Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Slagelse Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Mette Stig-Wolff
|
Hold
|
2024 li 3 MaA/bs (24 li 3 MaA bs)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro + mere om funktioner
Standardmateriale:
Plus B til A stx - ibog på systime.dk
af Bjarke Møller Madsen, Jens Studsgaard, Lars Peter Overgaard, Peder Dalby og Systime A/S
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Forklare egenskaberne ved funktioner – herunder omvendte funktioner, sammensatte funktioner og injektive funktioner.
- Forklare enhedscirklen udtrykt i radianer
- Forklare egenskaber ved de trigonometriske funktioner og anvende deres omvendte funktioner
- Udlede formlen for harmonisk svingning og forklare konstanterne A, b, c og d i denne sammenhæng: f(x)=A*sin(bx+c)+d.
- Forklare egenskaber ved log(x), 10^x, e^x og ln(x).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Mere om differentialregning
Plus B til A stx - ibog på systime.dk
af Bjarke Møller Madsen, Jens Studsgaard, Lars Peter Overgaard, Peder Dalby og Systime A/S
Det faglige indhold:
- Grænseværdibegrebet – samt regneregler.
- Tretrinsreglen, bevis af differentialkvotienten af simple funktioner – såsom kvadratrodsfunktionen, kvadratfunktioner, reciprokfunktionen, vilkårlig førstgrads- og andengradsfunktion.
- Anvendelse samt bevis af produktreglen
- Anvendelse af kædereglen
- Induktionsbevis af potensfunktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Integralregning
Materiale: Plus B til A stx - ibog på systime.dk
af Bjarke Møller Madsen, Jens Studsgaard, Lars Peter Overgaard, Peder Dalby og Systime A/S
Det faglige indhold:
Introduktion til integralregning
- Sammenhæng ml. differentialregning og integralregning
- Definition på stamfunktion
Det ubestemte integrale
- Regneregler, inkl beviser
Areal og bestemt integrale
- Sammenhæng mellem arealfunktionen og stamfunktionen
- Herunder Integralregningens Hovedsætning, inkl bevis
- Definition af bestemt integrale
- Regneregler, inkl. bevis
- Indskudsreglen inkl bevis
- Areal mellem grafer,
- Negativt areal
Kurvelængde
- Definition og bevis
Rumfang af omdrejningslegeme
- OBS: kun om førsteaksen
- Omdrejningslegeme mellem grafer
Integration ved substitution
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forberedelsesmateriale - sandsynlighedsregning
Efter forløbet skal eleven kunne:
- Forklare hvad der forstås ved et udfaldsrum, en sandsynlighedsfunktioner, samt regne med sandsynligheder.
- Forklare begrebet betinget sandsynlighed og anvende ”Loven om totalsandsynlighed” og ”Bayes’ sætning” til beregning af betingende sandsynligheder.
Eleverne har arbejdet selv med materialet og eksamensopgaver er behandlet efterfølgende som en del af afleveringer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Vektorfunktioner
Fra linjens parameterfremstilling til vektorfunktioner
Definition af banekurver/parameterkurver
- udregning af punkter
- Ligger punktet på banekurven
- retning af partiklens bevægelse
- formel for cirkelbevægelse
Skæringspunkter med akserne - definition og hvordan vi finder dem
Dobbeltpunkter - definition og hvordan vi finder dem
Differentiabilitet og tangent
- Definitioner
- Tangentens ligning
- Vandrette og lodrette tangenter - definition og krav, røringspunkter
- monotoniforhold
- Vinkler mellem tangenter i dobbeltpunkter
Kurvelængde - bevis
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Funktioner af 2 variable
Standardmateriale:
Plus B til A – stx. systime - kapitel 7
Det faglige indhold:
- Forskriften og grafen for funktioner af to variable, f(x,y)=z.
- Niveaukurver
- Snitkurver og snitfunktioner
- Partielt afledede
- Gradienten
- Stationære punkter og arten af et stationært punkt.
Formål med forløbet: Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Anvende en forskrift for en funktion af to variable til at bestemme funktionsværdi.
- Tegne funktioner af to variable i et 3D-koordinatsystem ved brug af CAS-værktøj.
- Bestemme skæringspunkter med koordinatakserne.
- Bestemme forskriften for niveaukurver og angive hvilken type funktion, der er tale om.
- Bestemme snitfunktioner g(x)=f(x,k) og h(y)=f(k,y).
- Bestemme de partielt afledede for en funktion af to variable.
- Bestemme gradienten og de dobbelte afledede samt den blandede afledede og anvende disse til at bestemme de stationære punkter og arten af disse (minimum, maksimum eller saddelpunkt).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Normalfordeling
Standardmateriale:
Plus B til A – stx. Systime
Det faglige indhold:
- Stokastisk variabel
- Grafen og forskriften for normalfordelingens tæthedsfunktion.
- Grafen for fordelingsfunktionen samt sammenhængen mellem fordelingsfunktionen og tæthedsfunktionen
- Normale og exceptionelle udfald
- Normalplot/QQ-plot
Formål med forløbet: Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Aflæse middelværdien og spredning ud fra tæthedsfunktionen samt opstille tæthedsfunktionen ud fra en given middelværdi og spredning.
- Vurdere grafisk hvilken tæthedsfunktion har størst/mindst middelværdi og spredning.
- Aflæse og bestemme (kumulerede) sandsynligheder ud fra fordelingsfunktionen på papir, jf. at bestemme middelværdien.
- Tegne grafen samt bestemme sandsynligheder og grænser ved brug af CAS-værktøjets kommandoer, såsom normpdf() og normcdf().
- Opstille/bestemme normale udfald og exceptionelle udfald, herunder bestemme middelværdien og spredningen ud fra normale og exceptionelle udfald.
- Undersøge hvorvidt et datasæt er normalfordelt
- Undersøg sammenhængen ud fra konfidensintervallet på hældningen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Differentialligninger
Eleven skal
-kunne give en kvalitativ analyse af simple lineære differentialligninger
-kunne benytte et hældningsfelt samt fase diagram
-kunne beregne et linjeelement, samt opstille tangentens ligning givet et punkt og differentialligning
-kunne afgøre om en funktion er en løsning til en differentialligning.
-kunne genkende eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst samt logistisk vækst ud fra differentialligningen og kende grafiske karakteristika for dem alle
-kunne finde en partikulær løsning til differentialligningerne som beskriver: eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst samt logistisk vækst
- Kunne bevise formlerne for den fuldstændige læsning for eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst samt den generelle første ordens differentialligning (panserformlen)
-kunne benytte separation af variable, i simple tilfælde, ved hjælp af CAS.
-kunne argumentere for løsningen af y'=ky er bestem ved dens løsningsformel
-kunne argumentere for at den logistisk vækst vokser hurtigst når y=M/2
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Følg nedenstående vejledning alt efter computer (Mac vs Windows), så du sørger for at du kan åbne alt i OneNote til terminsprøven. Gør dette inden modulet, så eventuelle fejl kan løses i modulet.
-
Synkronisering af OneNote på Windows.docx
-
Synkronisering af OneNote på Mac.docx
-
LEKTIE TIL SLUTNINGEN AF MODULET:
-
Lav øvelse 4-7 i at gøre prøve om en ligning er løsningen til en differentialligning. Opgaverne er vedhæftet her.
-
1 Intro opgaver.docx
-
Lav øvelserne om Væksthastighed og Tangentens ligning færdig til i dag - husk videoerne ligger inde i OneNote, hvor jeg regner eksempler igennem.
-
Differentialligninger og linjeelementer i TI-nspire
-
I skal arbejde selv i dette modul. Vi skal arbejde med delen uden hjælpemidler til eksamen.Inde i OneNote har jeg, under hver jeres navn, lavet en fane der hedder "Til arbejd selv".Under denne fane er der sider med 6 emner som jeg kunne se drillede i
-
Læs eksemplerne omkring opstilling af differentialligninger igennem, som vi lavede sammen før påske.Opstil nedenstående differentialligning. Overvej hvad det er vi skal bruge de informationer til, der er overstreget med grønt. (Vi skal først bruge de
-
Øvelse1.png
-
Beviset for forskudt eksponentiel vækst.
-
I stedet for at se en opgave igennem, skal I se min gennemgang af beviset igennem, og skrive jeres spørgsmål ned, så I kan stille dem i timen.
-
Bevis Panserformlen
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Repetition
Repetition gennem:
- Integration ved substitution
- Bevis med tretrinsreglen for sinus funktionen
- Genopfriskning af produktregneregel og kæderegel
- eksamensopgaver med harmoniske svingninger
- Genopfriskning af tæthedsfunktion og fordelingsfunktion
- Genopfriskning af gradient og stationære punkter.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64709080574",
"T": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64709080574",
"H": "/lectio/93/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64709080574"
}