme felt med forskellige metoder', på http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-1-2013.pdf (1 s.)
- 'Årlig olieproduktion i Verden og peak oil', fra https://transportgeography.org/contents/chapter4/transportation-and-energy/peak-oil/ (1 s.)
- 'Danmarks olieproduktion og forbrug af olie samt en prognose, 1975-2045'. Fra https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/ressourcer_og_prognose_2023_dk.pdf (1 s.)
- 'Oliereservernes varighed sat i forhold til den aktuelle produktion (R-/P-ratioen)'. Fra https://ourworldindata.org/grapher/years-of-fossil-fuel-reserves-left?time=1980..2021 (1 s.).
- 'Kulstofkredsløbet'. Fra Fra https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob (1 s.).
- 'Globale temperaturer siden år nul'. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Global_surface_temperature (1 s.).
- 'Temperaturændringer de sidste 50 år', fra https://en.wikipedia.org/wiki/Climate_change (1 s.).
- 'Gennemsnitlig CO2 koncentration i atmosfæren' fra https://scrippsco2.ucsd.edu/data/atmospheric_co2/primary_mlo_co2_record.html (1 s.).
- 'Globalt energiforbrug, efter energitype, 1965-2022', fra https://ourworldindata.org/grapher/energy-consumption-by-source-and-country?stackMode=absolute (1 s.).
- 'Energikildernes andel af det globale energiforbrug, 1800-2022', fra https://ourworldindata.org/grapher/global-primary-energy?stackMode=relative&facet=none (1 s.).
- 'Fossilt energiforbrug, verden', fra Fra https://ourworldindata.org/fossil-fuels (1 s.).
- 'Det danske energiforbrug fordelt på energikilde, f Fra www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine (1 s.).
- 'Vedvarende energi som andel af Danmarks energiforbrug (1 s.).

Sider 22

I alt 49 sider.

VIDEOER
- 'Fractional Distillation' på www.youtube.com/watch?v=PYMWUz7TC3A
- 'Den sidste olie', fra Fra 'Viden om' d. 15/3 2006 (delt med jer i google drev)
- 'How Offshore Oilrigs Work, Float, and Extract Oil'. På www.youtube.com/watch?v=FsbTZoyzID8&ab_channel=3DLivingStudio
- 'Types of energy'. På www.youtube.com/watch?v=jhKejoBqiYc&ab_channel=EarthPen
- Video om forsøg med olies migration, fra https://www.youtube.com/watch?v=I1X9Eb47cyI&ab_channel=Geodetektiven
- 'Drivhuseffekten'. På www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU&ab_channel=energimuseet
- 'Oil and gas formation, på https://www.youtube.com/watch?v=8YHsxXEVB1M&ab_channel=EarthScienceWesternAustralia
- 'Klimaaftalen i Paris: Hele verden står samlet imod klimaforandringer'. På www.youtube.com/watch?v=SAhed2M0ssc&ab_channel=EUClimateAction
- 'CO2, kul og ilt i balance'. På www.youtube.com/watch?v=KPgDjoUeiK4&ab_channel=energimuseet
- 'What Is The Natural Greenhouse Effect?' på www.youtube.com/watch?v=bpa0aFY--pE&t=282s&ab_channel=FuseSchool-GlobalEducation
- 'Grønlandspumpen', fra https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8nlandspumpen
- 'Klimaaftalen i Paris: hele verden står samlet imod klimaforandringer', fra www.youtube.com/watch?v=SAhed2M0ssc&ab_channel=EUClimateAction
- 'Global opvarmning og klimaændringer: Forklaret i enkle ord for begyndere', fra www.youtube.com/watch?v=G9t__9Tmwv4&ab_channel=ScienceABC
- 'The Gulf Stream Explained', fra www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U&ab_channel=Kurzgesagt–InaNutshell
- 'Derfor er Golfstrømmen så vigtig for klimaet i Danmark', fra www.dr.dk/nyheder/udland/video-derfor-er-golfstroemmen-saa-vigtig-klimaet-i-danmark#!/
- 'Derfor må klodens temperatur kun stige med to grader', fra www.dr.dk/nyheder/udland/video-derfor-maa-klodens-temperatur-kun-stige-med-grader
- 'Derfor bliver vejret mere ekstremt', fra www.dr.dk/nyheder/udland/video-derfor-bliver-vejret-mere-ekstremt
- 'Den globale opvarmning - Den menneskeskabte drivhuseffekt', fra www.youtube.com/watch?v=bXlaJt2cUnk&ab_channel=NOAHkanalen

EMPIRIBASERET ARBEJDE
- Forsøg med oliemigration.


BIOLOGI

Mål:
Vi har i særlig grad arbejdet med følgende mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
̶ præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
̶ sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Vi har arbejdet med:

Forløbet startede med en introduktion til genetik. Vi arbejdede med den klassiske Mendelske genetik og dets grundbegreber: fænotype, genotype, gen, allel, homozygot, heterozygot, dominant, recessiv, samt analyse af stamtavler.

Herefter byggede vi DNA, diskuterede opbygningen af nukleotider, samt udførte DNA replikation ved hjælp af det byggede DNA.
Vi undersøgte hvordan DNA kunne oprenses fra en banan.
Herefter kom vi ind på hvordan denne viden kan bruge til at udvikle teknologi. Vi snakkede om bioteknologi generelt, før vi så gæringsprocessen og hvordan plasmider kan benyttes til at genmodificerer organismer.
Vi så arbejdede efterfølgende med hvordan gæring kunne benyttes til at producerer bioethanol, herunder så vi på bio-ethanol-anlæg og 1. og 2. generations biobrændsel.

Derudover blev der afsluttet med 2 timers seksualundervisning ud lærenote.
Prævention og sikker sex, forskellige eksempler på kønssygdomme, myter om sex, samtykke.



Film
Fra halm til biobrændsel – Etisk Råd
https://www.youtube.com/watch?v=33TSzNJqqDo

Materialer
NF i HF: 116-117, 122-123 (4 sider)
Biologi til tiden: 141-151, 154-155 (12 sider)
Fællesnote om seksualundervisning

Forsøg:
DNA i bananer (Oprensning af DNA)
Laktoseintolerans
Gæring ved forskellige temperaturer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 81 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Syrer og baser (kemi)

Syrer og baser

Indhold
A. Siegumfeldt mf. Gymnasieforlaget, NF i HF, 2024
s. 68-69 3.2 Syrer og baser (1,5 sider)
s. 70-71 3.3 pH (1,5 sider)

K. Kristiansen og G. Cederberg, Forlaget Malling Beck, Aurum 1, 2006
s. 76-84 syrer og baser (8 sider)

I alt 11 sider


Fokuspunkter
Eleven skal
- Kende til syrer, baser, sure og basiske opløsninger, og på meget overordnet plan kende til pH-begrebet,

Eksperimentelt arbejde
-Rødkål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer